Arbejderbevægelse og industrialisme

Fra det moderne gennembrud i 1870 og op mod århundredeskiftet overtager en videnskabelig tænkemåde religionen som tilværelsesfortolkning. Samtidig indebærer ændringer i samfundsøkonomien, demografiske forskydninger og tilblivelsen af København som storby en række opbrud fra traditionelle livsformer. Forskellige forfattere reagerer forskelligt på sammenstødet mellem de eksisterende livstolkninger og de nye livsvilkår. Nogle fastholder og idylliserer fortiden, andre inddrager en videnskabelig tænkemåde i kunsten. Nogle forholder sig passivt over for ændringerne, andre udtrykker forventning. I perioden får nye samfundsgrupper (bønder, husmænd og arbejdere) samt kvinderne økonomisk og politisk betydning, ligesom en række forfattere med rod i disse befolkningsgrupper, herunder kvindelige forfattere, ved siden af de eksisterende borgerlige forfattere tolker disse nye gruppers erfaringer og holdninger litterært.

Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (især Den store Kamp) (1906-10)

Roman i fire bøger, der beskriver hovedpersonen Pelles liv fra barn til voksen i fire tidsafsnit:

I Barndom: Vogterdreng i et feudalt organiseret landbrugssamfund på Bornholm.

II Læreår: I skomagerlære i et købstadsmiljø i Rønne.

III Den store kamp: Arbejderbevægelsens historiske gennembrud og konstituering under kampene mellem arbejdere og arbejdsgivere i København i slutningen af 1800-tallet.

IV Gryet: Utopisk skildring af kooperativet som samfundsmodel.

Romanens motiv er dels Pelles personlighedsudvikling, dels arbejderbevægelsens historie.