Krop og sundhed Arbejdsliv og fysiologi artiklens titel   August Krogh URL-adresse   www.biokemi.org sti til det dybe link   http://www.biokemi.org/biozoom/issues/488/articles/1909   udgiver   Biokemisk forening siden sidst besøgt   26. maj 2009 manchet   August Krogh udviklede nyt måleudstyr til fysiologisk forskning. Herigennem fik han ny viden om den kroppens belastningsevne og udviklede arbejdssfysiologi og idrætsfysiologi. læs uddrag her   ”Arbejdsfysiologiens grundlæggelse og Nobelprisen i 1920 Klarlæggelsen af lungernes respirationsmekanisme førte naturligt til spørgsmål om respirationens og kredsløbets regulering under arbejde, hvor organismens ilt-forbrug og kuldioxid-produktion øges mange gange i forhold til hvile. I perioden 1910-15 gennemførte Krogh sammen med lægen Johannes Lindhard banebrydende forskning i organismens reaktion på fysisk arbejde, der grundlagde arbejdsfysiologien i Skandinavien og den fornemme position faget idag indtager i Danmark og internationalt. Igen spiller metodeudvikling en central rolle. For at kunne bestemme organismens fysiske arbejde med stor præcision konstruerede Krogh et cykelergometer, der udnytter bremsevirkningen af de elektriske strømme, der induceres i en kobberskive, når den roter mellem magnetpoler. Ved at lade kobberskiven trække af cyklens roterende pedaler og anbringe elektromagneterne på en slags vægt kunne bremsevirkningen og dermed arbejdet direkte vejes i kg·meter. Med en metronom kunne forsøgspersonen holde et konstant pedaltråd og altså udføre et langvarigt stationært kendt arbejde. Vippespirometret til bestemmelse af organismens iltforbrug udgør en anden opfindelse fra disse år, der sammen med cykelergometret efterhånden blev fremstillet i talrige eksemplarer til laboratorier i både Danmark og udlandet. Universiteternes indtægtsdækkede virksomhed er en langt senere opfindelse, men Krogh tog altså forskud på denne herlighed for mere end 75 år siden. De fandt at trænede atleter har bedre ilt-udnyttelse og sandsynliggjorde at det beror på kredsløbstilpasning. Det er også i denne periode det påvises, at menneskroppen under hårdt muskelarbejde udnytter kulhydrat bedre end fedt, og at den inducerede 'ilt-gæld' ved hårdt arbejde blev opdaget. Man kunne ikke påvise en stigning i energiomsætningen ved åndeligt arbejde, men Krogh tilføjer i sine forelæsningsnoter fra 1934: ...selv om en saadan sandsynligvis findes for storhjærnens vedkommende, men er for ringe til at gøre sig gældende på totalomsætningen. Og deri fik han jo ret. Ved at måle hjertets minutvolumen under hårdt muskelarbejde forudsiges (!) at der må være tale om øget venøst tilbageløb, og det bekræftes at der sker en refordeling af blodet mellem forskellige gebeter, og at portakredsløbet her spiller en dominerende rolle. I vores undervisning af studenter anvender vi idag ofte computer-modeller for at illustrere fysiologiske mekansimer og deres komplicerede regulering. I en artikel fra 1912 er Krogh langt forud for sin tid, når han kan skrive: In order to illustrate the principal points of the circulation theory discussed in this and the preceeding paper I have constructed a model, fig. 11, by means of which it is possible to demonstrate the influence of a number of factors upon the arterial portal and venous pressures as well as upon the systolic discharge. I en fodnote anfører han at modellen kan anskaffes ved henvendelse til laboratorietes værksted i Ny Vestergade.” Fysiologien bliver til forfatter   Schmidt-Nielsen, Bodil bogens titel   August og Marie Krogh. Et fælles liv for videnskaben forlag   Gyldendal årstal   1997 manchet og citat   Bogen er en biografi over August og Marie Krogh som gennemførte et epokegørende forskningsarbejde indenfor menneskets fysiologi, de udviklede blandt andet forskelligt måleudstyr. Især kapitel 9- 13 omhandler arbejdet i perioden 1906 til 1925.   ”Til måling af iltforbruget fremstillede Krogh af meget tyndt aluminium et nyt ”vippespirometer” som vippede med den ene kant over knivsægge i stedet for at bevæge sig op og ned i vand afbalanceret over en trisse. De to forskere viede adskillige undersøgelser til sammensætningen af den alveolære luft i hvile og under muskelarbejde samt til reguleringen af åndedrættet i muskelarbejdets indledende faser.” Kampen om kroppen forfatter   Korsgaard, Ove bogens titel   Kampen om kroppen udgiver   Gyldendal årstal   1982 citat   ”I Danmark blev videnskaben også brugt i opgøret med militærgymnastikken”. Netop kampen mellem militærgymnastikken og den svenske gymnastik står centralt i vedlagte klip fra Ove Korsgaards bog – en kamp hvis resultat får stor betydning for udvikling af de store folkelige og politiske bevægelser.   læs uddrag her   Kampen_om_kroppen.pdf Sundhedsteorier, sport og mandebilleder forfatter   Bonde, Hans artiklens titel   En hærdet krop bogens titel   Mennesket og naturen. Essays om natursyn og naturbrug udgiver   Kristensen, Thomas Møller og Svend Erik Larsen forlag, årstal og sidetal   Odense Universitetsforlag 1995, side 13-34 manchet   Sport og sund kost og styrketræning frigjorde menneskets naturlige livskræfter. Den nye viden om kroppens fysiologi og biologi dannede baggrund for nye kropsidealer for den mandlige krop og dens tvetydige seksualitet. Artiklen handler med mange illustrationer især om de første mandlige skønhedskonkurrencer i Danmark 1902-1917 som en forløber for Chippendales. citat   I artiklen citeres fra digteren Holger Drachmanns digt ”Op, Idrætsmand” fra 1894: … Den krumme Ryg maa rettes – ja og Musklens Væv maa flettes – ja og Siddefedtet lettes – ja og Huden grundigt tvættes – ja   Da bli’r vi selv et Glyptotek af mandig skønne Former fuldt;… læs artiklen her   Bonde krop.pdf Kolera i København forfatter   Wonsyld, Ditte artiklens titel   Koleraepidemien i København 1853 – og hvordan man forsøgte at komme den til livs URL-adresse   http://www.dmhs1917.dk/ sti til det dybe link   http://www.dmhs1917.dk/wonsyld_koleraepidemien.pdf udgiver   Dansk medicinsk-historisk Selskab siden sidst besøgt   15. august 2009 manchet og citat   Artiklen undersøger koleraepidemien i København i 1853 og fokuserer på den samtidige lægevidenskabs forståelse af epidemiens udspring og forslag til bekæmpelse. Den giver dermed et meget konkret videnskabshistorisk øjebliksbillede af lægernes forsøg på at finde forklaringer og bekæmpelsesmetoder, af deres indbyrdes diskussioner og af deres vanskeligheder med at få gennemslagskraft i forhold til de politiske beslutningstagere. Lægerne pegede bl.a. på nyt boligbyggeri og et nyt kloaksystem som mulige løsninger, men uden præcision i argumentationen: ”Havde lægerne kunnet fremlægge klare, entydige argumenter, havde det muligvis været lettere at få politikerne i tale, men uden disse argumenter var tiden endnu ikke moden til så store forandringer.” (s. 22) Sund arkitektur til jævne mennesker hjemmesidens navn   Lægeforeningens Boliger, "Brumleby" udgiver   Kanonudvalget URL-adresse   http://kulturkanon.kum.dk/?vaerk=5 siden sidst besøgt   25. august 2009 manchet   Lægeforeningens Boliger er resultatet af en ny viden om folkesundhed, smittefare og boligforhold. Det er en ny bydel, hvor den almindelige befolkning får lys og luft i hverdagen, bygget af fremsynede læger og arkitekter. Byggeriet er optaget på Kulturministeriets kanonliste for arkitektur. Hjemmesiden har information, billeder og links til at gå videre med. citat   "I 1853 udbryder der en koleraepedemi i København. Kolera smitter gennem udåndingsluften og det betyder at den let spredes, der hvor mange mennesker lever tæt sammen. I 1853 lå København stadig indenfor voldene, der boede 220.000 mennesker i det område, vi i dag kalder ”indre by”. Skidt og afføring løb i åbne render midt på gaden og drikkevand løb i trærør, som blev utætte, således at drikkevand og spildevand ofte blev blandet. Lægen Emil Hornemann havde i flere år forsøgt at råbe bystyret op, han foreslog at man skulle forbedre kloakerne og at man skulle skabe lys og luft ind i de smalle baggårde. Emil Hornemann troede at sygdommen skyldtes ”dunster” i luften, han kendte ikke til bakterier. Da koleraen brød ud fik Hornemann ansvaret for behandlingen af de syge og han flyttede dem alle ud i en teltlejr på Fælleden hvor de kunne få frisk luft. Behandlingen virkede fordi de syge blev isoleret fra de raske, og fordi København blev lidt mindre overbefolket. Men 7000 blev smittede og 5000 døde. Da koleraepdemien var overstået tog lægeforeningen initiativ til at der skulle bygges sunde boliger til Københavns arbejdere, og Københavns Kommune gav et stykke jord på Fælleden. Dengang lå Fælleden ude på landet og der gik køer og græssede. Brumleby er opkaldt efter den brumlende lyd, køerne gav fra sig."   Leg, krop og teorier om barnets udvikling forfatter   Coninck-Smith, Ning artiklens titel   Børns urbane landskaber bogens titel   Mennesket og naturen. Essays om natursyn og naturbrug udgiver   Kristensen, Thomas Møller og Svend Erik Larsen forlag, årstal og sidetal   Odense Universitetsforlag 1995, side 35-57 manchet   Friluftsliv, solbadning og nøgne børn begyndte for første gang at betyde sundhed og god opdragelse og udvikling. Med nye reformpædagogiske og psykologiske teorier som baggrund kom der feriekolonier, legepladser og badeliv, også som en del af skolens opdragelse af børnene i byerne. Malerne afbildede de nye motiver og fotografiet dokumenterede udviklingen. Med mange illustrationer fortæller artiklen om den udvikling i Danmark med vægt på århundredeskiftet omkring 1900. citat   ”Sandkassen var et stykke finmotorisk legetøj, et nyt rum for sansetræningen, for de børn […] der sjældent så skyggen af en strand. Interessen for motorikken var forholdsvis ny omkring århundredeskiftet og var blevet kraftigt stimuleret af, at videnskaben i 1860’erne havde konstateret, at talecenter og det motoriske center var lokaliseret i samme område af hjernens venstre hjernehalvdel. Det fik pædagoger først inden for åndssvageforsorgen og siden specialundervisningen til at udvikle forskellige motoriske øvelser, der skulle stimulere taleevnen.” (side 48-49) læs artiklen her   Ning_born.pdf Indlagt på sygehuset i 1897 forfatter   Løkke, Anne titel   Patienternes Rigshospital forlag   Gad årstal   2007 manchet   Ny viden i lægevidenskaben ændrede, hvordan sygehuse blev indrettet, og hvordan patienter blev behandlet. Rigshospitalet begyndte at blive moderne, og sygehuse skød op i provinsen. Bogen handler s. 47-80 om Rigshospitalet i 1897.   læs om 1897   Riget.pdf Ikke flere døde børn forfatter   Løkke, Anne artiklens titel   Ro, renlighed og regelmæssighed tidsskriftets navn   Bibliotek for læger årstal, nummer, sidetal   2008, nr. 4 side 474-489 manchet   Børnedødeligheden var stor i Danmark. Ny viden om bakterier, hygiejne og amningens betydning blev omsat til fødeafdelinger, sundhedspleje og forståelse af graviditet og moderskab, der reducerede dødeligheden. læs artiklen   Ro_renlighed.pdf Racehygiejne eller folkesundhed? forfatter   Koch, Lene bogens titel   Racehygiejne i Danmark 1920-1956 forlag   Gyldendal årstal   1996 manchet   Med den nye videnskab eugenik ville man styrke folkesundheden i det moderne samfund på videnskabeligt grundlag. Mange frygtede, det moderne samfund fik mennesker til at degenerere, og at den hvide race var truet, især fra Asien, ’den gule fare.’ På den ene side førte til helbredsundersøgelser, skolelæger, vacciner for alle og oprettelser af pålidelig statistik og registreringer af helbredstilstanden. På den anden side gav eugenikken anledning til raceteorier, om visse racers medfødte overlegenhed, som bidrog til at legitimere undertrykkelse, tvangssterilisering og udryddelse af bestemte racer, af syge, homoseksuelle og såkaldte afvigere senere i århundredet. Teoridannelsen forstod sig selv i forlængelse af den folkelige opfattelse af Charles Darwins udviklingsteori som en teori om den stærkestes overlevelse. Lene Koch bog fortæller om racehygiejnen i Danmark, men også kort om forhistorien før 1914, som kan læses nedenfor. Hjemmesiden http://www.eugenicsarchive.org/eugenics/ giver billeder, kilder og kortfattede beskrivelser af bevægelsens metoder, ideer og historie i USA, men med bredere gyldighed. læs uddrag her   Koch.pdf Sygdom, normalitet og videnskab forfatter   Lützen, Karen og Bente Rosenbeck artiklens titel   Videnskaben breder sig bogens titel   Det europæiske Hus: Den moderne tid forlag   Gyldendal årstal og sidetal   1991, side 11-74 manchet   I overskuelig og underholdende form giver dette afsnit et overblik over de videnskabelige gennembrud i medicin, biologi og psykologi. I korte, illustrerede kapitler fortælles om enkelte videnskaber og deres betydning for sygdomsbehandling, syn på seksualitet og krop. læs konklusionen her   Europa_sund.pdf Forfald i krop, sind og kunst forfatter   Buvik, Per titel   Dekadanse forlag   Pax Forlag A/S årstal   2001 manchet    I denne bog indkredser og belyser Per Buvik dekadencen som kulturel strømning. Det sker dels gennem teoretiske bestemmelser, dels gennem analyser af konkrete værker af bl.a. E.A. Poe, Charles Baudelaire, Heinrich Heine, Oscar Wilde, Henrik Ibsen og Émile Zola. Buvik trækker tråde mellem kunst, psykologi, fysiologi, religion og samfund. læs uddrag af bogen her     Dekadanse.pdf Lysbehandling forfatter   Lyngbye, Jørgen bogens titel   Lyssagen. Niels Finsen og hans team på Finseninstituttet. forlag   Gyldendal årstal   2003 manchet   Bogen handler om Niels Finsen og hans forskning og kliniske indsats, der blev banebrydende for behandling af specielt hudtuberkulose i begyndelsen af 1900-tallet. I bogen gennemgås Niels Finsens forskning og udvikling af lysterapien, der på længere sigt kom til at revolutionere behandlingen af hudtuberkulose verden over. Til kamp mod mørke og sygdom forfatter   Hessenbruch, Arne bogens titel   Nabo til Nobel – Historien om tretten danske nobelpriser forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2001 sidetal   s. 318-344 manchet   Til kamp mod mørke og sygdom (om Niels Finsen) I 1903 fik lægen Niels Finsen, som den første dansker, nobelprisen i medicin og fysiologi. Finsen fik prisen for sin forskning vedrørende lysets sygdomsforebyggende og helbredende virkning. I Danmark vandt Finsens lysbehandlinger stor udbredelse, og Finsen fik status af national helt. Men da Finsen havde svært ved at forklare hvori den gavnlige effekt bestod, var han ofte på gyngende grund, og behandlingernes succes slog ikke for alvor igennem i andre lande. læs artikel her   Finsen.pdf Hygiejne artiklens titel   Hygiejnen URL-adresse   www.elmuseet.dk   sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2fhygiejne2.pps udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 citat   ”Opdagelsen af bakterien omkring 1860 – Pasteur - gav forklaringen på mange sygdomme og medførte mere sterile hospitaler og ønsker om rent drikke-vand og kloakering. Også i hjemmene fik det betydning. Husmødrene lærte nye rutiner med hensyn til madlavning og rengøring.” I slutningen af 1890erne besluttes det at kloakere København. Der er således kort tid mellem den videnskabelige forklaring og anvendelsen i praksis.” Tilbage