Politik og værdier
Dr. Strangelove
Instruktør Kubrick, Stanley
Bogens titel Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb
Forlag eller udgivelsessted England
Årstal 1964

Manchet I denne film om den kolde krig og atomkapløbet mellem USA og Sovjetunionen gives der i satirisk og komisk form en kritik af de mulige katastrofale konsekvenser af atomoprustningen. Ikke mindst sætter filmen fokus på de politiske vanskeligheder ved at forudsige fjendens reaktioner og kontrollere begivenhedernes gang, når først de militære systemer er sat i bevægelse.
En ubekvem sandhed – Al Gore
Forfatter/instruktør Gore, Al og Davis Guggenheim
Filmens titel En ubekvem sandhed (eng.: An Inconvenient Truth)
Forlag eller udgivelsessted USA
Åstal 2006

Manchet Den tidligere amerikanske præsidentkandidat for det demokratiske parti, Al Gore, præsenterer i denne dokumentarfilm sin analyse og forudsigelse af klimaforandringerne som følge af især den globale opvarmning.
Udførlig omtale og diskussion af filmens argumenter kan bl.a. findes på disse links:
Filmens officielle hjemmeside:
http://www.climatecrisis.net/
Wikipedias engelske udgave:
http://en.wikipedia.org/wiki/An_Inconvenient_Truth
Miljøminister Connie Heedegaard (Konservative):
http://www.mim.dk/Ministeren/Artikler+og+synspunkter/2006-09-19_Anmeldelse_af_En_ubekvem_sandhed.htm
Robotter og Etisk Råd
Artiklens titel Etisk Råd om robotter og cyborgs – radioindslag i Harddisken den 23. august 2007
Hjemmesidens navn og URL/adresse www.dr.dk/P1/harddisken
Sti til det dybe link http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2007/08/
23235101.htm
Udgiver/vært Danmarks Radio

Manchet Klaus Birkholm fra Etisk Råd interviewes om robotter og cyborgs i anledning af Etisk Råds website www.homoartefakt.dk Indslaget er produceret af Henrik Føhns
Politik og (we)blogs
Forfatter Klastrup, Lisbeth og Pedersen, Pia Svejgaard
Artiklens titel Walgblog
Hjemmesidens navn og URL/adresse http://www.klastrup.dk/
Sti til det dybe link http://www.klastrup.dk/walgblog/
Udgiver/vært Lisbeth Klastrup

Manchet På dette website har lektor Lisbeth Klastrup og kommunikationsmedarbejder Pia Svejgaard Pedersen samlet en lang række oplysninger og links vedrørende den øgede brug af internettet og blogs i politisk kommunikation og valgkampe. Vigtige spørgsmål er blandt andet, om og hvordan blogs vil ændre karakteren af vælgernes kontakt med politikerne.
Politik og spin
Forfatter Højsgaard, Lasse
Artiklens titel De ringer vi spinner
Hjemmesidens navn og URL/adresse www.journalisten.dk
Sti til det dybe link http://www.journalisten.dk/de-ringer-vi-spinner
Udgiver/vært Dansk Journalistforbund, Journalisten nr. 13, 29 august, 2007

Manchet Moderne politisk journalistik er præget af et stærkt fokus på spin, og den politiske substans kan have svært ved at få plads. I denne artikel giver politiske redaktører ved aviser og tv deres bud på, hvordan den fremtidige dækning af politiske valg vil blive.
Demokrati og netværkssamfund
Forfatter John Durham Peters, Roger Silverstone, Peter Dahlgren, Henrik Bødker, Henrik Søndergaard og Lars Torpe. Redaktion Klaus Bruhn Jensen og Jens Hoff
Artiklens titel Media Convergence, Mediated Communication and the Transformation of the Public Sphere
Hjemmesidens navn og URL/adresse www.modinet.dk
Sti til det dybe link http://www.modinet.dk/pdf/WorkingPapers/No8_Theme_issue_
Media_Convergence,_Mediated _Communication,_and_the_
Transformation_of_the_Public_Sphere.PDF
Udgiver/vært Modinet.dk

Manchet I en række artikler analyserer og diskuterer en række forskere medieudviklingens konsekvenser for demokratiet og den politiske kommunikation.
Teksterne rummer spændende perspektiver, men er i flere tilfælde teoretisk tunge.
Næsten alle artikler er på engelsk.
Demokrati og informationsteknologi
Evt. forfatter: efternavn, fornavn Hoff , Jens og Storgaard, Kresten  (red.)
Bogens titel Informationsteknologi og demokratisk innovation - borgerdeltagelse, politisk kommunikation og offentlig styring
Hjemmesidens navn og URL/adresse www.modinet.dk
Sti til det dybe link http://www.modinet.dk/pdf/antologier/indledning
_informationstekn.pdf
Udgiver/vært Modinet og forlaget Samfundslitteratur
Dato, du sidst har besøgt siden 25.9.07

Manchet I denne bog diskuteres, hvordan nye informationsteknologier herunder internettet kan skabe nye betingelser og muligheder for demokratiet. Borgerne har fået nye muligheder for at komme til orde, og politikere og administration kan på en mere direkte måde komme i kontakt med borgerne. I bogen gennemgås blandt andet erfaringerne med en række forsøg med lokaldemokrati og informationsteknologi i en række kommuner.
Linket giver adgang til indledningskapitlet, der sammenfatter en række af bogens analyser og pointer.
Social udstødning og folkevandring
Forfatter Bauman, Zygmunt
Bogens titel Forspildte liv: Moderniteten og dens udstødte.
Forlag eller udgivelsessted  København: Hans Reitzels Forlag
Udgave eller oplag 1.udgave
Årstal 2005

Manchet I denne kritiske analyse af globaliseringens udviklingslogik sætter sociologen Zygmunt Bauman fokus på den massive sociale udstødning, der finder sted både lokalt og globalt. I flygtningelejre og storbyghettoer lever udstødte som fattige, kriminelle og arbejdsløse en udsigtsløs tilværelse, hvor de ikke har mange chancer for at blive koblet på den samfundsøkonomiske udvikling. 
Nelson Mandelas taler
Forfatter Mandela, Nelson
Artiklens titel Taler af Nelson Mandela
Hjemmesidens navn og URL/adresse www.anc.org.za
Sti til det dybe link http://www.anc.org.za/ancdocs/history/mandela/
Udgiver/vært African National Congress

Manchet og citat På dette website er en samling af Nelson Mandelas taler, herunder hans tale ”I am prepared to die” ved Pretorias højesteret den 20. April 1964 og hans tale i Cape Town ved frigivelsen den 11. februar 1990, hvor han bl.a. siger ” Our struggle has reached a decisive moment. We call on our people to seize this moment so that the process towards democracy is rapid and uninterrupted. We have waited too long for our freedom. We can no longer wait. Now is the time to intensify the struggle on all fronts.”
Globaliseringens konsekvenser
Forfatter Giddens, Anthony
Bogens titel En løbsk verden. Hvordan globalisering forandrer vores tilværelse Oversat fra engelsk efter: Runaway World. How Globalisation is Reshaping our Lives. 1999. Kapitlerne i den engelske udgave har været holdt som radioforedrag; disse kan findes her: http://news.bbc.co.uk/hi/english/static/events/reith_99/default.htm
(lyd og video kan være vanskelig at hente pga. gamle formater, men foredrag findes i tekst på engelsk)
Forlag Hans Reitzel Forlag
Udgave 5. udgave
Årstal 2005

Manchet og citat I indledningen i bogen ”En løbsk verden” tager Anthony Giddens udgangspunkt i tidligere tiders forudsigelser og kommer selv med en række forudsigelser om samfundsudviklingen globalt og kulturelt: Globaliseringen vil omstrukturere vores liv fundamentalt, nye risici og usikkerhedsmomenter vil påvirke os, traditioner i familie, kultur og religion vil forandre sig grundlæggende, og kampen vil komme til at stå mellem fundamentalisme og kosmopolitisk tolerance.

Den traditionelle familie er truet, under forandring og vil forandre sig endnu mere. Andre traditioner, som dem der har med religion at gøre, er ligeledes genstand for omfattende ændringer. Fundamentalisme stammer fra en verden af smuldrende traditioner.
I det enogtyvende århundred vil kampen komme til at stå mellem fundamentalisme og kosmopolitisk tolerance. I en globaliseret verden hvor information og billeder rutinemæssigt transmitteres over hele kloden, er vi alle regelmæssigt i kontakt med folk der tænker og lever anderledes end os selv. Kosmopolitterne tager imod denne kulturelle kompleksitet med åbne arme. Fundamentalisterne finder den urovækkende og farlig. Hvad enten det handler om religion, etnisk identitet eller nationalisme, søger de tilflugt i en fornyet og renset tradition – og ofte i vold.” (side 11)
Danmark år 2020
Forfatter Heick, Alex (red.)
Bogens titel Danmark på vej mod år 2020
Forlag eller udgivelsessted Tiderne Skifter
Årstal 2004

Manchet og citat Indhold: Bertel Haarder: Fremtidens pris. Erling Bjøl: Verden år 2020. Jens Maigård: Den Europæiske Union i år 2020. Per Stig Møller: Dansk udenrigspolitik mod år 2020. Peter Jon Larsen: Norden i tiden og verden. Tom Høyem: Rigsfællesskabet år 2020. Lars R. Møller: Danmarks sikkerhed år 2020. Morten J. Lintrup: Danmarks demografi frem mod år 2020. A.O. Andersen: Tro, identitet og kultur på vej mod år 2020. Lone Kühlmann: Kønsroller i dag og år 2020. Hans Løkke: Miljø og natur år 2020. Jon Sundbo: Erhverv og arbejde år 2020. Ebbe Carlsen: Velfærdssamfundets finansiering. Dorthe Jørgensen: På vej mod en ny oplysning? Lars B. Jørgensen: København i globaliseringens tid. Georg Metz: Det elektroniske mediebillede år 2020. Hans Engell: Aviserne, pengene og journalistikken. Klaus Bustrup: Dansk landbrug og fødevareindustri frem mod år 2020. Alex Heick: Sundhed og sundhedsvæsen år 2020.
Ian Semey: IT-udviklingen frem mod år 2020. Eva Steiness: Bioteknologi i fremtiden. Klaus Bonde Larsen: Fremtidens håndværk. Rolf Jensen: Danmark på vej mod år 2020.

Bogen indeholder forudsigelser om fremtiden om identitet, udenrigspolitik, befolkningens sammensætning, kønsroller, miljø, arbejdsmarked, velfærdssamfund, medier, bioteknologi og andre områder, som det ses af kapitlernes titler.
Forfatterne er blevet bedt om at tage udgangspunkt i fortid og nutid for at kunne give deres bud på forventninger til fremtiden.
Eksempelvis gør Bertel Haarder sig overvejelser, hvorfor fundamentalisme og nationalisme efter hans vurdering vil være vedvarende tendenser. Om nationalisme skriver han;

”NATIONALISMEN
Er fundamentalismen kommet for at blive, så er nationalismen det ikke mindre……
Nationalismen udfylder ligesom fundamentalismen det tomrum, der opstod, efter at ideologierne mistede deres tiltrækningskraft……
Hvad var det de sloges om på Balkan i 1990’erne? Hvad er det, de slås om i Palæstina? Hvad er det, israelerne har kæmpet for i mere end et halvt århundrede, og hvad er det, palæstinenserne nu også vil have – og får inden længe? Hvad sloges de om - og fik – i Østtimor, der var en del af Indonesien?
Svaret er det det samme: Folkene vil have deres eget hjemland, hvor de selv bestemmer og udøver fælles ansvarlighed gennem demokratiske institutioner. Det er, hvad de vil have, og det er, hvad de vil får. Det vil ske med en naturlovs kraft. Det er fremtidens vigtigste drivkraft i verdenspolitikken.” (side 17-18)
Arbejdsstyrken, middellevetid og offentlige udgifter
Artiklens titel Fremtidens velfærd – vores valg. Januar 2006.
Hjemmesidens navn og adresse Velfærdskommissionen www.velfaerd.dk
Udgiver/vært Velfærdskommissionen er nedsat af VK-regeringen

Manchet og citat Rapporten indeholder dels en lang række forslag til reform af velfærdssamfundet og dels en række analyser med forudsigelser om fremtidens velfærd hvis vi havde fortsat uden reformer, og hvis vi indfører Velfærdskommissionens forslag. I tilknytning til rapporten er der række selvstændige analyser udgivet i 2004 og 2005. Forudsigelser om personer i og uden for arbejdsstyrken Velfærdskommissionen forudser et fald i arbejdsstyrken med 350.000 og en stigning i personer udenfor arbejdsstyrken frem til 2040, således at personer udenfor arbejdsstyrken overstiger personer i arbejdsstyrken. Det vil give en ubalance i offentlige indtægter og udgifter.

Forudsigelser om de offentlige udgifter Velfærdskommissionen forudsagde udviklingen i de offentlige udgifter hvis vi fortsætter udviklingen med de gældende regler for offentlige ydelser. Det medfører et stigende underskud ifølge nedenstående figur. Derfor opstiller Velfærdskommissionen en række forslag til at bringe balance på det offentlige budget.

Forudsigelser om middellevetid
I forudsigelser af udgifterne til fremtidens velfærd har det stor betydning, hvilke forudsigelser man gør om hvor lang tid vi lever. Jo længere middellevetiden, jo flere personer udenfor arbejdsstyrken og jo større offentlige udgifter. Den længere middellevetid bruges samtidig som begrundelse for at forhøje pensionsalderen. Hvis vi lever længere, bør vi kunne holde længere på arbejdsmarkedet og ikke belaste de offentlige udgifter.

Derfor indgår matematiske prognoser om middellevetiden i den politiske diskussion af fremtiden velfærd. Velfærdskommissionen byggede på følgende delrapport:

Niels Haldrup: Estimation af middellevetider for mænd og kvinder i Danmark 2002-2100 baseret på Lee-Carter metoden. Institut for Økonomi. Afdeling for Nationaløkonomi. Aarhus Universitet. 15. Maj, 2004. Findes på www.velfaerd.dk > Udgivelser > Arbejdsrapporter

”Under forudsætning af at de historiske tendenser fortsætter viser beregningerne bl.a., at middellevetiden i Danmark de næste 50 år vil vokse med cirka 4-4.5 år for såvel mænd som kvinder med en 95% usikkerhedsmargin på ca. +/- 1.5 år.”
Velfærdsreformens konsekvenser
Forfatter DREAM-gruppen
Artiklens titel Analyser og forudsigelser med brug af DREAM-modellen
Hjemmesidens navn og adresse DREAM www.dreammodel.dk
Udgiver/vært DREAM-gruppen er en uafhængig institution finansieres af Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet

Manchet og citat DREAM-modellen (Danish Rational Economic Agents Model) adskiller sig fra ADAM og SMEC ved at have større fokus på beskrivelsen af incitamentsvirkninger, dvs. at forbrugere, virksomheder og andre økonomiske agenter antages at handle økonomisk rationelt.

DREAM har bl.a. udgivet følgende rapporter:
Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen. November 2006

Efter Velfærdskommissionens rapport og forslag vedtog Folketinget en velfærdsreform bl.a. med gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen. Virkningerne af velfærdsreformen er her vurderet af DREAM-gruppen.

Uddrag af hovedkonklusioner:
”Befolkningsfremskrivningen indebærer, at middellevetiden vokser med henholdsvis 4,5 år for mænd og 2,9 år for kvinder frem til 2025.
I forhold til forventningerne bag Velfærdskommissionens fremskrivning er der tale om en meget betydelig stigning i den forventede middellevetid. Hertil kommer, at det særligt er væksten i restlevetiden for 60-årige og ældre, som forventes at stige hurtigere end forudsat af Velfærdskommissionen.
Den aldring af befolkningen, som Danmark står overfor i de kommende år, er derfor betydeligt større i denne analyse end i Velfærdskommissionens. …..
Målt ved den finanspolitiske holdbarhed er udfordringerne for det danske velfærdssamfund ca. 30 pct. større end i Velfærdkommissionens fremskrivning for sammenlignelige antagelser. […] Velfærdsreformen løser problemet med faldende arbejdsstyrke frem mod 2040 og sikrer, at arbejdsstyrken fastholdes stort set på det nuværende niveau. Frem mod 2020 er der dog kun meget begrænsede effekter af reformen.”

I afsnit 4.2 defineres finanspolitisk holdbarhed matematisk.



Der er dog en række usikkerheder knyttet til forudsigelserne om udviklingen i de offentlige udgifter, især om udgifter til sundhedssektoren. DREAM-gruppen giver et skøn over usikkerheden i såkaldte ”følsomhedsanalyser”.

Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen: Danmarks fremtidige befolkning. Befolkningsfremskrivning 2006 Her anvendes en befolkningsfremskrivningsmodel, der består af differensligninger. Til beregning af dødelighed og forventet levetid anvendes Lee-Carter metoden
Kritik af Velfærdskommissionen
Forfatter Christen Sørensen Jesper Jespersen
Artiklens titel Velfærdskommissionens rapport Velfærdskommissionen på vildspor
Hjemmesidens navn og adresse DJØF www.djoef.dk
Sti til det dybe link http://www.djoef.dk/online/view_Folder?ID=8622&&attr_folder=F
Udgiver/vært DJØF

Manchet og citat Kritik af Velfærdskommissionen

Samfundsøkonomen nr. 3, juni 2006:
Tidsskriftet indeholder en række artikler med debat om Velfærdskommissionens forudsigelser. De økonomiske professorer Christen Sørensen og Jesper Jespersen kritiserer Velfærdskommissionen, som svarer på kritikken.
Christen Sørensen: ”Velfærdskommissionens slutrapport er helt klart ufærdig både i form og indhold, og det finanspolitiske holdbarhedsproblem er overkommeligt.”
Jesper Jespersen kritiserer også Velfærdskommissionen for at overdrive behovet for reformer og kritiserer DREAM-modellen for at være ”neo-klassisk” (ny-liberalistisk).
De to professorer har også formuleret deres kritik lettere tilgængeligt i avisartikler. Se fx:

Jesper Jespersen: Velfærdskommissionen i drømmeland. Kronik i Information 11.12.2004.
”I år 2021 er der overskud på de offentlige finanser, står der i rapporten om velfærdsstaten. Hvad er så egentlig problemet? Og hvordan kan man beregne de endnu ikke fødte årganges størrelse?”   

Henrik Herløv Lund, Jesper Jespersen og Per Schultz-Jørgensen, Den Alternative Velfærdskommission: Nytårsstatus over Velfærdskommissionen. Information 04.01.2006
”Velfærdskommissionens reformforslag blev en fuser. Der er flere gode grunde til, at politikerne skal lægge kommissionens reformforslag i syltekrukken: De skaber ikke øget beskæftigelse, men sender kun flere over i arbejdsløshedskøen, og de vil over en bred bank øge uligheden i samfundet.
Velfærdskommissionens beskæftigelsesforslag sigter primært mod at øge arbejdsudbudet, især ved at forlænge arbejdslivet gennem udfasning af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen. Men kommissionen har ingen bud på det vigtigste: nemlig at skabe arbejdspladser. Og uden flere arbejdspladser, ingen øget beskæftigelse. Dermed vil Velfærdskommissionens tilbagetrækningsforslag blot virke som en omvendt efterlønsreform: Ved at lukke for muligheden for tidlig tilbagetrækning sendes folk bare over i arbejdsløshedskøen.”
Kommunisme – det klasseløse samfund
Forfatter Karl Marx og Friedrich Engels
Artiklens titel Det kommunistiske Partis Manifest
Hjemmesidens navn og adresse http://da.wikisource.org/wiki og www.marxisme.dk
Sti til det dybe link http://da.wikisource.org/wiki/Det_kommunistiske_manifest
og
http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/index.htm
Udgiver/vært Wikipedia og Internationale Socialister

Manchet Karl Marx og Friderich Engels: Det kommunistiske Partis Manifest. 1848.
Kan lånes på biblioteket i forskellige udgaver eller kan læses på http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/index.htm
Her omtales indholdet i de enkelte kapitler således:
”Det kommunistiske Partis Manifest – eller blot Manifestet – er uden tvivl det mest berømte og mest læste stykke socialistisk litteratur i historien...
Hvad er så hovedindholdet i dette ekstraordinære værk?
Den første og vigtigste del, "Bourgeoisi og proletariat", forholder sig til vor tids centrale spørgsmål, kampen mellem kapitalistklassen og arbejderklassen. Den beskriver kapitalismens opstart og analyserer de indbyggede modsætninger, der vil føre til at systemet vil blive omstyrtet af sin egen banemand – den moderne arbejderklasse eller proletariatet.

Den anden del, "Proletarer og kommunister", forholder sig til de centrale strategiske problemer, som bevidste socialister står overfor – deres forhold til resten af arbejderklassen, og deres rolle i klassekampen. Den tager fat på at besvare de principielle borgerlige indvendinger imod socialismen, påpege de vigtigste sider i den socialistiske revolution og de fundamentale træk ved fremtidens klasseløse samfund.
Den tredje del er en kritisk gennemgang af de før-marxistiske socialistiske teorier, som for eksempel Robert Owen, der håbede på at overtale den herskende klasse frem for at omstyrte den.
Manifestets fjerde del er en kort notits, om den taktik der skulle tilstræbes i de kommende revolutionære opstande i 1848.”
Etisk råd
Hjemmesidens navn og URL/adresse Etisk Råd: http://www.etiskraad.dk/sw147.asp
Sti til det dybe link På hjemmesiden kan du under ”udgivelser og bestilling” finde materiale om fx kunstig befrugtning, forskning på stamceller, genteknologi og kloning og meget andet. Der er også adgang til debatfora og du kan læses rådets indstillinger.
Manchet og citat Det Etiske Råd rådgiver Folketing og sundhedsmyndigheder og medvirker til at skabe debat om etiske spørgsmål på det medicinske område.
Fra hjemmesiden:
”Det mener rådet om… PATENT PÅ MENNESKELIGE GENER
Spørgsmålet om at tage patent på menneskers gener er stadig kontroversielt her 5 år efter, at EU's patentdirektiv blev vedtaget i 1998. Det Etiske Råd har flere gange udtalt sig kritisk om udformningen af direktivet, som blev implementeret i dansk lov i 2000. Nu vil rådet tage den principielle debat om, hvorvidt gener skal kunne patenteres, op.”
Civilisationernes sammenstød
Forfatter Huntington, Samuel
Bogens titel Civilisationernes sammenstød?
Forlag eller udgivelsessted København: Informations forlag
Evt. udgave eller oplag 1. udgave
Årstal 2006

Manchet Da Huntingtons artikel The Clash of Civilizations? blev trykt i tidsskriftet Foreign Affairs årg. 72, nr. 3, Summer 1993, side 22-49, skabte den international opsigt. Den danske oversættelse kan suppleres med den fuldstændige engelske original på det tyrkiske universitets Fatih Üniversitesis hjemmeside (http://history.club.fatih.edu.tr > Arşiv > S. Huntington: Clash of Civilizations). Et uddrag af den danske oversættelse er trykt i tidsskriftet Lettres internationale nr. 10, 2006. side 5 og 8-9. Huntington forsøgte at forudsige, hvilke typer konflikter der ville blive afgørende for krig og fred i fremtidens globale samfund. Hverken økonomi eller ideologi vil blive afgørende, mener han, men kulturelle særpræg og alle de værdisystemer, herunder religiøse, som forskellige kulturer bygger på. Midlerne til at undgå konflikter skal derfor, ifølge Huntington, være anderledes end de traditionelle militære eller økonomiske. Huntington samlede sine synspunkter i bogen The Clash of Civilizations i 1996 (dansk oversættelse Civilisationernes sammenstød – mod en ny verdensorden, København: People’s Press, 2006, 504 sider). Synspunktet har siden 1993 været genstand for en løbende debat verden over og er omstridt. Men Huntington har med sin titel skabt et begreb, der er indgået i sproget, når vi taler om jordens kulturelle og politiske fremtid. En oversigt over debatten med links og litteraturliste kan findes på http://en.wikipedia.org/wiki/Clash_of_Civilizations
Tilgivelse som fremtidsudfordring
Forfatter Tutu, Desmond
Bogens titel Ingen fremtid uden tilgivelse
Forlag eller udgivelsessted København: Rosinante
Evt. udgave eller oplag 1. udgave
Årstal 2000

Manchet og citat Efter apartheidstyrets fald i Sydafrika og det første parlamentsvalg blev ærkebiskop Desmond Tutu i 1994 udpeget af præsident Nelson Mandela til at lede Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission, The Truth and Reconciliation Committee. Grundideen var, at landets sociale og kulturelle fremtid afhang af, at fortidens grusomheder kom frem i lyset, og at ofrene derigennem blev forsonet med deres fjender. Projektet var at skabe fremtidssikring gennem en kollektiv terapi i stedet for krigsret og domfældelse, eventuelt dødsdomme. Bogen redegør for komiteens arbejdsgrundlag i en humanistisk grundholdning og en blanding af kristen etik og sydafrikanske etiske og religiøse traditioner. Bogens vigtigste dele gennemgår forløbet af den lange proces, dens fremskridt og tilbageslag, med citater fra dokumenter og vurdering af holdbarheden og mulighederne for at gennemføre lignende processer i andre af verdens brændpunkter.

”Når deres konflikter er kæmpet til ende, kommer de stridende parter i Nordirland, Balkan, Mellemøsten, Sri Lanka, Burma, Afghanistan, Angola, Sudan, de to Congoer og andre steder til at sætte sig ned og beslutte hvordan de vil leve fredeligt sammen, hvordan det kan lade sig gøre at skabe en fælles fremtid uden stridigheder, trods den blodige fortid. De ser mere end blot et spinkelt håb i det vi har forsøgt os med i Sydafrika.” (side 249)
Kronikserie om fremskridtet
Tidsskriftets/avisens /bogens navn Politiken
Årstal, årgang, nummer, sidetal Marts-april 1997
URL-adresser www.infomedia.dk
Manchet I løbet af marts-april bragte Politiken en kronikserie på 10 kronikker om fremtid, fremskridt og forudsigelser, primært inden for politik, kultur og litteratur. Serien begyndte den 9. marts (Klaus Rifbjerg: ”Fremskridtet går stadig fremad”) og fortsatte 12. marts (Søren Mørch: ”Før sultede vi, nu er vi bange”), 15. marts (Per Stig Møller: ”Fremskridt på fornuftens vilkår”), 19. marts (Thorkild Kjærgaard: ”Fremskridtet skal ikke på pension”), 22. marts (Hanne Marie Svendsen: ”Kundskaben opblæser”), 29. marts (Claes Kastholm Hansen: ”Rådvild optimisme”), 11. april (Jesper Hoffmeyer: ”Flugten fremad”), 19. april (Peter Madsen: ”Fremskridtets rum”), 22. april (Hans Skifter Andersen, Knud Erik Hansen og Thorkild Ærø: ”Ny by”) og 30. april (Mikkel Bruun Zangenberg: ”Sideskridt”).
I Have a Dream
Forfatter King, Martin Luther
Artiklens titel I Have a Dream

Manchet Den sorte amerikanske borgerretsforkæmper Martin Luther King holdt i Washington sin nok mest berømte tale ved den såkaldte ”Civil Rights March” 28. august 1963. I talen fremmaner han  et billede af et fremtidigt USA med lige rettigheder for alle, ligeværd og en ny dynamik i samfundet – tilsammen elementer i en højere civilisation. En gennemgang af talens retorik findes på http://en.wikipedia.org/wiki/I_Have_a_Dream. Hør talen
www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htm
Læs talen her
Den sidste luksusgeneration.
Forfatter Niels I. Meyer
Artiklens titel Kronik: Den sidste luksusgeneration
Avisens navn www.infomedia.dk
Dato og årstal 10.08.2007

Manchet og citat Kronik: Den sidste luksusgeneration Politiken 10. august 2007, 2 . sektion side 7
De, der har privilegierne og magten i dag, vil være nødt til at ændre livsform. Der er ingen vej uden om.

Af NIELS I. MEYER
Meget tyder på, at de nulevende generationer i de rige lande bliver de sidste med en luksustilværelse. De sidste, som kan flyve verden rundt i jetfly for at gå på safari i Kenya og vinsmagning i Sydafrika, bade fra små øer i Thailand, tilbringe et par uger i sommerhuset i Sydfrankrig flere gange om året og flyve fra Europa til New York for at gå på powershopping. Selv en tur i bilen til sommerhuset i Spanien eller Portugal og noget så jordnært som den daglige middagsbøf kan komme i farezonen.
Dette er desværre ikke en løsagtig skrækvision. 
Hent kronikken her
Visioner for det gode samfund og dets realisering
Forfatter Rasmussen, Erik
Bogens titel Det gode samfund
Forlag og år Gyldendal ,1975 Historiske kilder 2. oplag

Manchet Gandhi: Frihed gennem ikke-vold. S. 68-72.
I teksten findes Gandhis argumenter for ikke-voldsfilosofiens betydning for det enkelte menneskes frigørelse og selvstyre og samfundets frigørelse og selvstyre. Det åndelige versus det materielle.
Bogen indeholder en række tekster fra antikken til i dag, som alle beskæftiger sig med det gode samfund og dets realisering.
Imperialisme som kapitalismens højeste stadie.
Forfatteren Lenin/Bender og Gade
Bogens titel Imperialisme og 1. verdenskrig 1870-1914
Artiklens navn Lenin: imperialismen som kapitalismens højeste stadium, 1917
Forlag Munksgaard
Årstal 1986

Manchet og citat I et værk fra 1917 fremsætter Lenin sin imperialisme-teori, som forudsiger at imperialismen uundgåeligt vil følge af kapitalismen.
”Imperialismen er vokset frem som en videreudvikling og direkte fortsættelse af kapitalismens grundegenskaber. Men kapitalismen blev først på et bestemt, meget højt udviklingstrin til kapitalistisk imperialisme, da nogle af den grundtræk begyndte at forvandle sig til deres modsætning, og da der over hele linien dannedes og fremtrådte træk af en overgangsperiode fra kapitalisme til en højere økonomisk samfundsordning.” s.61
En forudsigelse om det 20. århundrede
Forfatter Lenin/Bender og Gade
Bogens titel Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1914
Forlag eller udgivelsessted Munksgaard 1986
Udgave eller oplag 1. udgave , 1. oplag
Artikel Georg Brandes: Tanker ved århundredskiftet.

Manchet og citat Georg Brandes, dansk kritiker og forfatter, sætter i artiklen ord på sine tanker om hvad man kunne vente sig af det 20.århundrede.
”I det ny århundrede vil der være indtrådt en ny forskel mellem Europas stater. Den gamle inddeling i stormagter og magter af anden rang vil afløses af den mellem de europæiske (og måske de asiatiske) verdensmagter(Japan) og så de blotte lokalstater i Europa, der vil have tabt enhver politisk indflydelse, ethvert håb om at udvide sig og vokse. Jo mindre de er, des sørgeligere synes deres politiske udsigter.”s.146
Bogen indeholder andre af datidens holdninger til samtid og fremtid.
Fremtidens Danmark et landbrugsland eller et industriland?
Forfatter Hyldtoft, Ole m.fl.
Bogens titel Det industrielle Danmark 1840-1914
Forlag og årstal Systime, 1983, 3.oplag

Manchet 3 artikler skrevet i 1912 og 1914, som omhandler forudsigelser for fremtidens Danmark.
I artiklerne diskuteres landbrugets og industriens rolle i fremtidens Danmark. Den 1. artikel er af Alex Foss og er en klar fortale for industriens udvikling i Danmark. Den 2. artikel er et modsvar fra en af datidens førende inden for landbruget, Christian Sonne. Den 3. artikel er et bidrag fra den socialistiske presse skrevet af Gustav Bang. Gustav Bang er fortaler for, at der skabes en sammenhæng mellem landbrug og industri til gavn for samfundsøkonomien og landets udvikling. s.335-345  
Fremtidens udenrigspolitik
Forfatter Sperling, Vibeke
Artiklens titel Interview i Politiken: Ole Wæver (Danmark ud af Irak: Vi har vænnet os til krig)
Avisens navn www.infomedia.dk
Dato og årstal 29.07.2007

Manchet og citat ”Danske soldater lusker nu ud af Irak med halen mellem benene og kuglerne fygende om ørerne” siger professor i samtidshistorie Poul Villaume. Dette ser han som en direkte konsekvens af den militarisering, som dansk udenrigspolitik har gennemgået. Ole Wævers (professor i international politik) og Poul Villaumes synspunkter på dansk udenrigspolitik kommer til udtryk i artiklen og sættes op mod hinanden. Artiklen sætter således fokus på omdefineringen af dansk udenrigspolitik efter den kolde krig og dens betydning for dansk selvforståelse.
Visioner om styreformer.
Forfatter Mørch, Arne
Bogens titel Vejen til demokrati
Forlag eller udgivelsessted Gyldendal, København
Udgave eller oplag 1.udgave, 1. oplag ,
Årstal 2005

Manchet Bogen indeholder et omfattende materiale om tænkere og filosoffer før som nu. En bog der samler visioner og forudsigelser for menneske, samfund og styreformer.
Bogen indledes med Hesiod, en græsk digter fra ca.
700 f.v.t., som beskriver menneskets frigørelse fra autoriteterne og forestillingen om, hvordan mennesket selv kan råde over livet. I dette digt er det Prometheus der udfordrer guden og betaler så grueligt derfor. s.34-36
John Locke, engelsk politiker og filosof, 1632-1704. Locke argumenterer i uddraget for, at der i denne verden ikke kun findes en sandhed, som er grundlaget for det autoritære system. Mennesket kan generindre viden og al viden er relativ.
Bogen indeholder en lang række nedslag i demokratiets historie.
Fremtidens Danmark. En socialdemokratisk fremtidsvision.
Forfatter Friisberg, Claus
Bbogens titel Kilder til det ny Danmark 1914-1992. Lange linjer (s.105)
Udgave, oplag 2. udgave, 1.oplag
Forlag og år Munksgaard, 1992

Manchet Fremtidens Danmark.
Uddrag af Socialdemokratiets arbejdsprogram. 1945
Frygten for en efterkrigsdepression og de uoverskuelige følger af en sådan var baggrunden for Socialdemokratiets arbejdsprogram. Programmet pegede på korte såvel som langsigtede mål for fremtidens Danmark. Nye krav til eksempelvis beskæftigelses- og skattepolitikken skulle afhjælpe den ventede krise.
Bogen indeholder flere synspunkter og holdninger til det moderne Danmark.  
Forudsigelser om Islams rolle i fremtiden
Forfatter Seeberg, Peter
Bogens titel Det moderne mellemøsten
Udgave, oplag 1. udgave, 1. oplag
Forlag og år Gyldendal, 2005

Manchet og citat Tekst 16 og 17 s. 95-98.
To bud på de udfordringer, som muslimerne står overfor i fremtidens Europa og Mellemøsten.  I Tariq Ramadan: Islam, Vesten og modernitetens udfordring 2001, lyder budskabet således: ”Vi må adskille de islamiske principper fra deres kulturelle oprindelse og i stedet forankre dem i Vesteuropas kulturelle realitet.” Sassam Tibi: Islam mellem kultur og politik, 2001,
”…anbefaler den politiske integration af muslimske indvandrere på den måde, at man tildeler dem statsborgerskab, rettigheder og pligter samtidig med, at man afkræver dem  loyalitet mod den eksisterende politik ved accept af alle europæiske love og vigtigst, af den sekulære(lov) der adskiller religion fra politik.”
Bogen indeholder mange synspunkter på fremtidens Mellemøsten, herunder landenes samspil og samspillet med omverdenen.   
Fremtiden af Bjørn Nørgaard
Forfatter 17 gobeliner til Dronning Margrethe II.
Undertitel Bjørn Nørgaards Danmarkshistorie på Christiansborg vævet i Manufactures nationales des Gobelins de Beauvais.
Forlag Hofmarskallatet
Årstal og sidetal 2000 s. 105-106
Hjemmeside www.bjoernnoergaard.dk/gobeliner/index.html
Manchet Bjørn Nørgaards gobelin ”Fremtiden” illustrerer fremtiden, repræsenteret ved kronprins Frederik og prins Joachim. En billedgørelse af fremtid som refererer til videnskab, symboler, ideernes verden, konflikter og kaos. 
Det internationale samfunds rolle
Forfatter Haakansson, Malene
Bogens titel Det værste er at dø i stilhed
Forlag eller udgivelsessted Informations Forlag, København
Årstal 2007

Manchet ”Det værste er at spå om Darfurs fremtid. Men den ser ikke lys ud.” Hvad er det internationale samfunds rolle i og ansvar for at beskytte civile mod krig, vold og alle former for forbrydelser mod menneskeheden?  Haakanssons bog handler om menneskeskæbner i Dafurkonflikten. Gennem interviews og beretninger sættes læseren ind i den krig og konflikt i Darfur, som har medført overgreb og flugt for millioner af mennesker. Formålet med bogen er, at alle indser deres ansvar for at stoppe en sådan konflikt. Men hvordan?

”Men indtil verdens ledere tager deres moralske ansvar alvorligt og gør noget for at beskytte de civile i Darfur, må vi, græsrødderne, og den enkelte dansker vise, at vi ikke accepterer, hvad der sker lige for øjnene af os.” s.133    
Migrationsproblematikken i den internationale verden.
Forfatter Seeberg, Peter
Bogens titel Migration og det moderne Mellemøsten
Forlag eller udgivelsessted Odense Universitetsforlag
Årstal 2000
Sidetal 201-222

Manchet og citat Bogen skildrer befolkningsbevægelser fra Mellemøsten til Europa, deres omfang og betydning i den moderne verden. I bogen er baggrunden for migrationsbevægelserne nærmere belyst.
I de sidste to afsnit behandles migrationens konsekvenser for EU, og hvad det nødvendigvis må betyde for en  fremtidige udenrigspolitik i EU: ”…en samlet europæisk migrationspolitik bliver stadig mere påtrængende i takt med at migrationspresset på Europa forøges.
En europæisk migrationspolitik er ikke bare vigtig for at løse Europas egne problemer. Det handler også om de problemer, som de omfattende migrationsbevægelser uden for Europas grænser giver anledning til dér. Befolkningsproblemerne og den omfattende migration i Mellemøsten er som nævnt i indledningen del af en ny global virkelighed, som grundlæggende kræver nye globale løsninger.” (239-240)

Tilbage