Science Fiction
	Cyberpunk
	Forfatter		Gibson, William
	Bogens titel		Neuromancer
	Forlag eller udgivelsessted		Ace Trade
	Evt. udgave eller oplag		1. udg.
	Årstal		1984
	Manchet		Denne bog indfører fænomenet cyberpunk. Den foregår i et hæsblæsende storbymiljø med Los Angeles som ramme. Kommunikationen mellem personernes bevidsthed foregår gennem en avanceret fremtidsteknologi. William Gibsons hjemmeside er www.williamgibsonbooks.com, og om romanen og cyberpunk kan gå til hjemmesiden http://project.cyberpunk.ru/idb/neuromancer.html
	Forudsigelser i science fiction - holder de?
	Hjemmesidens navn og URL/adresse		Viden om: http://dr.dk/DR2/VidenOm/index.htm
	Sti til det dybe link		På hjemmesiden: http://dr.dk/DR2/VidenOm/index.htm  gør du følgende: I venstre søjle klikker du på ”Videnskabstemaer →Science Fiction→ Korrekte forudsigelser om fremtiden. Her finder du en liste over korrekte forudsigelser, som du kan arbejde videre med, f.eks.:
	Manchet og citat		"Korrekte forudsigelser i science fiction" 1865: Rejse til Månen. I Rejsen til Månen af Jules Verne. Endda med den rigtige undvigelseshastighed for at undslippe Jordens tyngdefelt 11.2 km/s. I871 forudser oberst George Tamkyn Chesney frygtelige krige i fremtiden i The Battle of Dorkin. 1874 supercomputeren i Edward Page Mitchells The Tachypomp. 1895: Superby i Herbert George Wells Propellor Island. 1905: Big business styrer verden i Rudyard Kiplings With the Night Mail (Med Natteposten). 1908: Ambrose Pierce grundlægger begrebet kunstig intelligens i Moxon's Masterpiece. 1911: Fluorescerende lys, mikrofilm, radar, båndoptager og TV. Det forudser Hugo Gernsback i en 12 dele lang føljeton Ralph 124C41+: A Romance of the Year 2660 i hans eget blad Modern Electrics.”
	Minority Report
	Instruktør		Spielberg, Steven
	Filmens title		Minority Report
	Forlag eller udgivelsessted		USA
	Årstal		2002
	Manchet		Science fiction film der diskuterer de mulige konsekvenser af et politi- og retssystem, der baserer sig på forudsigelser om borgernes fremtidige forbrydelser.
	Matrix
	Instruktør		Wachowski Brothers
	Filmens titel		The Matrix
	Forlag eller udgivelsessted		USA
	Evt. udgave eller oplag		(efterfulgt af The Matrix Reloaded og The Matrix Revolutions, begge i 2003)
	Årstal		1999
	Manchet		Science fiction film der udspiller sig i et futuristisk Los Angeles, hvor kunstigt skabte mennesker har nået en perfektion, der gør dem til en trussel mod menneskets overherredømme. Ikke mindst berømt og stilskabende som følge af sin scenografi. En dystopi om et fremtidigt samfund, der viser sig at være en illusion skabt af computernetværk. Blandt andet præget af religiøs metaforik, hvor hovedpersonen er forudbestemt til at gennemføre oprøret mod det autoritære styre på menneskehedens vegne.
	Rumrejsen år 2001
	Instruktør		Kubrick, Stanley
	Filmens titel		Rumrejsen år 2001 / 2001. A Space Odyssey
	Forlag eller udgivelsessted		England
	Evt. udgave eller oplag		Arthur C. Clarke, der skrev filmens manuskript sammen med Stanley Kubrick, har efterfølgende udgivet en bog baseret på filmen og med samme navn.
	Årstal		1968
	Manchet		Filmen behandler forskellige fortidige og fremtidige kontakter mellem menneskeheden og fremmede væsener. Desuden problematiseres menneskets kontrol over maskinerne, hvor rumskibets computer HAL tiltager sig stadig større indflydelse. Filmen har haft stor indflydelse på science fiction genren som helhed.
	Blade Runner
	Instruktør		Scott, Ridley
	Filmens titel		Blade Runner
	Forlag eller udgivelsessted		USA
	Evt. udgave eller oplag		Delvist baseret på Philip K. Dicks roman ”Do Androids Dream of Electric Sheeps?” I 1993 udgives en særlig “Director’s cut” udgave.
	Årstal		1982
	Dr. Strangelove
	Instruktør		Kubrick, Stanley
	Bogens titel		Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb
	Forlag eller udgivelsessted		England
	Evt. udgave eller oplag
	Årstal		1964
	Manchet		I denne film om den kolde krig og atomkapløbet mellem USA og Sovjetunionen gives der i satirisk og komisk form en kritik af de mulige katastrofale konsekvenser af atomoprustningen. Ikke mindst sætter filmen fokus på de politiske vanskeligheder ved at forudsige fjendens reaktioner og kontrollere begivenhedernes gang, når først de militære systemer er sat i bevægelse.
	Den usynlige mand
	Forfatter		Wells, H. G.
	Bogens titel		Den usynlige mand
	Forlag eller udgivelsessted		Høst & Søn
	Evt. udgave eller oplag		Oprindeligt på engelsk i 1897; på dansk i 1915. Findes i fuldtekst på engelsk hos Project Gutenberg: http://www.gutenberg.org/files/5230/5230.txt
	Årstal		1999
	Manchet		Klassisk science fiction roman der på en gang er fascineret af den nye videnskabs teknologiske muligheder og skræmt af dens mulige sociale og psykologiske følger. Gennem en række kemiske eksperimenter lykkes det hovedpersonen at gøre sig usynlig, hvorved han håber at opnå anerkendelse og rigdom; men da han ikke kan genvinde sin synlighed, går hans liv gradvist i opløsning.
	Rejsen til månen
	Forfatter		Verne, Jules
	Bogens titel		Rejsen til Månen
	Forlag eller udgivelsessted		Oprindeligt udgivet i 1865 på fransk med titlen: ”De la Terre à la Lune”. På dansk i 1876 og siden flere danske oversættelser og udgaver. Er filmatiseret i flere omgange. Dannede baggrund for den første science fiction film, Le Voyage dans la Lune, i 1902 instrueret af Georges Méliès
	Evt. udgave eller oplag		Findes i fuldtekst på engelsk hos Project Gutenberg: http://www.gutenberg.org/dirs/etext93/moon10a.txt (25.09.07)
	Årstal		1865
	Manchet		Klassisk science fiction roman der som flere andre af Jules Vernes romaner konkretiserer drømmen om at bruge teknikken til at udforske verden med. Udspiller sig i USA efter borgerkrigens afslutning, hvor medlemmer af en våbenklub sætter sig for at sende et projek til med 3 personer ombord mod månen. I efterfølgeren ”Rundt om månen” følges rumrejsens videre færd.
	Kan vi rejse i tiden?
	Forfatter		Uggerhøj, Ulrik
	Bogens titel		Tid – den relative virkelighed
	Forlag eller udgivelsessted		Univers, Århus Universitet
	Årstal		2006
	Manchet og citat		Tidsmaskiner danner grundlaget for mange store biografsucceser: Stargate, Tilbage til fremtiden og Terminator, for blot at nævne nogle få. Er det muligt at rejse i tiden? På baggrund af Einsteins relativitetsteori og eksperimentalfysikkens nyeste resultater gennemgår bogen mulighederne for tidsrejser både frem og tilbage i tiden. Bogen behandler også en række kontroversielle og filosofiske spørgsmål, som f.eks.: Kan vi påvirke vores egen fortid? Kan vi ligefrem undgå, at vi selv bliver født? Kommer årsag altid før virkning? Bogen er skrevet af Ulrik Uggerhøj, som er lektor i relativitetsteori ved Institut for fysik og Astronomi, Univers-serien. Aarhus Universitetsforlag. Han viser, at tidsrejser er ikke bare mulige – de er uundgåelige, for faktisk rejser vi en lille smule i tiden, hver gang vi bevæger os. Bogen er skrevet så naturvidenskabeligt interesserede gymnasieelever kan følge med. Uddrag fra bogen: ”Det er klart for enhver, at tiden ikke er symmetrisk: Vi husker fortiden, men kender ikke fremtiden. Og alligevel er næsten alle de fysiske love symmetriske i tid, dvs. de beskrevne processer kan lige så vel forgå baglæns som forlæns. Men er det tiden i sig selv, der er asymmetrisk, eller er det begivenhederne? For at forklare det, er jeg nødt til at indføre begrebet entropi….Lad os begynde med et simpelt eksempel. Vi kan tage en sten op fra jorden og slippe den. Den vil så ramme jorden med en bestemt fart, der afhænger af højden, vi slap den fra. Omvendt kunne stenen med den samme fart – men med modsat retning – bevæge sig fra jorden præcis op til hånden. Nu vil du måske indvende, at det har man da aldrig set, og her er du inde på det helt rigtige: Den bevægelsesenergi, stenen har, umiddelbart før den rammer jorden, bliver ved sammenstødet omsat til varme, dvs. bevægelse i molekylerne. Vi observerer aldrig, at molekylernes bevægelse i jorden pludseligt konspirerer til at tildele en sten den nødvendige bevægelsesenergi, for at den kan komme op i vores hånd. Tilsvarende observerer vi aldrig, at luftmolekylerne i lokalet pludselig samler sig i det ene hjørne, hvorved vi kvæles (det er måske ikke så godt et eksempel, da man i så fald ikke kunne ”meddele andre, hvad vi har gjort, og hvad vi har lært”, men du ser nok pointen). Det er i korte træk, hvad fysikere kalder ”Termodynamikkens anden hovedsætning”; at komplekse isolerede systemer aldrig af sig selv bliver enkle eller, med andre ord, at graden af uorden i naturen altid stiger, efterhånden som tiden går.” ( s. 179).
	Tilbage