Teknologi og hverdagsliv Århundredskiftets kultur forfatter   Nielsen, Geert A. bogens titel   Århundredskiftet 1900 forlag   OP-forlaget årstal   1996 manchet   Kortfattet og overskuelig indføring i de historiske, kulturelle, videnskabelige og sociale ændringer fra slutningen af 1800-tallet til 1914. Gas i husholdninger forfatter   Thomsen, H. og Thorndahl, J. bogens titel   El og gas til kommunerne udgivelsessted   Elmuseet – Gasmuseet årstal   2007 sidetal   25-39 manchet   Gassystemet udvikles i Danmark Det første gasværk, der leverede gas til belysning og senere til gaskomfurer, blev åbnet i Odense i 1853. I 1914 var der ca. 120 gasværker i Danmark ,og langt de fleste var bygget og blev drevet af en kommune. Energi fra gas spillede således en meget stor rolle i de fleste danskeres liv. læs uddraget her   Gas.pdf Landbrugskemi forfatter   Nielsen, Anita Kildebæk artiklens titel   Hvordan smørret fik sin smag sti til det dybe link   http://www.biokemi.org/biozoom/issues/497/articles/2049  udgiver   Biokemisk forening dato, du sidst har besøgt siden   d. 28. maj 2009 manchet   ”Fra 1880erne overtog de fremvoksende danske andelsmejerier en stadigt stigende andel af smørproduktionen i Danmark fra landbokvinderne. Dette betød nok en umiddelbar højnelse af kvalitetsniveauet, men det var langt fra slut med den individuelle smag, som var karakteristiske for hver enkelt gård og mejeri. Først i 1890erne blev det nemlig teoretisk og praktisk muligt at fremstille smør med standardiseret duft og smag, som vi kender det i dag. Hvordan gik det til?” Artiklen handler om, hvordan det lykkes at fremstille standardiseret smør. Der er også forslag til videre læsning om dansk landbrugskemi mere generelt. Kunstgødning - et kemisk gennembrud forfatter   Kragh, Helge bogens titel   Naturerkendelse og videnskabsteori – de uorganiske videnskabers filosofi og historie forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2004 manchet   I begyndelsen 1900-tallet arbejdede forskere på, hvordan man kunne omsætte atmosfærens indhold af nitrogen til ammoniak for at skaffe gødning til den voksende landbrugsproduktion. Det store gennembrud fremkom omkring 1910 med Fritz Haber og Carl Bosch arbejder, som siden beskrives som Haber-Bosch processen. Den første industrielle produktion på baggrund af denne proces begyndte i Tyskland i 1913. Den syntetiske ammoniakproduktion bliver siden også af stor betydning for 1. verdenskrig. Se dette link til undervisningsbrug fra Experimentariet.  Plastmaterialer forfatter   Ebbesen,  Grethe R. bogens titel   Plast og Polymere - om plastmaterialer, deres historie og kemi forlag   Kemiforlaget årstal   2001 manchet   Selv om plastmaterialer først rigtig begyndte at blive anvendt efter 2. verdenskrig, findes deres rødder i den kemiske forskning omkring år 1900. Det første syntetiske plastmateriale blev opfundet af Leo H. Baekeland i 1909: syntesen af bakelit. Hermed var vejen banet for anvendelser og udvikling polymerkemien. Se desuden: Peter Norrild: Rundt om plast (Gyldendal, 1988) og disse links: http://www.time.com/time/time100/scientist/profile/baekeland.html http://da.wikipedia.org/wiki/Bakelit http://www.bakelitmuseum.de/ Aluminium – var dyrere end guld , men blev et hverdagsmetal forfatter   Kragh, H. og H. J. S. Pedersen bogens titel   En nyttig videnskab – Episoder fra den tekniske kemis historie i Danmark forlag   Gyldendal manchet   I 1825 blev H. C. Ørsted den første, som isolerede aluminium. Metallet var sjældent og på den tid dyrere end guld, fx til en pragthjelm af aluminium smedet til Frederik VII i 1856. Fra slutningen af 1800-tallet kunne aluminium fremstilles billigt ud fra nye kemiske metoder og blandt andet grønlandsk kryolit. Igennem 1900-tallet er aluminium blevet et af de mest anvendte metaller. Det første elektricitetsværk - Edison forfatter   Nielsen, K., Nielsen H, Jensen, H.S. bogens titel   Skruen uden ende forlag   Nyt Teknisk Forlag udgave   3. udg. årstal   2005 sidetal   s. 240-253 manchet   Edison, glødelampen og elektrificeringen I årene 1878-1882 arbejde den amerikanske opfinder Thomas A. Edison og hans medarbejdere målrettet på at udvikle et system til elektrisk belysning. Undervejs måtte de løse en lang række vanskelige problemer. Deres triumf var åbningen af verdens første elektricitetsværk på Manhattan i New York. læs uddraget her   Skruen_240-53.pdf Tesla og vekselstrømmen artiklens titel   Nikola Tesla URL-adresse   www.elmuseet.dk sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2fNikola_Tesla.pdf udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 citat   ”Efter installationen af den store Tesla-spole på museet,og mødet med museets gæster i forbindelse med de daglige demonstrationer, er vi blevet klar over, hvor lidet kendt Nikola Tesla er. På den ene side er denne mangel på eftermæle bemærkelsesværdig, for Teslas ideer udgør grundlaget for det moderne vekselstrømssystem, og han spillede en central rolle i opfindelsen af radioen. På den anden side er det alligevel forståeligt, for der er aldrig skrevet nogen fyldestgørende beretning om hans liv, og mange af hans ideer er umulige at forstå på grundlag af moderne fysik. Dertil kommer at han var uhyre excentrisk og i nogle kredse betragtes næsten som et overmenneske.” Elektricitet og forbrugerne forfatter   Wistofte, Birgitte, Petersen, Flemming og Hansen, Harriet M. bogens titel   ”Elektricitetens Aarhundrede” – Dansk elforsynings historie, bind 1 forlag eller udgivelsessted   Danske Elværkers Forening årstal   1991 sidetal   s. 79-94 manchet   Om elektrificeringen af den danske hverdag hjemme, på arbejde og i det offentlige rum. læs artiklen her   El_til_alle.pdf Opfinderen Poul la Cour forfatter   H.C. Hansen bogens titel   Made in Denmark? - Nye studier i dansk teknologihistorie (udg. af H. Buhl og H. Nielsen) forlag   Klim årstal   1994 sidetal   s. 140-158 manchet   Poul la Cour – en tidlig forkæmper for vedvarende energi I perioden 1878-1908 udviklede fysikeren og opfinderen Poul la Cour en lang række skarpe ideer til nye teknologiske produkter. Han opfandt nye måder til at sende flere telegrammer gennem den samme telegrafledning, dels ved at sende signalerne på forskellige frekvenser, dels ved at lave tidsdeling (time-sharing) af linjen mellem flere telegrafister (samme ide bruges i dag i mobiltelefoner). Fra 1891 arbejdede han med at udvikle en vindmølle, som var velegnet til el-produktion og han gjorde flere grundlæggende opdagelse af betydning for møllers konstruktion. Han byggede et system, hvor møllens energi blev lagret som brint og bl. a. brugt til belysning. læs artiklen her   lacour.pdf Telefonens barndom forfatter   Wistoft, Birgitte bogens titel   Tyrannisk, men uundværlig - telefonen i Danmark før 1920 forlag eller udgivelsessted   Post & Tele Museet i Danmark årstal   2007 manchet   Fra slutningen af 1870’erne blev også danskerne ramt af ”telefomania”. I denne rigt illustrerede bog viser Birgitte Wistoft, hvordan man i industri, politik og kultur reagerede på det nye medie, og hvordan normerne for kommunikation mellem mennesker blev ændret. Fotografiet skaber ny virkelighed forfatter   Nye, David artiklens titel   Det amerikanske fotografis diskurs tidsskriftets navn   Kritik årstal, nummer, sidetal   1989, nr. 88, side 55-70 manchet   Artiklen kommer ind på både den teknologiske udvikling af fotografiet og de konventioner, der udvikledes i relation til fotografiet. De fotografiske genrer, der dukkede op i 1800-tallet, foto-journalistik, reklame, fotodokumentarisme, videnskabelig fotografering, portrætfotografering og landskabsfotografering, var med til at definere og diktere vores opfattelse af verden og os selv. Filmen i Danmark forfatter   Tybjerg, Casper titel   ”Billeder i bevægelse” i Dansk Mediehistorie bd. 2 (s. 126-147), redaktion Klaus Bruhn Jensen. forlag eller udgivelsessted   Samfundslitteratur, Frederiksberg årstal   2003 manchet   Den første offentlige filmforevisning fandt sted i Danmark i 1896, og i løbet af de følgende år udviklede Danmark sig til en af verdens førende filmnationer. I dette kapitel belyses de danske filmpionerers omfattende produktion inden for en lang række stumfilmsgenrer, der var lige så meget rettet mod det internationale filmmarked som det hjemlige publikum. Elektricitet i Danmark forfatter   Wistoft, Birgitte kapitlets titel   Elektrificeringen af Danmark – træk af dansk elektricitetsforsynings historie bogens titel   Made in Denmark? – Nye studier i dansk teknologihistorie (Buhl, Hans og Henry Nielsen, udg.) forlag   Klim årstal   1994 sidetal   s. 161-169 læs uddrag af kapitlet her   Elforsyning.pdf El i husholdninger forfatter   Thorndahl, J. Hanne bogens titel   El og gas til kommunerne udgivelsessted   Elmuseet – Gasmuseet årstal   2007 sidetal   47-58 manchet   Det elektriske system udvikles I 1880’erne blev der bygget elværker i de fleste større europæiske byer. I Danmark var vi lidt bagefter. Det første større elværk åbnede i Odense i 1891, og i 1892 fulgte København efter. I de næste mange år blev det ivrigt diskuteret, om elværker skulle være ejet af private eller af kommunerne, ligesom der blev diskuteret for og imod gas og el. Og skulle man installere vekselstrøm eller jævnstrøm? læs uddraget her   El.pdf Byen går under jorden hjemmesidens titel   Métro de Paris URL/adresse   http://www.amtuir.org/ sti til det dybe link   http://www.amtuir.org/04_index_htu_metro.htm udgiver   Musée de transport urbain dato, du sidst har besøgt siden   4. august 2009 manchet   Paris’ metro fra 1900 er den anden undergrundsbane i verden efter London. Den har en lettilgængelig fransksproget hjemmeside med billeder, historiske og tekniske informationer, som er del af en større hjemmeside fra det franske museum for bytrafik. Med subway i New York hjemmesidens titel   The New York Subway: Its Construction and Equipment URL/adresse   http://www.nycsubway.org/ sti til det dybe link   http://www.nycsubway.org/articles/irtbook_index.html siden sidst besøgt   4. august 2009 manchet   Efter nogle forløbere blev New Yorks subway åbnet i 1904. Hjemmesiden gennemgår udstyr, historie og tekniske detaljer. På den større hjemmeside, http://www.nycsubway.org/, er det et link ’History’, der giver historien i en kortere version. Jernbanens udvikling i Danmark artiklens titel   Jernbanens udvikling i Danmark URL-adresse   www.toptop.dk sti til det dybe link   Sti til dybe link siden sidst besøgt   11.08.2009 manchet   På hjemmesiden vises en oversigt over jernbanenettets udvikling i Danmark. En udvikling som bidrager til industrialiseringen af Danmark – at landbrugsprodukter i stor skala kan transporteres til byer og forædles - og især muliggør den enorme vækst der sker i landbrugseksporten i perioden. Samtidig får folk nye muligheder for at rejse. Spildevand forfatter   Ukendt artiklens titel   Skadelig spildevandsafledning. Et par gamle miljøsager. sti til det dybe link   http://www.lokalarkiver.dk/varde/Artikler/Spildevand.htm udgiver   Lokalarkiver, Varde siden sidst besøgt   25. maj 2009 manchet   I årene 1900-05 blev de fleste gader, der lå inden for afgrænsningen: Vestervold, Nørrevold, Østervold og Varde Å kloakeret. Før kloakeringen løb byens spildevand i åbne rendestene, der fulgte terrænets naturlige fald og således førte det urene vand enten ned i åen eller ud over marker og enge. Disse forhold havde Vardeborgerne levet under i mange hundrede år. Men da såvel husholdningerne som private og offentlige virksomheder i slutningen af forrige århundrede udledte en stadig større mængde forurenet vand, begyndte folk at stille krav til politikerne om at få forbedret miljøet.   læs artiklen her   Spildevand_varde.pdf Ud af røret forfatter   Lindegaard, Hanne artiklens titel   Ud af røret – den hygiejniske diskurs tidsskrift   Den jyske Historiker årgang, nummer, sidetal   2003, nr. 102/103, s. 107-125 manchet   Hvordan skal etableringerne af de store kloakanlæg fra midten af 1800-tallet til 1900 forstås? Hvordan er samspillet mellem videnskab og teknologi og den hygiejniske diskurs? læs artiklen her   Ud_af_roret.pdf Da Dansk Meteorologisk Institut blev til artiklens titel   DMI’s historie URL-adresse   www.dmi.dk sti til det dybe link   Se her udgiver   DMI siden sidst besøgt   26.august 2009 manchet   Allerede i 1820 foreslog H.C. Ørsted (1777-1851), at der systematisk skulle foretages meteorologiske observationer rundt om i Danmark. I 1827 blev der nedsat en permanent Meteorologisk Comitée, som foreslog oprettelsen af et centralobservatorium i København, der skulle samle disse observationer fra poster i forskellige dele af landet. Vi skal helt frem til 1872, før Danmarks Meteorologiske Institut blev oprettet. Instituttets arbejdsopgaver er tre:- Tilvejebringelse af iagttagelser - Spredning heraf til offentligheden - Udvikling af videnskabelig meteorologi Hansens kamp mod ølsygen forfatter    Bent Blüdnikow, Bent   artiklens titel   Hansens kamp mod ølsygen sti til de dybe link   http://www.berlingske.dk/kultur/hansens-kamp-mod-oelsygen udgiver   Berlingske Tidende dato og årstal   8. marts 2004 siden sidst besøgt   3. september 2009 Arbejdsliv og fysiologi artiklens titel   August Krogh URL-adresse   www.biokemi.org sti til det dybe link   http://www.biokemi.org/biozoom/issues/488/articles/1909   udgiver   Biokemisk forening siden sidst besøgt   26. maj 2009 manchet   August Krogh udviklede nyt måleudstyr til fysiologisk forskning. Herigennem fik han ny viden om den kroppens belastningsevne og udviklede arbejdssfysiologi og idrætsfysiologi, som ligger bag den senere forståelse af rigtige arbejdsstillinger, målrettet motion og ergonomiske redskaber og møbler i hverdagen. læs uddrag her   ”Arbejdsfysiologiens grundlæggelse og Nobelprisen i 1920 Klarlæggelsen af lungernes respirationsmekanisme førte naturligt til spørgsmål om respirationens og kredsløbets regulering under arbejde, hvor organismens ilt-forbrug og kuldioxid-produktion øges mange gange i forhold til hvile. I perioden 1910-15 gennemførte Krogh sammen med lægen Johannes Lindhard banebrydende forskning i organismens reaktion på fysisk arbejde, der grundlagde arbejdsfysiologien i Skandinavien og den fornemme position faget idag indtager i Danmark og internationalt. Igen spiller metodeudvikling en central rolle. For at kunne bestemme organismens fysiske arbejde med stor præcision konstruerede Krogh et cykelergometer, der udnytter bremsevirkningen af de elektriske strømme, der induceres i en kobberskive, når den roter mellem magnetpoler. Ved at lade kobberskiven trække af cyklens roterende pedaler og anbringe elektromagneterne på en slags vægt kunne bremsevirkningen og dermed arbejdet direkte vejes i kg·meter. Med en metronom kunne forsøgspersonen holde et konstant pedaltråd og altså udføre et langvarigt stationært kendt arbejde. Vippespirometret til bestemmelse af organismens iltforbrug udgør en anden opfindelse fra disse år, der sammen med cykelergometret efterhånden blev fremstillet i talrige eksemplarer til laboratorier i både Danmark og udlandet. Universiteternes indtægtsdækkede virksomhed er en langt senere opfindelse, men Krogh tog altså forskud på denne herlighed for mere end 75 år siden. De fandt at trænede atleter har bedre ilt-udnyttelse og sandsynliggjorde at det beror på kredsløbstilpasning. Det er også i denne periode det påvises, at menneskroppen under hårdt muskelarbejde udnytter kulhydrat bedre end fedt, og at den inducerede 'ilt-gæld' ved hårdt arbejde blev opdaget. Man kunne ikke påvise en stigning i energiomsætningen ved åndeligt arbejde, men Krogh tilføjer i sine forelæsningsnoter fra 1934: ...selv om en saadan sandsynligvis findes for storhjærnens vedkommende, men er for ringe til at gøre sig gældende på totalomsætningen. Og deri fik han jo ret. Ved at måle hjertets minutvolumen under hårdt muskelarbejde forudsiges (!) at der må være tale om øget venøst tilbageløb, og det bekræftes at der sker en refordeling af blodet mellem forskellige gebeter, og at portakredsløbet her spiller en dominerende rolle. I vores undervisning af studenter anvender vi idag ofte computer-modeller for at illustrere fysiologiske mekansimer og deres komplicerede regulering. I en artikel fra 1912 er Krogh langt forud for sin tid, når han kan skrive: In order to illustrate the principal points of the circulation theory discussed in this and the preceeding paper I have constructed a model, fig. 11, by means of which it is possible to demonstrate the influence of a number of factors upon the arterial portal and venous pressures as well as upon the systolic discharge. I en fodnote anfører han at modellen kan anskaffes ved henvendelse til laboratorietes værksted i Ny Vestergade.” Tilbage