Fredsalteret og romerriget
Antikkens Rom: Refleksioner over menneskelig civilisation og teknisk formåen som et gode eller et onde i romersk litteratur.
Augustus fredsalter, Ara Pacis. 9 f.Kr..
I Augustus’ propaganda for sit nye regime, den såkaldt genoprettede republik, bringes verdensaldermyten (se Hesiod og Ovid) også i spil. På Ara Pacis, Fredsaltret indviet år 9 f. Kr. kan billedfremstillingerne tolkes i lyset af den kendte myte.
Litteratur:
Niels Hannestad. Romersk kunst som propaganda. København 1976.
Kunst og naturvidenskaben
Gert Balling ”Den tekniske faktor” (”Mennesket” Arken s. 71-81; 2000)
Artiklen i kataloget ”Mennesket” er en introduktion til billedkunstnerisk strømning, der reagerer på eller forholder sig til de nyeste videnskabelige muligheder.
”Udadtil er det i dag den tekniske udvikling i form af genterapi og kloning, der sætter dagsordenen.
Indadtil handler det om at finde nye orienteringspunkter, som man kan hægte den menneskelige eksistens på.”
Naturvidenskab og fantasi
“Science and fiction”, 2003 VolkswagenStiftung Hannover Jovis Verlag, Berlin
Udstillingskatalog til udstillingen ”science and fiction”, som tager udgangspunkt i hvordan nutidens videnskabelige researchfelter og - resultater har indflydelse på dagligdagen og den menneskelig fantasi. Udstillingen tager udgangspunkt i risikoen ved de nye videnskabelige og teknologiske landvindinger.
http://www.scienceandfiction.de/
Hjemmesiden er lavet i forbindelse med den rejsende udstilling ”Science and Fiction”.
Overlevelsesstrategier i kunst og design
“The Structure of Survival”
Udstillingen på Biennalen i Venedig (2003) ”The Structure of Survival” tog udgangspunkt i kunstneriske og designmæssige overlevelsesstrategier i økonomiske, politiske og sociale kriser, der opstår i udviklingslande. Ifølge kuratoren Carlos Basualdo kan kunst og design bidrage til at forstå kriser og komme med bidrag til løsning af disse.
Blandt udstillings deltagere kan nævnes: Caracas group (arkitektur)
Caracas Group (bl.a. research: Jesús Fuenmayor, arkitektur: Juan Pablo Gómez, José Ignacio Vielma, Maria Isabel Espinosa) tog udgangspunkt i slumkvarterer ved Caracas i Venezuela. I stedet for at opfatte disse som et problem, som skal erstattes af en formaliseret moderne by, undersøgte de, hvordan kvarterer og deres beboere, som danner en uformel bymiljø, kan integreres med den formelle bymiljø med dens moderne krav.
Citat fra kataloget: That which constitutes a crisis should be analyzed, as well as how this manifests itself in art and society. Basualdo assumes that art, as a form of knowledge, contributes to recognizing and dealing with such circumstances.
Kurator: Carlos Basualdo
Assistent Kurator: Stephanie Mauch
Udstillingsdesign: Bevk & Perovic architects
Katalog: Dreams and Conflicts
The dictatorship of the viewer
50th International Art Exhibition (Venezia 2003 )
Fransesco Bonami
Maria Luisa Frisa (red)
http://www.universes-in-universe.de/
Kunst og bioteknik
Patricia Piccininni (australier) bioteknik
Patricia Piccinini: Game Boy Advanced, 2002. Skulptur i den australske pavillon
http://www.kunstonline.dk/
Else Jesperen skriver på denne side:
Her (Bienalen 2003) introducerede Patricia Piccinini i sine skulpturer os til den mest tænkelige afskyelige, skrækkelige og afskrækkende 'utopiske vision' for fremtiden. Børn der legede med anatomisk deforme skabninger som kimærer og børn med syge og gamle ansigter. Hendes kunst fremprovokerer det store etiske og politiske spørgsmål om den genetiske manipulation i forskningen i dag. Her bliver vi også konfronteret med vore egne fordomme om normalitet. I fremtiden bliver vi måske nødt til at omjustere og revidere dette begreb. Men hvor går dog grænsen, spørger vi. Det er måske en mareridtsdrøm?
http://www.patriciapiccinini.net/
Kunst i samarbejde med naturvidenskab
Georg Dietzler
Georg Diezler beskæftiger sig som kunstner specielt med økologi
“Georg Dietzler is a cultural-political engaged artist cum curator. As socio-political environmental artist
a producer of ecological future-visions as redevelopment schemes among Art, Environmental Studies and Sciences; In collaboration with scientists I am developing self-decomposing Laboratories for cleaning up contaminated soil.”
Georg Dietzler, "Self-Decomposing Laboratory", interior detail, Aachen, Germany, 1999
“Oystermushroom cultures inocculated in PCB-contaminated soil (Mixed with growing media of woodchips, straw & potatoes) will split off the chemical structure of PCB into non-toxic substances in a period of about 18 months. Depending on climatic conditions the mushrooms have regenerated the laboratory unit and adapted to its surroundings in between five to ten years. The laboratory has been constructed which allows visitors visual access only. Environmental agency scientists doing soil analyses have access only, their results and microscope photographs will be presented on an information board while the process of decontamination is invisible. Description on Natural Reality website ”Kunst og politik
Ingo Günther
http://WorldProcessor.com
Ingo Günther laver globusser, som viser sociale, politiske eller miljø problemer.
“Dark red circles indicate oil spills and gray-shaded areas indicate sea pollution and land pollution from chemical fertilizers. Shown is only a small part of the entire pollution spectrum in 1988. At an average of every three months this globe becomes obsolete due to yet another major oil spill.”
Kunst og forholdet mellem kunstig og menneskelig intelligens
Eduardo Kac
http://www.ekac.org/
Hjemmesiden med kunstneren, som bruger kunst og videnskabelige metoder som ”palet og pensel”. bl.a. med den menneskelige begrænsning i forhold menneskets egne opfindelser.
“"Move 36" makes reference to the dramatic move made by the computer called Deep Blue against chess world champion Gary Kasparov in 1997. This competition may be characterized as a match between the greatest chess player who ever lived and the greatest chess player who never lived. The installation sheds light on the limits of the human mind and the increasing capabilities developed by computers and robots, inanimate beings whose actions often acquire a force comparable to subjective human agency.”
Kunsten og dens grænser og ansvar
Xiao Yu
En lille artikel (engelsk) om en kunstner, der bruger et hoved af et ufødt barn i kunstværket.
“Berne's Museum of Fine Arts removed the piece from a Chinese art exhibition earlier this month after a complaint that it was disrespectful to the dead, and following concerns its grisly appearance might traumatize visiting schoolchildren.”
Efterkrigstiden 1945-55
Erfaringerne af anden verdenskrig, koncentrationslejre og atombombens ødelæggelser resulterede i en litterær front mellem forfattere og kulturdebattører organiseret i kredsen omkring tidsskrifterne Heretica og Dialog. I en række debatterede artikler og litterære værker konfronteredes eksistentielt grundsyn med et politisk, ideologisk. Disse danske litterære forhold må bl.a. ses i lyset af internationale først og fremmest europæiske litterære og filosofiske strømninger, hvor eksistensproblemet stod centralt. I fx Camus’ og Sartres eksistentialistiske forfatterskaber, men endvidere tillige i Peter Seebergs og Villy Sørensens, blev tilværelsens grundlæggende eksistentielle vilkår drøftet.
Design og den teknologiske udvikling
Peter Butenschøn ”Design behøver en ny dagsorden” Designmatters, No. 2 2004
Artiklen tager diskussionen op om designere altid skal være på forkant af den teknologiske udvikling, uanset hvad det koster.
” Er vi designere med til at forbedre livskvaliteten? Nogle gange giver det mening at tænke tilbage på sin barndom, hvor kvaliteten af design var et spørgsmål om tag- og rørarbejde..”
Design, teknologi og kultur
Christian Brorsen ”Fra FFWD til FLOW: En ny bevægelse”, Designmatters No. 4, 2004
Artiklen er et interview med Henrik Stech og Mads Hagstrøm (FLOW), som undersøger mulighederne for at skabe bedre sammenspil mellem teknologiske og økonomiske forhold og sociale, kulturelle og åndelige hensyn.
“Det kan godt være, at computeren og e-mails har gjort det lettere at holde kontakt med andre mennesker, men det kan hurtigt blive et problem, at vi hellere sender en e-mail til kollegaer i Canada, end vi går ind og snakker med naboen. På den måde bliver vores eget sociale rum faktisk mindre,” siger Henrik Stech og forklarer, at den franske filosof og arkitekt Paul Virilio frygter, at alle vores sanser vil blive omdannet til informationsmodtagere, så vi kan leve et helt liv uden at interagere med vores umiddelbare omgivelser med det resultat, at de sociale fællesskaber og demokratiet opløses.
Design og socialt ansvar
Karen Blincoe: Du skal gøre en forskel, Designmatters, No. 4
Artiklen er et interview med Karen Blincoe og handler om en designers dilemma: at tjene penge eller at være social bevidst.
“Undervisningen er for overfladisk – jeg tror der er behov for et designerfilosofikum, hvor kommende designere bliver bevidstgjorte om den indflydelse de har på menneskers liv. Designere må overveje, om de vil gøre en forskel eller bare være små tandhjul i et forbrugsdrevet samfund,” siger Karen Blincoe.”
Et skuespil om Galilei
Bertolt Brecht: Leben des Galilei, Premiere 1955
Galileo Galilei (1564-1642) sætter eksperimenter og iagttagelser højere end kirkelige dogmer. Derfor kommer han i konflikt med kirken. På grund af sine videnskabelige opdagelser risikerer han at blive brændt som kætter. Ansigt til ansigt med inkvisitionens torturredskaber trækker Galilei sin videnskabeligt begrundede teori om det heliocentriske verdensbillede tilbage. På gader og stræder læses hans tilbagekaldelse op:
”Ich, Galileo Galilei, Lehrer der Mathematik und der Physik in Florenz, schwöre ab, was ich gelehrt habe, dass die Sonne das Zentrum der Welt ist und an ihrem Ort unbeweglich, und die Erde ist nicht Zentrum und nicht unbeweglich. Ich schwöre ab, verwünsche und verfluche mit redlichem Herzen und nicht erheucheltem Glauben alle diese Irrtümer und Ketzereien sowie überhaupt jeden anderen Irrtum und jede andere Meinung, welche der Heiligen Kirche entgegen ist.“ (In: Harald Jacobsen & Henrik Lange (udg.): Bertolt Brecht, Leben des Galilei, Gyldendal 1972 (2. udg.)
På dansk ved Erik Knudsen, Gyldendal 1967.
Er filmatiseret i 1975.
Beretning om eutanasi
Ramón Sampedro, Cartas del infierno, Colección Booket, 2004 + filmen Mar adentro, Alejandro Amenábar
I 1968 springer de unge Ramón Sampedro i vandet fra en klippe – men vandet trækker sig tilbage og han rammer bunden og bliver lam fra halsen og ned. Han bliver “et levende hoved i en død krop”, som han selv udtrykker det. Cartas del infierno er skrevet af en mand som søgte friheden gennem døden, og bogen skabte debat om aktiv dødshjælp i Spanien. Filminstruktøren Alejandro Amenábar lavede filmen Mar adentro på basis a Sampedros skildringer.
Mar adentro (2004/I) Directed by Alejandro Amenábar; Writing credits Alejandro Amenábar (screenplay) and Mateo Gil (screenplay)
Følgende uddrag er fra side 58 i Cartas del infierno:
Et skuespil om Oppenheimer
Heinar Kipphardt: In der Sache J. Robert Oppenheimer, Frankfurt am Main 1964:
Teaterstykket „In der Sache J. Robert Oppenheimer“ stiller skarpt på spørgsmålet, om de videnskabsmænd, hvis værk og indsats gør det muligt at fremstille ødelæggende våben som atombomben, også bærer ansvaret for disse våben og deres ødelæggende potentiale. I teaterstykket undersøger et undersøgelsesudvalg, om Julius Robert Oppenheimer, der blev kaldt atombombens fader, fortsat kan cleares til at deltage i arbejdet med hemmelige projekter.
Her i 7. scene træder undersøgelsen ind i den afgørende fase, hvor Roger Robb, advokat for Atomkommissionen, udspørger Oppenheimer:
ROBB Ich habe hier einen Bericht des Wissenschaftlichen Rates, dessen Vorsitzender Sie waren. Er ist vom Oktober 1949; er antwortet auf die Frage, ob die Vereinigten Staaten die Wasserstoffbombe in einem Dringlichkeitsprogramm herstellen sollen oder nicht. Erinnern Sie sich dieses Berichtes? Er reicht Oppenheimer eine Kopie.
OPPENHEIMER Ich habe ihn geschrieben, den Mehrheitsbericht.
ROBB Es heißt da, Mr. Rolander ist so freundlich, uns das vorzulesen:
ROLANDER „Die Tatsache, dass der Zerstörungskraft dieser Waffe keine Grenzen gesetzt sind, macht ihre Existenz zu einer Gefahr für die ganze Menschheit. Aus ethischen Grundsätzen halten wir es deshalb für falsch, mit der Entwicklung einer solchen Waffe den Anfang zu machen (…).“In: Heinar Kipphardt: In der Sache J. Robert Oppenheimer, Frankfurt am Main 1964, s.
Novelle om videnskab og tro
Franz Kafka: Ein Landarzt (1919)
Fortællingen ”Ein Landarzt” af Franz Kafka handler om en landlæge, der under en voldsom snestorm bliver kaldt på sygebesøg hos en syg dreng, der lider af et uhelbredeligt og dødbringende sår. I ”denne den ulykkeligste tid”, hvor man ikke længere tror på den overleverede kristne tro, sidder præsten ubeskæftiget derhjemme og piller sin messehagel i stykker. Derfor er det op til at landlægen at helbrede den syge drengs sår, også selvom dette ikke skulle være et legemligt, men et sjæleligt sår…
Ved synet af drengens sår tænker landlægen bl.a. følgende:
”(…) Armer Junge, dir ist nicht zu helfen. Ich habe deine große Wunde aufgefunden; an dieser Blume in deiner Seite gehst du zugrunde. Die Familie ist glücklich, sie sieht mich in Tätigkeit; die Schwester sagt's der Mutter, die Mutter dem Vater, der Vater einigen Gästen, die auf den Fußspitzen, mit ausgestreckten Armen balancierend, durch den Mondschein der offenen Tür hereinkommen. ”Wirst du mich retten?“ flüstert schluchzend der Junge, ganz geblendet durch das Leben in seiner Wunde. So sind die Leute in meiner Gegend. Immer das Unmögliche vom Arzt verlangen. Den alten Glauben haben sie verloren; der Pfarrer sitzt zu Hause und zerzupft die Messgewänder, eines nach dem andern; aber der Arzt soll alles leisten mit seiner zarten chirurgischen Hand. (…)”
Citeret efter: Moderne Vergangenheit, J. Ørum Hansen & E. Harsaae, Hovedland 1991
Tragedien om Faust
Johann Wolfgang Goethe: Faust. Der Tragödie zweiter Teil (1831)
"Ich seh´ ... Ein artig Männlein sich gebärden"
Ideen om at frembringe et menneske på kunstig vis er langt fra ny. Således forsøgte middelalderens alkymister at lave et kunstigt menneske i et reagensglas, og i det 16. århundrede beskæftigede lægen og naturforskeren Paracelsus sig med frembringelsen af en homunculus, et kunstigt ”lille menneske”. Denne tanke tages op og varieres på afgørende vis i 2. del af Goethes hovedværk, ”Faust”, hvor den flittige og lærde Wagner, der er assistent hos hovedpersonen Faust, i et reagensglas i et laboratorium fremstiller det kunstige menneske med navnet Homunculus. Men Homunculus er ren ånd uden krop…
LABORATORIUM
Laboratorium im Sinne des Mittelalters,
weitläufig unbehülfliche Apparate zu phantastischen Zwecken
WAGNER am Herde. Die Glocke tönt, die fürchterliche,
Durchschauert die berußten Mauern.
Nicht länger kann das Ungewisse
Der ernstesten Erwartung dauern.
Schon hellen sich die Finsternisse;
Schon in der innersten Phiole
Erglüht es wie lebendige Kohle,
Ja wie der herrlichste Karfunkel,
Verstrahlend Blitze durch das Dunkel.
Ein helles weißes Licht erscheint!
O daß ich´s diesmal nicht verliere! -
Ach Gott! was rasselt an der Türe?
MEPH. Eintretend. Willkommen! es ist gut gemeint.
WAGNER ängstlich. Willkommen zu dem Stern der Stunde!
Leise. Doch haltet Wort und Atem fest im Munde,
Ein herrlich Werk ist gleich zustand gebracht.
MEPHISTOPHELES leiser. Was gibt es denn?
WAGNER leiser. Es wird ein Mensch gemacht. (…)
Tekst efter: Goethe: Faust, Christian Wegner Verlag Hamburg 1949, udg. Af Erich Trunz, (Vers 6819-6835)
Rammstein: „Dalai Lama“
På albummet „Reise, Reise“ har den berømte tyske rockgruppe Rammstein udgivet nummeret „Dalai Lama“. Dette nummer indeholder en indirekte henvisning til Goethes ballade ”Erlkönig” og genoptager dennes centrale tematik: Mennesket i spændingsfeltet mellem natur og rationalitet/anvendelse af rationalitet.
Skuespil om Bohr og Heisenberg – usikkerhedsrelationen eller gåden i København.
I 1941 – mens DK er besat af nazisterne – mødes Niels Bohr og den tyske videnskabsmand Werner Heisenberg under private former i Margrethe og Niels Bohrs hjem i København. Hvad talte de om? Hvad skete der under mødet? Hvilken rolle ønskede Heisenberg at spille vedr. udviklingen af atombomben? Skuespillet har skabt voldsom debat blandt fysikere og historikere – og den efterfølgende debat har haft så stor indflydelse, at Bohrs efterkommere i febr. 2002 valgte at offentliggøre hans private breve flere år før planlagt.
I Danmark er København opført på Betty Nansenteatret i Peter Langdals instruktion og på Det danske Teater i Peter Steens instruktion.
Frayn, Michael: Copenhagen, Nordiska Strakosch Teaterförlaget, 1998
Frayn, Michael: Postscript, Nordiska Strakosch Teaterförlaget, 1998
Frayn, Michael: ”Copenhagen”, Kronik i Politiken den 7.april 2002
Skuespil om Faust-temaet
Havel, Václav: Fristelse (Kimære, 1988. - 119 sider)
Skuespil af den tidligere præsident i Tjekkiet. Han omplanter Faust-temaet til et nutidigt og absurd videnskabeligt miljø, hvor en forsker på jagt efter sand erkendelse lokkes til at forføre og ofre en uskyldig ung pige.
Skuespil om sandhed og videnskab
Munk, Kaj: Han sidder ved smeltediglen (1938)
Kaj Munks fascination af Fascismens stærke mænd afløses i 1938 af bl.a. dette skuespil om en tysk videnskabsmand (arkæolog), der finder et uigendriveligt bevis på, at Jesus var jøde. Skal han dele sin viden med Hitler, der har tænkt sig at hædre ham for hans arbejde – og risikere sin stilling og sit liv – eller skal han tie?
Roman der berører biologisk forskning
Michel Houellebecq : Les particules élémentaires, Flammarion 1998 (dansk : Elementarpartikler)
Romanen følger de to halvbrødre Michel og Brunos livsbaner op mod og lidt på den anden side af år 2000. Bruno er en falleret gymnasielærer på evig jagt efter nye seksuelle udskejelser, og Michel er en følelseshæmmet forsker i biologi, som kompenserer for sin dalende seksuelle interesse ved at hellige sig sit arbejde, sit supermarked og sine nervepiller – indtil et sabbatår bringer ham på sporet af en helt ny menneskerace. I romanens sidste del bringes således kloning som tema for alvor på bane.
Roman om klonede mennesker
Michel Houellebecq : La possibilité d’une île, Fayard 2005
Romanen er en selvbiografi af Daniel1, opdaget og fortalt af hans kloner et par tusind år senere, Daniel24 og Daniel 25. Her er det Daniel24, der kommenterer, hvordan tanken om udødelighed kan være opstået hos hans forfædre:
Vieillir, à aucun moment de l’histoire humaine, ne semble avoir été une partie de plaisir ; mais dans les années qui précédèrent la disparition de l’espèce, c’était manifestement devenu à ce point atroce que le taux de morts volontaires, pudiquement rebaptisées départs par les organismes de santé publiques, avoisinait les 100%, et que l’âge moyen du départ, estimé à soixante ans sur l’ensemble du globe, approchait plutôt les cinquante dans les pays les plus avancés.
(...) ce fut sans doute la canicule de l’été 2003, particulièrement meurtrière en France, qui devait provoquer la premièree prise de conscience du phénomène. (s. 91-92)
Roman om kloning
Louise L. Lambrichs : A ton image, Ed. de l’Olivier 1998 / Seuil 2004
Jean, en ung læge med en lovende karriere foran sig, har giftet sig med en lidt ældre kvinde, som brændende ønsker sig et barn. Men da hun opdager, at hun er steril, synker hun ned i en depressionslignende tilstand, og for ikke at miste hende, er Jean parat til at gøre hvad som helst, og kloning viser sig - måske - at være redningen.Romanen er filmmatiseret i 2004. Hjemmesiden for filmatiseringen indeholder bl.a. et interview med instruktøren Aruna Villiers, se http://www.atonimage-lefilm.com/ (14.10.05).
Roman der berører videnskab og teknologi
Robert Merle : Malevil, Gallimard 1972
Romanen foregår i Frankrig i slutningen af 70érne. En lille gruppe overlevende efter en atomkrig samler sig på et slot og prøver derfra at leve videre. Men freden trues efterhånden af rivaliserende bander. Spørgsmålene melder sig : skal de tage videnskab og teknologi til hjælp for at lave værktøj, der kan hjælpe dem i det daglige, og for at lave våben, de kan bruges til at forsvare sig med ?
Roman om et pestudbrud
Albert Camus
Romanen foregår i 1940’erne, og der er udbrudt pest i den algierske by Oran, selvom alle har troet, at netop pest var udryddet fra jordens overflade. I romanen skildres og diskuteres forskellige måder at reagere på, fra præsten, der går i bøn, til lægen, der kæmper imod sygdommen.
Nos concitoyens (...) étaient comme tout le monde, ils pensaient à eux-mêmes, autrement dit ils étaient humanistes : ils ne croyaient pas aux fléaux. Le fléau n’est pas à la mesure de l’homme, on se dit donc que le fléau est irréel, c’est un mauvais rêve qui va passer. Mais il ne passe pas toujours et, de mauvais rêve en mauvais rêve, ce sont les hommes qui passent, et les humanistes en premier lieu, parce qu’ils n’ont pas pris leur précautions. » (p. 41)
Senere, et klip fra en samtale. Det er lægen Rieux, der taler først :
... mais puisque l’ordre du monde est réglé par la mort, peut-être vaut’il mieux pour Dieu qu’on ne croit pas en lui et qu’on lutte de toutes ses forces contre la mort, sans lever les yeux vers ce ciel où il se tait.
- Oui, approuva Tarrou, je peux comprendre. Mais vos victoires seront toujours provisoires, voilà tout.
Rieux parut s’assombrir.
- Toujours, je le sais. Ce n’est pas une raison pour cesser de lutter.
- Non, ce n’est pas une raison. Mais j’imagine alors ce que doit être cette peste pour vous.
- Oui, dit Rieux. Une interminable défaite. (p. 121)
Skuespil der udspiller sig i atombombens skygge
Kjeld Abell: Dage på en sky (1947)
Skuespillet er Kjeld Abells ”replik” ideologikampen umiddelbart efter 2. verdenskrig, og ikke mindst fremtidsperspektiverne i atombombernes skygge. En flyver springer ud fra sit fly, og skuespillet handler om flyverens tanker på vej mod jorden og selvmordet. Han vil flygte fra sit ansvar, og hans kone formulerer i en længere dialog/monolog forholdet mellem videnskab og ansvar:
”Hans Kone: ”…Statsmændene gjorde bestillingen, som man bestiller en lagkage hos en konditor. Jeres skulle være me’ gift. I vidste det, men tog mod ordren. Ånden er fri – uden begrænsning. Hellere dø end gå fra frihedens princip. Hellere la’ andre dø – os -! Os alle - !….”
Roman om udødelighed og kloning
Charlotte Kerner: Blueprint Blaupause, 1999. (Bogen blev filmatiseret i 2004)
Den højt begavede komponist og pianist, Iris Sellin, lader sig klone, fordi hun lider af multipel sclerose og vil – koste, hvad det vil – vha. datteren Siri bevare sin begavelse og sit talent for eftertiden. Dermed er Iris og Siri på én gang enæggede tvillinger og mor og barn. Siri vokser op i et forhold til sin mor, som aldrig tidligere har eksisteret mellem to mennesker.
Blueprint Blaupause tager temaet kloning af mennesker op: Siri vokser op som kopi af sin mor med et forudbestemt liv med den på forhånd fastlagte opgave at gøre sin mor/tvillingesøster og hendes talent udødelig. Bogen skildrer Siris forsøg på at frigøre sig fra sin forudbestemte skæbne:
„Fast zweiundzwanzig Jahre nach meiner Geburt, an einem Juni-Sommertag, konnte ich zum ersten Mal ich sagen, ohne zu lügen. Ich war zu einem Ich geworden, einzig und zum ersten Mal ungeteilt, endlich ein Individuum.” (Beltz Verlag, 3. Auflage 2004, S. 155, citeret efter http://www.blueprint-blaupause.de/)
Roman om kloning og mennesket som et reservedelslager
Kazuo Ishiguro, Never Let Me Go, 2005.
A novel that is set in a dystopic, late twentieth-century Britain where humans are cloned to provide organs for unhealthy individuals.
Odysseen
Antikkens Grækenland: Refleksioner over menneskelig civilisation og teknisk formåen som et gode eller et onde i græsk litteratur.
Homer, Odysseen, 9. sang. Ca.
Odysseus er blevet kaldt den første europæer. Homers Odysseen foregår i en nyligt etableret civiliseret verden – defineret som en kultur, der bygger på bydannelse og handel.
Homer skildrer i 9. sang Odysseus og hans mænds ankomst til Kykloperne. I mødet mellem disse repræsentanter for civilisationen og de uciviliserede kykloper kommer grækernes syn på egen civilisation klart til udtryk.
Homers Odysse. På dansk af Otto Steen Due. Gyldendal. 2002.
Elektronisk tekst på engelsk:
http://www.perseus.tufts.edu/
Verdensaldermyten
Antikkens Grækenland: Refleksioner over menneskelig civilisation og teknisk formåen som et gode eller et onde i græsk litteratur.
Hesiod, Værker og Dage, vers 106- 201. Ca.
Verdensaldermyten beskriver menneskeslægternes udvikling fra en oprindelige Guldalder til digterens samtid, Jernalderen, i takt med civilisationens udvikling.
Hesiod, Theogonien, Værker og Dage, Skjoldet. Lene Andersen. Klassikerforeningens Kildehæfter 1999.
Protagoras
Antikkens Grækenland: Refleksioner over menneskelig civilisation og teknisk formåen som et gode eller et onde i græsk litteratur.
Platon. 427-
I Platons dialog Protagoras fremstilles og diskuteres sofisternes optimistiske syn på menneskets evne til civilisatoriske fremskridt. Myten om Epimettheus og Prometheus (side 35-38) er central i fremstillingen. Den fortælles af sofisten Protagoras.
Platon. Protagoras. Ved Thure Hastrup. Gyldendal. 1969.
Ovid
Antikkens Rom: Refleksioner over menneskelig civilisation og teknisk formåen som et gode eller et onde i romersk litteratur.
Ovid.
Verdensaldermyten (se Hesiod) gendigtes af Ovid på kejser Augustus’ tid. Digtet kan ses som en kommentar til samtidens netop overståede borgerkrige.
Ovids Forvandlinger på danske vers af Otto Steen Due. Centrum 1989.
Seneca
Antikkens Rom: Refleksioner over menneskelig civilisation og teknisk formåen som et gode eller et onde i romersk litteratur.
Seneca.
Den romerske stoicisme mener som udgangspunkt, at mennesket skal leve i overensstemmelse med naturen. Dermed er konflikten mellem civilisation og det naturlige sat i centrum. Seneca formulerer i teksten ”Om vindene” spørgsmålet, om mennesket bør bygge skibe og benytte vindene til at sejle til fjerne steder for at overvinde fremmede folk og berige sig, eller om det er naturens mening, at mennesket ved vindenes hjælp kan sejle ud for fredeligt at lære andre mennesker at kende.
Seneca's Breve og andre Skrifter til Lucilius : Skildringer fra den romerske Kejsertid : en Oldtidsfilosofs Tanker om Verden og Menneskelivet i Oversættelse ved M.CL. Gertz. Gyldendal, 1927.
Naturvidenskab og digtning
Fra det moderne gennembrud i 1870 og op mod århundredeskiftet overtager en videnskabelig tænkemåde religionen som tilværelsesfortolkning. Samtidig indebærer ændringer i samfundsøkonomien, demografiske forskydninger og tilblivelsen af København som storby en række opbrud fra traditionelle livsformer. Forskellige forfattere reagerer forskelligt på sammenstødet mellem de eksisterende livstolkninger og de nye livsvilkår. Nogle fastholder og idylliserer fortiden, andre inddrager en videnskabelig tænkemåde i kunsten. Nogle forholder sig passivt over for ændringerne, andre udtrykker forventning.
J.P. Jacobsen: Om mit kald (1867), i Digte og udkast (1886):
En slags naturalistisk programerklæring, der beskriver princippet om at overføre en videnskabelig tankemåde på digtningen.
J.P. Jacobsen: Niels Lyhne (1880)Naturalistisk udviklingsroman. Romanen tematiserer den personlighedskrise, som individet gennemgår ved mødet mellem barndommens romantiske fantasibårede værdiforestillinger og omverdens realistiske muligheder og især begrænsninger. Specielt indgår som et væsentligt aspekt hovedpersonens ateistiske projekt.
Litterær realisme
Fra det moderne gennembrud i 1870 og op mod århundredeskiftet overtager en videnskabelig tænkemåde religionen som tilværelsesfortolkning. Samtidig indebærer ændringer i samfundsøkonomien, demografiske forskydninger og tilblivelsen af København som storby en række opbrud fra traditionelle livsformer. Forskellige forfattere reagerer forskelligt på sammenstødet mellem de eksisterende livstolkninger og de nye livsvilkår. Nogle fastholder og idylliserer fortiden, andre inddrager en videnskabelig tænkemåde i kunsten. Nogle forholder sig passivt over for ændringerne, andre udtrykker forventning.
Herman Bang: Lidt om dansk realisme, i Realisme og Realister (1879)
Artiklen rummer en beskrivelse af det, som den betegner som ”den realistiske metode”. Den redegør for de principper for digtningen, der skal sikre den et ’realistisk’ forhold til virkeligheden.
Herman Bang: ”Impressionisme” En lille replik i Tilskueren 1890, optrykt i Ved Vejen, DLF, 1974
Artiklen er en videreførelse af forfatterens tidligere omtalte realismeprojekt. Gennem en udredning af principperne for den impressionistiske skrivemåde viser Herman Bang, hvordan den impressionistiske teknik kan bringe læseren tættere på virkeligheden.
Herman Bang: Stuk (1887)
Romanen (evt. 1. kapitel) kan læses som et eksempel på den impressionistiske skrivestil. (Se ovenstående art. om impressionisme).
Idealer og pragmatik
Henrik Ibsen: En Folkefiende (1882)
Henrik Ibsens samfundsdramaer sætter problemer under debat. I En Folkefiende udspilles konflikten mellem hensynet til sandheden og idealerne på den ene side og pragmatiske, politiske overvejelser på den anden. Endvidere behandles grundlaget for demokratiet, herunder spørgsmålet om flertallets ret. Begivenhederne udspilles i en norsk provinsby, hvor byens videnskabsmand og læge har gjort en række opdagelser vedr. byens drikkevand, som kan få indflydelse på byens økonomiske eksistensgrundlag.
Personlighedskrise
Henrik Ibsen: Fruen fra Havet (1888)
I dette drama udspiller sig, hvad der senere i videnskabelig psykologisk terminologi betegnes som en psykoanalytisk behandling af neurotisk adfærd. Dramaet interesse for de psykologiske mekanismer kan ses i sammenhæng med de erfaringer, som lægevidenskaben samtidig gør på dette område.
Personlighedsdannelse
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (1898-1904)
Fra det moderne gennembrud i 1870 og op mod århundredeskiftet overtager en videnskabelig tænkemåde religionen som tilværelsesfortolkning. Samtidig indebærer ændringer i samfundsøkonomien, demografiske forskydninger og tilblivelsen af København som storby en række opbrud fra traditionelle livsformer. Forskellige forfattere reagerer forskelligt på sammenstødet mellem de eksisterende livstolkninger og de nye livsvilkår. Nogle fastholder og idylliserer fortiden, andre inddrager en videnskabelig tænkemåde i kunsten. Nogle forholder sig passivt over for ændringerne, andre udtrykker forventning.
Et nyt skred i de videnskabelige landvindinger i slutningen af dette tidsrum udgøres af Bohrs og Einsteins forskningsresultater inden for atomfysikken. Med komplementaritets- og relativitetsteorien fremlagdes en række fysiske opdagelser, der satte de hidtidige videnskabsteoretiske principper i relief. Det var bl.a. spørgsmål som betragterens indflydelse på den betragtede genstand under den videnskabelige observation af atomare partikler, der problematiserede tidligere opfattelser af forholdet mellem subjekt og objekt. En parallel til disse overvejelser over forholdet mellem subjekt og objekt kan ses i kunstneriske og filosofiske overvejelser over forholdet mellem kunst og virkelighed, mellem jeg og omverden, mellem fortolkning og virkelighed. I Nietzsches filosofiske tænkning og i ekspressionismens program ses disse forhold tematiseret.
I denne udviklingsroman behandles miljøets betydning for den personlige dannelsesproces. Det vises, hvordan hovedpersonens opvækst og familiemæssige relationer bliver begrænsende for hans videnskabsbaserede frigørelsesprojekt. Romanens menneskesyn overskrider den naturalistiske forestilling om determinisme, og grundlægges på en nietzscheiansk funderet livsfilosofi.
Det globale og det lokale
Holger Drachmann: Ude og hjemme, i Digte (1872)
Digt om individets dilemma om at bryde vante forestillinger og traditioner, om at åbne sit blik for verden og udviklingen.
Kvindens vilkår
Fra det moderne gennembrud i 1870 og op mod århundredeskiftet overtager en videnskabelig tænkemåde religionen som tilværelsesfortolkning. Samtidig indebærer ændringer i samfundsøkonomien, demografiske forskydninger og tilblivelsen af København som storby en række opbrud fra traditionelle livsformer. Forskellige forfattere reagerer forskelligt på sammenstødet mellem de eksisterende livstolkninger og de nye livsvilkår. Nogle fastholder og idylliserer fortiden, andre inddrager en videnskabelig tænkemåde i kunsten. Nogle forholder sig passivt over for ændringerne, andre udtrykker forventning. I perioden får nye samfundsgrupper (bønder, husmænd og arbejdere) samt kvinderne økonomisk og politisk betydning, ligesom en række forfattere med rod i disse befolkningsgrupper, herunder kvindelige forfattere, ved siden af de eksisterende borgerlige forfattere tolker disse nye gruppers erfaringer og holdninger litterært.
Amalie Skram: Constance Ring (1885)
I denne roman skildres bl.a. kvindens vilkår i og oprør mod en mandsdomineret borgerlig familieform.
Pil Dahlerup: Gennembrudsnoveller.
I disse noveller af hidtil oversete kvindelige forfattere skildres bl.a. kvindens vilkår i og oprør mod en mandsdomineret borgerlig familieform.
Modernitet
Fra det moderne gennembrud i 1870 og op mod århundredeskiftet overtager en videnskabelig tænkemåde religionen som tilværelsesfortolkning. Samtidig indebærer ændringer i samfundsøkonomien, demografiske forskydninger og tilblivelsen af København som storby en række opbrud fra traditionelle livsformer. Forskellige forfattere reagerer forskelligt på sammenstødet mellem de eksisterende livstolkninger og de nye livsvilkår. Nogle fastholder og idylliserer fortiden, andre inddrager en videnskabelig tænkemåde i kunsten. Nogle forholder sig passivt over for ændringerne, andre udtrykker forventning.
Med Johannes V. Jensens forfatterskab tematiseres for alvor moderniteten. Vi møder her et forfatterskab, der bevidst arbejder med på og udvikler sig hen imod en accept af og en tilslutning til en moderne og teknologisk baseret livsform, og som diskuterer de identitetsmæssige udfordringer, som individet i denne periode står over for.
Johs. V. Jensen: Den gotiske renæssance (1901)
Den gotiske renæssance beskriver bl.a. forfatterens indtryk under verdensudstillingen i Paris. I værket fremsættes hans fremskridtsrettede tilslutning til den moderne, tekniske tidsalder. Herunder en tilslutning til en kunstnerisk æstetik, der tager afsæt i et på teknikken og maskinen baseret skønhedsideal.
Johs. V. Jensen: Interferens (Digte 1906), Knokkelmanden (Myter og Jagter 1907), Fusijama (Myter og Jagter 1907)
Digtet og de to myter tematiserer den modernistiske bevidsthed identificeret som en interferenstilstand (udtrykket er hentet fra fysikkens bølgelære), et samspil mellem en harmonisøgende skønhedsforestilling og en analyserende, gennemskuende og afslørende bevidsthed om altings endelighed.
Bondeklassens erfaringer
Fra det moderne gennembrud i 1870 og op mod århundredeskiftet overtager en videnskabelig tænkemåde religionen som tilværelsesfortolkning. Samtidig indebærer ændringer i samfundsøkonomien, demografiske forskydninger og tilblivelsen af København som storby en række opbrud fra traditionelle livsformer. Forskellige forfattere reagerer forskelligt på sammenstødet mellem de eksisterende livstolkninger og de nye livsvilkår. Nogle fastholder og idylliserer fortiden, andre inddrager en videnskabelig tænkemåde i kunsten. Nogle forholder sig passivt over for ændringerne, andre udtrykker forventning. I perioden får nye samfundsgrupper (bønder, husmænd og arbejdere) samt kvinderne økonomisk og politisk betydning, ligesom en række forfattere med rod i disse befolkningsgrupper, herunder kvindelige forfattere, ved siden af de eksisterende borgerlige forfattere tolker disse nye gruppers erfaringer og holdninger litterært.
Jeppe Aakjær: Naar Rugen skal ind, i Rugens Sange (1906)
I hjemstavnsdigtningen idylliseres en fortidig livsform på landet som en slags nostalgisk reaktion på tidens splittelse.
Johan Skjoldborg: En stridsmand (1896)
I Johan Skjoldborgs forfatterskab præsenteres et bud på, hvordan husmandsstandens livs- og produktionserfaringer kan udgøre et alternativ til århundredeskiftets moderne og opsplittede livsformer.
Arbejderbevægelse og industrialisme
Fra det moderne gennembrud i 1870 og op mod århundredeskiftet overtager en videnskabelig tænkemåde religionen som tilværelsesfortolkning. Samtidig indebærer ændringer i samfundsøkonomien, demografiske forskydninger og tilblivelsen af København som storby en række opbrud fra traditionelle livsformer. Forskellige forfattere reagerer forskelligt på sammenstødet mellem de eksisterende livstolkninger og de nye livsvilkår. Nogle fastholder og idylliserer fortiden, andre inddrager en videnskabelig tænkemåde i kunsten. Nogle forholder sig passivt over for ændringerne, andre udtrykker forventning. I perioden får nye samfundsgrupper (bønder, husmænd og arbejdere) samt kvinderne økonomisk og politisk betydning, ligesom en række forfattere med rod i disse befolkningsgrupper, herunder kvindelige forfattere, ved siden af de eksisterende borgerlige forfattere tolker disse nye gruppers erfaringer og holdninger litterært.
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (især Den store Kamp) (1906-10)
Roman i fire bøger, der beskriver hovedpersonen Pelles liv fra barn til voksen i fire tidsafsnit:
I Barndom: Vogterdreng i et feudalt organiseret landbrugssamfund på Bornholm.
II Læreår: I skomagerlære i et købstadsmiljø i Rønne.
III Den store kamp: Arbejderbevægelsens historiske gennembrud og konstituering under kampene mellem arbejdere og arbejdsgivere i København i slutningen af 1800-tallet.
IV Gryet: Utopisk skildring af kooperativet som samfundsmodel.
Romanens motiv er dels Pelles personlighedsudvikling, dels arbejderbevægelsens historie.
Relativitetsteori og digtning
Et nyt skred i de videnskabelige landvindinger omkring år 1900 udgøres af Bohrs og Einsteins forskningsresultater inden for atomfysikken. Med komplementaritets- og relativitetsteorien fremlagdes en række fysiske opdagelser, der satte de hidtidige videnskabsteoretiske principper i relief. Det var bl.a. spørgsmål som betragterens indflydelse på den betragtede genstand under den videnskabelige observation af atomare partikler, der problematiserede tidligere opfattelser af forholdet mellem subjekt og objekt. En parallel til disse overvejelser over forholdet mellem subjekt og objekt kan ses i kunstneriske og filosofiske overvejelser over forholdet mellem kunst og virkelighed, mellem jeg og omverden, mellem fortolkning og virkelighed. I Nietzsches filosofiske tænkning og i ekspressionismens program ses disse forhold tematiseret.
Hans Henrik Manford-Hansen: Ekspressionismens ide (Louisiana Revy nr. 1, okt. 1984)
Artikel om de idehistoriske, filosofiske og samfundshistoriske forudsætninger for ekspressionismen og dens program.
Tom Kristensen: Fribytter i Fribytterdrømme (1920)
Programdigt i digtsamlingen Fribytterdrømme.
Tom Kristensen: En anden (1923)
Udviklingsroman inspireret af bl.a. Nietzsches tanker om nihilisme.
Rudolf Broby-Johansen: Blod (1922): Ekspressionistisk digtsamling.
Eksistens og kulturkritik
Erfaringerne fra anden verdenskrig, koncentrationslejre og atombombens ødelæggelser resulterede i en litterær front mellem forfattere og kulturdebattører organiseret i kredse omkring tidsskrifterne Heretica og Dialog. I en række debatterede artikler og litterære værker konfronteredes eksistentielt grundsyn med et politisk, ideologisk. Disse danske litterære forhold må bl.a. ses i lyset af internationale først og fremmest europæiske litterære og filosofiske strømninger, hvor eksistensproblemet stod centralt. I fx Camus’ og Sartres eksistentialistiske forfatterskaber, men endvidere tillige i Peter Seebergs og Villy Sørensens, blev tilværelsens grundlæggende eksistentielle vilkår drøftet.
Ole Wivel: Heretica (1962)
En antologi af essays og digte fra tidskriftets seks årgange. Antologien indeholder bidrag af de vigtigste personer fra kredsen omkring Heretica og giver et udfoldet billede af det kunst-, kultur- og livssyn, der kendetegnede Heretica.
Carl Erik Bay: Dialog (1978)
En antologi af udvalg af essays og artikler fra tidsskriftets årgange 1950-61. I antologiens bidrag behandles og diskuteres kulturkampen på et ideologisk, politisk grundlag.
Etik, filosofi og politik
Erfaringerne af anden verdenskrig, koncentrationslejre og atombombens ødelæggelser resulterede i en litterær front mellem forfattere og kulturdebattører organiseret i kredse omkring tidsskrifterne Heretica og Dialog. I en række debatterede artikler og litterære værker konfronteredes eksistentielt grundsyn med et politisk, ideologisk. Disse danske litterære forhold må bl.a. ses i lyset af internationale først og fremmest europæiske litterære og filosofiske strømninger, hvor eksistensproblemet stod centralt. I fx Camus’ og Sartres eksistentialistiske forfatterskaber, men endvidere tillige i Peter Seebergs og Villy Sørensens, blev tilværelsens grundlæggende eksistentielle vilkår drøftet.
Erik Knudsen: Blomsten og sværdet (1949)
I denne digtsamling tematiseres det dilemma, jeget står i med et fantasibåret æstetisk skønhedsideal i konfrontationen med en virkelighedsfunderet politisk, ideologisk realismebevidsthed.
Tage Skou-Hansen: De nøgne træer (1957)
Romanen foregår under 2. verdenskrig, og den tematiserer bl.a. hvorvidt modstandskampen skal føres på den ydre front, som sabotagehandlinger mod tyskerne, eller på den indre front, som bevidstgørelse i fx den digteriske proces.
Eksistens og modernitet
Erfaringerne af anden verdenskrig, koncentrationslejre og atombombens ødelæggelser resulterede i en litterær front mellem forfattere og kulturdebattører organiseret i kredse omkring tidsskrifterne Heretica og Dialog. I en række debatterede artikler og litterære værker konfronteredes eksistentielt grundsyn med et politisk, ideologisk. Disse danske litterære forhold må bl.a. ses i lyset af internationale først og fremmest europæiske litterære og filosofiske strømninger, hvor eksistensproblemet stod centralt. I fx Camus’ og Sartres eksistentialistiske forfatterskaber, men endvidere tillige i Peter Seebergs og Villy Sørensens, blev tilværelsens grundlæggende eksistentielle vilkår drøftet.
Albert Camus: Sisyfosmyten (1942)
Essay om tilværelsens absurditet, om meningen med tilværelsen
Albert Camus: Gæsten i Eksil og kongedømme (1958)
Novelle om det eksistentielle valg
Jean-Paul Sartre: Eksistetialisme er humanisme (1946)
Filosofisk afhandling om bl.a. menneskets frie vilje, om hvad der kommer først eksistensen eller essensen, mennesket eller vedtagne værdisæt.
Peter Seeberg: Fugls føde (1957)
Roman, hvor hovedpersonens projekt er at formulere hvad det vil sige at noget er virkeligt. Dette projekt bliver identisk med personens egen identitetssøgen.
Peter Seeberg: Eftersøgningen (1962)
Novellesamling. Teksterne drøfter på forskellig måde meningen med tilværelsen og individets eksistensvilkår.
Naturvidenskab, filosofi og eksistens
Villy Sørensen: Tigrene i Sære historier (1953)
Historien handler bl.a. om en videnskabelig over for en kunstnerisk tilgang til verden.
Max Frisch: Homo Faber (1957)
Roman om det moderne menneske. Hovedpersonen, som er ingeniør, anskuer verden og dens årsagsforklaringer alene ud fra et klassisk naturvidenskabeligt og statistisk grundlag, men konfronteres med et andet (fortrængt) romantisk, æstetisk og skæbneorienteret livssyn.
Dystopisk roman
Aldous Huxley, Brave New World, first published in 1932
Roman om en fremtidig verden, der er alt andet en smuk. Forfatteren siger i et forord fra 1946 dette om sin roman:
… The theme of Brave New World is not the advancement of science as such; it is the advancement of science as it affects human individuals. The triumphs of physics, chemistry and engineering are tacitly taken for granted. The only scientific advances to be specifically described are those involving the application to human beings of the results of future research in biology, physiology and psychology. It is only by means of the sciences of life that the quality of life can be radically changed. The sciences of matter can be applied in such a way that they will destroy life or make the living of it impossibly complex and uncomfortable; but unless used as instruments by the biologists and psychologists, they can do nothing to modify the natural forms and expressions of life itself. The release of atomic energy marks a great revolution in human history, but not (unless we blow ourselves to bits and so put an end to history) the final and most searching revolution.
This really revolutionary revolution is to be achieved, not in the external world, but in the souls and flesh of human beings. …The people who govern the Brave New World may not be sane; but they are not mad men, and their aim is not anarchy but social stability. It is in order to achieve stability that they carry out, by scientific means, the ultimate, personal, really revolutionary revolution.
Roman om Frankenstein
Mary Shelley, Frankenstein or the Modern Prometheus, first published in 1818.
Roman om en videnskabsmand, Frankenstein, der skaber et levende monster ud af ligdele. Monstret skaber død og ødelæggelse og tvinger Frankenstein til at lave sig en mage. I det følgende reflekterer han over konsekvenserne:
Even if they were to leave Europe, and inhabit the deserts of the new world, yet one of the first results of those sympathies for which the daemon thirsted would be children, and a race of devils would be propagated upon the earth, who might make the very existence of the species of man a condition precarious and full of terror. Had I a right, for my own benefit, to inflict this curse upon everlasting generations? I had before been moved by the sophisms of the being I had created; I had been struck by his fiendish threats: but now, for the first time, the wickedness of my promise burst upon me; I shuddered to think that future ages might curse me as their pest, whose selfishness had not hesitated to buy its own peace at the price, perhaps of the existence of the whole human race. (chapter XX)
Roman om eksperimenter og etik
H.G. Wells, The Island of Dr. Moreau, first published in 1896
Roman om en biolog, der eksperimenterer med levende dyr i et forsøg på at ændre dem til menneskelignende væsener. I kapitel 14 siger denne biolog i en samtale med romanens fortæller:
”You see, I went on with this research just the way it led me. That is the only way I ever heard of research going. I asked a question, devised some method of getting an answer, and got – a fresh question. Was this possible, or that possible? You cannot imagine what this means to an investigator, what an intellectual passion grows upon him. You cannot imagine the strange colourless delight of these intellectual desires. The thing before you is no longer an animal, a fellow creature, but a problem. Sympathetic pain – all I know of it I remember as a thing I used to suffer from years ago. I wanted – it was the only thing I wanted – to find the extreme limit of plasticity in a ling shape.”
“But,” I said, “the thing is an abomination –“
“To this day I have never troubled about the ethics of the matter. The study of Nature makes a man at last as remorseless as Nature. I have gone on, not heeding anything but the question I was pursuing, and the material has … dripped into the huts yonder….”
Film om den kliniske død
Pedro Almodóvar, Hable con ella, drejebog, ved Hanne Petersen, Aschehoug, 2003
Filmmanuskriptet Hable con ella og filmen af samme navn handler om Marco, der føler sig fremmed over for kæresten Lydia, der ligger i koma efter at være blevet stanget af en tyr. “Hable con ella” bliver han rådet til af vennen og sygeplejersken Benigno. Det er nemlig hvad Benigno selv gør med Alicia, som han omhyggeligt har passet de sidste fire år, hvor hun har ligget i koma. Men kan man kommunikere med – og kan man elske – en person som klinisk set er død?
Scene 21:
Marco camina por el pasillo. Cuando pasa delante de la habitación de Alicia, la puerta se abre de golpe y Marco ve el cuerpo desnudo de Alicia. De pronto, de modo mecánico, Alicia abre los ojos.
Benigno: ¡Rosa, cierra la puerta, no ves que hay corriente! (Mira a Alicia) ¡Ay, ha abierto los ojos!
Rosa: ¡Huy, eso me da un yuyu!
Benigno: Bueno, ¿y cuándo bostezan?
Rosa: ¡Ahí me cago viva!
En el pasillo, Marco se cruza con el médico de planta.
Marco: Buenos días, doctor. Quiero hablar con usted.
Médico: Cómo no. ¿Qué tal, cómo ha pasado la noche?
Marco: Uff.
Médico: Le invito a un café
Toman un café en el cuarto de asueto.
Marco: Doctor, ¿cuánto tiempo cree usted que Lydia puede quedarse asi?
Médico: Meses, años... toda la vida...
Marco: ¿No hay esperanza?
Médico: Como médico tengo que decirle que no. Sin embargo...
En su despacho, el médico le enseña a Marco una noticia con el titular: ¡Resucitada!
Médico: “Meryl Lazy Moon despierta del coma después de 15 años”. Entró en coma al dar luz a su tercer hijo... Meryl era una E.V.P., estado vegetativo persistente, igual que Lydia, teóricamente inconsciente de por vida. Su despertar contradice todo lo que voy a decir a partir de ahora.
Marco: ¡Esto significa que sí que hay esperanza!
Médico: No, insisto, científicamente no. Pero si usted lo cree así, yo no soy quién para quitársela...
Marco: ¿Puede abrir los ojos? ¿O es una alucinación mía?
Médico: No. Sí, puede abrir los ojos. Pero eso no significa que le esté viendo, ni que se dé cuenta de nada. Lydia tiene la corteza del cerebro totalmente desvastada, sin embargo, el tallo cerebral está íntegro... El tallo cerebral es el órgano que regula las funciones automáticas, como la respiración, el sueño, la vigilia, los movimientos intestinales... Puede abrir los ojos, pero como un acto mécanico, su cerebro está apagado, no concibe ideas, ni sentimientos.
Majakovskij spillede en enorm rolle for futurismen, både som billedkunstner, digter og politisk aktivist.
Film om medicinsk forskning og dets bivirkninger
Niels Malmros: At kende sandheden (2001)
Historien om Malmros’ far og hans rolle i Thoratrast-sagen. Behandler dilemmaet om ny medicin skal afprøves grundigt og længe, for at undgå utilsigtede bivirkninger.
Film om den gale videnskabsmand
Frankenstein – af James Whale (1931) – kan fås gennem alle biblioteker
Bride of Frankenstein – af James Whale (1935) – kan også får på biblioteker eller købes gennem bl.a. Filmhusets boghandel
Mary Shelley’s Frankenstein – af Kenneth Branagh (1994) – en tilsyneladende tro udgave af romanen fra begyndelsen af 1800-tallet. Mere bombastisk end vellykket, men fanger eleverne fint.
The Insider – af Michael Mann (1999) – kan fås gennem bibliotekerne eller købes i undervisningstilbud.
Dr. Strangelove – af Stanley Kubrick (1963) – om atombomben, den vanvittige militærmand, præsidenten og den gale videnskabsmand – kan fås på biblioteker.
Blade Runner – af Ridley Scott (1982) – en film som forholder sig til et fremtidssamfund, hvor der skabes arbejdsmennesker, replikanter, der kun holder et vist antal år og som kan kontrolleres fuldstændigt af magthaver og videnskabsmænd. Filmen kan fås på biblioteker.
Metropolis – af Fritz Lang (1926) – Denne film er dystopiernes moderfilm og stadig anvendelige, i hvert fald i uddrag, og den har desuden, som Blade Runner, klare politiske undertoner.
Film om et psykologisk eksperiment
Filmen ”Das Experiment” er baseret på romanen ”Black Box”, der er skrevet af Mario Giordano.
Baggrunden for Mario Giordanos roman er et forsøg, der blev gennemført på Stanford Universitetet i USA, og som skulle undersøge, hvad livet i et fængsel gør ved den menneskelige psyke.
I filmen skal en gruppe almindelige mennesker i fjorten dage optræde som hhv. fanger og fangevogtere i en simuleret fængselssituation, men i løbet af ganske kort tid begynder deltagerne at identificere sig med deres roller i en sådan grad, at situationen eskalerer i en voldsspiral, der ender i mord…
„4000 Mark für zwei Wochen: Leicht verdientes Geld und ein netter Spaß noch dazu, denken die 20 Freiwilligen, die sich auf das von einer Universität ausgeschriebene Experiment einlassen. Um die Erforschung des Aggressionsverhaltens in einer künstlichen Gefängnissituation soll es gehen, und zunächst halten die Beteiligten, die per Zufallsprinzip in Gefangene und Wärter eingeteilt werden, das Ganze für ein Spiel. (…)“
Musikken i Rumrejsen år 2001
Stanley Kubricks film Rumrejsen år 2001 ( A space Odessey,1968 )
Filmen bestående af fire tematisk sammenhængende fortællinger. I forhistorisk tid ses en mystisk monolit og menneskene opdager, hvordan man anvender våben. I det 21. århundrede er Dr. Heywood Floyd på vej til månen i et rumskib for at undersøge en mystisk objekt. Da Floyd og hans hold graver tingesten frem, udsender den en gennemtrængende lyd, der får alt omkring sig til at stå stille. 18 måneder senere er astronauterne David Bowman og Frank Poole på vej til Jupiter på rumskibet Discovery, der styres af den meget menneskelige computer HAL 9000. Senere rejser Bowman gennem lyd og lys ind i en anden dimension, hvor han som gammel mand lever et stilfærdigt liv.
Kubricks musikanvendelse er interessant og gennemtænkt.
I forbindelse med abernes møde med monolitten spilles György Ligeti: Lux aeterna (1966)
I løbet af få minutters filmtid oprulles en udviklingshistorie på tusinder af år. Aberne, i starten vegetarer, begynder at bruge redskaber (en lårbensknogle fra et dyrekadaver), de bliver kødspisere og bruger redskabet som våben. Den sejrende abe slynger knoglen op i luften, den hvirvler rundt og forvandles til et rumskib i kredsløb. Musikken under dette udviklingsmæssige kvantespring er Richard Strauss: Indledning til ”Also sprach Zarathustra” op.30 (1896)”Threnos – klagesang over Hiroshimas ofre”
Den 6.august 1945 kl.8:15 om morgenen blev Hiroshima mål for verdens første atombombeangreb. Det skønnes 70.000 –120.000 døde. Atombomben var resultatet af krigsindustriens brug/misbrug af års forskning i fission af atomkerner. Komponisten skriver i 1960 et musikværk om dette.
Majakovskij og futurismen
Futurismen opstod inden for litteratur og billedkunst i Italien i begyndelsen af det 20. århundrede og fik, med sin hyldest til fartens, dynamikkens, udviklingens og forandringens skønhed, snart forbindelse til fascismen og Mussolini. Også i Rusland kan man fra allerførste færd påvise en tæt forbindelse mellem futurismen og de politiske magthavere, og billedkunstnere, arkitekter og digtere/forfattere, som bekendte sig til futurismen, blev hyldet som udøvere af proletariatets kunst og medvirkede til at udbrede politisk propaganda.
Majakovskij spillede en enorm rolle for futurismen, både som billedkunstner, digter og politisk aktivist.
Musikpædagogisk forskning
Berlinerundersøgelsen
Som forsker har Hans Günther Bastian beskæftiget sig med mange facetter blandt andet: musikpædagogisk grundforskning, musikundervisningspraksis i skolen, problemer i musiklæreruddannelsen, medieforskning (fjernsynsmusik, walkman, video-klip), musiksociologi (ungdomsmusikkultur, amatørmusik), intelligensforskning og intelligensudviklingen i musik og har en omfattende række af udgivelser bag sig om de utallige emner, han har beskæftiget sig med som forsker. Det værk, der har sat Hans Günther Bastian på den aktuelle dagsorden er "Musik(erziehung) und ihre Wirkung", som er et langtidsstudium ved grundskoler i Berlin fra 2000 og "Kinder optimal fördern - mit Musik" fra 2001.
”Begge elevgrupperne (med og uden udvidet musikundervisning) udvikler sig –m.h.t. gennemsnitlig intelligenskvotient – i de første år af deres skoletid først ikke så forskelligt. Efter fem års skolegang og fire år med udvidet musikundervisning viser der sig imidlertid en tydeligt, dvs. signifikant højere intelligenskvotient hos børn fra skoler med vægt på musik./ Socialt dårligere stillede og i deres kognitive udvikling mindre støttede børn profiterer også af den udvidede musikundervisning. For deres vedkommende er der tendens til, at de i løbet af årene kontinuerligt forbedrer sig, hvilket ikke kan konstateres for de børn uden udvidet musikpåvirkning, som er kognitivt udrustet under gennemsnit. Dette forekommer os at være det socialt –politisk mest relevante resultat af vore intelligenskvotient –undersøgelser. /Børn fra modelgruppen, som allerede ved projektstart scorede over gennemsnit i intelligenstesten, forstærker dette kognitive begavelsesfortrin efter fire år med instrumental- og ensemblespil signifikant tydeligere end (høj) intelligente børn fra kontrolgruppen uden udvidet musikundervisning./….På basis af vore data og analyser kan man slutte, at musik, musiceren og musikundervisning på lang sigt forbedrer børns intelligenspræstation signifikant. Dette gælder såvel for børn, som fra start har intelligenskvotient-værdier under, såvel som dem der ligger over gennemsnit” (2001)
Se også Frede V. Nielsen: Musik og transfer: Hvad siger forskningen? af Sankt Annæ festskrift 75 år. DPU og forfatterne 2004
Hiroshima 1945 skildret i musik
Krzysztof Penderecki (f.1933), ”Threnos – klagesang over Hiroshimas ofre”
Den 6.august 1945 kl.8:15 om morgenen blev Hiroshima mål for verdens første atombombeangreb. Det skønnes 70.000 –120.000 døde. Atombomben var resultatet af krigsindustriens brug/misbrug af års forskning i fission af atomkerner. Komponisten skriver i 1960 et musikværk om dette.
Giftkatastrofe
Laura Conti: Una lepre con la faccia di bambina
Fra Hanne Rahbek Knudsen og Sanne Stemann Knudsen: Cannibali ed altri, Kaleidoscope 1999:
Skønlitterær tekst om giftkatastrofen i Seveso, hvor syditalienske immigranter lades i stikken, da der efter ulykken ikke er nogen, der tager ansvar.