Kunst og kultur

Kvindens vilkår

Fra det moderne gennembrud i 1870 og op mod århundredeskiftet overtager en videnskabelig tænkemåde religionen som tilværelsesfortolkning. Samtidig indebærer ændringer i samfundsøkonomien, demografiske forskydninger og tilblivelsen af København som storby en række opbrud fra traditionelle livsformer. Forskellige forfattere reagerer forskelligt på sammenstødet mellem de eksisterende livstolkninger og de nye livsvilkår. Nogle fastholder og idylliserer fortiden, andre inddrager en videnskabelig tænkemåde i kunsten. Nogle forholder sig passivt over for ændringerne, andre udtrykker forventning. I perioden får nye samfundsgrupper (bønder, husmænd og arbejdere) samt kvinderne økonomisk og politisk betydning, ligesom en række forfattere med rod i disse befolkningsgrupper, herunder kvindelige forfattere, ved siden af de eksisterende borgerlige forfattere tolker disse nye gruppers erfaringer og holdninger litterært.

Amalie Skram: Constance Ring (1885)

I denne roman skildres bl.a. kvindens vilkår i og oprør mod en mandsdomineret borgerlig familieform.

Pil Dahlerup: Gennembrudsnoveller.

I disse noveller af hidtil oversete kvindelige forfattere skildres bl.a. kvindens vilkår i og oprør mod en mandsdomineret borgerlig familieform.



Tilbage