Natur og erkendelse Lys over landet forfatter    Kjærgaard, Peter C., udg. bogens titel   Dansk naturvidenskabs historie, bind 3 ”Lys over landet 1850 - 1920 forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2006 manchet og citat   ” Både videnskaben og verden voksede fra 1850 til 1920. Man udforskede naturen fra dens mindste byggesten til de fjerneste stjernetåger og afdækkede de hvide pletter på landkortet fra Afrikas varme mørke til Arktis’ isnende kulde. Man spændte fra livets og klodens begyndelse for hundrede af millioner år siden til solsystemets uundgåelige endeligt, og man nød de moderne bekvemmeligheder med tog og telegrafer, toiletter og elektrisk lys.” I dette bind fortælles historien om, hvad det betød for Danmark. Naturvidenskab og humaniora forfatter   Kjørup, Søren bogens titel   Menneskevidenskaberne forlag   Roskilde Universitetsforlag årstal   1996 manchet   Bogen er en klar og tilgængelig gennemgang af humanioras metodiske og teoretiske særpræg. Den skelnen mellem metoder og teorier i naturvidenskab og humaniora, som vi fortsat forholder os til, er skabt i slutningen af det 19. århundrede. Bogen præsenterer dette problemfelt på side 85-96. læs uddrag af bogen   Kjorup_videnskaber.pdf Nye videnskabers ideer og metoder forfatter   Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen og Frederik Stjernfelt, udg. bogens titel   Tankens Magt bind 2, s. 1441-1686 forlag   Lindhardt & Ringhof årstal   2007 manchet   Kapitlet ”Industrialisme og imperialisme 1857-1914” består af en række underafsnit, der kan læses uafhængigt af hinanden, alt efter hvilket emne man interesserer sig for. Introduktionen er aftrykt nedenfor.1. Introduktion (side 1443-1448)2. Teknologi – Den anden industrielle revolution (side 1449-1479)3. Naturvidenskab – Det mekanistiske verdensbillede (side 1480-1521)4. Politik og ret – De moderne politiske ideologier grundlægges (side 1522-1547)5. Æstetik og kunst – Fra materialisme til immaterialisme (side 1548-1583)6. Menneske, sprog og samfund – Historie og psyke (side 1584-1645)7. Filosofi – Genealogi og gyldighed (side 1646-1685)8. Religion og teologi – Sekularisering og liberalteologi (side 1686-1699)  læs introduktionen   Tankens Magt intro.pdf Einstein og universet artiklens titel   The Elegant Universe URL-adresse   http://www.pbs.org/wgbh/nova/elegant/ sti til det dybe link   http://www.pbs.org/wgbh/nova/elegant/program.html udgiver   NOVA siden sidst besøgt   26. maj 2009 manchet og citat   Indeholder en række længere filmklip om universet baseret på Brian Green: The Fabric of the Cosmos og The Elegant Universe. I filmen A New Picture of Gravity gennemgås centrale teser i Einsteins relativitetsteori. “Einstein's success in explaining gravity as warps and curves in the fabric of space and time set him on a quest to unify gravity with electricity and magnetism.” Bohr , Einstein og Picasso artiklens titel   Bohr, Einstein og Picasso URL-adresse   www.elmuseet.dk  sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fpdf_vidensdel%2fbohr_einstein_picasso.pps udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 manchet og citat   ” Bohr, Einstein og Picasso rager op som nogle af det 20. århundredes intellektuelle og skabende giganter inden for hver deres felt. Deres forklaringer og beskrivelser adskilte sig fra det, der havde præget positivisternes og naturalisternes verdensbillede. Verden kunne ikke kun beskrives med Newtons love. Forklaringerne krævede, at man kunne se ind under den skinbarlige overflade. Albert Einstein ændrede i 1905 vores opfattelse af verden, da han fremsatte sine teorier om lys, tid og rum. Bohrs atommodel fra 1913 forklarede lyset og viste, at vi mennesker kunne pille ved de byggesten, som alt var bygget op af. Picasso færdedes i intellektuelle kredse, hvor han fik en klar fornemmelse af, at verden efter Einstein skulle formidles ganske anderledes.” I præsentationen formidles, hvorledes den moderne kunst – her Picasso – påvirkes af det ændrede verdensbillede, som kommer med Bohrs og Einstein teorier.  Einstein forfatter   Nørretranders, Tor bogens titel   Einstein, Einstein forlag   Politikens forlag årstal   2005 manchet   Hvem var Albert Einstein?En af verdenshistoriens helt store personligheder er emnet for denne biografi, som fortæller om Einstein som videnskabsmand, men også om hans indsats for en bedre verden. Bogen er forholdsvis letlæst og kan uden videre læses af elever med fysik på C-niveau.  Det ekspanderende univers forfatter   Pedersen, O. og Kragh, H. bogens titel   Fra kaos til kosmos. Verdensbilledets historie gennem 300 år. forlag   Gyldendal årstal   2000 sidetal   s. 249-253 manchet   Det ekspanderende univers.To af fysikkens vigtigste love blev formuleret i midten af 1800-tallet. Den ene er loven om ”energiens konstans”, den anden er termodynamikkens 2. hovedsætning, der udtrykker at et fysisk system, der overlades til sig selv, vil udvikle sig mod stadig større uorden. På baggrund af disse to love diskuterede en række fysikere i århundredets anden halvdel, om universitet går en langsom ”varmedød” i møde. læs uddraget her Ekspanderende.pdf Menneskeåndens sejre forfatter   la Cour, Poul og Helge Holst bogens titel   Menneskeaandens Sejre forlag   Frem årstal   1904 sidetal   s. 3-4 manchet   Ved overgangen til det 20. århundrede rådede der en optimistisk fremskridtstro i toneangivende kredse i den industrialiserede verden, en tro der var næret af beundring for de mange tekniske fremskridt, man havde været vidne til i løbet af de foregående hundrede år. Denne optimisme kommer klart frem i danskerne Poul la Cour og Helge Holsts bog ”Menneskeaandens Sejre”, der udkom i 1904. Her citeres det meste af indledningen til bogen.  læs uddraget her   ”I løbet af de sidste halvandet hundrede Aar er vort Herredømme over Naturens Kræfter øget mere end tidligere i Aartusinder. Vi har lært paa trods af Tyngdekraften at hæve os op i Luften højt over Bjærgenes Toppe. Vi har tæmmet Lynstrålen og foreskrevet den dens Bane. Det sorte Kul, som gemmes i Jordens Indre, har vi tvunget til at arbejde og lyse for os. Skibene driver vi med uimodstaaelig Kraft stik mod Vind og Strøm. Tværs igennem Lande og Verdensdele, over Floder og gennem Bjærge har vi banet Vej for Damphesten, der nu i et par uger kan føre os fra den Gamle Verdens yderste Vesten til det yderste østen. Vore Maskiner udfører i Minutter Arbejder, som tidligere krævede Timer eller Dage. Vi har tvunget Solstraalerne til at tegne Billeder for os. Og alt dette er nærved at overstraales af den Række Vidundere, Elektriciteten har gjort til Virkelighed.Alligevel kan vi ikke standse og slaa os til Ro med det, vi allerede har naaet. De nyere Tiders stærke Udvikling af Industri, Landbrug, Lægekunst, Samfærdsels- og Samkvemsmidlerne har udryddet megen Trældom og meget Barbari, mindsket de groveste Former for menneskelig Nød og Lidelse og gjort det muligt for langt flere Mennesker at finde Livsopholdet. Men den har tillige grebet dybt ændrende ind i det offentlige og private Liv og derved skabt nye og vanskelige Opgaver for Samfundet og den Enkelte. Opgaver, hvis Løsning- stadig kræver nye Fremskridt. Det ligger desuden i Menneskets Natur, at Arbejde og Stræben mod nye Maal med de smaa og store Sejre, der vindes under Arbejdet, giver mere virkelig Tilfredsstillelse end den blotte Nyden af det, der en Gang er vundet.Vi kan imidlertid allesammen til en vis Grad blive delagtige i Glæden ved tidligere Slægters Arbejde, idet vi ikke nøjes med at drage Nytte af de færdige Resultater, men tillige ser tilbage og fæster Blikket på de Vanskeligheder og Hindringer, der har været at overvinde, og paa de Opfindelser, gennem hvilke Sejren er vundet. Vi vil derigennem tillige faa klarere øje for, hvilke Vanskeligheder der endnu staar tilbage, og hvilke Fremskridt der kan haabes og ventes af Fremtiden.Denne Bog skulle give et lille Bidrag i denne Retning ved at fremdrage nogle af de vigtigste Opfindelser, som har forøget vor Evne til at udnytte de Kræfter og Stoffer, Naturen stiller til vor Raadighed.” Danmarks verdensberømte Julius Petersen forfatter   Toft, Bjarne artiklens titel   Danmarks verdensberømte Julius Petersen (1839-1910) tidsskriftets navn   Soranerbladet årstal, årgang, nummer, sidetal   årg. 75, maj 1990, nr. 5, s. 62-68 manchet   Julius Petersen er en af de få verdensberømte danske matematikere. Han var meget original, ville ikke læse andres resultater, men finde ud af alt selv og han lagde i 1890 grundlaget for en helt ny disciplin i matematik, grafteori, der i vor tid har fået vid udbredelse og anvendelse. Samtidig var han meget engageret i tidens spørgsmål og indgik bl.a. i kredsen omkring Georg Brandes. læs artiklen her   Julius.pdf Danmarks matematik 1850-1920 forfatter   Sørensen, Henrik Kragh bogens titel   Dansk Naturvidenskabs Historie, bind 3 forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2003 sidetal   s. 204-211 manchet   Dansk matematik – international eller isoleret. Oversigt over dansk matematiks udvikling i perioden med omtale af Julius Petersen originale matematik, Thyra Eibe og oversættelsen af Euklid, Zeuthen og Heibergs opdagelse af Archimedes Metoden, Weierstrass revolutionerende indflydelse også på undervisningen i Danmark, samt den særlige udvikling inden for statistik og forsikringsvidenskab med Erlang og Thiele. læs uddraget her   Dansk_mat.pdf Marie Curie hjemmesidens titel   Marie Curie – i triumf, sorg og skandale sti til det dybe link   http://www.rostra.dk/louis/andreart/MarieCurie.html vært   Louis Nielsen siden sidst besøgt   27. august 2009 manchet   Marie Curie opnåede at modtage Nobelprisen i både kemi og fysik, og hun opdagede to radioaktive grundstoffer Polonium og Radium. Dette website giver et historisk portræt af hendes videnskabelige og personlige liv Grundstoffernes periodesystem forfatter    Hartmann-Petersen, Preben bogens titel   Mendelejev og det periodiske system forlag   Nyt Teknisk Forlag manchet   I 1869 fremsatte den russiske kemiker D. Mendelejev et periodiske system for grundstofferne. Siden har grundstoffernes periodesystem var central i den kemiske videnskab og i kemiundervisningen. Nutidens periodesystem bygger på forståelsen af atomets opbygning, som voksende frem af Niels Bohrs såkaldte ”skalmodel”, der viser stor overensstemmelse med D. Mendelejevs systematik. pH – en dansk opfindelse forfatter   H. Kragh. H. og H. J. S. Pedersen bogens titel   En nyttig videnskab – Episoder fra den tekniske kemis historie i Danmark forlag   Gyldendal manchet   Alle gymnasieelever, som har kemi, er stødt på pH-begrebet. I 1909 blev begrebet introduceret af den danske kemiker S. P. L. Sørensen i perioden, hvor han var ansat på det danske Carlsberg Laboratorium. Kontinenterne bevæger sig artiklens titel   Alfred Wegener URL/adresse   www.denstoredanske.dk sti til det dybe link   Se her udgiver   Den store danske Encyklopædi siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   Alfred Wegener, 1880-1930, er en tysk meteorolog og geofysiker, der fremsatte teorien om kontinentaldriften, først i De drivende kontinenter (1912).  Anerkendelsen af hans tværfagligt begrundede teori om kontinentaldrift kom i 1960'erne gennem den geologisk-geofysiske teori om pladetektonik. Beskrivelse af en kaotisk verden artiklens titel   Kaos URL-adresse   http://www.denstoredanske.dk sti til det dybe link   http://www.denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/ Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/kaos udgiver   Den store danske Encyklopædi siden sidst besøgt   18. august 2009 manchet og citat   ”Man går ofte ud fra, at problemer, som let kan formuleres, også har en enkel løsning. Det gælder ikke for kaotiske systemer. Lader man fx to penduler trække i hinanden, mens de svinger, eller tre planeter bevæge sig i hinandens tyngdefelt, kan den resulterende bevægelse blive uregelmæssig, kaotisk, og virke næsten tilfældig, på trods af at ingen tilfældigheder spiller ind.” Newton og Kepler havde i 1600-tallet givet en præcis beskrivelse af en planets bevægelse om solen. I 1890 viste Henri Poincaré, at blot der var tre legemer, var det ikke muligt at give en tilsvarende præcis beskrivelse. I artiklen trækkes perspektivet frem til de moderne kaosteorier. Kvanteteorien forfatter   Thomsen, Poul V. bogens titel   Den moderne fysiks gennembrud: kvanteteorien forlag   Forlaget HOW årstal   1987 manchet   Bogen handler om kvanteteoriens gennembrud og de konsekvenser, det har haft for vores syn på verden. citat   ”Det stod efterhånden klart, at den klassiske fysik ikke slog til ved beskrivelsen af atomare fænomener, men at der måtte noget nyt til. Det var derimod overhovedet ikke klart, hvad dette nye skulle være.Omkring det tidspunkt, hvor Rutherford opdagende eksistensen af atomkerner, var den unge danske fysiker Niels Bohr på studieophold ved Rutherfords laboratorium i Manchester. Bohr interesserede sig levende for problemer omkring atomets opbygning og erkendte mere end nogen anden, at mekanik og elektrodynamik ikke kunne klare problemerne. Han kombinerede i stedet Rutherfords kerneatom med Plancks næppe nok accepterede ide om kvantisering, og resultatet blev en besynderlig blanding af accepteret, klassisk fysik og kvantiseringsantagelser.” (s. 31) Paradokser forfatter   Nørretranders, Tor bogens titel   Det udelelige forlag eller udgivelsessted    Gyldendal årstal   1985 sidetal   s. 207-221     Kapitel 14. ParadokserEn fremstilling af den græske filosof Zenons paradokser om tid og bevægelse. Desuden en diskussion af, om Georg Cantors teori om uendelighed og om mængdelære (1873-1890) og om Bertrand Russels arbejde på at skabe et sammenhængende og logisk uangribeligt fundament under matematikken (1902-13) løser de gamle paradokser eller selv skaber nye. Antik atomlære forfatter   Titus Lucretius Caro (Lukrets) titel   De rerum natura (Om verdens natur) forlag   DET lille FORLAG årstal   1. årh. f. Kr. (da. overs. Ellen A. og Erik H. Madsen) 1998 manchet   I sit videnskabelige epos fremlægger Lukrets bl.a. en atomlære (1. og 2. bog), og han argumenterer bl.a. for, at også menneskets sjæl er lavet af atomer og derfor forgængelig ligesom kroppen (3. bog). Fladlændere og krumme rum forfatter   Abbott, Edwin Abbott bogens titel   Flatland (1884) URL-adresse   http://www.gutenberg.org/etext/97 manchet   Flatland fra 1884 er på én gang en roman om Victoriatidens England og om vores evne til at forestille os verdener større, end den vi umiddelbart oplever. Det er svært at forestille sig flere dimensioner end vores kendte 3, ligesom det var svært for de fladlænderne hos Abbott Abbott at forestille sig verden som 3-dimensional og acceptere at deres verden var en krum kugleoverflade. Men for moderne fysikere er tanken om højere dimensioner ikke så fremmed. Og med moderne matematik kan man svare på spørgsmål om vi lever i et krumt rum. Den er filmatiseret og indgår i mange bearbejdninger og i matematiske sammenhænge (se http://en.wikipedia.org/wiki/Flatland) Grundlaget for moderne styresystemer forfatter   Ebert, Jørgen artiklens titel   Boolesk algebra - Digitalalgebra og talsystemer URL-adresse   http://www.ugle.dk sti til det dybe link   http://www.ugle.dk/boole.html udgiver   Jørgen Ebert siden sidst besøgt   18. august 2009 manchet   En online-matematikbog om Boolesk algebra, som er specielt velegnet for de gymnasiale uddannelser. Booles generelle teori fra 1854 er grundlag for bl.a. digitalalgebra, hvor man opererer med kun to objekter, 0 og 1, som kombineres med operatorerne or, and, not. Digitalalgebraen har fået enorm betydning for udviklingen af digitale elektroniske styresystemer. Hvad er irrationale tal? forfatter   Lützen, Jesper bogens titel   Kilder til matematikkens historie udgivelsessted   Matematisk Afdeling, Københavns Universitet udgave   2. udgave årstal   1999 sidetal   s. 140-145 manchet   Tekst 36: Dedekind om irrationale tal, Den første grundlagskrise i matematikkens historie knyttes til grækernes opdagelse af, at der ikke findes noget tal, de kendte, der opløftet i anden giver 2. De manglede således tal, og gik over til geometri som grundlag for matematik. Først i 1870’erne lykkes det Dedekind at konstruere de manglende irrationale tal. læs uddraget her   Dedekind.pdf Nye og helt anderledes geometrier forfatter   Knudsen, Ole bogens titel   Tankens Magt forlag   Lindhardt&Ringhof årstal   2008 manchet   En matematisk revolution – den ikke-euklidiske geometri.Gennem 1800-tallet lykkedes det at udvikle andre geometrier med andre regler for parallelitet end den, man kendte fra Euklids geometri. Euklids geometri var således ikke den eneste mulige. Dette fik store erkendelsesmæssige konsekvenser og blev det matematiske grundlag for relativitetsteorien. læs uddraget her   Noneuklid.pdf Køteori artiklens titel   Køteori (Queueing theory) URL-adresse   http://en.wikipedia.org sti til det dybe link   http://en.wikipedia.org/wiki/Queueing_theory siden sidst besøgt   18.august 2009 manchet   Den danske matematiker og statistiker Agner Erlang publicerede i 1909 den første artikel om køteori. Han var ansat i Københavns Telefonselskab, hvor han søgte at løse problemer vedrørende køproblemer, når der var mange opkald. Køteori er siden blevet anvendt i utallige sammenhænge. Artiklen giver et overblik over køteorien. Kan vi tro på statistik? forfatter   Sørensen, Michael bogens titel   En introduktion til sandsynlighedsregning udgivelsessted   Afdeling for teoretisk statistik, Københavns Universitet udgave   3. udgave årstal   2002 manchet   I 1867 viste den russiske matematiker Chebychev en matematisk sætning: Chebychevs ulighed. Sætningen er central i sandsynlighedsregning og statistik, da den giver grundlag for de store tals lov, der udtaler sig kvantitativt om forholdet mellem virkelighed og statistisk model.Problemet er behandlet i en del gymnasiematematikbøger, fxAndersen og Andersen, Matematisk statistik i grundtræk, Gyldendal 1973, s. 61-63.Andersen, Bülow og Helms, Sandsynlighedsregning med statistik, Gyldendal 1973, s. 71-73Kristensen og Rindung, Matematik 3, Kombinatorik og sandsynlighedsregning, Gad 1972, s. 64-67 læs uddraget her   Store_tal.pdf Uendelighed forfatter   Hansen, Vagn Lundsgaard bogens titel   Matematikkens uendelige univers forlag, udgivelsessted   Scantryk A/S, Albertslund årstal   2002 manchet   Bogen handler om mange aspekter af begrebet uendelighed. I kapitel 8 ”Tal på uendeligheden” beskrives det, hvordan man i slutningen af 1800-tallet endelig fik hold på det matematiske uendelighedsbegreb. I kølvandet fulgte en analyse af selve grundlaget for matematikken – en analyse, der førte til erkendelsen af, at matematikken i sin helhed ikke kan beskrives som et entydigt konsistent og lukket aksiomatisk system. Den erkendelse rystede hele den matematiske videnskab. Større end uendeligt stort forfatter   Mejlbo, Lars bogens titel   Om det uendelige forlag eller udgivelsessted    Matematiklærerforeningen årstal   1991     Siden oldtiden har filosoffer, teologer og matematikere diskuteret begrebet uendelighed. Skal det forstås som en proces eller som noget vi kan overskue i et greb. Og er der forskellige slags uendeligheder? ”Det var Georg Cantors opdagelse i 1873 af, at der er flere reelle tal (dvs. alle hele, rationale og irrationale tal), end der er naturlige tal, der satte gang i mængdelæren. Der er således flere slags uendelig” (s. 12). læs artikel her   Uendelig.pdf Eiffeltårnets matematiske gåde forfatter   Weidmann, Patrick og Iosef Pinelis artiklens titel   Model Equation for the Eiffel Tower Profile tidsskriftets navn   Comptes Rendus Mécanique årstal, nummer, sidetal   2004, nr. 332, side 571-584 manchet   Den matematiske beregning af Eiffeltårnets elegante kurver har været en gåde i årevis. Eiffel selv tilpassede tårnets form til de udfordringer, som vindstyrken stillede i forhold til en bygningshøjde og en jernkonstruktion, som ingen tidligere havde prøvet. To amerikanske matematikere har studeret forskellige forslag og Eiffels egne ideer og har fundet en løsning i 2004. læs artiklen   eiffel_mat.pdf Udviklingslære hjemmesidens titel   Darwinarkivet URL-adresse   www.evolution.dk sti til det dybe link   http://evolution.dk/dk/darwinarkivet.html udgiver   Københavns Universitet og Aarhus Universitet siden sidst besøgt   27. maj 2009 manchet   På dette website er der en gennemgang af Charles Darwins bidrag til udviklingslæren og en lang række materialer til belysning af, hvordan hans teori og analyser blev modtaget i samtiden. Evolutionstanker i antikken forfatter   Publius Ovidius Naso (Ovid) titel   Metamorphoses (Forvandlinger) forlag   Centrum årstal   8 e. Kr. (da. overs. Otto Steen Due) 1989 manchet   I sit store mytologiske epos om verdens forandringer indleder Ovid med en lang passage om jordens skabelse. Tankegangen er her flere steder formuleret som en udviklingstanke, ikke ulig Darwins teorier om evolution.Teksten ligger både på dansk og latin. læs uddrag her   Ovid.pdf Adam eller aben forfatter   Thorsen, Niels artiklens titel   Adam eller aben avisens navn   Politiken dato og årstal   23. november 2002 manchet   Artiklen debatterer forholdet mellem Darwins evolutionsteori og den kristne skabelsesberetning læs artiklen her   Adam_abe.pdf Darwins opdagelser og den danske folkekirke forfatter   Vincents, Claus artiklens titel   Darwin dræbte den gamle mand med det hvide skæg avisens navn   Kristeligt Dagblad dato og årstal   5. februar 2009 læs artiklen her   Charles Darwin har ikke blot skabt grundlaget for den moderne videnskabs syn på livets udvikling. Med sin epokegørende udviklingslære, som fejres over hele verden i år, har han også medvirket kraftigt til at gøre den danske folkekirke voksen og moderne.En stribe toneangivende danske teologer glæder sig i dag ligefrem over den positive udvikling i kirken, som Darwins opdagelser har ført med sig. Troende på egne ben Væk er naive og forenklede gudsopfattelser. Borte er bogstavelige og fundamentalistiske læsninger af Bibelen. Og ind er til gengæld kommet tankens magt og troende mennesker, der står mere og mere på egne ben. – Udviklingslæren har ændret synet på Gud som skaber. Han frembringer ikke det hele på én gang "i begyndelsen", men i en stadig proces, siger teologiprofessor Svend Andersen fra Aarhus Universitet, som mener, at folke-kirke og folke-oplysning hører tæt sammen i Danmark. – Og et oplyst menneske kan dårligt komme uden om evolutionsteorien i en eller anden udgave, siger han. Tvunget til nytænkning Ifølge generalsekretær i Bibelselskabet, cand.theol. Tine Lindhardt, har Darwins udviklingslære tvunget teologerne til at tænke nyt og læse Bibelen på mere avancerede måder. – Med Darwin er skabelsesberetningerne naturvidenskabeligt forældede, men alligevel helt nutidige i deres beskrivelse af, hvor glad Gud er for sin verden og dens mennesker, vurderer Tine Lindhardt. Væk med primitive opfattelser Idéhistoriker, teolog og biskop Kjeld Holm, Århus, glæder sig over, at Darwins udviklingslære og andre af videnskabens landvindinger har været med til at fjerne stereotype billeder i kristendommen, for eksempel fremstillingen af Gud som en gammel mand. – Det er da en kæmpe fordel. Det gudssyn var jo samtidig udtryk for en primitiv opfattelse, som i virkeligheden var mere ødelæggende for kristendommen end så meget andet. Frem for fundamentalistiske opfattelser har videnskaben været med til at frisætte mennesket, mener Kjeld Holm. 'Kristen darwinist' På Københavns Universitet kalder professor i samtidsteologi Niels Henrik Gregersen sig selv for en "kristen darwinist", og han ser Darwins arbejde som skelsættende for den moderne teologi. – Darwinismen har medvirket til den opfattelse, som i dag deles af næsten alle, nemlig at Bibelen ikke kan anvendes som en grundbog i fysik, geologi og historie. Bibelen er i stedet en poesi om tilværelsens grundvilkår, en refleksion over Guds og menneskers forhold til hinanden og en forkyndelse af, at Gud holder fast i mennesket, selvom mennesket ikke holder fast i Gud, siger Niels Henrik Gregersen. Han tilføjer, at mange af hans kolleger "først nu er ved at vågne op til Darwin". Uenig Men den påstand vil teolog og ph.d.-studerende Lars Sandbeck ikke have siddende på sig. – Jeg mener ikke, Darwin har haft nogen særlig indflydelse på udviklingen af moderne teologi. Evolutionslæren har dog været med til at understrege, at Bibelens skabelsesberetning er absurd, hvis den læses bogstaveligt – hvad begavede teologer jo altid har vidst, siger Lars Sandbeck.   Teologien efter Darwin forfatter   Niels Henrik Gregersen artiklens titel   Teologien efter Darwin avisens navn   Kristeligt Dagblad dato og årstal   14. februar 2009 læs artiklen her   Adspurgt har jeg nogle gange betegnet mig selv som en darwinistisk kristen. "Kristen først, darwinist så." Men hvis vi vil forstå kristendommen i dens biologiske format, gælder det også den anden vej rundt: "Først biologi, så teologi."Sært er det, at både religiøse og ateistiske fundamentalister er blevet enige om at opfatte Darwin som troens fjende. For siden andenudgaven af "On the Origin of Species" formulerede Darwin sig stedse mere teologisk. "Jeg ser ikke nogen gyldig Grund til, at de Anskuelser, der er fremsatte i dette Bind, skulde støde nogens religiøse Følelser," skrev han. For det er en lige så storslået tanke, at Gud har skabt verden til selvudvikling, som at tro, at Gud skulle have skabt verden i fiks og færdig form, hvorefter Gud valgte at tilføje snart den ene, snart den anden art. Darwin henviste her til en af samtidens kendte forfattere, præstevennen Charles Kingsley. I bogens sidste sætning finder vi Darwins egen skabelsesteologiske tydning: "Der er Storhed i det Syn paa Livet, at det, med dets forskjellige Kræfter, af Skaberen oprindelig er bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst, og at, medens denne vor Klode har rullet rundt efter Tyngdens bestemte Lov, have utallige Former, højst skjønne og højst vidunderlige, fra en simpel Begyndelse udviklet sig og udvikles endnu." (J.P. Jacobsens oversættelse). Nok er vejen for livets udvikling prosaisk og hård, men resultatet er poetisk! Når det alligevel er forståeligt, at Darwins evolutionslære har vakt anstød, skyldes det særlige historiske omstændigheder. Hovedværket ramlede midt ind i en victoriansk tid. Mennesket blev her set som civilisationens krone. "Ro, renlighed og regelmæssighed" var tidens løsen. Men Darwin viste, at mennesker har rovdyrklør lige neden under kulturens neglelak. Tilmed udkom Darwins værk midt under vækkelserne. Den historiske bibelkritik havde allerede sat spørgsmålstegn ved Bibelens historiske troværdighed. Darwin videreførte dette kritiske arbejde på geologiens og biologiens område. Hvordan stiller sagen sig så i dag? På hvilke punkter har Darwin forandret betingelserne for teologien? Jeg har valgt 10 hovedpunkter og samtidig tilføjet teologiske synspunkter, der rækker ud over det rent videnskabelige perspektiv: 1) Efter Darwin kan Bibelen ikke længere benyttes som en håndbog i naturhistorie, geologi og biologi. Adam og Eva har aldrig eksisteret som historiske personer, men historien handler om menneskets grundvilkår til enhver tid: Drømmende lever vi som børn i Edens Have, vågne og voksne lever vi på den hårde mark uden for Paradisets porte. Her hersker det hårde slid med arbejde og børnefødsler! 2) Efter Darwin ved vi, at død og smerte fandtes lang tid før homo sapiens. Derfor kan sygdom, ulykker og naturkatastrofer ikke længere forklares som et resultat af et fortidigt syndefald. Døden, smerten og usikkerheden hører med til skabelsens pakkeløsning. På denne jord kan vi ikke leve som højt komplicerede væsner, uden at vi skal desintegrere og dø. Ja, døden er nødvendig for at give plads til efterkommerne. Ligeledes hører smerten med til føleevnen, for man kan ikke føle glæde uden også at kunne føle smerte (tænk på kærestesorg). Også angst og depression hænger sammen med vores særlige evne til at leve i mulighedernes verden. Vi kan ikke få det ene uden det andet. 3) Efter Darwin ved vi, at vi hører hjemme i skabelsens store væv af liv og død. Vi er ikke den eneste art, der har følelser. Og jo mere vore medskabninger kan føle og mærke, des større ansvar har vi for dem, etisk set. Det er en illusion, at kun vi mennesker har betydning i verden. Andre arter kan noget, som vi ikke kan, som når delfiner anvender ekkoloddet til deres legende koordinerede bevægelser i vandet. Man kommer til at tænke på Guds stemme til Job inde fra hvirvelvinden: "Se dog vanduhyret, kraften i dens lænder, min ypperligste skabning." Mennesket bliver ikke ydmyget af at blive ydmyg. Tværtimod bliver vi større ved at få sans for, at livet drejer sig om andet og mere end om os selv. 4) Efter Darwin og Freud ved vi, at følelseslivet går forud for intellektet, ikke kun i artens, men også i individets historie. Menneskets sprog og intellekt er ganske vist enestående på vores jord. Men ligesom andre pattedyr skal også vi kramme vores børn – ikke alene lære dem ord, men også skænke dem kroppens varme. Ellers bliver de ikke til hele mennesker. 5) Efter Darwin ved vi, at vi rummer både godt og ondt. Følelserne rummer både overlevelsesinstinkter, der kan blive til brutalitet, og empatifølelser, som er forudsætningen for det sociale sammenhold. Dette er en sekulær pendant til teologiens tale om, at mennesket både er en "synder" og "skabt i Guds billede og lighed", det vil sige skabt til kærlighed. 6) Efter Darwin ved vi, at naturvidenskaben ikke bør anvende Gud som en hypotese, der skal forklare bestemte forløb i naturen. Det er videnskabens job at søge naturlige forklaringer på naturens fænomener. Samtidig ved vi efter Darwin, at verden ikke kan forklares ud fra fysikkens love alene. Fordi biologiens verden er i historisk udvikling, kan ingen forudsige fremtiden i detaljer. Moderne evolutionsbiologi arbejder derfor statistisk, ikke deterministisk. Teologisk talt sker skabelse tilsvarende fra øjeblik til øjeblik og "vi erkender stykkevist og delt" (Paulus). 7) Darwin tilsluttede sig den store tanke om Gud som naturlovenes skaber, ikke deres konkurrent. Men efter Darwin må teologien sige, at Gud ikke bare står uden for verden som den altkontrollerende "designer". Gud må også være nært forbundet med sine mindste skabninger. Gud er midt i verden, ikke bare uden for. Gud er den, i hvem "vi lever, ånder og er". 8) I begyndelsen sagde Gud som skaber: "Let it be"! Lad verden blive til og udvikle sig. Variation og ikke blot repetition er skabelsens recept. Variationen er således bygget ind i den biologiske tilværelse, tydeligst i blandingen af gener ved den seksuelle formering. Ikke alle variationer er lige heldige, men tilfældet skal til, for at indfaldet kan få chancen, som K.E. Løgstrup formulerede det. Biologisk tilfældighed må derfor ikke forveksles med meningsløshed. Tværtimod danner en vis portion tilfældighed forudsætningen for meningsfulde konstellationer. Genetisk set er det tilfældigt, at jeg lige er mig, og at jeg overhovedet er til. Religiøst set betyder det, at alt er uselvfølgeligt og underfuldt. 9) Efter Darwin må teologien igen sætte korset i centrum. For død og smerte hører med til den biologiske eksistens, så snart udviklingen når et vist niveau. Men Gud har ikke bare skabt en verden – og så ladet den være. Gud er "den dybe sammenhæng" midt i alt, smerter såvel som glæder. Kristendommens tanke om inkarnationen indebærer, at Gud går med ind i dødens, smertens og angstens verden. Hvert øjeblik forbinder Gud sig med ethvert menneske, ethvert dyr, alt kød. "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os," som Johannesevangeliet siger. Gud går ind i skidtets verden og deler vilkår med spurven og græsset. Denne tanke om Guds "dybdeinkarnation" kendte Darwin ikke fra sin samtids victorianske teologi, der skyede alt snavs. Men Guds vej ind i kødets verden er forudsætningen for et teologisk svar på Darwins anfægtede spørgsmål: Hvordan kan den gode Gud virkelig have skabt en verden med så megen død og smerte? 10) Filosofien og teologien ved, at Darwins teori trods alt har et begrænset domæne. Darwins evolutionslære forklarer ikke verdens skabelse eller livets oprindelse, men livets udvikling. Endvidere gælder det for al naturvidenskab, at den principielt ikke beskæftiger sig med tilværelsens mening eller meningsløshed. Dette er metafysiske spørgsmål, altså spørgsmål, der kommer efter fysikken og de andre videnskaber. På samme måde findes der teologiske spørgsmål, der rejser sig "efter Darwin", i forlængelse af moderne evolutionsbiologi. Niels Henrik Gregersen er professor i samtidsteologi (dogmatik) på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet  Religionen anfægtes forfatter   Jensen, Jeppe Sinding bogens titel   Det er religion – en historisk mosaik forlag   Gad årstal   2003 manchet   Religionens samfundsmæssige betydning kommer meget frem i perioden, hvor især to religionssociologer, Durkheim og Max Weber udfolder sig. Fælles for dem er, at religion ikke blot kan knyttes til individet, men må studeres på et samfundsniveau, hvis man skal komme til en dybere forståelse. Den kraftige vækst i naturvidenskaberne fra 1851-1914 var medvirkende at styrke sekulariseringen. Se også Mennesket og magterne – en tekstsamling til religion (Esben Andreasen, udg. Gyldendal 1992, s. 304ff). Mendel og arvelighedslæren filmens titel   Mendel – From Garden to Genome URL-adresse   http://www.youtube.com sti til det dybe link   http://www.youtube.com/watch?v=6OPJnO9W_rQ manchet   Film af ca. 30 min varighed. Der er tale om en historisk film om Gregor Mendel og hans eksperimenter, der førte til hans arvelighedslove Evolution forfatter   Van Wyhe, John artiklens titel   Arven efter en ide tidsskriftets navn   `National Geographic, Danmark årstal, årgang, nummer, sidetal   2009, 26/2-25/3 2009 læs artiklen her   Arv_ide.pdf Darwins sejr over Freud filmens titel   Hulemanden i det moderne menneske URL-adresse   http://www.dr.dk/DR2/VidenOm sti til det dybe link   http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Hulemanden_i_det_ moderne_menneske/20080819110606.htm udgiver   DR2 siden sidst besøgt   25. maj 2009 citat   ”Dracula skræmmer os, fordi han minder om et rovdyr. Ikke fordi vi har fortrængte seksuelle lyster eller lider af penismisundelse. Vores hjerner er nemlig udviklet til et stenalderliv på den afrikanske savanne, så litteraturforskerne skal erstatte Freud med Darwin. Videnskabsjournalisten Lone Frank ser på, hvordan naturvidenskaben baner sig vej ind de humanistiske videnskaber.” Danmarks Geologiske Undersøgelser forfatter   Rasmussen, Leif Banke bogens titel    En jordisk krønike forlag   GEUS årstal   1988 manchet   Den 4. april 1988 fejrede statsinstitutionen "Danmarks Geologiske Undersøgelse", til daglig kaldt DGU, sin 100-års fødselsdag. I den anledning udkoms ovenævnte jubilæumsskrift. Indholdet er bl.a.: 1. Geologerne De første - Assistenter ved DGU hjemme og ude - Frokostbordets generalstab - De fire gamle statsgeologer - En ny generation melder sig - Favoritterne erobrer DGU - Statsgeologerne anskaffer sig videnskabelige assistenter - Borearkivets studenter bliver voksne - Forskelligc geologuddannelser - Historien om DGU's skytshelgen 2. Opgaverne Kortlægningens igangsættelse og ekspansion - Kortlægningen i felten - Yderligere glimt af geologernes feltliv i gamle dage - Mergelundersøgelser og kalktrangslaboratorium - Brunkulsundersøgelser - Grundvand og boredata  - Geokemi - Undergrunden - Forskning  Da Dansk Meteorologisk Institut blev til artiklens titel   DMI’s historie URL-adresse   www.dmi.dk sti til det dybe link   Se her udgiver   DMI siden sidst besøgt   26.august 2009 manchet   Allerede i 1820 foreslog H.C. Ørsted (1777-1851), at der systematisk skulle foretages meteorologiske observationer rundt om i Danmark. I 1827 blev der nedsat en permanent Meteorologisk Comitée, som foreslog oprettelsen af et centralobservatorium i København, der skulle samle disse observationer fra poster i forskellige dele af landet. Vi skal helt frem til 1872, før Danmarks Meteorologiske Institut blev oprettet. Instituttets arbejdsopgaver er tre: - Tilvejebringelse af iagttagelser - Spredning heraf til offentligheden - Udvikling af videnskabelig meteorologi Tilbage