Relativitetsteori og digtning

Et nyt skred i de videnskabelige landvindinger omkring år 1900 udgøres af Bohrs og Einsteins forskningsresultater inden for atomfysikken. Med komplementaritets- og relativitetsteorien fremlagdes en række fysiske opdagelser, der satte de hidtidige videnskabsteoretiske principper i relief. Det var bl.a. spørgsmål som betragterens indflydelse på den betragtede genstand under den videnskabelige observation af atomare partikler, der problematiserede tidligere opfattelser af forholdet mellem subjekt og objekt. En parallel til disse overvejelser over forholdet mellem subjekt og objekt kan ses i kunstneriske og filosofiske overvejelser over forholdet mellem kunst og virkelighed, mellem jeg og omverden, mellem fortolkning og virkelighed. I Nietzsches filosofiske tænkning og i ekspressionismens program ses disse forhold tematiseret.

Hans Henrik Manford-Hansen: Ekspressionismens ide (Louisiana Revy nr. 1, okt. 1984)

Artikel om de idehistoriske, filosofiske og samfundshistoriske forudsætninger for ekspressionismen og dens program.

Tom Kristensen: Fribytter i Fribytterdrømme (1920)

Programdigt i digtsamlingen Fribytterdrømme.

Tom Kristensen: En anden (1923)

Udviklingsroman inspireret af bl.a. Nietzsches tanker om nihilisme.