![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Opdagelsesrejser |
|||
Opmålingen af verden |
|||
forfatter | Kehlmann, Daniel | ||
bogens titel | Opmålingen af verden | ||
forlag | Per Kofod | ||
årstal | 2007 | ||
manchet |
Romanen skildrer to store tyske opdagelsesrejsende og videnskabsmænd. Den ene er geografen og botanikeren Alexander von Humboldt (1769 -1859), der gennemførte flere meget lange videnskabelige ekspeditioner, hvor han besteg de højeste bjerge og sejlede på utilgængelige floder for at indsamle planter, dyr, knogler og sten og foretage målinger af lufttryk og temperatur. Han var den første europæer, der gav en samlet videnskabelig beskrivelse af Sydamerikas klima, geografi og planteliv. Den anden er matematikeren og astronomen Carl Friedrich Gauss (1777-1855), der hadede at rejse og i det hele taget undgik legemlige udfordringer. Men Gauss var et matematisk geni og gjorde flere fundamentale matematiske opdagelser, ligesom han spillede en stor rolle for de teorier, der ligger bag opmålingen af jordkloden. |
||
Gåden om Jordens udvikling |
|||
forfatter | Stangerup, Henrik | ||
bogens titel | Vejen til Lagoa Santa | ||
forlag | Gyldendal | ||
årstal | 1981 | ||
manchet |
I Vejen til Lagoa Santa skildres den danske naturforsker Peter Wilhelm Lunds (1801-1880) usædvanlige liv og arbejde i Brasilien. Lund gennemførte mange videnskabelige rejser og udgravninger i Brasilien, hvor han især indsamlede dyre- og menneskeknogler. Lund skrev de fleste af sine videnskabelige afhandlinger, før Charles Darwin fremsatte sin teori om arternes udvikling. Ligesom Darwin var Lund stærkt optaget af spørgsmålet, om hvordan og hvorfor tidligere dyrearter tilsyneladende var forsvundet. |
||
Opdagelsesrejsers historie |
|||
forfatter | Nielsen, Gert C. | ||
artiklens titel | Udlængsel | ||
avisens navn | Berlingske Tidende | ||
årstal, årgang | 14. juli 2006 | ||
manchet |
I anledning af at Galathea 3-ekspeditionen begyndte sin sejlads i august 2006, bragte Berlingske Tidende en række artikler om store opdagelsesrejsende. Den første artikel i serien hed ”Udlængsel” og giver et overblik over de store opdagelsesrejsers historie. Kan findes i Infomedia via skoda.emu.dk |
||
Danskere på opdagelse |
|||
forfatter | Jonassen, Niels | ||
bogens titel | Europæisk kolonialisme før imperialismen 1750-1850 | ||
forlag | Gyldendal | ||
årstal | 1985 | ||
manchet | Bogen omhandler baggrund og forudsætninger og arter af dansk kolonialisme. Dansk kolonialisme adskiller sig fra den europæiske såvel i forudsætninger som i motiv og art. Perioden, som bogen beskæftiger sig med, er den såkaldte florissante handelsperiode i sidste del af 1700-tallet. I denne periode brydes de merkantilistiske handelskompagnitanker med de liberalistiske ideer. Personlige beretninger fra studieophold, rejser og embedsmænd i Vestindien, Vestafrika og Indien findes i bogen samt samtidige og nutidige betragtninger på kolonialismens betydning og konsekvenser for Danmark såvel som de koloniale områder. |
||
Danske slaverejser og handelsrejser | |||
artiklens titel | Danmarks kolonitid | ||
sti til det dybe link | http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_kolonitid | ||
udgiver/vært | Wikipedia | ||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||
manchet | Danmark har siden middelalderen haft kolonier i Nordatlanten og siden 1620 i Afrika, Indien og Caribien, de fleste i kortere tid, i alt 38 (se www.colonialvoyage.com/DanishP.html). De var først og fremmest handelsstationer, nogle også med produktion og råvarer. Sukkerrør og slaver var de vigtigste varer. Det krævede omfattende rejseaktivitet for at holde sammen på kolonierne og få økonomisk udbytte. Der er stadig spor af dansk tilstedeværelse i de kolonier, der er afhændet. |
||
Opdagelsesrejser 1400-1700 |
|||
forfatter | Madsen, Flemming Kiilsgaard og Henrik Skovgaard Nielsen | ||
bogens titel | Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød | ||
forlag | Munksgaard | ||
udgave og oplag | 1.udgave, 4. oplag | ||
årstal | 1995 | ||
manchet | Bogen omhandler de store opdagelsesrejser i perioden 1400-1700 og deres betydning for Europa-begrebets opståen. Opdagelsernes indflydelse på europæernes menneskeopfattelse og forestillingsverden skildres. Den opfattelse, at der er ”os og de andre”, fik en renæssance, da europæerne fandt og mødte det amerikanske kontinent. Endelig er der i bogen et afsnit om opdagelsernes enorme betydning og konsekvenser set i både samtidens og nutidens perspektiv. |
||
Kolonikapløb |
|||
forfatter | Nielsen, Henrik Skovgaard | ||
bogens titel | Den hvide mands byrde. Imperialismen 1870-1914 | ||
forlag | Gjellerup | ||
årstal | 1992 | ||
manchet | Bogen indeholder tekster og forklaringer på, hvilke forudsætninger Europa havde for at erhverve sig kolonier, og baggrunden for den europæiske ekspansion. Kapløbet om Afrika er eksempelvis præsenteret ved Karl Peters, en tysk opdagelsesrejsendes erobring i Afrika. Koloniernes betydning for Europa og de erobrede områder er nærmere belyst i bogen. |
||
Opdagelsesrejser før og nu |
|||
værter og tilrettelæggelse | Secher, Karen og Susanna Sommer | ||
titel |
Bag horisonten |
||
sti til det dybe link |
http://www.dr.dk/P1/p1_temaer/Baghorisonten/20070503112157.htm |
||
udgiver/vært | Danmarks Radio, P1 | ||
siden sidst besøgt | 27. august 2008. | ||
manchet |
Tema om menneskets opdagelsesiver på Danmarks Radio P1. Montager med beretninger, interviews og historiske arkivklip om bl.a. Columbus’ rejser, rumrejser, Eventyrernes Klub m.m. |
||
Heart of Darkness som bog og film |
|||
forfatter | Conrad, Joseph | ||
bogens titel | Heart of Darkness (dansk: Mørkets hjerte, Film: Apocalypse Now) | ||
forlag | Penguin Classics | ||
årstal | 1902/film 1979, instruktør: Francis Ford Coppola | ||
manchet |
På sin sejlads op ad Congofloden i slutningen af 1800-tallet møder besætningen ledet af kaptajn Marlow et stadigt tættere vildnis af mørke og mangel på civilisation. Rejsen udstiller den tyranniske europæiske imperialisme igennem elfenbenshandleren Kurtz, som er målet for rejsen. Det bliver en rejse ind i mennesket og ind i den europæiske kultur eller mangel på samme. Romanen er forlægget til filmen ”Apocalypse Now” af Francis Ford Coppola, fra 1979. Filmklip, se http://www.youtube.com/results?search_query=apocalypse+ |
||
Robinson Crusoe |
|||
forfatter | Defoe, Daniel | ||
bogens titel | Robinson Crusoe (dansk: Robinson Crusoe) | ||
forlag | Penguin Books | ||
årstal | 1965 | ||
manchet | Robinson Crusoe strander på en øde eksotisk ø efter et skibbrud. Romanen er en fortælling om opbygningen af en ny verden, som bygger på det bedste og reneste fra den engelske/europæiske kultur, men også med betragtninger over europæisk syn på andre kulturer, herunder slaveriet. Romanen fra 1719 er en klassiker og forlæg for adskillige fortællinger lige siden. En yderst dramatisk og spektakulær nyere version er Marianne Wiggins ”John Dollar” fra 1989. |
||
Gulliver’s Travels |
|||
forfatter | Swift, Jonathan | ||
bogens titel | Gulliver’s Travels (dansk: Gullivers rejser) | ||
forlag | Penguin Books | ||
http://www.jaffebros.com/lee/gulliver/contents.html | |||
manchet |
Klassisk roman fra 1726, hvor Gulliver gennem fire rejser til ukendte lande konfronteres med forskellige samfundsformer og forskellige udøvelser af magt. Diskussionen om, hvorvidt lederskab skal bygges på fysisk magt eller på moralsk adfærd, står centralt, herunder individets forhold til samfundet. Det hele skrevet med Swifts altid tvetydige og satiriske pen. Fortællingerne er forlæg for en lang række fortællinger, film, tegneserier mv. |
||
Astronomisk navigation |
|||
forfatter | Vestergaard, Erik | ||
bogens titel | Astronomisk navigation sfærisk geometri i anvendelse | ||
forlag | Matematiklærerforeningen | ||
årstal | 1998 | ||
manchet og citat |
Matematisk lærebog skrevet til gymnasiet (A-niveau), om hvordan sfærisk geometri kan anvendes til navigation. Bogen indeholder afsnit om de centrale metoder indenfor navigation, herunder stedbestemmelse ud fra to astronomiske observationer. Desuden er der sidst i bogen to afsnit om hhv. historien om længdegraden og dansk søfartshistorie. ”De sejlede efter solen og stjernerne”. En sådan, lidt eventyrladet sætning er vel mange bekendt. Helt tilbage til antikkens tid har man anvendt himlen som vejviser, om end kun til at bestemme sin kurs meget omtrentlig. Igennem de sidste århundreder har metoderne i takt med naturvidenskabens fremmarch gennemgået en udvikling til at blive en kvantitativ og meget præcis metode, byggende på sfærisk geometri.” Bogen vil kunne findes på de fleste skolebiblioteker eller fagdepoter. |
||
Kampen om længdegraden |
|||
forfatter | Sobel, Dava | ||
bogens titel | Longitude | ||
forlag | Fourth Estate Limited | ||
udgave | Illustreret udgave fra 1999 | ||
årstal | 1995 | ||
manchet |
I 1500-tallet var det kun breddegraden, man var i stand til at bestemme nøjagtigt, hvorimod længdegraden var et stort problem. At man ikke kunne bestemme længdegraden nøjagtigt, resulterede i skibsforlis, søfolk druknede og store værdier gik tabt. Længegradsproblemet var faktisk en af de største naturvidenskabelige udfordringer i et par hundrede år, indtil det blev løst af Harrisons ur. Bogen findes i en dansk udgave, men uden illustrationer. 5. januar 2007 bragte Weekendavisen en artikel: ”Klodens koordinater” om problemstillingen baseret på Sobels bog. Artiklen kan findes på Infomedia via skoda.emu.dk . |
||
Skørbug og søfolk |
|||
forfatter | Kirchheiner, Erik | ||
bogens titel | Sandheden om C-vitaminet - den mørkelagte sundhedsfaktor | ||
forlag | Sund & Rask | ||
udgave |
Netudgave: |
||
siden sidst besøgt | 27.august 2008. | ||
manchet |
Hvis man går nogle hundrede år tilbage i tiden, kendte ingen til vitaminer. Til gengæld kendte man op gennem hele historien til konsekvensen af svær C-vitaminmangel - nemlig den frygtede og dødelige skørbug. Sømandens værste fjende var i århundreder ikke altid havet - fjenden var ofte først og fremmest skørbugen. |
||
På opdagelse på bjerge, floder, havet og isen |
|||
forfatter | Overbye, Stine | ||
titel | Verdens erobring | ||
navn | Illustreret Videnskab | ||
årstal og nummer | 2006, nr. 16 Tillæg | ||
manchet | I et tillæg til tidsskriftet Illustreret Videnskab bringes en række korte artikler om store opdagelsesrejser, deres forudsætninger, planlægning, problemer og gennemførelse: bestigningen af Mount Everest, Nilens kilder, Nordvestpassagen og Sydpolen. |
||
Nilens kilder |
|||
forfatter | Moorehead, Alan | ||
titel | Den hvide Nil (eng. The White Nile) | ||
forlag | Spektrum | ||
navn og årgang | 1994 (eng. 1. udg. 1960) | ||
manchet | Bogen er en underholdende fortælling om nogle af de mange opdagelsesrejser i det 19. århundrede. Forfatteren har skrevet om andre opdagelsesrejser også, se www.bibliotek.dk. Ekspeditionerne i Afrika var en del af den europæiske kolonisering af kontinentet, men havde også videnskabeligt sigte af geografisk, økonomisk og kulturhistorisk art. Rapporter blev givet til The Royal Society i London, det engelske videnskabernes selskab. Udforskningen af Nilen havde som et af sine resultater konstruktionen af Suez-kanalen i 1867. Da den trykte presse i slutningen af århundredet begyndte at slå virkeligt igennem i Europa og USA, finansierede aviserne flere ekspeditioner og fik veldrejede journalistiske historier ud af det og masser af læsere. Disse avisberetninger er forløbere for de mange natur- og rejseprogrammer som i dag er populære i TV. |
||
Amerika får navn |
|||
forfatter | Lund, Allan A. | ||
artiklens titel | Amerikas Opdagelse | ||
avisens navn | Berlingske Tidende | ||
årstal, årgang | 12. oktober 2007 | ||
manchet |
Christoforo Colombo (Christopher Columbus) hyldes i dag som helten, der 1492 på sin første ekspedition over Atlanterhavet »opdagede« Den Ny Verden. Der skulle gå år, før det stod klart, at der var tale om en ukendt verdensdel, som senere blev opkaldt efter Amerigo Vespucci. Colombo troede til sin død, at han var nået til nogle øer ud for det sydlige Kina. Kan ses i Infomedia via skoda.emu.dk |
||
Kon-Tiki |
Kon-Tiki-museet i Oslo | ||
hjemmesidens navn og URL/adresse | http://www.kon-tiki.no/ | ||
udgiver/vært | Kon-tiki-museet i Oslo | ||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||
manchet |
Den norske zoolog og geograf Thor Heyerdahl (1914-2002) var en af nyere tids mest usædvanlige opdagelsesrejsende. I 1947 blev han berømt for sin Kon-Tiki-ekspedition. Den havde til formål at bevise hans teori om, at de indianske folk var rejst over Stillehavet på store flåder af balsatræ. Teknisk set blev ekspeditionen en succes, for det lykkedes for Heyerdahl og hans besætning at sejle flåden fra Peru til Marquesas øgruppen, men andre forskere blev ikke overbevist om teorien. |
||
Tilbage |