Modernitet

Fra det moderne gennembrud i 1870 og op mod århundredeskiftet overtager en videnskabelig tænkemåde religionen som tilværelsesfortolkning. Samtidig indebærer ændringer i samfundsøkonomien, demografiske forskydninger og tilblivelsen af København som storby en række opbrud fra traditionelle livsformer. Forskellige forfattere reagerer forskelligt på sammenstødet mellem de eksisterende livstolkninger og de nye livsvilkår. Nogle fastholder og idylliserer fortiden, andre inddrager en videnskabelig tænkemåde i kunsten. Nogle forholder sig passivt over for ændringerne, andre udtrykker forventning.

Med Johannes V. Jensens forfatterskab tematiseres for alvor moderniteten. Vi møder her et forfatterskab, der bevidst arbejder med på og udvikler sig hen imod en accept af og en tilslutning til en moderne og teknologisk baseret livsform, og som diskuterer de identitetsmæssige udfordringer, som individet i denne periode står over for.

Johs. V. Jensen: Den gotiske renæssance (1901)

Den gotiske renæssance beskriver bl.a. forfatterens indtryk under verdensudstillingen i Paris. I værket fremsættes hans fremskridtsrettede tilslutning til den moderne, tekniske tidsalder. Herunder en tilslutning til en kunstnerisk æstetik, der tager afsæt i et på teknikken og maskinen baseret skønhedsideal.

Johs. V. Jensen: Interferens (Digte 1906), Knokkelmanden (Myter og Jagter 1907), Fusijama (Myter og Jagter 1907)

Digtet og de to myter tematiserer den modernistiske bevidsthed identificeret som en interferenstilstand (udtrykket er hentet fra fysikkens bølgelære), et samspil mellem en harmonisøgende skønhedsforestilling og en analyserende, gennemskuende og afslørende bevidsthed om altings endelighed.