DET GAMLE, DET NYE
Det, der skal til, er på én gang meget nyt og meget gammeldags. Nyt, fordi det bygger på en ny teknologi, som ikke er opfundet endnu, så vi kan brødføde 10 milliarder mennesker. Gammelt er det, fordi det svarer til den måde, mennesker har levet i det meste af historien: Som jægere og samlere.
Vi kan resumere hele historien ved at se på, hvad dette nye gamle går ud på: Ny, gammel økonomi: Gaveøkonomi, søge, dele, lang hale Ny, gammel føde: Mangfoldighed af vilde dyr og planter Ny, gammel energi: Vedvarende solenergi fra miljøet Ny, gammel organisation: Nedefra, uden hovedkvarter Ny, gammel boform: Spredt i landskabet, mobilt.
Men kan det bare lige lade sig gøre? Ikke uden både teknologisk og social fornyelse. Men det er jo ikke nogen overraskelse.
Den nye, gamle økonomi drives af en teknologisk fornyelse, der især kommer fra netværksteknologier, det vil sige informationsteknologi. Her er kravet til den teknologiske udvikling, at den netop fremmer muligheden for at dele, at søge og at finde de sjældne ring frem. Den vigtigste barriere er copyright-lovgivningen, patentlovgivningen og andre såkaldte intellektuelle rettigheder, som ikke kan siges at have en form, der er relevant i forhold til det eksisterende teknologiske stade. Der skal opfindes nye metoder til at sikre, at kunstnere og andre rettighedshavere får udbytte af deres værker, men uden at det behøver at forhindre kunderne i at få fat i dem. Der er masser af muligheder for at udvikle mikro-betalingssystemer, der gør, at kulturelle produkter kan lægges ud til folk, så de først betaler, når de bruger af dem. Omkostninger til distribution er reelt bortfaldet. Når den tredimensionale kopimaskine kommer på markedet, vil det ikke bare være dagens form for digitaliserede produkter, altså de informationstunge ting som musik og billeder, der falder ind under denne logik, men alle produkter overhovedet.
Artiklen er et debatindlæg, som tager udgangspunkt i, hvordan og i hvilket omfang antallet af fremmede i Danmark stiger. Med udgangspunkt i beregninger fra Danmarks Statistik udregnes og forudsiges antallet af fremmede i Danmark år 2021.
Den fredelige vej via konkurrenceøkonomien kræver en ny statsform. En sådan er allerede under opbygning her i Danmark.
Udviklingen af konkurrencestaten foregår derfor på mange planer. Først ved at der udvikles nye politikker, specielt inden for arbejdsmarkedspolitikken, da det er statens rolle at sørge for arbejdskraften. Måske endda at skabe en ny mennesketype?
”Analyse: Kapløb. Verdensmester i konkurrenceevne
Politiken 25. maj 2007, 2 . sektion side 8
Af Ove Kaj Pedersen
Globalisering udgør det farligste af alle politiske projekter. Inden for de seneste 150 år er projektet forsøgt gennemført to, eventuelt to og en halv gang. Første gang var fra 1880 til 1914, afsluttet af Første Verdenskrig. Den halve gang var fra 1920 til 1933 afsluttet af Anden Verdenskrig.
Den anden gang blev indledt med sammenbruddet i Bretton Woods-systemet 1971 og med udviklingen af en række fællesmarkeder som MERCOSUR i Latinamerika, NAFTA i Nordamerika, ASEAN i Asien og EU's Indre Marked. Hvad resultatet af globaliseringens andet forsøg bliver er uklart, men tre scenarier er mulige:
. Siden afslutningen af Anden Verdenskrig har USA været i stand til at bestemme betingelserne for det internationale samarbejde. Oprettelsen af NATO, Kul- og Stålunionen og senere af EF har alle været skridt på vejen til dette hegemoni. Det første scenario er derfor, at USA har magten til at garantere og videreudvikle det globale økonomiske system.
. I andet scenario er USA villig til at acceptere, at andre aktører (EU, Japan og Kina) får afgørende indflydelse. Et af de steder hvor balancen mellem fremtidens globale aktører afgøres, er Doha-forhandlingerne. Af samme grund har de længe balanceret på randen af sammenbrud.
I det tredje scenario vil eller kan USA ikke afgive sin hegemoniske status, og en stigende utilfredshed vil brede sig blandt aspirerende magter. Det kan føre til større konflikter.”
Uddrag fra bogen:
”Hvis man hæver sig over atomernes kvanteverden og holder sig til klassisk fysik, burde verden være til at forudsige. Der er gennemarbejdede regler for det hele. Alligevel går det ustandseligt galt med forudsigelserne. I praksis viser det sig, at den fysiske verden ikke er nogen velfungerende maskine.”
…
”..udviklingen [har] i lang tid og med rette være præget af en optimisme, hvor videnskaben kunne skabe mere og mere realistiske modeller, hvis bare de store EDB-firmaer ville fremstille de maskiner, som man havde brug for, og det har de i det store og hele gjort. Men som altid er der en grænse, og vi har måttet lære, at forudsigelser nødvendigvis må have deres begrænsninger. I dette forholdsvis nye, men også meget vigtige område er det nyttigt at se på udviklingen fra et historisk synspunkt. Laplace (1749-1827), den franske matematiker og fysiker, repræsenterer her den udprægede optimisme. Hans synspunkt var, at man kunne forudsige hele universets fremtidige tilstand fra en kendt begyndelsestilstand. Den første, der tager afstand fra denne determinisme, er den franske matematiker H. Poincaré (1854-1912), som efter et studium af mange-legeme problemer, specielt det astronomiske tre-legeme problem, havde indset, at selv meget små usikkerheder i begyndelsestilstanden efter en tid kunne føre til store ændringer i problemets numeriske løsning. Poincaré advarede altså om, at ikke-lineære systemer er følsomme over for små ændringer i begyndelsestilstanden.
Det er jo meget alarmerende, for det betyder principielt, at den fremtidige tilstand kan ændres betragteligt af en ubetydelig ændring her og nu, eller som en af mine kolleger, Joseph Smagorinsky (f. 1942) engang sagde, hvis det er sådan, så tør man jo knap nok nyse, for man kunne jo komme til at ændre klimaet”.
Uddrag fra bogen:
”Hvordan kan vi overskue komplekse systemer – det moderne samfund, vejret, en stresset arbejdsplads, miljøet eller sygdomsudviklingen? Og hvordan kan nogle se orden og system, hvor andre ser kaos? De seneste års kaos-forskning – mere præcist ikke-lineær dynamik – giver svaret. Dens resultater er ikke begrænset til forskerens univers, men rækker lang ind i vores daglige verden. Baggrunden er, at århundreders fokusering på det lineære har ført forskning og tænkemåde ind i en blindgyde. Omtrent som at begrænse faget biologi til elefanter og glemme resten, ikke-elefanterne. Skal vi ud af blindgyden, må vi slippe den lineære tankegang og vove os ud i den meget rigere ikke-lineære verden.” (bagsiden)
…
”En af de vigtigste og mest anvendte følger af princippet er, at påtrykkes et system en lille ændring, en perturbation, vil den nye tilstand ligge tæt ved den gamle, og forskellen kan blive så lille som ønsket, hvis blot ændringen er passende lille. Man har forestillet sig, at noget lignende måtte gælde for ikke-lineære systemer… For mange systemer er det også tilfældet, men det gælder ikke generelt. … som en gammel remse siger:
Der manglede et søm, og skoen gik tabt;
Der manglede en sko, og hesten gik tabt;
Der manglede en hest, og rytteren gik tabt;
Der manglede en rytter, og slaget gik tabt;
Det manglede et slag, og riget gik tabt!” (s. 15)
…
”Med sommerfugleeffekten er der tilsyneladende sat et spørgsmålstegn ved enhver form for planlægning og forudsigelse. Når Egon i Olsenbanden har timet og tilrettelagt et genialt kup, ser forløbet af kuppet helt tilforladeligt ud. Det kunne meget vel foregå i virkeligheden. Men der er mange steder, hvor helt uskyldige hændelser kan gribe ind og ødelægge planen. det er i reglen en sådan hændelse, der sender Egon i Vridsløselille statsfængsel til sidst. På mange måder gør Egon det rigtige. Hans planer bygger på et nøje kendskab til forholdene og til den menneskelige natur. Hertil kommer en snarrådighed, der tillader ham at variere planerne, hvis der kommer afvigelser. Hans akilleshæl er, at han aldrig forudser afvigelserne. Derfor bliver de før eller senere fatale for ham. Til god planlægning hører altså forudsigelser. Men også her kommer sommerfugleeffekten ind. Fremtiden er vanskelig at forudsige. Og dog, for i princippet begynder fremtiden lige nu. Inden for korte tidsrum er vi ofte ret gode til forudsigelser.” (s. 214)
Citat:
“When writing the article, Moore noted that the number of devices (which then included transistors and resistors) inside chips was doubling every year, largely because engineers could shrink the size of transistors. That meant that the performance and capabilities of semiconductors was growing exponentially and would continue to. In 1975, Moore amended the law to state that the number of transistors doubled about every 24 months.
When the paper first came out, chips sported about 60 distinct devices. By contrast, Intel's latest Itanium chip comes with 1.7 billion silicon transistors.
As monumental as the article has become, it wasn't a big deal then.”
Andre links med oplysninger om Moores lov:
http://www.intel.com/technology/mooreslaw/index.htm
http://www.computerworld.dk/art/27824
http://www.phys.au.dk/spm/pdf/an3nano.pdf
Citat:
”Varmeregningen bliver lavere og atmosfæren lidt mindre rig på det klimabelastende kuldioxid. Det er perspektivet ved en svensk udviklet teknologi, der kan styre varmen i bygninger efter lokale vejrudsigter. Eksperterne i Sveriges meteorologiske og hydrologiske institut (SMHI) anslår, at en almindelig familie kan spare 500 kroner om året, hvis varmen i huset reguleres automatisk efter lokale vejrudsigter. Samtidig vil teknologien på landsplan i bedste fald kunne spare så megen energi, at udslippet af kuldioxid til atmosfæren reduceres med 400.000 tons svarende til udslippet fra 160.000 biler.”
”…selv de mest omfattende og komplicerede matematiske modeller, man har konstrueret, adskiller sig i princippet ikke fra ovenstående. De beskriver også relationer mellem en række variable ud fra et system af antagelser, forenklinger og idealiseringer. Kun er antallet af variable større og relationerne mellem dem i hvert fald i visse tilfælde af mere indviklet eller ugennemskuelig karakter…. De samfundsøkonomiske modeller ADAM og SMEC sammenstiller på samme måde samfundsøkonomiske parametre som nationalprodukt, import, eksport, offentlig forbrug, lønninger, konkurrenceevne, beskæftigelse, varepriser, skatter, renteniveau og meget mere. Det er også en matematisk model inddragende et stort antal variable som lufttryk, vindhastigheder, temperaturer mm., der ligger bag meteorologernes vejrudsigter. Prognoser om den fremtidige trafiktæthed, af behovet for plejehjemspladser og tilgangen til arbejdsmarkedet er ligeledes baseret på matematiske modeller. I det hele taget bliver det mere og mere almindeligt at bruge matematiske modeler som grundlag for forudsigelser og beslutninger. Det er derfor yderst vigtigt, at det ikke skjules, hvad der er grundlaget for den matematiske model, og at dens pålidelighed vurderes i forhold til dens indhold af antagelser, forenklinger og idealiseringer.” (s. 78).
Uddrag fra hæftet:
”Hvis man starter med 100.000 nyfødte, så fortæller Gompertz-Makeham fordelingen, hvor mange der er levende efter hvert år. Denne fordeling er tabellagt, og man kan gå ind og aflæse i tabellen hvor mange, der fx er levende efter 80 år ud af de 100.000. G-M fordelingen kan også skrives som en matematisk funktion
L(x) = 100.000*exp(-a.x-(b.(cx-1))/log(c))).
L(x) er antallet af levende efter x år ud af 100.000 nyfødte. De andre variable i udtrykket beskrives herunder. Modellen benytter en såkaldt dødelighedsfunktion, som er:
d = a + b.cx.
Her er d en talværdi for dødeligheden for en person med alder x år. Dødeligheden er bl.a. sammensat af en dødelighed a som er konstant hele livet igennem. Det kan være trafikdrab eller sygdomme som ikke er aldersbetingede. Det andet led i dødelighedsfunktionen beskriver en dødelighed som vokser eksponentielt med alderen x. Tallet c er stigningstallet for denne aldersbetingede dødelighed. Hvis en befolkningsgruppe har en kraftig stigning i dødeligheden med alderen, er konstanten c stor, hvorimod en gruppe som har et langt liv har en lille c-værdi. Konstanten b angiver vægtningen mellem de to dødsårsager – nemlig den konstante og den aldersbetingede. Hvis b er stor betyder det, at den aldersbetingede dødelighed er stor.
For eksempel har danske mænd følgende værdier:
a = 0,0005
b = 0,000075858
c = 1,09144
Danske kvinder har en lavere aldersbetinget dødelighed, så her er b = 0,000053456.”
Forudsigelser om personer i og uden for arbejdsstyrken
Velfærdskommissionen forudser et fald i arbejdsstyrken med 350.000 og en stigning i personer udenfor arbejdsstyrken frem til 2040, således at personer udenfor arbejdsstyrken overstiger personer i arbejdsstyrken. Det vil give en ubalance i offentlige indtægter og udgifter.
Forudsigelser om de offentlige udgifter
Velfærdskommissionen forudsagde udviklingen i de offentlige udgifter hvis vi fortsætter udviklingen med de gældende regler for offentlige ydelser. Det medfører et stigende underskud ifølge nedenstående figur. Derfor opstiller Velfærdskommissionen en række forslag til at bringe balance på det offentlige budget.
I forudsigelser af udgifterne til fremtidens velfærd har det stor betydning, hvilke forudsigelser man gør om hvor lang tid vi lever. Jo længere middellevetiden, jo flere personer udenfor arbejdsstyrken og jo større offentlige udgifter. Den længere middellevetid bruges samtidig som begrundelse for at forhøje pensionsalderen. Hvis vi lever længere, bør vi kunne holde længere på arbejdsmarkedet og ikke belaste de offentlige udgifter.
Derfor indgår matematiske prognoser om middellevetiden i den politiske diskussion af fremtiden velfærd. Velfærdskommissionen byggede på følgende delrapport:
Niels Haldrup: Estimation af middellevetider for mænd og kvinder i Danmark 2002-2100 baseret på Lee-Carter metoden. Institut for Økonomi. Afdeling for Nationaløkonomi. Aarhus Universitet. 15. Maj, 2004. Findes på www.velfaerd.dk > Udgivelser > Arbejdsrapporter
”Under forudsætning af at de historiske tendenser fortsætter viser beregningerne bl.a., at middellevetiden i Danmark de næste 50 år vil vokse med cirka 4-4.5 år for såvel mænd som kvinder med en 95% usikkerhedsmargin på ca. +/- 1.5 år.”<
www.dreammodel.dk
DREAM har bl.a. udgivet følgende rapporter:
Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen. November 2006
www.dreammodel.dk/pdf/langsigtet_fremskrivning_dream.pdf
Efter Velfærdskommissionens rapport og forslag vedtog Folketinget en velfærdsreform bl.a. med gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen. Virkningerne af velfærdsreformen er her vurderet af DREAM-gruppen.
Uddrag af hovedkonklusioner:
”Befolkningsfremskrivningen indebærer, at middellevetiden vokser med henholdsvis 4,5 år for mænd og 2,9 år for kvinder frem til 2025.
I forhold til forventningerne bag Velfærdskommissionens fremskrivning er der tale om en meget betydelig stigning i den forventede middellevetid. Hertil kommer, at det særligt er væksten i restlevetiden for 60-årige og ældre, som forventes at stige hurtigere end forudsat af Velfærdskommissionen.
Den aldring af befolkningen, som Danmark står overfor i de kommende år, er derfor betydeligt større i denne analyse end i Velfærdskommissionens. …..
Målt ved den finanspolitiske holdbarhed er udfordringerne for det danske velfærdssamfund ca. 30 pct. større end i Velfærdkommissionens fremskrivning for sammenlignelige antagelser. […] Velfærdsreformen løser problemet med faldende arbejdsstyrke frem mod 2040 og sikrer, at arbejdsstyrken fastholdes stort set på det nuværende niveau. Frem mod 2020 er der dog kun meget begrænsede effekter af reformen.”
I afsnit 4.2 defineres finanspolitisk holdbarhed matematisk.
Der er dog en række usikkerheder knyttet til forudsigelserne om udviklingen i de offentlige udgifter, især om udgifter til sundhedssektoren. DREAM-gruppen giver et skøn over usikkerheden i såkaldte ”følsomhedsanalyser”.
Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen:
Danmarks fremtidige befolkning. Befolkningsfremskrivning 2006 www.dreammodel.dk/pdf/Befolkning2006.pdf
Her anvendes en befolkningsfremskrivningsmodel, der består af differensligninger. Til beregning af dødelighed og forventet levetid anvendes Lee-Carter metoden
www.djoef.dk
Samfundsøkonomen nr. 3, juni 2006:
Tidsskriftet indeholder en række artikler med debat om Velfærdskommissionens forudsigelser. De økonomiske professorer Christen Sørensen og Jesper Jespersen kritiserer Velfærdskommissionen, som svarer på kritikken.
Christen Sørensen: ”Velfærdskommissionens slutrapport er helt klart ufærdig både i form og indhold, og det finanspolitiske holdbarhedsproblem er overkommeligt.”
Jesper Jespersen kritiserer også Velfærdskommissionen for at overdrive behovet for reformer og kritiserer DREAM-modellen for at være ”neo-klassisk” (ny-liberalistisk).
De to professorer har også formuleret deres kritik lettere tilgængeligt i avisartikler. Se fx:
Jesper Jespersen: Velfærdskommissionen i drømmeland. Kronik i Information 11.12.2004.
”I år 2021 er der overskud på de offentlige finanser, står der i rapporten om velfærdsstaten. Hvad er så egentlig problemet? Og hvordan kan man beregne de endnu ikke fødte årganges størrelse?”
Henrik Herløv Lund, Jesper Jespersen og Per Schultz-Jørgensen, Den Alternative Velfærdskommission: Nytårsstatus over Velfærdskommissionen. Information 04.01.2006
”Velfærdskommissionens reformforslag blev en fuser. Der er flere gode grunde til, at politikerne skal lægge kommissionens reformforslag i syltekrukken: De skaber ikke øget beskæftigelse, men sender kun flere over i arbejdsløshedskøen, og de vil over en bred bank øge uligheden i samfundet.
Velfærdskommissionens beskæftigelsesforslag sigter primært mod at øge arbejdsudbudet, især ved at forlænge arbejdslivet gennem udfasning af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen. Men kommissionen har ingen bud på det vigtigste: nemlig at skabe arbejdspladser. Og uden flere arbejdspladser, ingen øget beskæftigelse. Dermed vil Velfærdskommissionens tilbagetrækningsforslag blot virke som en omvendt efterlønsreform: Ved at lukke for muligheden for tidlig tilbagetrækning sendes folk bare over i arbejdsløshedskøen.”
I den medfølgende mappe til spillet kan man læse nærmere om prognoser, konsekvensberegninger, modeller, og hvordan man sætter tal på en matematisk formel for økonomiske sammenhænge:
Formel for lønudviklingen: W = a*U + b*P + C
W = lønstigningstakten i et bestemt år
U = arbejdsløshedsprocenten i et bestemt år
P = forbrugerprisstigninger i året før i procent.
a, b og C er konstanter.
Det forklares, hvordan b bestemmes til 0,61 ud fra regressionsanalyse af samhørende værdier af lønstigningstakt og forbrugerpriser (året før) 1973-1998.
I Excel regneark kan man selv fremstille et XY-diagram med samhørende værdier af de nævnte værdier (hentes fx i Samfundsstatistik) og få beregnet ligning for tendenslinie, hvor hældningen angiver b. Desuden kan man få beregnet R2-værdi. Jo højere R2-værdi, jo mindre usikkerhed.
www.fm.dk
Prognoser for udviklingen i BNP-vækst, ledighed, forbrugerpriser, offentlig saldo og betalingsbalance i 2007 og 2008.
Finansministeriets prognoser sammenlignes med prognoser fra EU, OECD, Det Økonomiske Råd, LO, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og AE-Rådet. Finansministeriets prognoser udregnes ved hjælp af ADAM-modellen.
Økonomiske modeller består en lang række matematiske ligninger, der kvantificerer økonomiske sammenhænge. Forskellen i de økonomiske forudsigelser kan enten skyldes, at de matematiske ligninger i modellerne er forskellige, eller at de økonomiske vurderinger fx om rentens udvikling er forskellige i de forskellige institutioner.
www.economist.com
Brugen af hjemmesiden forudsætter abonnement.
www.ipcc.ch
IPCC’s forudsigelser om klimaet findes på www.ipcc.ch
IPCC er FN’s klimapanel ”Intergovernmental Panel on Climate Change” med verdens førende klimaeksperter. De udgiver 4 rapporter.
”Summary for Policymakers” er en kortere udgave af rapporterne og indeholder en række figurer.
1. rapport: Omfang og årsager til klimaforandring. IPCC opstiller en række scenarier for udviklingen i CO2, temperatur, vandstandsstigning mm.
1. rapport indeholder en forudsigelse om global opvarmning i en række forskellige scenarier. For hvert scenarie er angivet et usikkerhedsinterval.
2. rapport: Den globale opvarmnings konsekvenser på en række områder: Vandstand, kystnære områder, vandressourcer, økosystemer, landbrug, fødevarer, helbred og samfund.
3. rapport: Prognoser om mulighederne for at mindske temperaturstigningen. Rapporten undersøger forskellige tekniske muligheder på kort og på lang sigt og vurderer de økonomiske konsekvenser. 3. rapport forudser, at muligheden for at mindske udslip af CO2 frem til 2030 (estimated mitigation potential) afhænger stærkt af prisen for CO2-kvoter ($):
4. rapport udkommer november 2007.
Tilbage