Kunst og populærkultur

Alle manchetter


1812-Ouverture
Orkesterværk: 1812-Ouverture

Pjotr Tchaikovskys fremstilling i toner af Napoleons nederlag på østfronten i 1812. Begyndelsen til enden for hans territoriale drømme. Musikken er nationalromantisk og fremhæver det heltemodige i russernes kamp mod fjenden. På den måde virker musikken som en bekræftelse på, at en stærk militær organisation har betydning for freden og friheden.


Amerika i krig.
Amerika i krig.

I regeringsbyen Washington DC ligger det amerikanske kulturhistoriske nationalmuseum The Smithsonian National Museum of American History. På hjemmesiden http://www.americanhistory.si.edu kan man søge på USA's krige, og der er materiale af forskellige slags. Indtil 4. september 2006 har særudstillingen The Price of Freedom: Americans at War været åben. Udstillingens hjemmeside med billeder og tekst fra udstillingen og supplerende materiale er fortsat tilgængelig: http://www.americanhistory.si.edu


Amerikanske indianerkrige
Film: Soldier Blue

En amerikansk film fra 1970, instrueret af Ralph Nelson. Filmen omhandler den amerikanske hærs massakre på indianerne i 1864 i Sand Creek i Colorado. En film der viser en barsk og realistisk fremstilling af volden og massakren på forsvarsløse indianere. Soldier Blue får premiere på det tidspunkt, hvor Vietnam-krigen var på sit højeste og på baggrund af billederne af massakren i My Lai. (se på The Internet Movie Database: www.imdb.com)


Brueghel og krigen
Malerier: Renæssancen

To malerier af Brueghel som dels konkret, dels symbolsk beskriver krigens hærgen over land. De engelske titler er ”The Procession of the Cavalry” og ”The Triumph of Death”, og begge er eksponenter for malerens nøgterne, til tider rædselsvækkende præsentation af virkeligheden.

http://www.ibiblio.org

http://www.ibiblio.org


Computerspil og propaganda
America’s Army

America’s Army er et computerspil udviklet af den amerikanske hær, som kan downloades gratis. Spillet fungerer dels som en reklame for den amerikanske hær og som et led i at hverve professionelle soldater, dels som en slags simulator, hvor man kan prøve at gøre karriere i hæren og deltage i kampen mod terror. Her er links til den hjemmeside, hvor den amerikanske hær præsenterer spillet:
http://www.americasarmy.com

Ud over en gennemgang af spillets historie og en kritisk diskussion af det, er der tillige en samling af links til en lang række analyser og diskussioner i Wikipedia:
http://en.wikipedia.org


Cubakrisen
Film: Thirteen Days

Roger Donaldsons beskrivelse fra 2000 af de tretten dage, hvor hele verden holdt vejret. En atomkrig var en realistisk mulighed, i takt med at russiske skibe nærmede sig Cuba med sprængladninger, mens amerikanerne ventede med spærringer og krigstrusler. Det unge Tv-medie var tilskuer til de højdramatiske begivenheder, og publicity i krigsførelse blev med et en vigtig parameter. http://www.dfi.dk


Danske museer
Links til Danske museer Online:
www.dmol.dk
www.museums.dk
www.frederiksborgmuseet.dk

På Frederiksbergmuseet kan der findes flere billeder, der beskriver kendte søslag og ikke mindst to meget kendte malerier med krigen som fællesnævner. Her tænkes på maleriet af Laurits Tuxen, 1989.
”Arkansas indtagelse under kong Valdemar den Store og biskop Absalon i 1169”.
Thomas Kluge, 1998, ”Et kort ophold”. Billedet viser danske soldater i Bosnien.

Historiecenter Dybbøl Banke
I nærheden af Sønderborg ligger et museum der beskriver krigen i 1864. På centrets hjemmeside kan man hente oplysninger om krigen.
http://www.1864.dk


Das Boot
Film: Wolfgang Petersen: ”Das Boot“. 1981.

Den tyske film skildrer de oplevelser, som mandskabet på en tysk u-båd har under et togt i Atlanterhavet under 2. verdenskrig.
Der er udgivet en dialogliste med gloser og kommentarer af Lars Bardram og Bent Lantow i Gjellerup og Gads serie ”læs en film” (1989). Med henvisning til videre læsning.


De olympiske lege
De olympiske lege.

Artikler på IOPA:DK kan der findes forskelligt synspunkts materiale om De Olympiske Leges rolle for fred og medmenneskelig forståelse.
”Kan de Oympiske lege stoppe krig?” Af Poul Broberg 12.0804. Kronik i Dagbladet Information.
”Olympisme; en ideologi? Af Anders Dyhr 01.11.03. Kronik i DIF’s Idrætsliv.


Den kolde krig i Danmark
Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen (red.): Den kolde krig på hjemmefronten, Syddansk Universitetsforlag, 2004.

I en lang række artikler behandles politisk propaganda og mediernes dækning af den kolde krig. Bogen behandler bl.a. DKP’s politiske propaganda, Mccarthyismen i dansk presse, Ungarnshjælpen som underholdningsshow, pressens Vietnam-krig, reaktioner på Sovjetunionens invasion og besættelse af Afghanistan m.m. Blandt artiklerne er:
Peter Jensen: ”Man taler vel ikke ondt om de døde? Statsmandsnekrologer under den kolde krig”
Mikael Christensen: ”Agitprop – til masserne eller de frelste? En undersøgelse af DKP’s politiske propaganda 1949-1953”
Theis Hansen: ”McCarthys stemme – og Amerikas. Mccarthyismen i den danske presse”
Sissel Bjerrum: ”Rock’n’roll – mødet mellem dem og os”
Lena Hansen: ”Krigen der blev væk. Dansk film og den kolde krig 1945-65”
Morten Bendix Andersen: ”Fra frihedskamp til underholdningsshow. Ungarnshjælpens mange ansigter i Danmark 1956-57”
Kenneth Lund: ”Papirkrigerne: Pressens Vietnam-krig 1964-1973”
Tine Elbrønd Jakobsen: ”Et borgerligt ’Vietnam’? Borgerlige reaktioner på Sovjetunionens invasion af Afghanistan”


Dengang jeg drog af sted
Sang: Dengang jeg drog af sted

Peter Fabers hvervesang, som beskrive, hvordan højere formål end kærligheden kan råde. Nationalromantik i Biedermeier-tilsnit om krigen mod tyskerne i 1848-50. Den yderst sangbare melodi fremmer forståelsen af noget uproblematisk og noget indiskutabelt.

http://www.kalliope.org


Film om krig i rummet
Film om (fremtidig) krig i rummet

Star Wars (Stjernekrigen), 1977. Instruktion og manuskript: George Lucas. Siden efterfulgt af 5 andre film i serien: The Empire Strikes Back (1980), Return of the Jedi (1983), The Phantom Menace (1999), Attack of the Clones (2002) og Revenge of the Sith (2005). Officielt website for filmene: http://www.starwars.com

Blade Runner, 1982. Instruktion: Ridley Scott. Har forlæg i Philip K. Dicks roman: Do Androids Dream of Electric Sheep? Menneskelignende replikanter er undsluppet fra en koloni i rummet og skal findes og termineres.

The Fifth Element (Det femte element), 1997. Instruktion og manuskript: Luc Besson. Science fiction thriller med en spektakulær visuel iscenesættelse af et højteknologisk samfund i voldelig opløsning.

Battleship Galactica. Amerikansk science fiction tv-serie fra 2004, som har et forlæg i en amerikansk tv-serie fra 1978-79. Efter nederlag i krigen med cylonerne og tabet af en række kolonier, leder en gruppe mennesker efter den sagnomspundne 13. koloni, jorden.

War of the Worlds (Klodernes Kamp). Roman af H. G. Wells fra 1898 om en krigerisk invasion fra Mars. Skabte mediehistorie, da Orson Welles’ radiodramatisering i 1938 fik tusindevis af amerikanere til at gå i panik. Radiospillet blev udsendt over radionetværket CBS, og Orson Welles originale dramatisering kan høres (sammen med andre radiodramatiseringer) på hjemmesiden for Mercury Theatre on the Air: http://www.mercurytheatre.info

Et store videnskabeligt studie af panikken over den formodede Mars-invasion findes hos: Cantril, H. 1940. The Invasion From Mars: A Study in the Psychology of Panic. Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Der findes talrige omtaler af dette studie på internettet. Romanen er tillige filmatisereret i 1953 og 2005 og endvidere opført på teatre, udgivet som computerspil m.m.


Filmen og magten
”Filmen og magten”. Temanummer af tidsskriftet Kosmorama, nr. 233, sommer 2004.

I en række forskellige artikler belyses ideologi i amerikanske krigsfilm, filmfortolkninger af den vesttyske terrorisme, danske film under besættelsen, Leni Riefenstahls propagandafilm under nazismen, militær censur i Japan efter 2. verdenskrig m.m. Artikler er blandt andet:
Peter Schepelern: ”En dag i september. Filmen, medierne og katastrofen”
Torben Grodal: ”Gamle Amerika, nye Europa. Om regressive træk i amerikansk politik – og film”
Christian Braad Thomsen: Når børnene fortærer faderen. Den vesttyske terrorisme og filmen”
Karsten Fledelius: ”Viljens triumf. Leni Riefenstahl og nazismen”
Casper Tybjerg: ”Helvedesildens genskær. Allegori og frigørelsesvilje i besættelsestidens film”
Lars-Martin Sørensen: ”McArthurs filmkys. Kurosowa og den amerikanske besættelsesmagt i efterkrigstidens Japan”


Filmen Stalingrad
Film: ”Stalingrad”. 1992

Instruktøren Joseph Vilsmaier giver en realistisk skildring af tyske soldaters mareridt under slaget om Stalingrad i efteråret 1942.
Der er udkommet en DVD med danske undertekster i 1993.


Filmenes fortolkning af Vietnam-krigen
Carsten Tage Nielsen og Torben Weinrich: Kulørt historie – krig og kultur i moderne medier. Roskilde Universitetsforlag 1998.

Carsten Tage Nielsen undersøger 8 film fra Vietnam-krigen mht., hvordan de indgår i fortolkningen af krigen og i amerikanernes erindrings- og identitetsarbejde omkring krigen. De 8 film er The Green Berets, The Deer Hunter, Apocalypse Now, Rambo – First Blood Part II, Platoon, Full Metal Jacket, Born on The Fourth of July of Heaven and Earth.
I Vietnam-krigen begik amerikanerne grusomme massakrer på civile fx i landsbyen My Lai. Det undersøges, hvordan filmene bidrager til bearbejdningen og fortolkningen af krigsforbrydelserne under Vietnam-krigen.


Folkedrabet i Rwanda
Film: Hotel Rwanda.

Filmen er instrueret af Terry George, 2004 og omhandler en af de grusomme konflikter i Afrika mellem to stammer tutsier og hutu. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var drabet på Rwandas præsident, som var hutu. Det er historien om en konflikt, der har været længe undervejs og som alligevel overrasker alle. Det er en film, som stiller spørgsmål til FN’s rolle i konfliktløsninger såvel før som efter deres udbrud. (se på The Internet Movie Database: www.imdb.com)


Give Peace a Chance
Sang: Give Peace a Chance

Ex-Beatlen John Lennon var en utrættelig forkæmper for freden i verden, ikke mindst illustreret gennem hans ægteskab på tværs af raceskel. Et ægteskab som fik skylden for opløsningen af en af musikhistoriens mest indflydelsesrige kapitler. Blandt hans mange tiltag er naturligvis også flere sange. Give Peace a Chance er både en appel om fred i verden, men også et opgør med den stigende doktrinering blandt intellektuelle i hans egne cirkler, blandt ungdommen og i hele ungdomsoprøret. Sangen fik karakter af slagsang ved antikrigs-demonstrationer i begyndelsen af 70’erne.

http://www.bagism.com


Goddnight Saigon
Sang: Goodnight Saigon

Billy Joels beskrivelse af de sidste dage i Vietnam, hvor amerikanske soldater blev reddet fra kysten og militære ledere fløjet bort i helikopter fra taget af hovedkvarteret i Saigon i 1975. Sangen er en stemningsfuld gengivelse af krigsdeltagelse fra en fiktiv menig soldat og har et nærmest vrængende ironisk herrekor til at besynge den kollektive ånd. Meningsløsheden er til at spore.

http://www.oldielyrics.com


Guernica
Maleri: Guernica

Guernica er Pablo Picassos berømte fremstilling af tilstanden i den lille nordspanske by, hvor tyskerne afprøvede nye bombemaskiner. Landsbyen var udelukkende civil, og det kubistiske univers, som Picasso er eksponent for, egner sig fantastisk til at afbilde den galaktiske afstand mellem den jævne mands hverdag og krigsteknologien. Opløsningen er til at tage at føle på, og billedet er en kras kommentar, som påvirker alle, der ser det.

http://www.mala.bc.ca


Hamborg efter 2. verdenskrig
Radiomontage: ”Hamborgs Havn”, af Viggo Clausen og Willy Reunert, udsendt i Danmarks Radio i 1953.

Hamborg blev næsten totalt udbombet under anden verdenskrig. Men med stor vilje til genopbygning var byen og dens verdenshavn ved at rejse sig igen, da Viggo Clausen og Willy Reunert besøgte den i 1953. Vi hører om industrien, flåden og sulten, og om hvordan den kolde krig skaber problemer for genrejsningen. Montagen giver et noget andet syn på Tyskland, krigen og genopbygningen, end det man sædvanligvis hørte i samtidens danske medier.

Findes som podcast hos DR - download: http://podcast.dr.dk

Læs mere om Willy Reunerts montager på: http://www.dr.dk


Hitlers sidste dage
Film: Bernd Eichinger: ”Der Untergang“, 2004.

Spillefilm om Hitlers sidste dage i førerbunkeren i Berlin.


I-Feel-Like-I’m-Going-to-Die-Rag
Sang: I-Feel-Like-I’m-Going-to-Die-Rag

Country Joe McDonald fik et verdensgennembrud fra scenen i Woodstock på den berømte festival i 1969 med sangen om det kollektive vanvid i Vietnam. Alle skal være glade for at kaste sig selv eller børnene i døden. Det gavner USA, det gavner økonomien, det gavner selvværdet. Sammenblandingen med hippiekulturen og dens ”Make love, not war” slogan er en ikke udspecificeret ironi, med sangens titel som undtagelse. Sangen blev slagsang for anti-Vietnam demonstrationer, især pga. dens melodiøse omkvæd.

http://www.well.com


Imperial War
Imperial War museet i London

Imperial War Museum: www.iwm.org.uk


Irsk frihedskamp
Film: Michael Collins

Filmen Michael Collins er instrueret af Neil Jordan i 1996. Den omhandler frihedskæmperen og politikeren Michael Collins (1890-1922) kamp mod det britiske styre, med udgangspunkt i Påskeopstanden i 1916 i Dublin. Michael Collins spiller en afgørende rolle i grundlæggelsen af den frie irske stat og i modstandskampen gennem IRA og ledede den irske delegation til London og underskrev traktaten, der gjorde Irland selvstændig. Myrdes af IRAs modstandsfløj under borgerkrigen 1922. (se på The Internet Movie Database: www.imdb.com)


Jugoslaviens sammenbrud.
Misha Glenny: Jugoslaviens sammenbrud.

En BBC-korrespondents version af udviklingen i det tidligere Jugoslavien i perioden fra 1990-1993.
Bogen er skrevet af Misha Glenny, og gennem en blanding af reportage og politisk analyse forsøger forfatteren at give et andet billede af, hvem fjenden var i den tredje balkankrig. Misha Glenny forsøger at gøre op med det vestlige billede af, at serberne var krigens eneste skurke. Findes både på engelsk og dansk. På dansk fra forlaget Gyldendal 1994.


Krig og litteratur
Svend Erik Larsen: Kampen om landskabet. Om krig, landskab og litteratur. Passage 44. Århus, 5-22.

Denne artikel handler om, hvordan litteraturen har behandlet krigen. Fra oldtiden til sidste århundrede har den mest udbredte vurdering af krigen været positiv. De kæmpende viste mod, beslutsomhed, lokal og national bevidsthed, og de fik identitet i egne og andres øjne. Bortset fra enkelte kritikere er det først op mod vor egen tid, at krigens umenneskelighed og destruktion træder i forgrunden. Med oversatte eksempler fra europæisk litteratur, også dansk, skildres denne udvikling.


Krigens rædsler
Raderinger: Francesco de Goya, 1746-1828, udg. 1883 – ”Krigens rædsler”

En serie raderinger, der beskriver Goyas personlige oplevelse af Napoleons indtrængen i Spanien i 1810. Her ses krigens grusomhed over for det enkelte individ beskrevet ud fra offeret. Goyas oplevelse af krigens meningsløshed og krigenes opgør med værdierne kommer til udtryk i hans raderinger, men der tages ikke politisk stilling. Det er en skildring af krigens rædsler, uanset hvem der kæmper, og på hvilken side man står.

www.whotefuckares.dk


Kringsatt af fiender
Sang: Nordahl Grieg: Kringsatt af fiender.

Digt af norsk forfatter Nordahl Grieg (1902-1943) fra 1936, året for den spanske borgerkrigs udbrud. Han kom til at stå som den nationale frihedsdigter på grund af sin indsats under krigen og sin krigsdigtning. Sangen ”Kringsatt af fiender”, som oprindeligt hed ”Til Ungdommen”, er flittigt brugt af arbejderbevægelsen såvel som fredsbevægelserne fra 1970’erne. Senest indspillet på dansk af Kim Larsen.


Landgang i Normandiet
Landgangsmuseum

De allieredes landgang i Normandiet 6. juni 1944 skildres i et museum med to afdelinger, det ene ved landgangshavnen Arromanches, det andet ved Caen. De har en fælles hjemmeside på engelsk og fransk med billeder og materiale om landgangen. http://www.normandy1944.com (engelsk) og http://www.normandie1944.fr (fransk)


Leningrad symfoni
Orkesterværk: Leningrad symfoni

Dmitri Sjostakovitj komponerede denne sin syvende symfoni i begyndelsen af 1940’erne i en periode, hvor han var stærkt udsat for kritik af Stalin og kommunisternes jagt på anderledes tænkende. Symfonien er blevet fortolket vidt forskelligt, fra knæfald for den russiske nationale helteånd og kommunismens kommende sejr, til et opgør mod ideologier. Svaret gav han aldrig entydigt selv.

http://www.musicaround.nu


Lili Marleen
Film: Rainer Werner Fassbinder: ”Lili Marleen”. 1981.

Den tyske film skildrer en kærlighedshistorie om en sangerinde og en jødisk modstandsmand. Forholdet mellem dem kompliceres, da sangerinden får sit store gennembrud med titelsangen og pludselig bliver et ikon for nazisterne.
Der er udgivet en dialogliste med gloser og kommentarer af Lars Bardram i Gjellerup og Gads serie ”læs en film” (1983). Med henvisning til videre læsning.


Litterær fremstilling af krig
Krigsromaner

Litteratur og andre kunstneriske udtryksnormer er vigtige medier for fortolkning af krig. Det samme gælder tegneserier, triviallitteratur, TV-serier, dokumentarprogrammer o.l. Fra den ældste historie har litteraturen i alle kulturer og i alle sine genrer fortolket, hvordan krigen både ødelægger og skaber samfund, menneskeliv og identitet. Romanerne reflekterer ikke kun de steder, krigen foregår, og de menneskelige og sociale reaktioner, men også de teknologiske udviklinger gennem historien, der bestemmer krigens gang. Denne alfabetiske liste bringer nogle prosaværker på forskellige sprog fra de sidste 150 år, der findes i danske oversættelser, og et par nyere danske værker. En stor del er filmatiseret. Nærmere om udgaver kan findes på www.bibliotek.dk

Antonio Lobo Antunes: Os cus de Judas (portugisisk 1979)
På dansk: Sjovernes odyssé (1984)
Om en læge, der bearbejder sin deltagelse i de portugisiske kolonikrige i Angola.

Herman Bang: Tine (1889)
Om den dansk-prøjsiske krig i 1864 og den sønderjyske pige Tines tragiske kærlighedshistorie.

Arturo Barea: La Ilama (spansk 1945)
På dansk: Oprøret (1946)
Oprøret er 3. bind i en trilogi. Det er en selvbiografisk skildring af forfatterens liv i Madrid under den spanske borgerkrig.

Michael Blake: Dances with Wolves (amerikansk 1988)
På dansk: Danser med ulve (1991)
Om en amerikansk soldat blandt indianere i 1800-tallets slutning under kampen mellem den amerikanske hær og indianerne.

Simone de Beauvoir: Le Sang Des Autres (fransk 1944)
På dansk: De andres blod (1947)
Foregår i Paris under besættelsen. Hvad skal man vælge - at engagere sig politisk og menneskeligt i modstandskampen, eller er det nemmere at lade tingene passere og tro på, at det nok går over af sig selv?

Emil Bønnelycke: Spartanerne (1919)
En eksperimenterende roman, der blander krigsbegivenheder i oldtiden, i Første Verdenskrigs skyttegrave og i en dansk militærforlægning under samme krig.

Stephen Crane: The Red Badge of Courage (amerikansk 1895)
På dansk: Modets røde kokarde (1951)
Om den amerikanske borgerkrig set fra en menig deltagers synsvinkel.

Régine Déforges: La Bicyclette Bleue (fransk 1981)
På dansk: Pigen med den blå cykel (1985)
Om pigen Léa, der vokser op i Frankrig i de første år af Anden Verdenskrig. Hun optræder i flere andre af forfatterens populære bøger med krige rundt om i verden som baggrund.

Charles Dickens: A Tale of Two Cities (engelsk 1895)
På dansk: En fortælling om to byer (1859)
Roman om den franske revolution og forholdene i England.

Marguerite Duras: Hiroshima mon amour (fransk 1959)
På dansk: Hiroshima, min elskede (1961)
Det bombede Hiroshima som baggrund for en kærlighedshistorie efter Anden Verdenskrig.

Günter Grass: Die Blechtrommel (tysk 1959)
På dansk: Bliktrommen (1961)
Satirisk roman om Tyskland under og efter Anden Verdenskrig.

Graham Greene: Our Man in Havana (engelsk 1958)
På dansk: Vor mand i Havanna (1958)
En engelsk støvsugeragent på Cuba bliver spion for det engelske efterretningsvæsen.

Tage Skou Hansen: De nøgne træer (1957)
Om Holger Mikkelsen og en modstandsgruppe i Århus under Anden Verdenskrig.

Joseph Heller: Catch 22 (amerikansk 1961)
På dansk: Punkt 22 (1964)
Farceagtig roman om amerikanske soldater på en italiensk base under Anden Verdenskrig.

Ernest Hemingway: For Whom the Bell Tolls (amerikansk 1940)
På dansk: Hvem ringer klokkerne for? (1941)
En kærlighedshistorie under den spanske borgerkrig 1936-39.

Olav Hergel: Flygtningen (2005)
Roman om krigen i Irak, hvor en danske journalist bliver kidnappet og taget som gidsel.

Imre Kertesz: Sorstalanság (ungarsk 1975)
På dansk: De skæbneløse (1996)
Nobelpristagerens roman om ophold i tyske Kz-lejre og hjemkomsten til Budapest.

Primo Levi: Se questo è un uomo (italiensk 1947)
På dansk: Hvis dette er et menneske (1989)
Om erfaringerne i tyske Kz-lejre og refleksionen over den menneskelige eksistens.

Mario Vargas Llosa: La fiesta del chivo (peruviansk/spansk 2000)
På dansk: Bukkens fest (2005)
Om et militærkup mod Rafael Trujillo i Den dominikanske Republik.

Orhan Pamuk: Kar (tyrkisk 2002)
På dansk: Sne (2006)
Islamiske terror og tørklædedebatten blandet med evige kærlighedstemaer og med overvejelser om ansvaret for andre mennesker og individets møde med magten.

Francisco Pérez López: El Mexicano (fransk 1972/spansk 1974)
På dansk: El Mexicano (1972).
Historie om en ung mexicansk mands frivillige indsats og erfaringer under den spanske borgerkrig.

Norman Mailer: The Naked and the Dead (amerikansk1948)
På dansk: De nøgne og de døde (1950)
Om amerikanske soldaters oplevelser under Stillehavskrigen i slutningen af Anden Verdenskrig.

Margaret Mitchell: Gone With the Wind (amerikansk 1936)
På dansk: Borte med blæsten (1937)
Populær roman om den amerikanske borgerkrig. Også en verdenssucces som film i 1939.

Erich Maria Remarque: Im Westen nichts Neues (tysk 1929)
På dansk: Intet nyt fra vestfronten (1929)
Roman om rædslerne i skyttegravene under Første Verdenskrig.

Knud Romer: Den som blinker er bange for døden (2006)
Om en drengs klaustrofobiske opvækst med en nedbrudt tysk mor, der var aktiv i den tyske modstandsbevægelse mod nazismen.

Jorge Semprún: La grand voyage (fransk/spansk 1963)
På dansk: Den store rejse (1964)
Roman om turen i fangetransport fra Frankrig til tyske Kz-lejre. Den spanske forfatter flygtede under den spanske borgerkrig 1936-39 og deltog i den franske modstandsbevægelse.

Dag Solstad: Krig 1940 (norsk 1978)
På dansk: Krig (1979)
Romanen handler om tyskernes indmarch i Oslo i 1940 og den politiske kamp derefter.

Lotte Tarp: Det sku´ nødig hedde sig (1997)
Selvbiografi om et barn, der vokser op som et barn af en tysk soldat og en dansk mor.

Leo Tolstoj: Vojna i mir (russisk 1863-69)
På dansk: Krig og fred. Findes i flere oversættelser. De nyeste er lettest tilgængelige.
Bred skildring af Rusland under Napoleonskrigene med mange detaljerede skildringer af slagene.

Emile Zola: La débâcle (fransk 1892)
På dansk: Det store nederlag (1972)
Om den fransk-tyske krig 1870-71, der var katastrofal for Frankrig.


Litterære essays om Balkan
Litterære essays om Balkan

Anmeldelsestidsskriftet Standart årg. 17/2 juni 2003 samlede i temasektionen Stand In nogle litterære essays og anmeldelser om krig og kultur med forskellige indfaldsvinkler. Bidragene har især deres baggrund i krigene på Balkan. Materialet er tilgængeligt på nettet: www.standart.nu >Arkiv > Gå til arkivet > Kig i bogrelolen > nr 2 juni 2003 > stand in


Maleriet Stalingrad
Maleri: Stalingrad

Asger Jorns stemningsmættede gengivelse af 2. verdenskrigs formodentlig mest blodige tildragelse, slaget ved Stalingrad. Billedet er en psykologisk udladning og helt nonfigurativt. Det tog 15 år at færdiggøre billedet – med lange pauser – og det blev et af de sidste værker fra Jorn, i 1972.

http://www.kum.dk


Medierne og krigen
Tidsskriftet MedieKultur nr. 38, 2005: Tema om ”Medierne og krigen”

Tidsskriftets artikler belyser forholdet mellem krig og journalistik i et historisk perspektiv, gennem analyse af konkrete krige og krigsepisoder, og ved at belyse militærets egen brug af informationsteknologi og medier.
”Medierne tager stilling: De amerikanske mediers rolle under USAs krige i det tyvende århundrede” af Carl Pedersen.
”Gennemhullede myter: Jessica Lynch og den amerikanske ‘tilfangetagelses-fortælling’” af Rikke Schubart
”Krigens fjendebilleder: Kosovokrisen 1998-99 som informationskrig” af Karsten Fledelius
”Ny krigsførelse i informationsalderen? Om ‘Revolution in Military Affairs’ og Irakkrigen” af Jens Claus Hansen


Militær og idræt
Forsvarsakademiets publikation om ”Skolen i Militær Idræt – 200 år – 1804-2004.

Bogen omhandler samspillet mellem idræt og militær indenfor de forskellige militærgymnastikskolers rammer henover en periode på 200 år.
Forsvarsakademiet 2004.


Møde med fortiden
Film: Søren Fauli: ”Min morfars morder”. 2005.

Dokumentarfilm. Filmen handler om krigstraumer og oplevelser og forsøget på soning og tilgivelse, da Søren Fauli opsøger den krigsforbrydersigtede Søren Kam i Tyskland. Dagbladet Information bragte et interview med moderen og Søren Fauli den 3. juli 2006.


Nazistisk propaganda
Film: Rolf Hansen og Alexander Lernet-Holenia: ”Die grosse Liebe”. 1942.

Den nazistiske propagandafilm blev set af 27 millioner tyskere under krigen. Det politiske budskab er indpakket i en kærlighedshistorie om en officer og en berømt sangerinde.
Der er udgivet en dialogliste med gloser og kommentarer af Lars Bardram i Gjellerup og Gads serie ”læs en film” (1986). Med henvisning til videre læsning.


Radioen under den tyske besættelse
J. Boisen Schmidt: ”F.E. Jensen og Danmarks Radio under besættelsen”, udgivet af Danmarks Radio 1965. 346 sider, illustreret, forlaget Fremad.

Heri gives en fyldig redegørelse for de forskellige DR-medarbejderes håndtering af tyskernes påvirkning af radioen under besættelsen.

For kortere oversigter om danske medier under besættelsen se f.eks. Dansk Mediehistorie bd. 2, redigeret af Klaus Bruhn Jensen, Samfundslitteratur/Tiderne Skifter, 2003/1997 og kapitel 11 i Ib Poulsen: ”Radiomontagen og dens rødder”, Samfundslitteratur, 2006.


Rule Britannia
Sang: Rule Britannia

Alternativ nationalsang for Storbritannien. Den blev skrevet og komponeret omkring 1740 af James Thompson og Thomas Arne. Meget sangbar, heroisk national hyldestkvad, som forener det britiske folk i tro på egen uovervindelighed. Musikken understøtter med et anstrøg af marchmusik tekstens næsten naive stolthedsfølelse. Et tidligt eksempel på nationalromantik og kombination af krigsmagt, lyrik, sang og empire.

http://britannia.com


Shadowland
Foto. Shadowland, Jan Grarup.

Fotos fra 10 års konflikter og naturkatastrofer. Udkom 18. august 2006 på Politikens forlag. Omtalt i Politiken søndag d. 13. august 2006 i Kultursektionen.


Skotsk frihedskamp
Film: Braveheart.

Filmen Braveheart er instrueret af Mel Gibson, 1995. Filmen omhandler den frihedselskende skotte William Wallaces hævn og kamp mod det forhadte England. England repræsenteres ved kong Edward, som i 1200-tallet har underlagt sig Skotland og dræbt den skotske bondesøn William Walleces elskede. Den idealistiske kæmpers kamp mod overmagten (se på The Internet Movie Database: www.imdb.com).


The Horrors of War
Maleri: The Horrors of War

Peter Paul Rubens beskrev i billeder, hvordan de mytologiske kræfter skabte ubalance og rædsel på jorden. Billedet var færdigt i 1638 og holdt i barok. Den menneskelige konflikt er dog helt tydelig, og Mars og Venus repræsenterer to sider af mennesket, som bragt i ubalance bringer ufred til verden.

http://www.nationalgallery.org.uk


Threnos
Orkesterværk: Threnos

Klassisk musikstykke, komponeret for 52 strygere i 1960 af den polske komponist Krzystof Penderecki. Værket er i sig selv en kunstnerisk landvinding, idet instrumenter behandles yderst utraditionelt. Værkets undertitel er ”til minde om ofrene i Hiroshima”, og selvom denne titel er tilføjet senere (efter værkets færdiggørelse), så er det et stærkt vidnesbyrd om menneskets forestilling om atomkrigens rædsel. Threnos betyder Klagesang. I den græske tragedie: en bøn til guderne om undsætning.


Tysk anti-krigsmuseum
Tysk anti-krigsmuseum

Anti-Kriegs Museum i Berlin: www.anti-kriegs-museum.de


Tysklands krige
Tysklands krige

Det tyske kulturhistoriske museum Deutsches Historisches Museum har i 2006 åbnet en ny permanent udstilling om Tysklands historie. Der er links til tekster og materiale i andre medier, også om krige. Der er også en søgefunktion, hvor man kan finde mere om Tysklands krige. Se hjemmesiden på tysk og engelsk: http://www.dhm.de


Unknown Soldier
Jazz: Unknown Soldier

Weather Report fra deres første og eksperimenterende periode. Nummeret er fra deres anden udgivelse og komponeret af Josef Zawinul i 1972. Der er tale om et lydmaleri, som ikke fremstiller krig eller noget episk forløb, men til gengæld indeholder messende (asiatiske?) stemmer, lydlige efterligninger af våben. Det hele er sat i en modernistisk poetisk ramme, der kalder på refleksion over krigsmentalitet. Ingen krigsrædsel, men fremstilling af menneskelig lidelse og måske forløsning.


V-2 raketterne
Museet i Peenemünde

Det teknisk-historiske museum indeholder afdelinger om Tysklands udvikling af V-2 raketterne under 2. verdenskrig. Se hjemmesiden: www.peenemuende.de


Vietnamkrig
Film: Apocalypse Now

Francis Ford Coppolas fremstilling fra 1979 af en hemmelig mission ind i det krigshærgede Vietnam på jagt efter en amerikansk oberst, der har forskanset sig dybt inde i den burmesiske jungle og etableret et rædselsregime. Filmen er en rejse ind i de dybe – og ikke-erkendte – lag af den menneskelige psyke, ind i krigens logik (eller mangel på samme) og frem for alt et opgør med den tabte nationale ære og stolthed. Filmen er inspireret af den engelske romanklassiker af Joseph Conrad: Heart of Darkness (1899) fra kolonitidens Afrika. (se på The Internet Movie Database: www.imdb.com)


Våbenkapløb
Film og roman: ”Dr. Strangelove” (1963/1964)

Roman af Peter George, filmatiseret af Stanley Kubrick. Det er en begsort komedie om våbenkapløbet, hvor en amerikansk general udløser en atomkrig, af ærgerrighed og storhedsvanvid. Hele romanen er en humoristisk fremstillet satire over menneskehedens trang til kontrol over verden, med destruktion som en nødvendig pris. Som litterært værk, et vægtigt indslag i koldkrigs-debatten.


War Requiem
Kor-orkesterværk: War Requiem

Monumentalt værk, skrevet til genopbygning af katedralen i Coventry. Værket er en manifestation imod krig og er skrevet med navngivne solister for øje; en tysker, en russer og en englænder. Musikken er skrevet af englænderen Benjamin Britten i 1962 med tekst af Wilfred Owen, som blev dræbt i 1918.

http://www.its.caltech.edu