18 artikler om intifadaen – en konflikt mellem stenkastende palæstinensere og israelske soldater.
Artikler om mediernes rolle bl.a.
Jakob Skovgaard-Petersen: ”Krig på internet og satelitter: Al-Aqsa intifadaen, Hizbollah og de nye arabiske medier.” Om Qatars TV-station Al-Jazeera og Hizbollahs TV-station al-Manar som intifadaens kanal.
Lars Ploug: Medierne og al-Aqsa intifadaen. Om danske mediers omtale af konflikten.
293 sider. Litteratur for hver artikel. 5 kort over Israel, Gazastriben, Vestbredden og Hebron.

Lars Erslev Andersen og Peter Seeberg (red.): Et nyt Mellemøsten? Syddansk Universitetsforlag 2003.

15 artikler om Mellemøsten bl.a.:
Jakob Skovgaard-Petersen: ”Den panarabiske offentlighed og de nye arabiske medier.” Om Al-Jazeera, Al-Arabiya og andre arabiske medier.


Atombomber over Japan
Jens Winther: Atombomber over Japan: beslutningsprocessen i historisk perspektiv, illustreret. Forlag: Gjellerup, 1974.

USAs to atombomber over Japan ved afslutningen af 2. verdenskrig var den hidtil første og eneste gang, at atomvåben er blevet anvendt i krig. Denne bog belyser de politiske og militære årsager til anvendelsen og nogle af konsekvenserne. Rummer omfattende kildemateriale med tekster af bl.a. Alberts Einstein, præsident Roosevelt, general McArthur, japanske embedsmænd, fysikere m.fl.


Bayeux tapetet
Mogens Rud: „Bayeux tapetet“. Christian Ejlers forlag. 1994.

Bayeux tapetet og slaget ved Hastings 1066 er en gengivelse af en af vikingetidens mest afgørende begivenheder, Vilhelm Erobrerens invasion i England 1066. Formentlig et bestillingsværk af biskop Odo til domkirken i Bayeuxs indvielse. Bogen indeholder udover en oversigt over Bayeux tapetet - emne og historie - en skildring af baggrunden for begivenhederne. Bogens tekstmateriale bygger på samtidige såvel som nutidige kilder og legender.


Berlin under den kolde krig
Radiomontage: ”Berlineren ved dag og nat”, af Willy Reunert og Svend Ludvigsen, udsendt i Danmarks Radio i 1952.

Efter den anden verdenskrigs afslutning var Berlin en delt by med en Øst- og en Vest-zone. Her stod russerne over for amerikanere, englændere og franskmænd. Mens stormagterne udkæmpede deres propagandakrig med højtalerbudskaber henover zonegrænserne, forsøgte de almindelige berlinere at overleve. I montagen hører vi eksempler på den kolde krigs propaganda, og det skildres, hvordan tyskernes nederlag i 2. verdenskrig stadig sætter sit præg på byen.
Findes som podcast hos DR - download: http://podcast.dr.dk
Læs mere om Willy Reunerts montager på: http://www.dr.dk


Bertrand Russel
The Bomb and Civilization, Bertrand Russel

Umiddelbart efter at første atombombe var kastet over Hiroshima, samtidig med at den anden bombe blev kastet over Nagasaki, skrev Bertrand Russell denne artikel, hvor dilemmaet mellem videnskabens destruktive og konstruktive anvendelser tages under behandling. Et andet tema i artiklen er samspillet mellem videnskab og politik. Har politikeren eller videnskabsmanden ansvaret?

Artiklen i pdf-format: http://russell.mcmaster.ca

Citat fra artiklen:

“One is tempted to feel that Man is being punished, through the agency of 20 his own evil passions, for impiety in inquiring too closely into the hidden secrets of nature. But such a feeling is unduly defeatist. Science is capable of conferring enormous boons: it can lighten labour, abolish poverty, and enormously diminish disease. But if science is to bring benefits instead of death,we must bring to bear upon social, and especially international, organization, intelligence of the same high order that has enabled us to discover the structure of the atom.”


Censur og journalistik
Phillip Knightly: “The first casualty: the war correspondent as hero and myth-maker from the Crimea to Iraq”, 3. ed.. 2004. xiii, 594 s. Johns Hopkins University Press. Sprog: Engelsk.

Dette er det historiske standardværk om nyhedsmediernes rolle i dækningen af krige. Den er historisk opbygget og belyser bl.a. Boerkrigen, den russiske revolution og borgerkrig, 1. og 2. verdenskrig, Algierkrigen, Korea- og Vietnamkrigene.


Civilisationernes sammenstød
Samuel Huntington: The Clash of Civilizations. Foreign Affairs 72/3, 1993: 22-49.

Denne artikel og senere en bog med samme titel skabte den mest vedholdende debat verden over om konflikter og kommende krige i globaliseringens tidsalder. Synspunktet er, at forskellige civilisationers samlede værdigrundlag, herunder religion, forhindrer den gensidige forståelse, som integration, globalt samkvem og flerkulturelle samfund bygger på. De fremadrettede overvejelser drejer sig om, hvilke politiske forholdsregler,

man kan træffe for at undgå civilisationernes sammenstød. Artiklen er oversat på http://www.helikon.dk. De fleste søgemaskiner leder frem til omfattende materiale om debatten.


Computerspil og propaganda
America’s Army

America’s Army er et computerspil udviklet af den amerikanske hær, som kan downloades gratis. Spillet fungerer dels som en reklame for den amerikanske hær og som et led i at hverve professionelle soldater, dels som en slags simulator, hvor man kan prøve at gøre karriere i hæren og deltage i kampen mod terror. Her er links til den hjemmeside, hvor den amerikanske hær præsenterer spillet:
http://www.americasarmy.com


Ud over en gennemgang af spillets historie og en kritisk diskussion af det, er der tillige en samling af links til en lang række analyser og diskussioner i Wikipedia:
http://en.wikipedia.org


Cubakrisen
Finn Madsen: Nye tekster om Cuba-krisen 1962. Forlaget Lee 2004

Finn Madsen har udgivet flere bøger og tekstsamlinger om Cuba-krisen.”Cuba-krisen 1962 i perspektiv” fra forlaget Lee1997 indeholder 2 ringbind med 500 siders materiale til belysning af Cuba-krisen. ”Nye tekster til Cuba-krisen 1962” fra forlaget Lee 2004 indeholder tekster af samme omfang, et mangfoldigt og alsidigt udvalg af tekster, som ikke før har været oversat til dansk, derudover fotos, en CD-rom.


Dagbladene og Irak-krigen
Stig Hjarvard, Nete Nørgaard Kristensen og Mark Ørsten: Mediernes dækning af invasionen i Irak 2003. Modinet working paper no. 13, 2004.

Kan frit downloades på www.modinet.dk > Publikationer > Modinet working papers.
Rapporten dokumenterer bl.a., at aviserne tog meget aktivt stilling i krigen både ved hjælp af opinionsstof og brugen af forsider, og at skildringen af sårede og døde var overraskende beskeden.
Rapportens metode er en kvantitativ indholdsanalyse, der bl.a. bruges til at sammenligne Jyllandspostens, Politikens og Informations dækning af krigen. Gives der i opinionsstof og i forsidestof udtryk for en opbakning til krigen eller en kritisk holdning til krigen? Rapportens resultater præsenteres i figurer.
Metoden er forklaret og kan (med vejledning) bruges af elever til selv at sammenligne to mediers dækning af en krig.
114 sider. Litteraturliste.


Dansk/svensk TV om Irak-krigen
Boris Gullev og Simon Vöge Hansen: Krigsdækning: Tandløst. Mistede den fjerde statsmagt biddet i Irak? Politiken 04.02.2005.

Artiklen indeholder konklusionerne på forfatternes sammenligning af DR’s TV-avis og Svensk TV 1’s Rapport. Seerne fik to meget forskellige versioner af Irak-krigen. TV-avisen lod regeringens og DF’s pro-krigs argumenter dominere fremstillingen, mens Rapport bekræftede den svenske regerings holdning om, at krigen var ulovlig. I begge lande var den politiske elite i stand til at påvirke public service-institutionerne.


Den kolde krig i Danmark
Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen (red.): Den kolde krig på hjemmefronten, Syddansk Universitetsforlag, 2004.

I en lang række artikler behandles politisk propaganda og mediernes dækning af den kolde krig. Bogen behandler bl.a. DKP’s politiske propaganda, McCarthyismen i dansk presse, Ungarnshjælpen som underholdningsshow, pressens Vietnamkrig, reaktioner på Sovjetunionens invasion og besættelse af Afghanistan m.m. Blandt artiklerne er bl.a.:
Peter Jensen: ”Man taler vel ikke ondt om de døde? Statsmandsnekrologer under den kolde krig”.
Mikael Christensen: ”Agitprop – til masserne eller de frelste? En undersøgelse af DKP’s politiske propaganda 1949-1953”.
Theis Hansen: ”McCarthys stemme – og Amerikas. Mccarthyismen i den danske presse”.
Sissel Bjerrum: ”Rock’n’roll – mødet mellem dem og os”.
Lena Hansen: ”Krigen der blev væk. Dansk film og den kolde krig 1945-65”.
Morten Bendix Andersen: ”Fra frihedskamp til underholdningsshow. Ungarnshjælpens mange ansigter i Danmark 1956-57”.
Kenneth Lund: ”Papirkrigerne: Pressens Vietnamkrig 1964-1973”.
Tine Elbrønd Jakobsen: ”Et borgerligt ’Vietnam’? Borgerlige reaktioner på Sovjetunionens invasion af Afghanistan”.


Den peloponnesiske krig.
Thukydid. ”Udvalg”. Gyldendal. 1963.

Thukydid skrev et historieværk over den peloponnesiske krig 431-404 f.kr. Bogen er inddelt i 8 bøger, som alle omhandler forskellige dele af krigen. Thukydid (ca. 460-400f.kr) deltog selv i krigen som hærfører og beskriver krigen ud fra egne oplevelser og andre øjenvidneskildringer. Thudydid er oversat af Holger Friis Johansen.


Englands historie
“The Autobiography of England”. Viking, London. 2005.

Antologi af John Lewis-Stempel, beskrivende diverse begivenheder fra Englands historie skildret af samtidige. Kilderne er således autentiske, og bogen indeholder mange eksempler, hvor krigshandlinger indgår, hvoraf nogle af de ældre fortæller om de forskellige deltagende parters styrke og brug af våben og strategi.
a) The battle of Hastings
b) Edvard I conquers Wales
c) Bannockburn
d) Battle of Crecy
e) The Armada


Filmen og magten
”Filmen og magten”. Temanummer af tidsskriftet Kosmorama, nr. 233, sommer 2004.

I en række forskellige artikler belyses ideologi i amerikanske krigsfilm, filmfortolkninger af den vesttyske terrorisme, danske film under besættelsen, Leni Riefenstahls propagandafilm under nazismen, militær censur i Japan efter 2. verdenskrig m.m. Artikler er blandt andet:
Peter Schepelern: ”En dag i september. Filmen, medierne og katastrofen”.
Torben Grodal: ”Gamle Amerika, nye Europa. Om regressive træk i amerikansk politik – og film”.
Christian Braad Thomsen: "Når børnene fortærer faderen. Den vesttyske terrorisme og filmen”.
Karsten Fledelius: ”Viljens triumf. Leni Riefenstahl og nazismen”.
Casper Tybjerg: ”Helvedesildens genskær. Allegori og frigørelsesvilje i besættelsestidens film”.
Lars-Martin Sørensen: ”McArthurs filmkys. Kurosowa og den amerikanske besættelsesmagt i efterkrigstidens Japan”.


Folkemordet i Rwanda
Jesper Linell (red.): I skyggen af et folkedrab. Rwanda ti år efter. Den Ny Verden. Tidsskrift for Internationale Studier. DIIS 2004.

Artikler om folkemordet i Rwanda 1994, hvor omkring 800.000 mennesker mistede livet.
Blandt artiklerne kan nævnes:
Mary Kaytesi Blewitt: Arrene efter folkemordet.
Om eftervirkninger af massemord og massevoldtægt.
Kamilla Ekholdt Christensen: Redskab til konflikt eller forsoning? Medier i Rwanda før, under og efter folkemordet.
Om mediernes opildnen til had og vold mod tutsierne og mediernes ændrede rolle efter krigen.
Gedske Messell: ECTR – Det endelige opgør med international straffrihed?
Om Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR).


Fortolkning af Vietnam-krigen
Carsten Tage Nielsen og Torben Weinrich: Kulørt historie – krig og kultur i moderne medier. Roskilde Universitetsforlag 1998.

Carsten Tage Nielsen undersøger 8 film fra Vietnam-krigen mht., hvordan de indgår i fortolkningen af krigen og i amerikanernes erindrings- og identitetsarbejde omkring krigen. De 8 film er The Green Berets, The Deer Hunter, Apocalypse Now, Rambo – First Blood Part II, Platoon, Full Metal Jacket, Born on The Fourth of July og Heaven and Earth.
I Vietnam-krigen begik amerikanerne grusomme massakrer på civile fx i landsbyen My Lai. Det undersøges, hvordan filmene bidrager til bearbejdningen og fortolkningen af krigsforbrydelserne under Vietnamkrigen.
181 sider. Litteraturliste.


Første verdenskrig
Nils Arne Sørensen: ”Den store krig. Europæernes første Verdenskrig”. Gads forlag 2005.

Bogen omhandler krigens årsager og konsekvenser i den store politiks verden, men også om hvordan krigen greb dramatisk ind og satte spor i almindelige menneskers liv. Hvorfor vinderne vandt, og taberne tabte, hvad der skete på de store slagmarker på krigens mange fronter, og hvordan krigen så ud fra soldaternes og deres familiers synsvinkler.
Søg videre på historie_online.dk


Global politik
Hans Branner: Global politik. Grundbog til International Politik. Columbus 2006.

Lærebogen i international politik indeholder begreber og teorier, der kan bruges til analyse af krig: Polaritet, civilisationernes sammenstød, krigen som redskab, gamle og nye trusler, terrorisme, sikkerhedspolitik, teorierne idealisme og realisme, global og regional konfliktløsning, FN, NATO, EU, globalisering og dansk udenrigspolitik.
200 sider.


Horisont
Horisont.

Horisont er et program, der sendes ugentligt på DR. Det handler om aktuelle begivenheder i verden. På hjemmesiden kan man under ”tidligere udsendelser” finde udsendelser med relevans for opgaven. Der er desuden links til en lang række nyhedsmedier.
http://www.dr.dk


Hvad nu hvis freden brød ud?
”Om muligheden for og ønskeligheden af fred”. En betænkning fra Iron Maountain, med et forord af Galbraith, Gyldendal 1967

Bogen er en provokerende analyse af en tænketank om temaet: Hvad nu hvis freden brød ud? Hvilke konsekvenser ville det have for økonomi og sammenhængskraft i samfundene? Ville vi være nødt til at opfinde tilsvarende trusler?


Hverdag i Palæstina
Hverdag i Palæstina

Jørgen Flindt Petersen gav i bogen Brylluppet i Ramallah (2003) og den ledsagende film med interviews De besatte (2003) et billede af palæstinensernes hverdag i en krigshærget region. Bogens og filmens detaljer og analyser vakte opsigt, også som et partsindlæg for palæstinenserne og afstedkom megen debat i medierne. På den almene hjemmeside http://www.bibliotekernesnetguide.dk kan man finde søgeord efter begyndelsesbogstav. Ved søgeord som ’Mellemøsten’, ’Israel’, ’Palæstina’ vil man finde links til relevante hjemmesider, både dem, der mere eller mindre ensidigt er talerør for én konfliktpartner, og dem, der er analyserende og informative i et bredere perspektiv.


Irak-krigen i medierne
Artikelsamling om Irak-krigen i medierne.

www.cfje.dk > Temasider > Journalister i krig
21 artikler om mediedækningen af Irak-krigen grupperet efter temaer:

Journalister ved fronten:
Erik Thomble: Lang nat i Bagdad
Niels Brinch: Gode råd til journalister, der vil i krig
Christian Brinck: Krigens love og konventioner

Medier og militær:
Jens Claus Hansen: Forsvarets uniformerede eksperter
Steffen V. Knudsen: Embedded journalist: Med soldaterne til fronten

Krigsdækningens retorik og dramaturgi:
Lars Qvortrup: Fem fortællemønstre om Irak-krigen
Mie Femø Nielsen: Derfor blev krigsmodstanden væk på tv.
Mie Femø Nielsen: Mediernes medansvar for at tale en verden i krig.

Krigsjournalistikkens historie:
Erik Lund: Krigsjournalistik fra lertavle til satellit-tv.
Søren Pagter: Hovedpunkter i krigsfotografiets historie.

Krigens billeder:
Søren Pagter: Den pæne krig
Mads Nissen: Fanget i Bagdad
Lennard Højbjerg: Teknisk dårlige krigsbilleder styrker tv's troværdighed
Oluf Jørgensen: Ydmygende billeder af krigsofre skal sløres
Krigsdækningen og de redaktionelle valg:
Jørgen Steen Nielsen: Krigens øjebliksreportager tog magten fra forståelsen
Kristian Mouritzen: Måneders planlægning af krigsdækning i DR
Kirsten Sparre: Dansk ja til krig forsvandt i aviserne
Carsten Graabæk: Krigssatiren føjer spot til skade
Lars Michael Sørensen: Irak-krigen gav gennembrud til SMS-journalistikken
Niels Brügger: Irak-krigen på nettet
Journalists and War (radio & podcast)


Iscenesættelse af krigens fotos?
http://eureferendum.blogspot.com > Corruption of the Media. The Final Report.

Analyse af pressefotos af bl.a. Nasser Nasser (AP) efter Israels bombning 30. juli 2006 af Qana, Libanon, hvor mange børn omkom. Efter bombningen og fotos af de dræbte børn mente USA (og Danmark), at Israel skulle stoppe bombningerne.
Den engelske hjemmeside har et politisk formål bl.a. at kritisere overnationale organer som fx EU.


Journalistik og Irakkrig
Nete Nørgaard Kristensen og Mark Ørsten (red.): ”Krigen i medierne – medierne i krig”, forlaget Samfundslitteratur, 2006.

Bogens forskellige artikler belyser mediernes dækning af Irak-krigen fra 2003 og frem. Bogen sætter fokus på journalisternes live optræden, de militære eksperters rolle som tv-kommentatorer, public service-lovgivningens krav om saglig og upartisk dækning samt på journalistikken som et forsvar for politiske løsninger. Derudover indeholder bogen sammenligninger med svenske, norske og tyske mediers dækning af Irak-konflikten. Artiklerne har varierende sværhedsgrad.


Konventioner
Diverse konventioner

• henvisning til konventionen om biologiske våben: Convention on the Prohibition of the Development, Production and Stockpiling of Bacteriological (Biological) and Toxin Weapons and on Their Destruction (The Biological Weapons Convention), http://projects.sipri.se, 1972.
• henvisning til konventionen om kemiske våben: Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons: Convention on the prohibition of the development, production, stockpiling and use of chemical weapons and on their destruction (The Chemical Weapons Convention), http://www.opcw.org, 1993, pp. 1-45.
• Howard, Sean: Nanotechnology and Mass Destruction: the Need for an Inner Space Treaty, i "Disarmament Diplomacy", nr. 65, 2002, pp. 3-16.
• UNESCO World Conference on Science, Declaration on Science and the Use of Scientific Knowledge, http://unesdoc.unesco.org, 2000, pp. 462-467.

Bogen behandler korstogstiden fra 1095 og op til 1500 med udgangspunkt i korstogenes baggrund, ideologi og konsekvenser for eftertiden.

Bogen giver også et indblik i den danske tilknytning til korstogsbevægelsen. Bogen har et meget fyldigt kilde- og billedmateriale.


Krig fra antikken til nutiden
Søren B. Andersen og Johnny Thiedecke: ”Krig fra antikken til nutiden”. Pantheon. 2006.

Bogen belyser de væsentligste aspekter af krig fra antikken til nutiden, hvor de nyeste krige og kriselignende situationer er mest udfoldede. Bogen indeholder desuden en perspektiverende del, som omhandler krigens lovmæssigheder og flere eksempler på mediernes behandling af krigsstoffet.
172 sider illustreret i farver og s/h.


Krig og international politik
Lone Sandholt Jacobsen, Morten Winther Bülow Nielsen, Rune Heiberg Hansen og Christian Friis Bach: International Politik. Gyldendal 2006

Lærebogen i international politik indeholder begreber og teorier, der kan bruges til analyse af krig: Trusselsdimensioner, nationalisme, civilisationernes sammenstød, internationale krige og borgerkrige, stat og nation, teorier om international politik, hård og blød sikkerhedspolitik, polaritet, globalisering, NATO, FN og dansk udenrigspolitik.
185 sider.


Krige i Afrika
Gorm Rye Olsen: Afrika – håb og tabte illusioner. Columbus 1999.

Intern klankrig og regionale konflikter, kampen om ressourcerne, ”failed states”, mediernes indflydelse omkring USA’s intervention i Somalia 1992 og krigsforebyggelse.
120 sider. Litteraturliste.


Krigens historie.
John Keegan: ”Krigens historie”. Forlaget Rosinante 2006.

Med udgangspunkt i spørgsmålet ”Hvad er krig” fører John Keegan, en af vor tids førende krigshistorikere, læseren gennem stenalderens rituelle kampe henover de store rytterslag, og videre op gennem krigens historie møder vi guerillakrigen og dens væsen. Endvidere får vi indsigt i verdenskrigenes komplicerede troppebevægelser, for til sidst at nå frem til nutidens atomraketter og etniske konflikter. Alt i alt beskrives krigens væsen, teknik og historie fra fortid til nutid.


Krigens legitimitet
Bo Kristian Holm (red.): Krig – dens legitimitet i religion og politik. Frederiksberg: Anis 2005.

En gruppe forfattere fra religionsvidenskaberne og samfundsvidenskaberne diskuterer, hvordan man har retfærdiggjort krig. Synspunkter inden for kristendommen og islam er repræsenteret. Desuden gives der forskellige politiske synspunkter på, hvordan man har forsøgt at retfærdiggøre krig, og hvordan man har opfattet, hvad fred er.


Krigens retfærdiggørelse i historien
Carsten Selch Jensen (red.): ”Retfærdig krig. Om legitimering af krig og voldsudøvelse i historien”. Odense: Syddansk Universitetsforlag 2006

Denne bog er overvejende europæisk orienteret, og dens forfattere kommer fra teologi, historie og klassiske sprog. I otte artikler og en indledning fremlægger de i kronologisk orden, hvorledes krig i oldtid, middelalder, renæssance og i nationalstaternes periode fra 1648 til 1. verdenskrig er blevet retfærdiggjort som en god og retfærdig krig. De to sidste artikler drejer sig om islams opfattelse af jihad og om de mange kriterier fra religion, politik og økonomi, som bruges til at retfærdiggøre krigen i Irak.


Krigens væsen
John Keegan og Joseph Darracott: ”The Nature of War”. Holt, Rinehart and Winston, New York 1981.

The Natur of War beskriver fænomenet – krig – på en enestående måde. I stedet for at bruge den traditionelle kronologiske tilgang til krigens historie, undersøger forfatterne krigen ud fra de stadier, krigen gennemgår: fra fred til krigens udbrud, gennem slag, sejre, invasioner, tilbagetrækning, Armaggeddon og krigens afslutning og efterspil, krigens cyklus. Læseren føres gennem krigens faser via kunstneriske aspekter og historisk viden og forståelse.
Bogen har derforuden et udmærket billedmateriale. Bogen er på engelsk.


Link til studier af konflikter
Link til studier af konflikter

www.diis.dk > Publikationer
Danish Institute for International Studies (DIIS) har en hjemmeside, hvor alle instituttets studier af konflikter frit kan downloades. De fleste undersøgelser er på engelsk, men der er også studier på dansk. Blandt studierne kan nævnes:
Nadeem Irani: Indføring i islamiske begreber og krigsførelse. Working Paper 2006:20.
Bjørn Møller: Religion og konflikt i (Øst-)Afrika. DIIS Brief, juni 2006
Ole Wøhlers Olsen: Irak tre år efter krigen. DIIS brief, april 2006
Bjørn Møller: The Role of Militias and other Paramilitaries in African (un)Civil Wars. DIIS 2006:23.
Studier fra det tidligere Center for Freds- og Konfliktforskning (COPRI) 1999-2002 findes også her.


Masseødelæggelsesvåben – en overvurderet trussel
Bjørn Møller: Irakiske masseødelæggelsesvåben: et fiktivt problem.

10 sider. Artikel i Clement Behrendt Kjersgaard (red.): USA / Europa – Fjender i fællesskab. Halfdan 2003. 350 sider.


Masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten og Nordafrika
Birthe Hansen: Nye våben i syd. Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) 2001.

Præsentation af masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten og Nordafrika: Kernevåben, kemiske våben, biologiske våben, ballistiske missiler. Eksempler på Iraks anvendelse af kemiske våben mod Iran 1986 og mod kurderne i Irak 1988 og på en japansk, religiøs gruppes anvendelse af kemiske våben i Tokyo 1995. Våbnenes udbredelse og trussel og mulige modforanstaltninger, herunder medicinske forholdsregler og USA’s missilforsvarsprojekt.
148 sider. Litteraturliste.


Masseødelæggelsesvåben og trusselsanalyser
Kontakt nr. 2, 2003: Truslen og Vesten svar. Red: Jørgen Dragsdahl. Mellemfolkeligt Samvirke 2003.

Om truslen fra masseødelæggelsesvåben og Vestens modtræk.
Artikler om USA’s overherredømme, CIA, trusselsanalyser, spredningen af masseødelæggelsesvåben (A-, B- og C-våben), internationale traktater og samarbejdsaftaler, terrorisme, civilt beredskab, Nato, Nordkorea, Kina, Rusland og tjetjenerne.
Litteraturliste. 52 sider.


Masseødelæggelsesvåben og terror – en myte
Rune Engelbreth Larsen: Terrormyten og det amerikanske imperium. Tiderne skifter 2003.

Rune Engelbreth Larsen anser den atomare, bakteriologiske og kemiske trussel fra terrorgrupper for at være en myte. Se desuden Rune Engelbreth Larsen: Terrormyten. Politiken 09.09.2003.
385 sider. Litteraturliste.


Masseødelæggelsesvåben, terrorisme
Lars Erslev Andersen: Den amerikanske orden. USA og det moderne Mellemøsten. Achehoug 2003.

Spredning af masseødelæggelsesvåben og global terrorisme har under overskriften ”asymmetriske konflikter” ændret trusselsbilledet. I bogen forklares ændringer i den amerikanske tolkning af de globale trusler og de nye sikkerhedspolitiske strategier efter den kolde krig og 11. september. Analyser af USA’s strategi i forhold til Irak, Iran, Saudi-Arabien og den israelsk-palæstinensiske konflikt.
256 sider. Litteraturliste.


Medier og krig
Finn Rasmussen og Birgitte Tufte: Tæt på medier og samfund. Columbus 2001.

Let bog om mediernes påvirkning af mennesker gennem reklamer, serier og nyhedsformidling.
Kapitel 6: Medier og krig. Med Kosovo-konflikten 1999 som eksempel forklares, hvordan nyhedskriterierne opfyldes ved en krig, hvordan medierne kommer under pres, og hvordan krigens aktører (her NATO og Milosevic) forsøger at styre medierne gennem sprogbrug, censur og forkerte oplysninger. Mediernes konkurrence om nyheder i ”real-time” sker på bekostning af baggrundsinformation og forståelse.
75 sider. Opgaver.


Medier og politisk kommunikation
Finn Rasmussen: Medier og politisk kommunikation. Columbus. Udkommer 2006/2007.

Lærebog til gymnasiet. Sætter fokus på medier og meningsdannere, på valgkamp og hverdagsspin, på mediestrategier hos partier og interesseorganisationer og journalisternes rolle.


Medier, nyhedskriterier og meningsdannelse
Finn Rasmussen: Massemedier – nyhedsformidling og meningsdannelse. Columbus 1997.

Lærebogen har afsnit om nyhedskriterier, kvantitativ og kvalitativ indholdsanalyse, teorier om meningsdannelse, internationale nyheder og medier som våben i en krig.
160 sider. Litteraturliste.


Medierne og krigen
Tidsskriftet MedieKultur nr. 38, 2005: Tema om ”Medierne og krigen”

Tidsskriftets artikler belyser forholdet mellem krig og journalistik i et historisk perspektiv gennem analyse af konkrete krige og krigsepisoder og ved at belyse militærets egen brug af informationsteknologi og medier.
”Medierne tager stilling: De amerikanske mediers rolle under USAs krige i det tyvende århundrede” af Carl Pedersen.
”Gennemhullede myter: Jessica Lynch og den amerikanske ‘tilfangetagelses-fortælling’” af Rikke Schubart.
”Krigens fjendebilleder: Kosovokrisen 1998-99 som informationskrig” af Karsten Fledelius.
”Ny krigsførsel i informationsalderen? Om ‘Revolution in Military Affairs’ og Irakkrigen” af Jens Claus Hansen.


Mellemøstens krigszone
Lars Erslev Andersen og Peter Seeberg (red.): Et nyt Mellemøsten? Odense: Syddansk Universitetsforlag 2003.

Artiklerne drejer sig om de lande og de faktorer, der gør Mellemøsten til en krigszone, men prøver samtidig at vurdere, om fremtiden forebygger yderligere konflikter og viser veje ud af den fastlåste situation. Artiklerne inddrager politiske, økonomiske og ideologiske forhold i de vigtigste lande i hele Mellemøsten. Situationen fortsætter med at udvikle sig, og opdateret information kan søges i emnesektionen på www.infomedia.dk Kræver password, men kan åbnes fra et folkebibliotek.


Missilforsvar og Thuleradaren
Missilforsvar og Thuleradaren – en redegørelse fra regeringen. Udenrigsministeriet. 2003.

Fra resumeet s. 4. ”den 17. december 2002 modtog Danmark en anmodning fra USA om tilladelse til opgradering af Thule-radaren, således at den kan indgå i et missilforsvar. Det er vigtigt, at alle aspekter af missilforsvar bliver grundigt overvejet, før man fra dansk side svarer på den amerikanske anmodning. Regeringen ønsker derfor i de kommende måneder at medvirke til fortsat debat om missilforsvar. Som et bidrag til debatten har regeringen udarbejdet denne redegørelse om missilforsvar”.

Stikord fra rapporten: beskrivelse af ballistiske missiler, oversigt over udvalgte landes missiler, hvordan imødegås truslen?, missilforsvar, vil missilforsvaret føre til oprustning andre steder?, Rapporten indeholder forslag til yderligere læsning (på engelsk) om missilforsvar.


Myten om fremskridtet
Georg Henrik von Wright: ”Myten om fremskridtet”. København. Munksgaard-Rosinante, 1994, pp. 25-64.

Myten er, at videnskabeligt og teknologisk fremskridt automatisk også medfører etisk eller civilisatorisk fremskridt. Wright mener ikke, at naturvidenskabelig viden automatisk omsættes til ”gavnlig” teknologi (dvs. teknologi, der ubetinget gavner hele menneskeheden). Masseødelæggelsesvåben, ophobning af hormonlignende kemiske stoffer i miljøet, ozonhul, klimaændringer samt multiresistente bakterier er eksempler på det tekno-videnskabelige fremskridts bagsider. Teknologi er dialektisk – den har både gode og dårlige sider.


Olie og konflikter
Artikler om olie og konflikter

Artiklerne kan finde på Infomedia eller www.bibliotek.dk

Jørgen Steen Nielsen: Hans Blix: Først og fremmest sorg. Information 18.03.2006
Interview med den tidligere FN-våbeninspektør i Irak, Hans Blix, der mener, at Irak-krigen i virkeligheden handlede mest om olie. Han frygter, at det samme kan ske i Iran.

Pernille Bramming: Problemer ved oliehanen. Weekendavisen 27.03.2004.
Om USA’s olieinteresser i forbindelse med Irak-krigen.

John B. Judis: Irak: Det handler (også) om olie. Weekendavisen 07.02.2003
Diskussion af USA’s olieinteresser i Irak.

Rikke Bergqvist Petersen: Oliekrig i Bolivia. Tidsskriftet Zigzag. - Nr. 103 (2005).
”Et oliefirma er på vej ind i to af verdens vigtigste økosystemer i det bolivianske Amazonas. Indianerne i området siger nej til olien og ruster sig til krig.” (www.bibliotek.dk).

Øystein Noreng: Olje og stormakter siden 11. september.
i Ib Faurby og Märta-Lisa Magnusson (red.): Korsvej og minefelt. Kultur og konflikt i Kaukasus. Systime Academic 2003.
324 sider.


Perserkrigene
Thure Hastrup, Leo Hjortsø og Finn Jorsal (udg.): ”Hellenerne og barbarerne: uddrag af Herodots historie”. Gyldendal. 2005.

Herodots ”Historie” er oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø. Det er den græske hovedkilde til Perserkrigene, som førtes imellem det persiske rige og flere græske bystater heriblandt Athen. Perserkrigene førtes i perioden 500 til 448 f. Kr


Plakater og sovjetpropaganda
Niels Brunse: Sovjetiske borgerkrigs-plakater 1918-1921. I Bent Fausing og Peter Larsen (red.): Visuel Kommunikation, bd. 2, Medusa, 1980.

Efter en kort beskrivelse af den propagandistiske plakattradition hos de sovjetiske kommunister gengives og analyseres en række eksempler. Findes også som netudgave, der kan downloades via bibliotek.dk for udvalgte biblioteker.


Pressens slagmark
Jørgen Dragsdahl: ”Pressens slagmark. Nyhedsmedierne og Golfkrigen”, Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU, 1991.

En analyse og diskussion af især de amerikanske mediers rolle i dækningen af Golfkrigen 1990-91: Iraks invasion af Kuwait og den efterfølgende befrielse af Kuwait gennem en amerikansk ledet invasion. Rummer også et kort historisk tilbageblik på forholdet mellem medier og militær i USA samt en diskussion af begrebet ”retfærdig krig”. Lettilgængelig.


Propaganda med eksempler
Propaganda med eksempler

På Wikipedias svenske og engelske udgave finder man links til en række interessante artikler, bøger og samlinger af konkrete eksempler på propaganda, herunder plakater m.m.

http://sv.wikipedia.org

http://en.wikipedia.org


Radioen under den tyske besættelse
J. Boisen Schmidt: ”F.E. Jensen og Danmarks Radio under besættelsen”, udgivet af Danmarks Radio. 1965. 346 sider, illustreret, forlaget Fremad.

Heri gives en fyldig redegørelse for de forskellige DR-medarbejderes håndtering af tyskernes påvirkning af radioen under besættelsen.

For kortere oversigter om danske medier under besættelsen se f.eks. Dansk Mediehistorie bd. 2, redigeret af Klaus Bruhn Jensen, Samfundslitteratur/Tiderne Skifter, 2003/1997 og kapitel 11 i Ib Poulsen: ”Radiomontagen og dens rødder”, Samfundslitteratur, 2006.


Soldatens breve til Gud
”Soldatens breve til Gud.” Interview med major A.K. Nielsen i Weekendavisen 5.maj 2006.

En soldats etiske overvejelser ved at deltage i krigen i Irak.


Stikkerlikvideringer
Peter Øvig Knudsen: Efter drabet. Beretninger om modstandskampens stikkerlikvideringer. København: Gyldendal 2001. Med CD-rom.

I en række interviews med danske modstandsfolk fra 2. verdenskrig, der var ansvarlige for likvideringer, tegnes der et personligt og alment aktuelt billeder af vilkårene i en modstandskamp og de kort- og langsigtede etiske, politiske og juridiske konsekvenser af drabene. Bogen blev heftigt debatteret i pressen bagefter, fordi den ikke tegnede et klart billede af venner og fjender. I stedet drejer den sig om, hvordan mennesker tænker og handler i en uoverskuelig og kompleks situation, og hvordan de uafklarede problemer har langtrækkende følger. Debatten knyttede sig til den diskussion, der opstod i foråret 2005, om danskernes rolle under 2. verdenskrig i forbindelse med 60 året for 2. verdenskrigs ophør. Herom materiale på www.infomedia.dk. Kræver password, men kan åbnes fra et folkebibliotek.


Teknologi og sikkerhedspolitik
Troels Burchall Henningsen: Teknologiens betydning for amerikansk sikkerhedspolitik. Tidsskriftet Politik, Årgang 8, nr. 2 (2005).

Lidt svær artikel om RMA-teknologiens (Revolution in Military Affairs) betydning for USAs udenrigspolitik og forestilling om fremtidens krigsførelse. Om digital informationsteknologi, global mobilitet og rumbaserede og automatiserede våben som fx ubemandede fly og landbaserede robotter.

”Den centrale påstand er, at RMA-teknologierne både er et resultat af fremskridt i videnskaben, men også af krav og ideer fra militæret. Den teknologiske udvikling er et valg blandt andre mulige. Valget har betydning for fremtidens sikkerhedspolitiske situation”.


Teknologietik
Peter Kemp: ”Det uerstattelige – en teknologietik”. Spektrums Uglebøger. 1994.

En fremstilling af de etiske problemer, der har vist sig at være forbundet med teknologiens indmarch på stadig flere områder af vores liv. Specielt kapitel 1 om teknologioptimismens sammenbrud (hvor bl.a. Hiroshima og Nagasaki omtales) og kapitel 8 om militærteknologi og forskningsetik (stikord: forskeren som fredsstifter, fascinationen af teknikken, det militær-industrielle kompleks, militær forskning og udvikling) er relevant i forbindelse med krig, teknologi og etik. Bogen er svær at læse, hvis du ikke kender til filosofiske begreber på forhånd.


Terrorbombning i medierne
Lars Qvortrup (ed.): Mediernes 11. September. København: Gad 2002.

En artikelsamling med bidrag, der viser mediernes rolle i fremstillingen og fortolkningen af terrorbombningen af World Trade Center i New York 11. september 2001 og de bredere perspektiver, den indebærer. Bogens artikler viser mange sider af mediernes rolle i et globalt medielandskab, hvor forskellige landes og kulturers forståelsesmodeller eksisterer side om side. De viser, hvordan medierne kan perspektivere en kompleks begivenhed og oplyse offentligheden, men også hvordan de kan forenkle forståelsen gennem brug af faste fremstillingsformer.


The Responsibility of Intellectuals
The Responsibility of Intellectuals, Noam Chomsky

Chomsky hævder, at intellektuelle i kraft af deres viden og indsigt har et specielt ansvar for at medvirke til, at offentligheden får alle informationer i hænde i enhver sag. Videnskaben, som er repræsenteret i gruppen af intellektuelle, tilskrives hermed et specielt ansvar. Artiklen drejer sig specielt om ansvar i forbindelse med internationale konflikter og skal ses i sammenhæng med den tid, hvor den er skrevet (1967). Men temaet om de intellektuelles ansvar er mere generelt.

Link til artikel: http://www.chomsky.info

Citat fra artiklen:

“Intellectuals are in a position to expose the lies of governments, to analyze actions according to their causes and motives and often hidden intentions. In the Western world, at least, they have the power that comes from political liberty, from access to information and freedom of expression. For a privileged minority, Western democracy provides the leisure, the facilities, and the training to seek the truth lying hidden behind the veil of distortion and misrepresentation, ideology and class interest, through which the events of current history are presented to us. The responsibilities of intellectuals, then, are much deeper than what Macdonald calls the "responsibility of people," given the unique privileges that intellectuals enjoy.“


Tjetjenien og Rusland
Vibeke Sperling: ”Åh, Tjetjenien. Den uendelige krig i Europa”. Gyldendal, 2004.

Bogen giver en indgående historisk redegørelse for krigene i Tjetjenien, herunder for de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af krigene for både Tjetjeniens indbyggere og andre involverede lande, herunder Rusland. Bogen belyser også den tjetjenske terrorisme og følgerne for demokratiet.


TV-avisen og Irak-krigen
Boris Gullev og Simon Vöge Hansen: It’s Hammer Time OK! – TV-Avisens og Rapports dækning af Irak-krigen. Roskilde Universitets Center. Institut for Journalistik, november 2004.

Undersøgelsen kan frit downloades på http://diggy.ruc.dk.
Rapporten sammenligner dækningen af Irak-krigen i DR’s TV-avis og Svensk TV 1’s Rapport.
Rapporten anvender først en kvantitativ analyse og dernæst en kvalitativ indholdsanalyse. De to metoder er forklaret, og eleverne kan (med vejledning) anvende dem til selv at sammenligne medier.
Den kvantitative metode bruger kodeskemaer og sammenligner de to mediers positive eller negative ”framing” af indslagene. I den kvalitative analyse inddrages brug af billeder, overskrifter, grafik mm. Fx konkluderes, at ”TV-avisens billedbrug støttede op om antagelsen om, at koalitionen var Iraks befriere, hvorimod Rapports billedbrug fremhævede de civile irakiske ofre.”
Litteraturliste.


Union of Concerned Scientists
Union of Concerned Scientists

UCS er et eksempel på forskere, som aktivt forholder sig til videnskab og ansvar. Initiativet udspringer fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), som gennem tiderne har haft en aktiv rolle i mange af videnskabens gennembrud. Organisationens hjemmeside indeholder en mængde materiale omkring videnskab og ansvar.

Hjemmeside på http://www.ucsusa.org


Viden Om
Viden OM, DR.

Udsendelserne i ”Viden om” fortæller om nyheder indenfor videnskaben. Adgang til Viden Om fås på: http://www.dr.dk

Her er to eksempler, der har relevans for opgaven.

1. Viden Om - Kampen mod terroristerne 08. nov. 2005 00.00:
   Handler om fremstilling af varslingssystemer overfor kemikalier og gasser som kan anvendes i krigsøjemed.
   
   
2. Eksplosionen i Seest - se udsendelsen, 26. apr. 2005 00.00:
   Handler om krudtfremstilling og krudtets historie.
   
   

Våbenindustrien i USA og Danmark
Artikler om våbenindustrien

Jesper Petersen: Det militærindustrielle kompleks - fjenden indefra. Kristeligt Dagblad 30.06.2006.
Charlotte Aagaard og Lotte Folke Kaarsholm: Dansk industri spinder guld på Irak-krigen; Krigen bliver Danmarks nye eksport-succes; Søren Gade: Forsvarsindustri er blevet mere populær. Information 25.10.2005.


Våbenteknologi og Danmarks militære indsats i Irak
Militært tidsskrift. Udgivet af Det krigsvidenskabelige selskab.

Artikler om krige skrevet af militærfolk.
Nr. 2, juli 2004 indeholder bl.a. følgende artikler:
Oberstløjtnant Michael Bach Jensen: ”DANBN/IRAK – hold 1 indsats i det sydlige Irak.”
Oberstløjtnant Hans Henrik Møller: ”Lidt om teknologi og asymmetrisk konflikt.”
Nr. 3. oktober 2004 indeholder artikler om ny våbenteknologi:
Peter Lawætz: ”RMA endnu engang”
Viggo Lemche: 4. generations krigsførelse – en strategisk revolution?
Desuden artikler om korvetten Olfert Fischers og undervandsbåden Sælens deltagelse i operation IRAQI FREEDOM.


Våbenteknologi og sikkerhedspolitik
Mikkel Vedby Rasmussen: Nye Krige. Forsvarets oplysnings- og velfærdstjeneste 2003.

Moderne krig udkæmpes mellem nationalstater og er symmetrisk (nogenlunde lige parter). Postmoderne krig er asymmetrisk og med nye aktører som fx terrorgrupper.
Gennemgang af den våbenteknologiske udvikling med stigende anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi: RMA (Revolution in Military Affairs), GPS, Network Centric Warfare, den moderne kampvogn, ”dumme og smarte” bomber, ubemandede fly.
Globalisering, terrorisme og sikkerhedsstrategier. Konsekvenser for Danmarks sikkerhedspolitik.
89 sider. Litteraturliste.