Et videnskabsjournalistisk værk om atombomben opfindelse, Manhattanprojektet og sagen mod Oppenheimer. Fremstillingen bygger på interviews med de involverede atomfysikere, og der er aftrykt en del primære kilder.


Atombomber over Japan
Jens Winther: ”Atombomber over Japan: beslutningsprocessen i historisk perspektiv”, illustreret. Forlag: Gjellerup, 1974.

USAs to atombomber over Japan ved afslutningen af 2. verdenskrig var den hidtil første og eneste gang, at atomvåben er blevet anvendt i krig. Denne bog belyser de politiske og militære årsager til anvendelsen og nogle af konsekvenserne. Rummer omfattende kildemateriale med tekster af bl.a. Alberts Einstein, præsident Roosevelt, general McArthur, japanske embedsmænd, fysikere m.fl.


Bohr og Heisenberg
David Favrholt: ”Spaltningen - Niels Bohr og Heisenberg i videnskab og politik”. Lindhardt og Ringhoff, 2005.

Om videnskabens politiske rolle under krigen. Niels Bohr og Heisenberg er de to største navne i det tyvende århundredes atomfysik. De mødte hinanden i 1922, og Bohr hentede Heisenberg til Niels Bohr Instituttet. Deres nære venskab blev brudt på grund af nazismen og krigen. Mens mange fysikere flygtede fra Hitler, forblev Heisenberg i Tyskland, hvor han arbejdede på mulighederne for at fremstille en tysk atombombe. Bogen indeholder en del primære kilder i oversættelse.


Den vestlige teknologis historie
Keld Nielsen, Henry Nielsen, Hans Siggaard Jensen: ”Skruen uden ende – den vestlige teknologis historie”. Nyt teknisk forlag. 3. udgave. 2005.

”Skruen uden ende” er skrevet til gymnasieelever af førende danske forskere indenfor teknologihistorie og teknologifilosofi. Den rejser vigtige teknologihistoriske spørgsmål og giver forskellige bud på, hvilke faktorer der har betydning for en teknologis opståen og udvikling. Blandt de centrale temaer, der behandles, er bogtrykkerkunsten, samfundets elektrificering, den kemiske industri, atomenergi, bioteknologi, computerteknologi og digitalisering. Bogen indeholder afsnit om den romerske hær og våben, kanoner, krudt, ballistik, trådløs telegrafi og radio, 2. verdenskrig og atombomben, radar, fjernsyn, computer, kodemaskiner, kommunikationsteknologier, Internettet.

Bogen indeholder mange illustrationer og billeder og har et tilhørende website: www.skruen.info


Eksperimentelle øvelser
Eksperimenter.

Mange kemiske, biologiske og fysiske eksperimenter kan inddrages i opgaveløsningen. Det vil være muligt at skaffe vejledninger ved at kontakte biologilærerne, kemilærerne og fysiklærerne på skolen, men også hos mange uddannelsesinstitutioner kan der hentes inspiration til eksperimenter. Eksempler på eksperimenter kan være:

• Forsøg med fremstilling af acetylsalicylsyre
• Bakterievækst
• Bakteriespredning
• Bakteriers modstandsdygtighed mod forskellige faktorer i omgivelserne
• Fremstilling af krudt
• Laserens egenskaber
• Det skrå kast – kastekanonen
• Forsøg med vandraketter
• Radioaktiv stråling, strålingsbeskyttelse


Fysik og atomvåben
Hans Birger Jensen: ”Atomfysikere – atomvåben” Systime. 1985.

Bogen er skrevet til fysikundervisning i gymnasiet (svarende til B-niveau) og indeholder bl.a. en redegørelse for atomvåbnenes virkemåde og ødelæggende virkninger (stikord: Hiroshima, sammenligning af konventionelle våben og atomvåben, hvem kan lave atombomber, krydsermissiler, atomoprustning).


Generel teknologihistorie
Peter Meyhoff, Peter Mouritsen: ”Teknologihistorie”. Systime. 2005.

Bogen ”Teknologihistorie” er skrevet til gymnasieelever og behandler den teknologiske udvikling i et globalt perspektiv, dog med hovedvægt på Europa og Danmark. Den indeholder dels en kronologisk gennemgang af teknologiens historie, dels oversigtartikler om udvalgte emner.

Kapitel 6 omhandler emnet krig og teknologi (stikord: forladegeværer og bagladegeværer under krigen i 1864, krig i oldtiden, krig og militærvæsenets rolle for den teknologiske udvikling, giftgas og kampvogne som løsning på krigens problemer, atombomben), mens kapitel 21 mere specifik tager fat i krudt og kanoner (stikord: hvad er krudt, forskellige kanoner, håndvåben, maskingeværer og kampvogne, andre sprængstoffer) og kapitel 27 i raketter (faststofraketter, raketter med flydende brændstof, satellitter, rumstationer, stjernekrig). Bogen indeholder mange illustrationer og billeder og har et tilhørende website: www.teknologihistorie.systime.dk.


Gåsemad, minerydning
Minerydning ved hjælp af planten ”gåsemad”.

Arabidopsis er en lille plante, på dansk kaldet gåsemad, hvor man ved gensplejsning har indsat et gen, der gør planten rød, hvis den vokser, hvor der er nedgravet landminer. Planten kan måske i fremtiden anvendes til sporing af landminer og dermed gøre minerydningsarbejdet lettere.

http://www.dr.dk
Her findes en omtale af en dokumentarfilm om gåsemad som blev vist på DR1 i 2004

http://www.aresa.dk
Firmaet Aresa har udviklet den gensplejsede gåsemad

Tjek på Biotek, red. Anna Haldrup, 2004, ISBN 8787047446

Lille bog, der indeholder en teoridel og nogle forsøgsvejledninger til arbejde med plantebioteknologi. Forsøgene fås som kits og skal bestilles i god tid inden udførelsen af forsøgene.


Kemiske våben
Ole Terney: ” Kemiske våben. Den biologiske virkning af kemiske våben.” Bio-Nyt forlag 1991.

”Golfkrigen 1991 mod Saddam Husseins Irak åbnede manges øjne for tilstedeværelsen af kemiske våben. Under 1. verdenskrig blev over 1 million mennesker såret af kemiske våben og ca. 90.000 døde, især af fosgen-krigsgas. Siden er de langt farligere nervegasser kommet til, og verdens lagre af kemiske våben svarer til dødelig dosis for flere tusind gange verdens befolkning.”

I bogen forklares det, hvorfor krigsgasserne virker, som de gør (stikord: c-våben under 1. verdenskrig, konventioner og forbud, tåregasser, blodgifte, sennepsgas, nervegas, miltbrand). Bogen er skrevet, så den kan læses af gymnasieelever.


Kildesamling om Manhattanprojektet
Lars Bluhme m. fl.: ”Den historiske-filosofiske dimension i fysikundervisningen”, Undervisningsministeriet, 1988.

Kapitel 7 indeholder en tekstsamling om Manhattanprojektet med samtidige kilder - en del af dem er oversat til dansk, andre er på engelsk. Her kan man bl.a. finde Einsteins brev til Rosevelt og en opinionsundersøgelse blandt forskere i Chicago (skal bomben bruges?), en øjenvidneberetning og to artikler af Edward Teller. Det gennemgående tema er videnskabens medansvar for krigen og dens udfald.


Koder
Koder og kryptologi

Sikker og pålidelig information og kommunikation er af central betydning i konfliktsituationer og i egentlig krigsførelse. Gennem hele historien fra Cæsars Gallerkrige til moderne tid er denne form for kommunikation blevet foretaget i kodet form. Modstandere har søgt at bryde koderne, og alle har bestræbt sig på at udvikle stadigt mere sindrige og så vidt muligt ubrydelige koder.

I Peter Landrock og Knud Nissen: Kryptologi, Abacus, 1997 gives både en historisk fremstilling af mange forskellige kodningssystemer og en introduktion til de moderne principielt ubrydelige systemer. Bogen har en stor litteraturliste. Bogen er skrevet som emnebog til gymnasiet.

I RSA. Et kryptografisk system, tekst nr 187, 1990, RUC gives en bred præsentation af det principielt ubrydelige RSA-system.

D. Kahn: The Codebreakers. The Story of Secret Writing, MacMillan Publishing Company, New York, 1967 er standardværket om kodebrydningens historie. Bogen har et stort afsnit om brydningen af Enigma-koden under 2. Verdenskrig.

F.H. Hinsley & Alan Stripp: Code Breakers. The inside Story of Bletchley Park, Oxford University Press, 1994 fortæller i omfattende detaljer om arbejdet med at bryde koderne under 2. Verdenskrig, med hovedvægt på den tyske Enigma-kode og den japanske Purple-kode.

I Keld Nielsen et al: Skruen uden ende, Teknisk forlag, 1990 s 302-312 gives dels et kort resumé af historien om Enigma-koden, dels en præsentation af den udvikling, der fulgte frem til de moderne datamaskiner.

I avisartiklen ’Ballade om sikkerhed’ af Ole Grünbaum, Politiken 25. marts 1992 fortælles historien om, hvorledes NSA (National Security Agency) forsøgte at få kontrol over de nye krypteringsmetoder, dels DES-algoritmen, der anvendes i stor udstrækning i bankverden, dels det nye RSA-system.


Krig og fred i rummet
Helle Stub, Henrik Stub: ”Krig og fred i rummet”. Haase og Søns Forlag. 1983.

Bogen giver en introduktion til, hvordan rumfarten har ændret karakter fra at være en mediebegivenhed til at være et kommercielt og militært projekt. I bogen diskuteres, hvorvidt den militære rumfart har været med til at forhindre krig eller om den har øget sandsynligheden for krig. Bogen er let læselig. (stikord: rumfart og våbenkapløbet, satellitter til elektronisk spionage, rumfart og freden, Falklandskrigen, Iran).


Krigsvidenskab i historisk lys
Martin van Creveld: “The Art of War”. London: Cassell 2000.

En kort historisk oversigt over forskellige epokers teoretiske og systematiske opfattelse af krigens natur og over de konsekvenser, disse opfattelser har haft for praktisk krigsførelse og for vurderingen af krigens funktion og forløb. Selv om vi i dag ikke vil anerkende alle teoriernes videnskabelige holdbarhed, har de haft effektiv betydning for gennemførelse og vurdering af krige. Som eksempler bruger bogen konkrete krige fra oldtidens Kina til Balkankrigene, og rummer nogle historiske tidstavler. Man kan også søge bredere om krigshistorie på hjemmesiden http://www.historyofwar.org


Laserfysik og stjernekrig
Hans Birger Jensen: ”Laserfysik. Stjernekrigsvåben.” Systime. 1987.

Bogen er skrevet til fysikundervisning i gymnasiet (svarende til B-niveau) og omhandler den laserfyik, der er nødvendig for at forstå laseren som stjernekrigsvåben (stikord: laserens opbygning, fokusering, ødelæggelse af målet, røntgenlaseren). Bogen kommer også ind på forskellen mellem strategiske og taktiske våben og SDI-projektet. Fin litteraturliste, hvor der også er henvisninger til bøger fra andre fagområder om emnet.


Links til krige og våben
Links til krige og våben

https://skoda.emu.dk
Faktalink. Dansk Biblioteks Centrals forklaringer af krige: Balkan-krigen, Golfkrigen, Irak-krigen, Tjetjenien-konflikten, Kashmir-konflikten, Falklandskrigen, Korea-krigen og Vietnamkrigen.

www.emu.dk > Gymnasiefag > Samfundsfag > Faglig inspiration > International politik > Aktuelle konflikter.

Links til terrorisme og USA’s krig mod terrorisme.

Temaside om konflikten i Mellemøsten med fokus på FN, konfliktforklaringer, Israel-Palæstina konflikten, terrorisme, ekstremisme, menneskerettigheder, ressourcer og konflikter, Danmarks deltagelse i militære aktioner, civilisationernes sammenstød, demokratisering og dansk bistandspolitik.

www.globalsecurity.org

Amerikansk hjemmeside om konflikter i en række lande, kort, militær og masseødelæggelsesvåben, aktuelle ”hot documents”, efterretningsvæsen, homeland security m.m.

www.wikipedia.org
Søg på bestemte krige fx Gulf War, Iraq War, Kosovo War eller Darfur Conflict og få en gennemgang af krigen med links til aktører og anvendte våben.

Søg på militærtekniske udtryk og få en forklaring og links videre til nærmere forklaringer af de mange typer våben.


Manhattanprojektet
Claus Christensen, Torsten Meyer: ”Manhattan Projektet”. Munksgaard. 1989.

Udbredt fysikbog skrevet til fysikundervisningen i gymnasiet (svarende til B-niveau). Den indeholder en historisk og fysikfaglig fremstilling af det forløb, der førte til fremstillingen af de første atombomber. Kapitel 8 omhandler opbygningen og sprængningen af de første atombomber, mens kapitel 9 beskriver atombombernes virkning. Bogen indeholder også et kort afsnit om uranforskningen i Tyskland og et interessant afsnit om myter og realiteter om Manhattanprojektet.


Masseødelæggelsesvåben – en overvurderet trussel
Bjørn Møller: Irakiske masseødelæggelsesvåben: et fiktivt problem.

10 sider. Artikel i Clement Behrendt Kjersgaard (red.): USA / Europa – Fjender i fællesskab. Halfdan 2003. 350 sider.


Masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten og Nordafrika
Birthe Hansen: Nye Våben i Syd. Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) 2001.

Præsentation af masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten og Nordafrika: Kernevåben, kemiske våben, biologiske våben og ballistiske missiler. Eksempler på Iraks anvendelse af kemiske våben mod Iran 1986 og mod kurderne i Irak 1988 og på en japansk, religiøs gruppes anvendelse af kemiske våben i Tokyo 1995. Våbnenes udbredelse og trussel og mulige modforanstaltninger, herunder medicinske forholdsregler og USA’s missilforsvarsprojekt.

148 sider. Litteraturliste.


Masseødelæggelsesvåben og terror – en myte
Rune Engelbreth Larsen: Terrormyten og det amerikanske imperium. Tiderne skifter 2003.

Rune Engelbreth Larsen anser den atomare, bakteriologiske og kemiske trussel fra terrorgrupper for at være en myte. Se desuden Rune Engelbreth Larsen: Terrormyten. Politiken 09.09.2003.

385 sider. Litteraturliste.


Masseødelæggelsesvåben og trusselsanalyser
Kontakt nr. 2, 2003: Truslen og Vesten svar. Red: Jørgen Dragsdahl. Mellemfolkeligt Samvirke 2003.

Om truslen fra masseødelæggelsesvåben og Vestens modtræk.

Artikler om USA’s overherredømme, CIA, trusselsanalyser, spredningen af masseødelæggelsesvåben (A-, B- og C-våben), internationale traktater og samarbejdsaftaler, terrorisme, civilt beredskab, Nato, Nordkorea, Kina, Rusland og tjetjenerne.

Litteraturliste. 52 sider.


Masseødelæggelsesvåben, terrorisme
Lars Erslev Andersen: Den amerikanske orden. USA og det moderne Mellemøsten. Achehoug 2003.

Spredning af masseødelæggelsesvåben og global terrorisme har under overskriften ”asymmetriske konflikter” ændret trusselsbilledet. I bogen forklares ændringer i den amerikanske tolkning af de globale trusler og de nye sikkerhedspolitiske strategier efter den kolde krig og 11. september. Analyser af USA’s strategi i forhold til Irak, Iran, Saudi-Arabien og den israelsk-palæstinensiske konflikt.

256 sider. Litteraturliste.


Matematik og krig
Davis & Hersh: The Mathematical Experience, Penguin 1990, afsnittet: Mathematics and War, s 93-97

Kort oversigtsartikel om matematikkens og matematikeres engagement i krigsførelse og udvikling af våben fra Archimedes til atombomben. Indeholder enkelte litteraturhenvisninger.


Matematik og militær udvikling
Bernhelm Booss-Bavnbek: Mathematics and War,

et udkast til et essay til Hutchinson Companion Encyclopedia of Mathematics, findes på siden: http://imfufa.ruc.dk

Den leksikalske artikel giver en meget koncentreret fremstilling af forholdet mellem krig og matematik gennem historien. De mange oplysninger i artiklen præsenteres kun i kort form. Rummer en omfattende annoteret bibliografi.


Bernhelm Booss-Bavnbek og Jens Høyrup: Mathematics and War. An Invitation to Revisit, feature for The Mathematical Intelligencer, jan 2003,

udkast lagt på siden: http://imfufa.ruc.dk

En opdatering af en tidligere artikel om samme emne. Rummer et omfattende materiale af historiske og nutidige henvisninger og eksempler på matematikkens anvendelse i den militære udvikling, samt refleksioner over konsekvenserne for matematikkens egen udvikling. Rummer en stor litteraturliste.


Matematiske teorier om krige og konflikter
Matematiske teorier om krige og konflikter

Som bidrag til at forstå årsagen til og dynamikken i udviklingen af en konflikt, et våbenkapløb eller en egentlig krig har matematikere udviklet differentialligningsmodeller, som beskriver, hvordan ændringer i ét land påvirker andre. Modellerne blev udviklet under indtryk af 1. Verdenskrig og optakten til 2. verdenskrig af forskere som Lewis Fry Richardson og F.W. Lanchester. Modellernes præsenteres i Martin Braun: Differential Equations and their Applications, 3rd edition, Springer Verlag 1991, s 396-412. Der gennemføres en kvalitativ analyse af modellerne, og de afprøves på sådanne eksempler som oprustningen op til 2. Verdenskrig og slaget om Iwo Jima.


Medicinsk fysik
Brian Krogh Christensen: ”Medicinsk Fysik – om stråling og kræft”. Fysikforlaget 2005.

Indsigten i atomets opbygning var forudsætningen for de første atombomber, men også for moderne kræftbehandling.

I bogen ”Medicinsk Fysik” (emnebog beregnet til fysikundervisningen på C-niveau og B-niveau) forklares det, hvordan viden om ioniserende stråling finder anvendelse indenfor diagnostik, radiobiologi og strålingshygiejne.


Medierne og krigen
Tidsskriftet MedieKultur nr. 38, 2005: Tema om ”Medierne og krigen”

Tidsskriftets artikler belyser forholdet mellem krig og journalistik i et historisk perspektiv, gennem analyse af konkrete krige og krigsepisoder, og ved at belyse militærets egen brug af informationsteknologi og medier.

”Medierne tager stilling: De amerikanske mediers rolle under USA’s krige i det tyvende århundrede” af Carl Pedersen.

”Gennemhullede myter: Jessica Lynch og den amerikanske ‘tilfangetagelses-fortælling’” af Rikke Schubart.

”Krigens fjendebilleder: Kosovokrisen 1998-99 som informationskrig” af Karsten Fledelius.

”Ny krigsførelse i informationsalderen? Om ‘Revolution in Military Affairs’ og Irakkrigen” af Jens Claus Hansen.


Mikrobiologi
Herluf Thougaard m.fl.: Teoretisk mikrobiologi. Ingeniøren A/S, 2001.

Bogen indeholder en beskrivelse af en lang række mikroorganismer, samt mikroorganismer indenfor fødevareindustrien. Den er skrevet for levnedsmiddelstuderende, men er let tilgængelig.


Militæret udvikler ny matematik
Militærets rolle i udviklingen af lineær og ikke-lineær programmering

Lineær programmering blev udviklet som en forholdsvis simpel, men regnetung matematisk disciplin til løsning af problemer vedrørende optimering af transport og fordeling af ressourcer i den amerikanske hær under 2. Verdenskrig. Militærets behov for løsning af mere komplicerede opgaver førte til udvikling af ikke-lineær programmering. Området har stærke forbindelser til spilteori og operationsanalyse.

Hele udviklingen er behandlet i afhandlingen af Tinne Hoff Kjeldsen: En kontekstualiseret matematikhistorisk analyse af ikke-lineær programmering, tekst nr 372, 1999, RUC. En del af kapitlerne kan læses på gymnasialt niveau.

En kortere version af afhandlingen er præsenteret i Historia Mathematica, 27, 2000 p 331-361.

Lineær programmering som matematisk disciplin er behandlet i en række forskellige emnebøger, bl.a. i bogen Blomhøj, Frisdahl og Olsen: Lineær Programmering, forlaget FAG, 1984.


Missilforsvar og Thuleradaren
Missilforsvar og Thuleradaren – en redegørelse fra regeringen. Udenrigsministeriet. 2003.

Fra resumeet s. 4: ”den 17. december 2002 modtog Danmark en anmodning fra USA om tilladelse til opgradering af Thule-radaren, således at den kan indgå i et missilforsvar. Det er vigtigt, at alle aspekter af missilforsvar bliver grundigt overvejet, før man fra dansk side svarer på den amerikanske anmodning. Regeringen ønsker derfor i de kommende måneder at medvirke til fortsat debat om missilforsvar. Som et bidrag til debatten har regeringen udarbejdet denne redegørelse om missilforsvar”.

Stikord fra rapporten: beskrivelse af ballistiske missiler, oversigt over udvalgte landes missiler, hvordan imødegås truslen?, missilforsvar, vil missilforsvaret føre til oprustning andre steder? Rapporten indeholder forslag til yderligere læsning (på engelsk) om missilforsvar.


Naturvidenskab og krig
Bernhelm Booss-Bavnbek og Jens Høyrup (ed): Mathematics and War, Birkhaüser 2003

Standardværket om emnet med bidrag fra en lang række forskere inden for feltet. Bidragene blev produceret til en konference i Karlskrona 2002 med samme overskrift og omfatter emner som: Spilteori – Brydningen af Enigma-koden – Alan Turing og hæren – Niels Bohrs politiske korstog under 2. Verdenskrig – Lineær programmering og kontrolteori – Richardsons modeller for krige og våbenkapløb.

På siden http://imfufa.ruc.dk findes et link til konferencens papirer, hvor der er udførlige abstracts til hvert foredrag. Der findes endvidere henvisninger til anmeldelser af værket.

I Mathilde nr 14, oktober 2002 giver Tine Wedege i artiklen Kan freden modelleres en større præsentation af konferencens materialer. Artiklen findes elektronisk på adressen: http://www.matilde.mathematics.dk


Navigation og korttegning
Navigation og korttegning

At kunne navigere ved sejlads, hvor man har mistet landkending, og at have rådighed over pålidelige kort har altid været af stor betydning for militæret. Det har været drivkraft i udvikling af nye metoder til at tegne kort. Eksempelvis var det en række fatale fejlnavigationer af den engelske flåde i årene 1690-1707 kulminerende med katastrofen ved Scilly øerne, hvor man ved et forlis mistede 2000 mand, der gav anledning til at parlamentet udlovede en kolossal dusør for konstruktionen af et pålideligt ur. Et pålideligt ur er forudsætningen for at bestemme længdegrader. Bestræbelserne på at få stadigt bedre udstyr og metoder til navigation og positionsbestemmelse og stadigt mere præcise kort har i vor tid givet grundlag for en lang række nye teknologier som EKKO, Decca, Radar og GPS.

Lloyd A. Brown: The Story og Maps, fra 1949, genudgivet 1979 af Dover er hovedværket på dette område. Værket fortæller historien fra oldtiden frem til 2. verdenskrig og giver eksempelvis en omfattende fremstilling af bestræbelserne på at lave et pålideligt ur.

I Erik Vestergaard: Astronomisk Navigation, Matematiklærerforeningens forlag, 1997 findes både en gennemgang af den matematiske side af navigationen og en række historiske fortællinger, bl.a. om længdegraden og uret.

I Jorden rundt på flade kort, tekst nr 111, 1985, RUC findes en kort historisk introduktion til emnet og en fremstilling af de matematiske problemer i kortprojektioner.

På siden: www.geomat.dk findes en række kildetekster samt et materiale, der introducerer til den matematiske side af navigation og korttegning.

På siden http://da.wikipedia.org findes en præsentation af de fleste klassiske og moderne navigationsteknikker.

I Keld Dueholm & Mikkel Laurentzius: GPS, Teknisk forlag, 1999 gives en udførlig introduktion til teorien bag GPS, bl.a. med usikkerhedsbetragtninger.

På siden: http://www.rummet.dk findes links til satellitnavigation, bl.a. GPS-systemet.


Strategi, spil og militærpolitik
Spilteori

Spilteori handler om matematisk modellering af spil, der involverer et strategibegreb. Dvs. udfaldet af spillet påvirkes af strategiske overvejelser. Spilteori udvikledes i det 20. århundrede, dels ud fra rene matematiske ideer i mellemkrigstiden, dels under betydelig indflydelse af militærpolitiske beslutninger i USA efter 2. verdenskrig.

I Tinne Hoff Kjeldsen: Spilteori – et historisk essay gives en oversigt over teoriens udvikling. Essayet indeholder en række yderligere litteraturhenvisninger.
Kilden er: Netværk i Matematikkens Historie og Filosofi, Nyhedsbrev nr. 5,
(1998) 2-9. Netværkets adresse er: http://www.mathnet.ruc.dk. Herfra er der indgang til ovenstående essay.

I Roy Weintraup (ed) Towards a History of Game Theory, Duke University Press, 1992, findes en række artikler især om den tidlige udvikling af spilteorien.

I det matematikhistoriske værk Edna Kramer: The Nature and Growth of Modern Mathematics, Princeton University Press 1982 gives i kapitel 10 (The Elements of Strategy in War and Peace) en 12 siders oversigt over emnet.


Teknologiens dilemmaer
Hans Bandmann, Poul Christiansen: ”Teknologi! Drømme, dilemmaer og muligheder.” Teknisk Forlag. 1999.

Bogen henvender sig til gymnasiet og behandler bl.a. emnerne: Internettet, massemedier, teknologisk krigsførelse, teknologi og videnskab. Bogen kan bruges som en overordnet introduktion.


Viden Om
Viden OM, DR.

Udsendelserne i ”Viden om” fortæller om nyheder indenfor videnskaben. Adgang til Viden Om fås på: http://www.dr.dk

Her er to eksempler, der har relevans til opgaven.

• Viden Om - Kampen mod terroristerne 08. nov. 2005 00.00:
  Handler om fremstilling af varslingssystemer overfor kemikalier og gasser, som kan anvendes i krigsøjemed.
  
  
• Eksplosionen i Seest - se udsendelsen, 26. apr. 2005 00.00:
  Handler om krudtfremstilling og krudtets historie.
  
  

Kapitel 7 i bogen handler om ’Science and war’. Hovedvægten er udviklingen i mellemkrigstiden, men der er også blik tilbage på renæssancen, specielt Leonardos og Tartaglias værker og bidrag.


Våbenteknologi og Danmarks militære indsats i Irak
Militært tidsskrift. Udgivet af Det krigsvidenskabelige selskab.

Artikler om krige skrevet af militærfolk.
Nr. 2, juli 2004 indeholder bl.a. følgende artikler:
Oberstløjtnant Michael Bach Jensen: ”DANBN/IRAK – hold 1 indsats i det sydlige Irak.”
Oberstløjtnant Hans Henrik Møller: ”Lidt om teknologi og asymmetrisk konflikt.”
Nr. 3. oktober 2004 indeholder artikler om ny våbenteknologi:
Peter Lawætz: ”RMA endnu engang”
Viggo Lemche: 4. generations krigsførelse – en strategisk revolution?
Desuden artikler om korvetten Olfert Fischers og undervandsbåden Sælens deltagelse i operation IRAQI FREEDOM.


Våbenteknologi og krig i det 21. århundrede
Paul Hirst: Krig og magt i det 21. århundrede. Staten, konflikterne og det internationale system. Hans Reitzels Forlag 2003.

Våbenteknologiens udvikling beskrives i kapitel 1 om militære revolutioner fra det 16. århundrede til i dag. Diskussion af RMA (”revolutionen i militære anliggender”).

Udgangspunktet er realisme. Paul Hirst mener, at nationalstaterne fortsat vil være de afgørende aktører i krige og konflikter.

217 sider. Litteraturliste.


Våbenteknologi og sikkerhedspolitik
Mikkel Vedby Rasmussen: Nye Krige. Forsvarets oplysnings- og velfærdstjeneste 2003.

Moderne krig udkæmpes mellem nationalstater og er symmetrisk (nogenlunde lige parter). Postmoderne krig er asymmetrisk og med nye aktører som fx terrorgrupper.
Gennemgang af den våbenteknologiske udvikling med stigende anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi: RMA (Revolution in Military Affairs), GPS, Network Centric Warfare, den moderne kampvogn, ”dumme og smarte” bomber, ubemandede fly.
Globalisering, terrorisme og sikkerhedsstrategier. Konsekvenser for Danmarks sikkerhedspolitik.

89 sider. Litteraturliste.