![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Religion og folketro |
|||
Efter kristendommen? | |||
Forfatter | Yeats, William Butler | ||
Bogens titel | Norton Anthology of English Literature | ||
Forlag eller udgivelsessted | Norton, London | ||
Årstal | Fx 1986 |
||
Manchet og citat | Yeats har i flere digte søgt en ny verdensorden, baseret på en ny religiøsitet. Ud fra en ide, om at verden bevæger sig i en cyklus på 2000 måtte noget nyt være under opsejling efter kristendommen. ”Second Coming” (1918) Turning and turning in the widening gyre The falcon cannot hear the falconer; Things fall apart; the centre cannot hold; Mere anarchy is loosed upon the world, The blood-dimmed tide is loosed, and everywhere The ceremony of innocence is drowned; The best lack all conviction, while the worst Are full of passionate intensity. Surely some revelation is at hand; Surely the Second Coming is at hand. The Second Coming! Hardly are those words out When a vast image out of Spiritus Mundi Troubles my sight: somewhere in sands of the desert A shape with lion body and the head of a man, A gaze blank and pitiless as the sun, Is moving its slow thighs, while all about it Reel shadows of the indignant desert birds. The darkness drops again; but now I know That twenty centuries of stony sleep Were vexed to nightmare by a rocking cradle, And what rough beast, its hour come round at last Slouches towards Bethlehem to be born?” Se Norton for forklaringer. Lyt desuden til Joni Mitchell parafrase herover på CD’en “Night Ride Home” (1991). Se også Per Olsens artikel om utopi og litteratur: utopi tur/retur. Her |
||
Religion i det 21. århundrede | |||
Forfatter | Højsgaard, Morten Thomsen | ||
Artiklens titel | Forskere hylder tro og viden | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.infomedia.dk | ||
Udgiver/vært |
Kristeligt Dagblad
|
||
Manchet og citat |
”Religion i det 21. århundrede” (Satsningsområde ved Københavns Universitet) KD den 20. sept. 2007: ”Verdens problemer med nationalisme, folkemord og klimaforandringer er så store, at de ikke kan løses med enkle midler. Videnskab alene kan ikke gøre det. Ej heller tro. Men hvis videnskabsfolk og troende mennesker arbejder sammen i gensidig respekt for hinanden, så er det håb. Den internationalt anerkendte professor og ekspert i tro og viden, Philip Clayton (Harvard, USA), var klar i mælet, da han i går som første hovedtaler åbnede den hidtil største danske konference om religion i det 21. århundrede. Københavns Universitet står bag konferencen, der samler 250 eliteforskere og internationale gæster til fem dages intensive studier af religionens udvikling og betydning i dag. Verdens problemer er i dag så dybe, at vi desperat behøver hjælp, sagde Philip Clayton og appellerede med et citat fra Albert Einstein til, at videnskabsfolk og troende med et åbent sind finder sammen om at finde fælles løsninger ’Videnskab uden religion er lam; men religion uden videnskab er blind.’ Menneskeheden i dagens etisk komplekse samfund kan ikke klare sig uden råd og visdom fra religionernes gamle traditioner. Men samtidig kan ingen religiøs visdom fungere længere uden respekt for videnskab, teknologi og data. Tro og viden hænger sammen. De har fælles udfordringer og bør have fælles mål. Ellers går det galt, sagde han og advarede mod især antireligiøse ateister som Richard Dawkins og visse amerikanske bibeltroendes alt for enkle verdenssyn. Opfordringen til at få tro og viden til at hænge bedre sammen rammer præcist grundtanken bag hele konferencen. I over fire år har forskere fra såvel naturvidenskab som jura og teologi på Københavns Universitet arbejdet på at finde den komplekse formel for religionernes udvikling i dag. Flere end 100 tværfaglige projekter og 40 bogmanuskripter er det blevet til”. http://www.ku.dk/satsning/Religion/ |
||
Forudsigelser om Islams rolle i fremtiden. | |||
Forfatter | Seeberg, Peter | ||
Bogens titel | Det moderne mellemøsten | ||
Udgave, oplag | 1. udgave, 1. oplag | ||
Forlag og år |
Gyldendal, 2005
|
||
Manchet og citat | Tekst 16 og 17 s. 95-98. To bud på de udfordringer, som muslimerne står overfor i fremtidens Europa og Mellemøsten. I Tariq Ramadan: Islam, Vesten og modernitetens udfordring, 2001, lyder budskabet således: ”Vi må adskille de islamiske principper fra deres kulturelle oprindelse og i stedet forankre dem i Vesteuropas kulturelle realitet.” Sassam Tibi: Islam mellem kultur og politik, 2001, ”…anbefaler den politiske integration af muslimske indvandrere på den måde, at man tildeler dem statsborgerskab, rettigheder og pligter samtidig med, at man afkræver dem loyalitet mod den eksisterende politik ved accept af alle europæiske love og vigtigst, af den sekulære(lov) der adskiller religion fra politik.” Bogen indeholder mange synspunkter på fremtidens Mellemøsten, herunder landenes samspil og samspillet med omverdenen. |
||
Vølvens spådom | |||
Forfatter | Grønbech, Vilhelm | ||
Bogens titel | ”Nordiske myter og sagn” | ||
Forlag eller udgivelsessted | 1927 | ||
Evt. udgave eller oplag | Gyldendal | ||
Årstal |
2002
|
||
Manchet |
I Vølvens Spådom (fra Edda-digtningen) udfoldes den endelige kamp mellem guder og jætter, Ragnarok, som skildrer jordens endeligt og en ny jords tilblivelse. Om de sidste tider kan der fx læses i ”Nordiske myter og sagn”, kapitlet ”Ragnarok”. I bogen ”Ragnarok en gudefortælling” (Centrum 1982) gendigter digteren og filosoffen Villy Sørensen myten om Ragnarok, men uden den optimistiske slutning om verdens genkomst. Susanne Brøgger har lavet en omdiskuteret oversættelse (Brøndum 1994). |
||
Dommedagsbevægelser | |||
Forfatteren | Geertz. Armin W. & Ole Riis | ||
Bogens titel | Gennem regnbuefarvede briller Studiet af nye religiøse bevægelser | ||
Forlag eller udgivelsessted | Gyldendal | ||
Årstal |
1999
|
||
Manchet |
Ikke mindst nye religiøse bevægelser, på randen af eller helt uden for main stream-religionen, er ofte meget optaget af de sidste tider, endetiden, eskatologien som man med en teknisk betegnelse kalder læren om de ”sidste tider”. Et eksempel er ”Familien”, tidligere kaldet ”Guds Børn”, en minoritetsbevægelse, der ser sig selv som kristen. Sekten eller bevægelsen kan også studeres ”indefra”, f.eks. gennem hjemmesiden www.thefamily.org/endtime/. I bogen Gennem regnbuefarvede briller behandles ”Familien” ud far en religionshisgtorisk, religionssociologisk og teologisk tilgang. |
||
Det evige liv | |||
Forfatter | Steens, Jørgen | ||
Artiklens titel | Præster har svært ved at tale om det evige liv | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.infomedia.dk | ||
Udgiver/vært |
Kristeligt Dagblad
|
||
Manchet |
Artikel fra KD den 27.7.2007 i anledning af en ny bogudgivelse om begravelsestaler: ”I skal leve 19 begravelsestaler”. I nyere tid har der fra main stream-kristendom været en tendens til at neddrosle talen om det evige liv som noget futurisk. Berømt er foredraget ”Det evige liv” fra 1952, hvor man populært sagde, at kirkehistorikeren, professor P.G. Lindhardt ”afskaffede” det evige liv”, med en storm af protester til følge. |
||
Døden i islam | |||
Forfatter | Wahid Pedersen, Abdul | ||
Artiklens titel | Tanker om døden, holdt den 18. juli 2003 | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.islam.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.islam.dk/khutba/khutba18jul03.wvx | ||
Udgiver/vært | |||
Manchet | Islam forholder sig traditionelt ret konkret til den dobbelte udgang: enten himmel eller helvede. I denne fredagsprædiken af den danske imam Abdul Wahid Pedersen udfoldes emnet nærmere, herunder menneskets mulighed for selv at handle ret i tide. |
||
Romersk drømmetydning | |||
Forfatter | Cicero | ||
Bogens titel | Scipios Drøm (ved Ivar Gjørup m.fl.) | ||
Forlag eller udgivelsessted | Munksgaard | ||
Årstal |
1982
|
||
Manchet |
Ciceros store værk ”Om Staten” afsluttes med en drøm: Statsmanden Scipio befinder sig i drømmen i himmelen, hvor han møder sin far og bedstefar. De viser ham, at han fra udsigtspunktet i himmelen kan se, hvordan den fysiske verden med sine sfærer danner universets store harmoni med jorden i centrum. Samtidig udvikler de for ham, hvad store statsmænd skal stræbe efter i livet for at få en plads i himmelen efter døden. |
||
Romerske varsler og spådomme | |||
Forfatter | Cicero | ||
Bogens titel | Om spådomskunsten (ved Franz Blatt m.fl.) Ciceros filosofiske skrifter 3 | ||
Forlag eller udgivelsessted | Gad | ||
Årstal |
1970
|
||
Manchet | Ciceros værk om spådomskunsten gennemgår i dialogform antikkens syn på muligheden for forudsigelser om fremtiden. Et synspunkt (stoisk filosofi) er, at alt sker efter en overordnet fornuftig plan, og at denne kan gøres tilgængelig for menneskene ved spådomskunst og forudsigelser. En anden filosofisk retning, akademikerne (Platons Akademi), derimod er kritisk over for det stoiske synspunkt og betragter det som uvidenskabeligt. Cicero selv er som akademikerne kritisk. |
||
Civilisationernes sammenstød | |||
Forfatteren | Huntington, Samuel | ||
Bogens titel | Civilisationernes sammenstød? | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Informations forlag | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Årstal |
2006
|
||
Manchet |
Da Huntingtons artikel The Clash of Civilizations? blev trykt i tidsskriftet Foreign Affairs årg. 72, nr. 3, Summer 1993, side 22-49, skabte den international opsigt. Den danske oversættelse kan suppleres med den fuldstændige engelske original på det tyrkiske universitets Fatih Üniversitesis hjemmeside (http://history.club.fatih.edu.tr > Arşiv > S. Huntington: Clash of Civilizations), besøgt 21.08.2007). Et uddrag af den danske oversættelse er trykt i tidsskriftet Lettres internationale nr. 10, 2006. side 5 og 8-9. Huntington forsøgte at forudsige, hvilke typer konflikter der ville blive afgørende for krig og fred i fremtidens globale samfund. Hverken økonomi eller ideologi vil blive afgørende, mener han, men kulturelle særpræg og alle de værdisystemer, herunder religiøse, som forskellige kulturer bygger på. Midlerne til at undgå konflikter skal derfor, ifølge Huntington, være anderledes end de traditionelle militære eller økonomiske. Huntington samlede sine synspunkter i bogen The Clash of Civilizations i 1996 (dansk oversættelse Civilisationernes sammenstød mod en ny verdensorden, København: People’s Press, 2006, 504 sider). Synspunktet har siden 1993 været genstand for en løbende debat verden over og er omstridt. Men Huntington har med sin titel skabt et begreb, der er indgået i sproget, når vi taler om jordens kulturelle og politiske fremtid. En oversigt over debatten med links og litteraturliste kan findes på http://en.wikipedia.org/wiki/Clash_of_Civilizations |
||
Tilgivelse som fremtidsudfordring | |||
Forfatter | Tutu, Desmond | ||
Bogens titel | Ingen fremtid uden tilgivelse | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Rosinante | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Årstal |
2000
|
||
Manchet og citat |
Efter apartheidstyrets fald i Sydafrika og det første parlamentsvalg blev ærkebiskop Desmond Tutu i 1994 udpeget af præsident Nelson Mandela til at lede Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission, The Truth and Reconciliation Committee. Grundideen var, at landets sociale og kulturelle fremtid afhang af, at fortidens grusomheder kom frem i lyset, og at ofrene derigennem blev forsonet med deres fjender. Projektet var at skabe fremtidssikring gennem en kollektiv terapi i stedet for krigsret og domfældelse, eventuelt dødsdomme. Bogen redegør for komiteens arbejdsgrundlag i en humanistisk grundholdning og en blanding af kristen etik og sydafrikanske etiske og religiøse traditioner. Bogens vigtigste dele gennemgår forløbet af den lange proces, dens fremskridt og tilbageslag, med citater fra dokumenter og vurdering af holdbarheden og mulighederne for at gennemføre lignende processer i andre af verdens brændpunkter. ”Når deres konflikter er kæmpet til ende, kommer de stridende parter i Nordirland, Balkan, Mellemøsten, Sri Lanka, Burma, Afghanistan, Angola, Sudan, de to Congoer og andre steder til at sætte sig ned og beslutte hvordan de vil leve fredeligt sammen, hvordan det kan lade sig gøre at skabe en fælles fremtid uden stridigheder, trods den blodige fortid. De ser mere end blot et spinkelt håb i det vi har forsøgt os med i Sydafrika.” (side 249) |
||
Overtro og profetier | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse |
www.skeptica.dk
www.mystik.dk |
||
Manchet og citat |
Der er masser af forudsigelser og spådomme, som ikke bygger på systematiske erfaringer eller videnskabelige lovmæssigheder. Man kan så diskutere, om der i virkeligheden er tale om, at man bare påstår, at et eller andet vil ske i fremtiden. Altså om de såkaldte forudsigelser overhovedet har noget på sig. Måske er der bare tale om overtro. En del af denne type ”forudsigelser” behandles på de to hjemmesider. Citat fra skeptica: ”Lad mig begynde med slutningen: Den 27. marts 1997 blev der i en luksusvilla nær San Diego i USA fundet 39 lig. Det var alle medlemmer af kulten Heavens Gate, og de havde begået kollektivt selvmord. Her er så beretningen om, hvordan det kom så vidt. ”Vi ønsker, forventer og ser frem til, at gå ombord i et rumskib fra Næste Niveau meget snart (i vores fysiske kroppe). Der er ingen tvivl i vort sind om, at vi helt sikkert vil blive ”hentet op” i den nærmeste fremtid. Men hvad der sker mellem i dag og det tidspunkt, er det store spørgsmål. Vi er særdeles opmærksomme på flere muligheder. Det kunne ske, før rumskibet kommer, at en eller flere af os kunne miste vort fysiske ”fartøj” (krop) på grund af ”hjemkaldelse”, ulykke eller som offer for en vred person. Det er ikke noget, vi forventer, men det er muligt. En anden mulighed er, at vi - på grund af den holdning vi indtager i vore informationer -, vil kunne blive udsat for så megen misbilligelse fra de kræfter der kontrollerer verden, at der vil være forsøg på at inkarnere os eller gøre os til genstand for en form for psykologisk eller psykisk tortur (som det skete ved både Ruby Ridge og Waco).” |
||
Tilbage |