 |
 |
 |
 |
Ekspansion og imperialisme
|
Nationalisme og imperialisme |
forfatter |
|
Kaspersen, Lars Bo |
artiklens titel |
|
Det lange århundrede |
bogens navn |
|
Klassisk og moderne politisk teori |
forlag |
|
Hans Reitzel |
årstal |
|
2009 |
manchet |
|
I uddraget redegøres der for samspillet mellem det nationale og det internationale og betydningen af den nye teknologi for globaliseringen i perioden. Desuden præsenteres den tese ”at nye teknologier ikke i sig selv skaber dynamik og udvikling. Det sker kun i perioder, hvor der en åbenhed for at anvende optage og anvende teknologierne i den eksisterende sociale struktur.” |
læs uddrag af artiklen her |
|
Kaspersen.pdf
|
Storpolitik og racehygiejne |
forfatter |
|
Galton, Francis |
artiklens titel |
|
Lad kineserne få Afrika (1879) |
URL-adresse |
|
www.systime.dk |
sti til det dybe link |
|
http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/1-verden- 1914/engelsk-imperialisme/francis-galton-lad-kineserne- faa-afrika.html |
forlag |
|
Systime |
siden sidst besøgt |
|
14. august 2009 |
manchet |
|
Darwins fætter Francis Galton (1822-1911) etablerede i slutningen af 1800-tallet en ny videnskab, eugenik eller racehygiejne. Galton havde den opfattelse, at et menneskes biologiske arv og udrustning næsten alene afgør dette menneskes evner, karakter og udviklingsmuligheder. Eugenikken (på dansk arvehygiejne) blev hurtigt vidt udbredt. Gennemførelse af eugeniske forholdsregler, anvendelse af videnskabelige metoder på sociale problemer, blev et mål for "alle behjertede, oplyste og moderne indstillede mennesker". Udviklingen af institutioner og politisk virksomhed tog rigtig fart efter år 1900, også i Danmark. 5. juni 1879 offentliggjorde The Times dette indlæg af Francis Galton.
|
læs artiklen her |
Francis Galton: Lad kineserne få Afrika, 1879
Til redaktøren på The Times.
Mit forslag er, at vi gør til en del af vores nationale politik at opmuntre kineserne til at grundlægge kolonier et eller flere passende steder på den afrikanske østkyst. Det hviler på forestillingen om, at de kinesiske immigranter ikke alene ville fastholde deres tilstedeværelse, men at de ville mangfoldiggøre sig, og at deres efterkommere vil fortrænge den laverestående negerrace. Jeg vil forvente, at størstedelen af den afrikanske kyststrækning - nu sparsomt befolket af dovne, snakkesalige vildmænd, der lever under Zanzibars, eller Portugals, officielle herredømme - om nogle få år kan være beboet af flittige, ordenselskende kinesere. Disse vil enten leve som en delvist lydstat til Kina eller i fuldstændig frihed under egne love.
Vor tids holdning lægger afstand til opfattelsen af negeren som en yderst underlegen race, fordi der findes almindeligt kendte tilfælde af negere i besiddelse af høj intelligens og kultur. Nogle af disse har erhvervet sig store formuer inden for handel, og andre er blevet betydningsfulde mænd på andre områder. Men sandheden synes at være, at individer af den mentale kaliber, som jeg lige har beskrevet, er meget mere usædvanlige hos negeren end hos den angelsaksiske race. Gennemsnitsnegere behersker for lidt intellekt, selvstændighed og selvkontrol til, at de kan bære en respektabel civilisations byrde uden en stor grad af ekstern styring og bistand. Kineseren er af en anden type, udrustet med et usædvanligt anlæg for højere materiel civilisation. Alle de dårlige sider ved hans karakter, så som at han lyver og kryber, udspringer af en frygtsomhed, der skyldes hans kuende opdragelse. Og ingen behandling er bedre egnet til at afhjælpe dette onde end at flytte til en fri koloni. Hinduerne kan ikke opfylde de nødvendige betingelser nær så godt som kineserne, for de er dem underlegne i styrke, flid, sparsommelighed, forretningssans og produktivitet. Araberen kan ikke meget andet end at nære sig ved andres flid; han ødelægger snarere end skaber, og han er uproduktiv.
Verdenshistorien er spækket med beretninger om folkefordrivelser, hver gang forårsaget af mere værdige efterfølgere. Og menneskeheden vinder derved. Vi, briter, er ikke selv efterkommere af de oprindelige indbyggere i Storbritannien. Og vore kolonister invaderede også de egne, de nu bebor som deres retmæssige hjem. Men de lande, hvortil den angelsaksiske race kan overføres, er begrænsede til den tempererede klimazone. Troperne er ikke et sted, hvor vi kan tage varig bolig. Størstedelen af Afrika tilhører folkeslag, der er anderledes indrettet end os. På det kontinent, som på ethvert andet, fordriver folkeslag bestandigt hinanden. Se på dets historie, århundrede efter århundrede. Man bemærker, hvordan arabere, tuareger, fellatah, negere i utallige afskygninger, ... hæver sig op, vakler, frem og tilbage i kampen for overlevelse. Det er i denne frie konkurrence, at jeg gerne ser en ny deltager introduceret, kineserne. Det ville være en enorm gevinst, hvis de gennem avl kunne overgå og til sidst fordrive negerne lige så fuldstændigt, som disse fordrev de oprindelige folkeslag på de Vestindiske øer. Gevinstens størrelse kan til en vis grad anslås ved at forestille sig den omvendte situation - nemlig det tab, det ville være, hvis Kina skulle blive affolket og i stedet skulle bebos af negere.
|
Imperialisme og jernbaner |
forfatter |
|
Marx, Karl |
artiklens titel |
|
De fremtidige resultater af det britiske herredømme i Indien (1853) |
URL-adresse |
|
http://www.marxisme.dk |
sti til det dybe link |
|
http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1853/07/22-indien.asp |
siden sidst besøgt |
|
11. august 2009 |
manchet og citat |
|
I artiklen fra 1853 analyserer Karl Marx betydningen af bl.a. jernbaner og telegraf for det engelske overherredømme i Indien:
”Jeg ved, at det engelske industribourgeoisi agter at lyksaliggøre Indien med jernbaner for at kunne fremskaffe bomulden og de andre råstoffer, som dets fabrikker har brug for, med lavere omkostninger. Men hvis man først har indført maskiner i transportvæsenet i et land, der ejer jern og kul, så er man ikke i stand til at forhindre det i at fremstille dem selv. Man kan umuligt opretholde et jernbanenet i et land af så uhyre dimensioner uden samtidig at indføre alle de industrielle processer, der behøves for at tilfredsstille jernbanetrafikkens umiddelbare og løbende krav. Heraf følger med nødvendighed anvendelsen af maskiner i sådanne industrigrene, der ikke hænger umiddelbart sammen med jernbanen. Således vil jernbanesystemet i Indien faktisk blive forløberen for en moderne industri. ” (se også Karl Marx: Det kommunistiske Manifest (1848): http://www.revolution.dk)
|
Da verden kom på udstilling |
hjemmesidens navn |
|
The Great Exhibition at the Crystal Palace |
udgiver |
|
Victorian Station |
URL-adresse |
|
http://www.victorianstation.com/palace.html |
siden sidst besøgt |
|
2. august 2009 |
manchet |
|
The Great Exhibition of the Industry of All Nations er det officielle navn på verdens første verdensudstilling i London i 1851. Den blev arrangeret af verdens førende globale og industrielle stormagt, England, og lagde vægt på de naturvidenskabelige og teknologiske fremskridt, men rummede også udstillinger af kunst og kunsthåndværk og af folkeslag fra kolonierne. Udstillingsbygningen, Crystal Palace, var et teknisk gennembrud i jern og glas, og var i sig selv et vidnesbyrd om Englands teknologiske overmagt. – Hjemmesiden er en kort oversigt, men links til flere hjemmesider, også med litteraturlister, findes på http://expomuseum.com/1851, der rummer materiale om alle de følgende verdensudstillinger. Verdensudstillingen i London blev startskuddet til verdensudstillinger, der er fortsat lige siden og også er planlagt i de næste 10-20 år. Indtil 1914 fandt der 30 verdensudstillinger sted i Europa og USA og en enkelt i Australien (se http://expomuseum.com). Om Danmarks deltagelse, se Margit Mogensen: Eventyrets tid. Danmarks deltagelse i Verdensudstillingerne 1851-1900 (1993), Heri handler kapitel 3, side 31-41, om Danmark og udstillingen i 1851.
|
læs Margit Mogensens kapitel 3 |
|
Eventyrets tid.pdf
|
Charlotte Brontë på verdensudstilling |
forfatter |
|
Brontë, Charlotte |
bogens titel |
|
Clement Shorter: The Bronte’s Life and Letters (fra Øjenvidner til historien, John Carey, udg.) |
forlag eller udgivelsessted |
|
Haase & Søn |
årstal |
|
2005 |
sidetal |
|
s. 355 |
læs artiklen her |
|
Krystalpaladset: Den store udstilling, 1851
Af Charlotte Brontë
Sir Joseph Paxtons Krystalpalads rummede et udstillingsareal på over 75.000 kvadratmeter og over 12 km udstillingsmontrer.
I går besøgte jeg for anden gang Krystalpaladset. Vi blev der i tre timer, og jeg må sige, at jeg var mere slået af betagelse over det denne gang end ved mit første besøg. Det er et vidunderligt sted - umådeligt stort, nyt og umuligt at beskrive. Dets storslåethed ligger ikke i en enkelt ting, men i den enestående samling af alle ting. Hvad som helst, den menneskelige foretagsomhed har skabt, kan man finde her, lige fra store rum fyldt med dampmaskiner og kedler, arbejdende fabriksmaskiner, prægtige køretøjer af enhver art, seletøj i enhver prægtig udformning og til glasmontrer, på hvis bund guld- og sølvsmedes dyrebare kunstværker ligger omgivet af ægte diamanter og perler, der er hundrede tusinder af pund værd.
Man kan måske kalde det en basar eller et marked, men i så fald er det en bazar skabt af en østens ånd. Det synes, at kun magi kan have samlet hele denne overdådighed fra alle egne af jorden -
Som om en overnaturlige hænder kan have arrangeret den på denne måde. I et sådant flammehav af farver og mageløs virkning. Den menneskeskare, der flokkedes i de brede gange, syntes kuet af en usynlig påvirkning. Fra de tredive tusinde sjæle, der befolkede paladset den dag, hørte man ikke en eneste høj lyd, og så man ikke en eneste ukorrekt bevægelse. Det levende tidevand strømmede stilfærdigt af sted med den samme dybe brummmen, som når man hører havet i det fjerne.
|
Kan England bevare magten? |
forfatter |
|
Nielsen, K., Nielsen H, Jensen, H.S. |
bogens titel |
|
Skruen uden ende |
forlag |
|
Nyt Teknisk Forlag |
udgave |
|
3. udg. |
årstal |
|
2005 |
sidetal |
|
s. 172-173 |
manchet |
|
The Workshop of the World
Den første store verdensudstilling i London i 1851 viste, at England var verdens førende industrination, og at der var langt ned til konkurrenterne. England beholdt sin førerposition århundredet ud, men forspringet til USA og Tyskland svandt ind. Hvorfor kunne England ikke fastholde sit forspring? |
læs artiklen her |
|
Skruen_172-73.pdf
|
Verdensudstillingen i Philadelphia |
forfatter |
|
Goldschmidt, F. |
artiklens titel |
|
Om verdensudstillingen i Philadelphia (1876) |
bogens titel |
|
Skruen uden ende. Kildesamling |
årstal |
|
1990 |
sidetal |
|
s. 21-23 |
manchet |
|
Under verdensudstillingen i Philadelphia i 1876 gik det for første gang op for mange besøgende europæere, at USA på adskillige områder var ved at overhale Europa. Den tyske industrimand, F. Goldschmidt, sammenfattede sine indtryk i en rapport, hvori han fremhævede de vigtigste grunde til den amerikanske teknologis succes. Her følger et uddrag af denne rapport.
|
læs uddraget her |
Om verdensudstillingen i Philadelphia
Lad os nu vende os mod hjertet af udstillingen, maskinhallen, den kæmpestore bygning af glas og jern, hvor den uophørlige industrielle aktivitets pulsslag var mest følelig. Her fejrer nordamerikanernes målbevidsthed, energi og opfindsomhed sine triumfer over alt, hvad der er udrettet af andre nationer med hensyn til opfindelse og udvikling af maskiner. Her, blandt hundredtusinder af snurrende hjul og roterende akser, der alle overførte den bevægelse, de havde fået fra et gigantisk svinghjul (drevet af to kæmpestore dampmaskiner), kunne man se de hejsemaskiner, der transporterer malm op fra minegangene, pumper, alle slags motorer, værktøjer og værktøjsmaskiner, maskiner af enhver størrelse og form, maskiner som producerer de ting, der er nødvendige i vores daglige tilværelse; ja faktisk kunne man se disse ting blive produceret for øjnene afos. Det essentielle element i nordamerikanernes liv - MASKINEN - som har sat dem i stand til at afskaffe slidsomt håndarbejde, til at masseproducere alting, og til at blive enormt rige på så kort tid, præsenteres her på en næsten overvældende måde. Den uendelige maskinpark vidner om et ubegrænset herredømme over materien. Man får et klart billede af en vild jagt efter materiel gevinst, en jagt hvori al energi koncentreres. Men hvem kan benægte, at der heri er storhed og magt!
Uvilkårligt gribes man af ønsket om at få noget at vide om et folk, der har været i stand til at skabe noget så stort, og som har en handel og industri, som ikke besiddes af noget andet folk på Jorden. Lad os for et øjeblik se tilbage til perioden før Uafhængighedserklæringen, hvis hundredårsdag blev fejret med udstillingen li Philadelphia]. Vi ser en lille håndfuld kolonister, der med økse og ladt gevær baner sig vej gennem skoven. Inde i landet er de i krig mod indianerne, nordpå mod franskmændene og senere mod englænderne, sydpå mod spanierne. Men gennem disse kampe og utallige forhindringer styrkedes det mod og den stolen på sig selv, der blev den næste generations vigtigste arv. Også for de nye immigranter, som i hobetal strømmede til det land, som. gradvist afslørede flere og flere af sine rigdomme, blev striden mod de barske naturkræfter og den hårde eksistenskamp grundlaget for deres åndelige statur og udvikling. Byer voksede næsten op af jorden. Kanaler og jernbaner blev bygget, fabrikker blev grundlagt. Der var mangel på arbejdskraft, og arbejdskraften var dyr, og medmindre man ønskede at blive stående på halvvejen, eller forlade den kurs, man var slået ind på, blev det ubetinget nødvendigt a t erstatte arme af kød og blod med arme af jern og stål, som aldrig bliver trætte, og som på et øjeblik kan producere det, de andre kun kan producere langsomt og under stor møje.
Den typiske nordamerikanske måde at uddanne den unge, nemlig tidligt at forberede drengen på hans fremtidige hverv ved at koncentrere alle hans tanker omkring et mål (hvorfor man ikke bør blive forbavset over den amerikanske mangel på almen dannelse), har vist sig at være til stor fordel for opfindertalenter, og det samme er tilfældet med den kloge arbejdsdeling, der har været for. lidt agtet i den tyske industri. Dette skal ikke forstås derhen, at det drejer sig om at begrænse udfoldelsesmulighederne for fabrikanten eller for arbejderen. Intet er fjernere fra den amerikanske tankegang. Men når enten fabrikanten eller arbejderen overskrider grænserne for sin økonomiske formåen, sin mentale kapacitet eller sin tekniske kunnen, må han naturnødvendigt gå i stykker, og i stedet for at yde noget fuldkomment på et begrænset område vil han da kun skabe noget, der er middelmådigt. En patentlovgivning, ikke fuldstændig fejlfri, men alligevel sund og effektiv, beskytter opfinderen mod ulovlige efterligninger og tillader ham at nyde frugterne af sin målbevidste opfindervirksomhed. Disse fire faktorer: den størst mulige erstatning af mennesker med maskiner, målrettet praktisk uddannelse, arbejdsdeling og en sund patentlovgivning, har i kombination bragt maskiner frem til den grad af perfektion, vi nu ser foran os, og har stimuleret alle de store og små opfindelser, som hele tiden skaber nye virksomheder og produkter.
Maskinindustriens vigtigste gren er fremstillingen af dampmaskiner, dvs. af de primære kraftmaskiner eller motorer, som frem for alt er skabt til at levere drivkraft til andre maskiner. Der fandtes utallige eksemplarer af sådanne, af alle størrelser, former og til alle formål. Midt i hallen, stående på en platform, frembød to forbundne Corliss-dampmaskiner (opkaldt efter konstruktøren og opfinderen, en fabrikant fra Providence i Rhode Island) et imponerende syn. Denne tvillinge-gigant leverer 1500 hestekræfter ...
Ved siden af dampmaskinerne fandtes talrige andre primære kraftmaskiner, nemlig dem der drives af gas eller petroleum. Her må straks rapporteres den glædelige kendsgerning, at gasmotoren i den tyske udstillingssektion, fremstillet af et firma i Deutz nær Køln, af eksperter blev bedømt som værende den bedste i sin kategori og som den, der forbrugte mindst brændstof...
Hvor øjet end vendtes hen, var det åbenbart, at man stadigt anstrenger sig for at fjerne rent mekanisk arbejde fra menneskets hænder og for kun at anvende disse, hvor man ønsker kunstneriske figurer og former. Tænk på vore sømsmede! Hvor sjælsødelæggende og hvor anstrengende er ikke deres arbejde, og hvor lidt er det dog ikke (måske 100 søm om dagen), at en arbejder kan fremstille. I Amerika er der ingen sømsmede; der fremstilles sømmene på maskine. De amerikanske fabriksmaskiner og værktøjsmaskiner, som opfylder alle industriens behov ... er uforlignelige.
|
læs artiklen her |
|
Kildesamling_SUE.pdf
|
En tur til verdensudstilling i Paris 1867 |
forfatter |
|
Andersen, H. C. |
eventyrets titel |
|
Dryaden |
URL-adressen |
|
http://adl.dk > forfatter > Andersen, H.C. > titelliste > D > Dryaden |
årstal |
|
1868 |
siden sidst besøgt |
|
26. august 2009 |
manchet |
|
H.C. Andersen opfattede moderne teknologi som eventyr, der blev virkelighed – telegrafkabler, tog og dampskibe. Han fantaserede om flyvemaskiner. Hans besøg på verdensudstillingen i Paris i 1867 med menneskemylder, udstilling og byens moderne gasbelysning begejstrede ham i eventyret Dryaden.
|
Den globale dyrepark |
forfatter |
|
Zerlang, Martin |
artiklens titel |
|
Zoopolis |
tidsskriftets navn |
|
Passage |
årstal, nummer, sidetal |
|
1996, nr. 22, s. 115-140 |
manchet |
|
I de mange zoologiske haver gik videnskab og underholdning hånd i hånd. Biologien fik studieobjekter, og de besøgende fik gysende underholdning fra hele verden af farlige dyr. Københavns Zoo fra 1859 var også med. |
citat |
|
"Det mærkelige ved de første zoologiske haver var, at denne lyst til at se det, som blev fortrængt af det civiliserede og urbaniserede liv, blev tilfredsstillet i etablissementer, der selv var civiliserede idealbyer, zoopolis'er, hvor dyrene boede i huse og oven i købet havde navne – som aberne Ole og Master Link, den sidste opkaldt efter Darwins "missing link".” (s. 119) |
læs artiklen |
|
Zerlang zoopolis.pdf
|
Vilde mennesker og vilde dyr |
forfatter |
|
Zerlang, Martin |
artiklens titel |
|
Vildskab som morskab |
tidsskriftets navn |
|
Kultur og Klasse |
årstal, nummer, sidetal |
|
1987, nr. 56, s. 7-22 |
manchet |
|
Vilde dyr og vilde mennesker var stort set ét og samme for 1800-tallets mennesker, begge kom på udstilling i zoologiske haver eller andre udstillinger og blev studeret af videnskaberne. De blev en del af den organiserede underholdning i den vestlige verdens byer. De fortalte om eksotiske grænser i fjerne lande og kolonier og om 'det vilde vestens' farer og erobringer. |
citat |
|
"Den imperialistiske civilisation centraliserede magten og rigdommen, men legitimerede sig med sin oprindelse ude i periferien. Amerikanerne erstattede de mere statiske ord border med det dynamiske og kampprægede frontier. Civilisationen gjorde front mod vildnisset, pionerer byggede nationen op i et umiddelbart livtag med naturen, herunder naturfolkene. Og frontberetningerne kom ind til metropolerne i form af verdensudstillinger, folkeudstillinger, dyreparker, botaniske haver, museer." (s. 11) |
læs artiklen her |
|
Zerlang vildskab.pdf
|
Fra Polarhavet til New York |
forfatter |
|
Harper, Kenn |
bogens titel |
|
Giv mig min far. Beretningen om New York-eskimoen Minik |
forlag |
|
Holkenfeldt |
årstal |
|
2000 |
manchet |
|
Bogen fortæller om grønlænderdrengen Minik, der bringes til New York sammen med sin familie af polarforskeren Robert Peary. På New Yorks naturhistoriske museum studeres de af den nye antropologiske videnskab, og da Miniks far dør, udstilles hans skelet i en montre. På http://www.pbs.org/wgbh/amex/minik/ kan man læse teksten fra drama-dokumentar, Minik – the Lost Eskimo, udsendt af den amerikanske tv-station PBS i 2008. Grønlænderen Staffan Julén lavede en dokumentarudsendelsen, The Prize of the Pole, om Minik i 2006, omtalt af udlejeren her: http://www.haslund.org/index-site.php?siteid=118.
|
Danske kolonier på udstilling |
artiklens titel |
|
1905 Koloniudstilling |
URL-adresse |
|
http://www.emmagad.dk/udstillinger/koloniudstilling.html
|
udgiver |
|
Emmagad.dk |
siden sidst besøgt |
|
18. august 2009 |
manchet |
|
I 1905 organiserede Emma Gad, forfatter og en kendt skikkelse fra det bedre borgerskab, en udstilling om de danske kolonier, Koloniudstilling samt Udstilling om Færøerne og Island.
|
Verdenskrigen kommer |
forfatter |
|
Brandes, Georg |
artiklens titel |
|
Verdenskrigens Forudsætninger (1914) |
bogens navn |
|
Verdenskrigen |
forlag |
|
Gyldendal |
årstal og sidetal |
|
1916, s. 37-67 |
manchet |
|
Georg Brandes forberedte sig længe på, at første verdenskrig ville komme, og skrev en række artikler helt fra 1905 med analyser af politisk, økonomisk og teknologisk udvikling og af kulturelle forhold, baseret på hans omfattende internationale erfaringer og kontakter. Denne artikel er skrevet lige omkring krigens udbrud. Bogen udkom i 1916, blev hurtigt oversat til engelsk og kom i flere oplag verden over, udvidet med Brandes’ debatter med internationale politikere og kulturpersonligheder. Brandes så de globale konsekvenser af krigen, når den engang ville slutte. |
citat |
|
”Videnskaben og dens i deres Væsen velgørende Opdagelser, Tekniken og dens sindrigeste Opfindelser, al Menneskeaandens Genialitet som alle den praktiske Dygtigheds Vidundere af Præcision er tagne i Blodsudgydelsens og Mordbrandens Tjeneste. Endog det ny Aarhundredes Stolthed, Luftens begyndende Erobring, tjener udelukkende, hvad man i gamle Dage ville kalde Djævelen, anvendes til Spionering og Bombekastning. […] Vi vil komme til at opleve Rædsler og Omvæltninger uden Maal og Tal, som vil resultere i Europakortets Omfarvning og Verdenskortets Omkalfatring.” (s. 41 og 67) |
læs uddrag af artiklen her |
|
Brandes verdenskrig.pdf
|
Litteraturen globaliseres |
forfatter |
|
Brandes, Georg |
artiklens titel |
|
Verdenslitteratur (1899) |
bogens navn |
|
Verdenslitterær kritik og teori |
forlag |
|
Aarhus Universitetsforlag |
årstal og sidetal |
|
2008, s. 31-36 |
manchet |
|
Under indtryk af moderne transport- og kommunikationsmidler, øget international rejseaktivitet diskuterer Georg Brandes litteraturens rolle i den verden, der er ved at blive globaliseret. Begrebet verdenslitteratur bruger den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe i 1827. Selv var Brandes vidt berejst, boede mange år i udlandet og er siden forblevet et litterært verdensnavn. Med Hovedstrømninger (1872) åbnede han dansk litteratur og kultur mod den internationale verden. |
citat |
|
”Naar jeg nu uden Hensyn til [Johann Wolfgang von Goethe] spørger mig selv: Hvad er Verdenslitteratur? – saa forekommer det mig, at man i første linje maa tænke paa de naturvidenskabelige Opdageres og Opfinderes Værker. Hvad Pasteur, Darwin, Bunsen eller Helmholtz har skrevet, det er ubetinget Verdenslitteratur, henvender sig ligefrem til Menneskeheden og beriger hele Menneskeheden. Visse Rejsebeskrivelser som Stanley’s eller Nansen’s tilhører den ligeledes utvivlsomt. […] Jeg mener imidlertid ingenlunde, at Nationalitets- og Verdensborgeraand udelukker hinanden. Fremtidens Verdenslitteratur vil blive des mere fængslende, jo stærkere det nationale Præg fremtræder i den, og jo mere uensartet den er, naar den blot som Kunst og Videnskab tillige har en almenmenneskelig Side. Hvad ligefrem er skrevet for Verden, det vil som Kunstværk næppe du.” (s. 31 og 36) |
læs artiklen her |
|
Brandes verdenslitteratur.pdf |
Tilbage
|
|