 |
 |
 |
Fart og transport
|
I fly over Kanalen |
forfatter |
|
Blériot, Louis |
artiklens titel |
|
Den første flyvetur over Kanalen (her fra Øjenvidner til historien. John Carey, udg.) |
forlag eller udgivelsessted |
|
Haase & Søn |
årstal |
|
2005 |
sidetal |
|
s. 459 |
læs artiklen her |
|
Den første flyvetur over Kanalen, 25. juli 1909
Louis Blériot
Blériots 8-hk monoplan, der kunne komme op på 75 km/t, brugte 40 minutter til at flyve over Kanalen. Flyvemaskinen blev senere udstillet hos Selfridge, hvor 120.000 mennesker beså den i løbet af de fire dage, den stod der.
Tidligt søndag morgen den 25. juli 1909 forlod jeg mit hotel i Calais og kørte ud til den mark, hvor mit luftfartøj stod i garage. På vejen noterede jeg mig, at vejret var gunstigt for mit forehavende. Derfor beordrede jeg destroyeren Escopette, som den franske regering havde stillet til rådighed for mig, til at stå til søs. Jeg kontrollerede mit luftfartøj. Jeg startede motoren og konstaterede, at den kørte godt. Klokken halv fem kunne vi se hele vejen rundt om os. Dagslyset var brudt frem. Mine tanker var kun optaget af flyveturen og min beslutning om at gennemføre den her til morgen.
Klokken fire femogtredive. Tout est pret! På et øjeblik er jeg i luften. Min motor gør 1.200 omdrejninger - næsten højeste fart - for at jeg kan komme over telegraftrådene langs kanten af klinten. Så snart jeg er kommet ud over klinten, reducerer jeg omdrejningerne. Der er ingen grund til at overbelaste motoren. Jeg påbegynder min flyvetur, støt og sikkert, mod Englands kyst. Jeg er ikke bekymret, nærer ingen særlige følelser, pas du tout. Escopette har fået øje på mig. Hun bruser af sted gennem Kanalens vand for fuld fart. Hun sejler nok 40 km i timen. Hvad nytter dog det? Jeg gør over 65. Jeg overhaler hende hurtigt. Jeg ligger i 250 fods højde. Et pragtfuldt øjeblik, men jeg er overrasket over, at jeg ikke føler nogen opstemthed. Under mig ligger havet. Bølgernes bevægelser er ikke opmuntrende. Jeg fortsætter. Ti minutter endnu. Jeg ser bagud for at kontrollere, at jeg flyver i den rigtige retning. Jeg forbløffes. Der er ikke noget at se - hverken destroyeren, Frankring eller England. Jeg er alene. Mutters alene. Men så fik jeg øje på Dovers hvide klipper! Lidt vest foran dem lå det sted, hvor jeg havde besluttet mig for at lande. Vinden havde ført mig ud af kurs. Jeg drejede, men nu var jeg i vanskeligheder for vinden her ved klipperne var langt stærkere, og min fart blev mindsket, når jeg kæmpede mod den. Mit prægtige luftfartøj lystrede. Jeg fandt et hul i vinden, og nu var jeg over tørt land. Jeg forsøgte at lande, men vinden fangede mig og hvirvlede mig rundt to-tre gange. Jeg stoppede motoren, og straks sank min maskine direkte ned på jorden. Jeg var landet sikkert på Deres kyst. Soldater i kaki kom løbende, og det samme gjorde en politibetjent. To af mine landsmænd var på stedet. De kyssede mig på kinden. Jeg var overvældet.
|
Transport på skinner og til søs |
forfatter |
|
Nielsen, K., Nielsen H, Jensen, H.S. |
bogens titel |
|
Skruen uden ende |
forlag |
|
Nyt Teknisk Forlag |
udgave |
|
3. udg. |
årstal |
|
2005 |
sidetal |
|
s. 162-172 |
manchet |
|
Transportsektorens udvikling
1800-tallets vækst i produktion og handel var tæt forbundet med udviklingen af nye billige transportmidler som jernbaner og dampskibe. Især udbygningen af jernbanenettet foregik fra 1840’erne og fremefter med en forbløffende hastighed. I sammenligning hermed bredte dampskibene sig kun langsomt, fordi de havde svært ved at konkurrere med nye og bedre sejlskibe. |
læs uddraget her |
|
Skruen_162-72.pdf
|
Jernbanens udvikling i Danmark |
artiklens titel |
|
Jernbanens udvikling i Danmark |
URL-adresse |
|
www.toptop.dk |
sti til det dybe link |
|
Sti til dybe link |
siden sidst besøgt |
|
11.08.2009 |
manchet |
|
På hjemmesiden vises en oversigt over jernbanenettets udvikling i Danmark. En udvikling som bidrager til industrialiseringen af Danmark at landbrugsprodukter i stor skala kan transporteres til byer og forædles - og især muliggør den enorme vækst der sker i landbrugseksporten i perioden. Samtidig får folk nye muligheder for at rejse.
|
Flyvemaskiner |
artiklens titel |
|
J.C.H. Ellehammer |
URL-adresse |
|
www.elmuseet.dk |
sti til det dybe link |
|
http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx
?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2fellehammer.pps |
udgiver |
|
Elmuseet |
siden sidst besøgt |
|
13. august 2009 |
citat |
|
”Tiden omkring år 1900 var præget at mange nye store opfindelser. Opfinderne, som skabte de nye maskiner og apparater, havde stor bevågenhed i samtiden.
Danskeren J.C.H. Ellehammer var en sådan opfinder. Han arbejdede med mange af tidens nyskabelser som røntgenstråler, elektricitet, forbrændingsmotorer og flyvemaskiner. I alt opnåede han 59 danske patenter og en række udenlandske. Ingen opfindelser gjorde ham dog internationalt kendt.
I Danmark var Ellehammer en stjerne. Han var hurtig til at kaste sig over nye udenlandske opdagelser, som han gjorde kendt i Danmark. Han eksperimenterede, forbedrede og bidrog med en lang række mindre opfindelser.
Ellehammer spillede en væsentlig rolle med hensyn til at bringe den moderne teknologi til Danmark.”
Yderligere materiale om Ellehammer kan findes her:
www.ellehammersamling.dk
|
Ellehammer og flyvningens barndom |
hjemmesidens titel |
|
Ellehammer – en dansk helt |
sti til det dybe link |
|
http://www.tekniskmuseum.dk/mod_inc/?p=itemmodule&kind=9&id=432 |
udgiver |
|
Danmarks Tekniske Museum |
siden sidst besøgt |
|
27. maj 2009 |
manchet |
|
Jacob Christian Hansen-Ellehammer var med i det internationale kapløb om at skabe den første motordrevne flyvemaskine og fløj i Tyskland i 1908 en strækning på 50 meter. Han var desuden opfinder inden for en række andre områder og udviklede bl.a. motorer, pumper osv. På dette website kan du finde en lang række oplysninger om hans liv og opfindelser, herunder flere film fra samtiden, der bl.a. viser hans flyveforsøg.
|
Asfaltens kemi |
artiklens titel |
|
History of Asphalt |
hjemmesidens navn og URL-adresse |
|
NAPA (National Asphalt Pavement Association)
www.hotmix.org |
sti til det dybe link |
|
http://www.hotmix.org/index.php?option=com_content&task=view&id=
21&Itemid=57 |
udgiver |
|
NAPA |
dato, du sidst har besøgt siden |
|
11. august 2009 |
manchet |
|
Stabile og slidstærke veje er en vigtig forudsætning for den nødvendige transport af personer og varer. Asfalterede veje afprøves i USA i 1870 ved brug af naturlig asfalt. Senere muliggør landvindinger inden for kemien moderne asfalt: “Refined petroleum asphalts, used initially as an additive to soften the natural asphalt for handling and placing, made an appearance in the mid-1870s and slowly gained acceptance. By 1907, production of refined asphalt had outstripped the use of natural asphalt.”
|
Fart og kunst |
artiklens titel |
|
Farten og maskinen |
URL-adresse |
|
www.elmuseet.dk |
sti til det dybe link |
|
http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx
?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2ffarten2.pps |
udgiver |
|
Elmuseet |
siden sidst besøgt |
|
13. august 2009 |
manchet |
|
I denne præsentation knyttes udviklingen i transportmidler og maskiner – som giver fart – sammen med kunsten. Der knyttes til futurismen, som hyldede fartens maskiner. Præsentationen giver et eksempel på sammenhængen mellem den videnskabelige og teknologiske udvikling og kunsten.
|
Imperialisme og jernbaner |
forfatter |
|
Marx, Karl |
artiklens titel |
|
De fremtidige resultater af det britiske herredømme i Indien (1853) |
URL-adresse |
|
http://www.marxisme.dk |
sti til det dybe link |
|
http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1853/07/22-indien.asp |
siden sidst besøgt |
|
11. august 2009 |
manchet og citat |
|
I artiklen fra 1853 analyserer Karl Marx betydningen af bl.a. jernbaner og telegraf for det engelske overherredømme i Indien:
”Jeg ved, at det engelske industribourgeoisi agter at lyksaliggøre Indien med jernbaner for at kunne fremskaffe bomulden og de andre råstoffer, som dets fabrikker har brug for, med lavere omkostninger. Men hvis man først har indført maskiner i transportvæsenet i et land, der ejer jern og kul, så er man ikke i stand til at forhindre det i at fremstille dem selv. Man kan umuligt opretholde et jernbanenet i et land af så uhyre dimensioner uden samtidig at indføre alle de industrielle processer, der behøves for at tilfredsstille jernbanetrafikkens umiddelbare og løbende krav. Heraf følger med nødvendighed anvendelsen af maskiner i sådanne industrigrene, der ikke hænger umiddelbart sammen med jernbanen. Således vil jernbanesystemet i Indien faktisk blive forløberen for en moderne industri. ” (se også Karl Marx: Det kommunistiske Manifest (1848): http://www.revolution.dk)
|
Byen går under jorden |
hjemmesidens titel |
|
Métro de Paris |
URL-adresse |
|
http://www.amtuir.org/ |
sti til det dybe link |
|
http://www.amtuir.org/04_index_htu_metro.htm |
udgiver |
|
Musée de transport urbain |
siden sidst besøgt |
|
4. august 2009 |
manchet |
|
Paris’ metro fra 1900 er den anden undergrundsbane i verden efter London. Den har en lettilgængelig fransksproget hjemmeside med billeder, historiske og tekniske informationer, som er del af en større hjemmeside fra det franske museum for bytrafik.
|
Med subway i New York |
hjemmesidens titel |
|
The New York Subway: Its Construction and Equipment |
URL-adresse |
|
http://www.nycsubway.org/ |
sti til det dybe link |
|
http://www.nycsubway.org/articles/irtbook_index.html |
siden sidst besøgt |
|
4. august 2009 |
manchet |
|
Efter nogle forløbere blev New Yorks subway åbnet i 1904. Hjemmesiden gennemgår udstyr, historie og tekniske detaljer. På den større hjemmeside, http://www.nycsubway.org/, er det et link ’History’, der giver historien i en kortere version.
|
Superskibet, der gik ned |
forfatter |
|
Olesen, Thomas Nørgaard |
bogens titel |
|
Titanic |
forlag |
|
Nautilus |
årstal |
|
2006 |
manchet |
|
Bogen handler om bygningen af Titanic og alle de tekniske innovationer, den indeholdt – motor, sikkerhed, konstruktion, trådløs telegrafi. Skibet var pakket med avanceret teknologi og blev erklæret synkefrit. Forliset i 1912 gav anledning til nye krav om sikkerhed og ny teknologi. Der findes mange hjemmesider om skibets forhold til naturvidenskab, samfund og kunst, fx http://en.wikipedia.org/wiki/RMS_Titanic
S. 15-23 i bogen handler om selve konstruktionen af "Verdens største skib." |
læs side 15-23 |
|
Titanic.pdf
|
Bilen bliver litteratur |
forfatter |
|
White, T.H. |
bogens titel |
|
Farewell Victoria |
forlag |
|
Penguin |
årstal |
|
1933 (mange senere udgaver) |
manchet |
|
En kort roman, der i en serie vignetter fortæller om overgangen fra den viktorianske tid (1837-1901) til det 20. århundrede. Et afsnit handler om, hvordan bilen er med til at indvarsle en ny og radikalt anderledes tid.
|
Teknologi og utopi |
forfatter |
|
Kellermann, Bernhard |
bogens titel |
|
Der Tunnel (1913) (da. overs. Tunnelen) |
forlag |
|
Lademann |
årstal |
|
1981 |
manchet |
|
Tysk science fiction klassiker fra 1913, der blev læst over hele verden og er filmatiseret flere gange. Romanen handler om et dristigt teknologisk projekt, nemlig konstruktionen af en gigantisk jernbanetunnel mellem den gamle og den nye verden, mellem Europa og USA. Hovedpersonen er den amerikanske ingeniør MacAllan, som bl.a. er ansvarlig for udformningen af de nye stationsbyer, der opstår når tunnelen dukker op over havets overflade. Byerne har en nærmest utopisk karakter. I romanen spilles den gamle verden ud mod den nye: ”Men til gengæld havde MacAllans byer noget andet. De var alle aflæggere af Amerika, fremskudte forter af den amerikanske ånd, pansrede med viljekraft og fyldte med aktivitet.” (s. 304) |
Tilbage
|