IC3 toget

Den vestlige teknologis historie

Titanics konstruktion, rejse og forlis

Titanic før mobiltelefonen

Verdensudstillinger

Verdensudstillinger er ikke mulige uden rejser. De forudsætter, at produkter bringes til udstillingerne, og folk tager hen for at se dem. De har gennem årene været turistmål for millioner hver gang. De udstiller alle de kulturer og deres særpræg, man kan se, når man rejser. Og de udstiller de nyeste teknologier, som gør det muligt at krydse tid og rum. Siden den første verdensudstilling i London i 1851 og frem til de tre næste i 2010 i Shanghai, 2012 i Seoul og 2015 i Milano viser udstillingerne sammenfletningen af viden, teknologi, kultur, natur, økonomi, kunst og turistoplevelser i en verden præget af stigende globalisering. Hjemmesiden bringer oplysninger og links til alle tidligere og planlagte verdensudstillinger. Den seneste verdensudstilling foregik i Zaragoza 14. juni til 14. september 2008 med en spansk/engelsk/fransk hjemmeside: http://www.expozaragoza2008.es og udstilingen i Hannover 2000 http://www.expo2000.de/index1.php med materiale på tysk.

Nogle verdensudstillinger byggede på de store opdagelsesrejser, f.eks. The Columbian Exposition i Chicago 1893 i anledning af Europas ankomst til Amerika med Columbus 400 år før (http://columbus.gl.iit.edu). Udstillingen i Sevilla 1992 fejrede 500 året (http://www.terra.es/personal/aranburo/home.htm, http://expomuseum.com/1992s og http://www.terra.es/personal/aranburo/aniversario.htm)

Fotografiets kemi

http://old.iupac.org/didac/Didac%20Eng/Agfa%20Didac_Eng.htm

Fotografiet har, siden det blev opfundet, fulgt den rejsende. I dag er fotografering blevet digitaliseret. Siden er på engelsk, men forklarer i tekst og billeder kemien bag fotografiet.

Astronomisk navigation

Matematikbog skrevet til gymnasiet (A-niveau), om hvordan sfærisk geometri kan anvendes til navigation. Bogen indeholder afsnit om de centrale metoder inden for navigation, herunder stedbestemmelse ud fra to astronomiske observationer. Desuden er der sidst i bogen to afsnit om hhv. historien om længdegraden og dansk søfartshistorie.

”De sejlede efter solen og stjernerne”. En sådan, lidt eventyrladet sætning er vel mange bekendt. Helt tilbage til antikkens tid har man anvendt himlen som vejviser, om end kun til at bestemme sin kurs meget omtrentligt. Igennem de sidste århundreder har metoderne i takt med naturvidenskabens fremmarch gennemgået en udvikling til at blive en kvantitativ og meget præcis metode, byggende på sfærisk geometri.”

Kampen om længdegraden

I 1500-tallet var det kun breddegraden, man var i stand til at bestemme nøjagtigt, længdegraden derimod var et stort problem. Det, at man ikke kunne bestemme længdegraden nøjagtigt, resulterede i skibsforlis, søfolk druknede, og store værdier gik tabt. Længegradsproblemet var faktisk en af de største naturvidenskabelige udfordringer i et par hundrede år, indtil det blev løst af Harrisons ur.

Bogen findes i en dansk udgave, men uden illustrationer.

Jordens form

www.geomat.dk

Artiklen er et undervisningsmateriale baseret på internetsiden www.geomat.dk

”Indtil slutningen af det 17. århundrede anså man jorden for at være en kugle. I 1671 blev den franske videnskabsmand Jean Richer (1630-1696) sendt til Cayenne (i fransk Guyana i Sydamerika) for at foretage forskellige astronomiske målinger. Ved et tilfælde opdagede han at det pendulur som han havde justeret i Paris, tabte ca. 2 min. i døgnet i Cayenne. For at justere uret måtte han forkorte pendularmens længde. Betydningen af dette blev overset indtil  Isaac Newton (1642-1727) i Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, som udkom i 1687, gav en forklaring på fænomenet. Newton mente at centrifugalkraften fik jordens enorme masse til at bule ud ved ækvator og tage form som en appelsin…”

 Læs hele artiklen her

Kortlægningens historie i Danmark

Rumfartsteknologi

www.rumfart.dk

http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=24

Siden indeholder bl.a. følgende artikler:

Raketter:
Letforståelig gennemgang af raketters virkemåde, gennemgang af brændstoftyper samt faktasider om alverdens raketter – fra V2 til Energia.

Hvad er et kredsløb:
Hvordan sender man en rumsonde til Mars? Og hvordan kan en satellit blive hængende ude i rummet uden at falde ned?

Luftballonens historie

http://www.hamacher.dk/Fysik/projekter/ballon/662.pdf

Apolloprojektet

Artiklen giver en god oversigt over de teknologiske og videnskabelige forudsætninger for at kunne sende et rumfartøj til månen.

”Som tidligere beskrevet benyttes raketter ved opsendelse af rumfartøjer. Det karakteristiske ved en raket i forhold til andre transportmidler er, at den drives af en raketmotor med to fundamentale træk, der er forskellige fra andre forbrændingsmotorer:

1. Raketter medbringer selv alt drivmidlet i modsætning til forbrændingsmotorer, som vi kender fra fx biler….
2. Fremdriften af raketter sker ved udsendelse af motorens forbrændingsprodukter. Kraften til fremdriften opstår som reaktionskraften til den kraft, der udstøder motorens forbrændingsprodukter….”

Mange fysiklærere har bogen.

GPS

Introduktion til navigation med GPS.

Kortprojektion

En netudgave kan findes på

http://www.math.aau.dk/~fajstrup/UNDERVISNING/
KORTPROJEKTIONER/NOTER/kortprojektioner.pdf

Kap. 3 omhandler kort, Kap. 4 omhandler geografiske koordinater, Kap. 5 omhandler kortprojektioner fra geometrisk synsvinkel. På højere niveau behandles i Kap. 6 og 7 Målestoksforhold, Første fundamentalform & Forvanskninger af vinkler og arealer. Kap.8 og 9 omhandler konstruktion af projektioner.

Desuden har samme forfatter udarbejdet en lidt lettere note til forløb om projektioner sammen med Dorthe Nielsen, Vesthimmerlands Gymnasium i 2004. Noten findes  i en netudgave:

http://www.math.aau.dk/~fajstrup/UNDERVISNING/
GYMNASIE/KORTPROJEKTIONER/Sfaerisk_Geometri_1009.doc

En flyvetur over Atlanten

Opmålingen af verden

Romanen skildrer to store tyske opdagelsesrejsende og videnskabsmænd.

Den ene er geografen og botanikeren Alexander von Humboldt (1769 -1859), der gennemførte flere meget lange videnskabelige ekspeditioner, hvor han besteg de højeste bjerge og sejlede på utilgængelige floder for at indsamle planter, dyr, knogler og sten og foretage målinger af lufttryk og temperatur. Han var den første europæer, der gav en samlet videnskabelig beskrivelse af Sydamerikas klima, geografi og planteliv.

James Cook

James Cook (1728-1779) er nok den største navigatør, der har eksisteret i historien om europæernes erobring af kloden. Han beviste, at der ikke eksisterer noget frugtbart kæmpekontinent i Sydhavet, han kortlagde praktisk taget hele Stillehavet, og han afskaffede den frygtede mangelsygdom skørbug. Men hvem var han, denne Sydhavets erobrer?

Artiklen kan hentes hos Infomedia via skoda.emu.dk

Opmåling og videnskabelige ekspeditioner

Hindenburgkatastrofen

Internet Archive

http://www.archive.org/index.php

http://www.archive.org/details/HindenburgCrash
_Newsreel_and_WLS_Report

Film: Zeppelineren Hindenburgs forlis i Lakehurst 1937

Her kan man se og downloade en filmstump med den originale lyd, hvor speakeren, Herb Morrison, er tæt på at bryde sammen ved synet af det brændende luftskib og passagerer, der forsøger at redde livet ved at springe ud fra flammerne.

Hydrogen som brændstof

Biobrændstof

Halm som brændstof

http://www.aktuelnat.au.dk/

http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8007.pdf

Venus-passager

www.sciencedirect.com

http://www.sciencedirect.com/science?_ob=ArticleURL&_udi=B6V81-
49YCYWS-2&_user=642076&_rdoc=1&_fmt=&_orig=search&_
sort=d&view=c&_
acct=C000034578&_version=1&_urlVersion=0&_userid=
642076&md5=6a36a6ddbf605300fea40de679eb7b9d

Når Venus passerer ind foran solskiven, kan man, hvis man har de rigtige observationer, beregne afstanden mellem Solen og Jorden. Da beregningerne kræver, at man har observationer af den samme begivenhed fra flere steder på Jorden, og disse steder skal ligge langt fra hinanden, er observationer af Venus-passager næsten altid forbundet med videnskabelige ekspeditioner til fjerne egne.

Nogle af disse ekspeditioner kan man læse om ved at følge ovenstående link. Den artikel, man henvises til er ret vanskelig at læse, men der er en del links til andre artikler på siden. Disse artikler er nemmere.

Hvordan observationerne bruges til at beregne afstanden mellem Jorden og Solen, kan man læse om her:

http://www.eso.org/public/outreach/eduoff/vt-2004/Education/EduSheet2.html

Her er en side med rigtig mange links, der omhandler Venus-passager. Siden blev lavet i anledning af Venus-passagen i 2004 (Venus-passager er ret sjældne):

http://www.eso.org/public/outreach/eduoff/vt-2004/

Endnu en side med mange links