Samfunds- og menneskesyn Sygdom, normalitet og videnskab forfatter   Lützen, Karen og Bente Rosenbeck artiklens titel   Videnskaben breder sig bogens titel   Det europæiske Hus: Den moderne tid forlag   Gyldendal årstal og sidetal   1991, side 11-74 manchet   I overskuelig og underholdende form giver dette afsnit et overblik over de videnskabelige gennembrud i medicin, biologi og psykologi. I korte, illustrerede kapitler fortælles om enkelte videnskaber og deres betydning for sygdomsbehandling, syn på seksualitet og krop. læs konklusionen her   Europa_sund.pdf Degenerationsteorien forfatter   Mørch, Søren bogens titel   Den nye Danmarkshistorie forlag   Gyldendal årstal   1984 (findes i nyere udgaver) manchet og citat   ”Degenerationsteorien spillede en betydelig rolle som naturvidenskabeligt modstykke til det teologiske synds- og skyldbegreb.” En central tese i teorien er bl.a. , at degeneration kan iagttages ved studier af menneskers udseende – en tese som indgår i tidens teorier om kriminalitet. læs uddrag her   Degeneration.pdf Survival of the Fittest forfatter   Andersen, Heine bogens titel   Klassisk og moderne samfundsteori forlag eller udgivelsessted   Hans Reitzel årstal   1996 manchet   Her skal særligt omtales artiklen om sociologen Herbert Spencer (1820-903), hvis organiske sociologi og evolutionslære hyppigt forbindes med socialdarwinismen – en fremskridtstanke baseret på ”survival of the fittest”. Spencers tanker vandt i samtiden stor udbredelse og er senere anvendt til at legitimere racehygiejne, kolonialisme m.v. Socialdarwinisme forfatter   Hollesen, Helge artiklens titel   Darwins politiske arv tidsskriftets navn   Augustus årstal, årgang, nummer, sidetal   2009, nr. 1, side 23-24 læs artiklen her   Darwins_arv.pdf Racehygiejne eller folkesundhed? forfatter   Koch, Lene bogens titel   Racehygiejne i Danmark 1920-1956 forlag   Gyldendal årstal   1996 manchet   Med den nye videnskab eugenik ville man styrke folkesundheden i det moderne samfund på videnskabeligt grundlag. Mange frygtede, det moderne samfund fik mennesker til at degenerere, og at den hvide race var truet, især fra Asien, ’den gule fare.’ På den ene side førte til helbredsundersøgelser, skolelæger, vacciner for alle og oprettelser af pålidelig statistik og registreringer af helbredstilstanden. På den anden side gav eugenikken anledning til raceteorier, om visse racers medfødte overlegenhed, som bidrog til at legitimere undertrykkelse, tvangssterilisering og udryddelse af bestemte racer, af syge, homoseksuelle og såkaldte afvigere senere i århundredet. Teoridannelsen forstod sig selv i forlængelse af den folkelige opfattelse af Charles Darwins udviklingsteori som en teori om den stærkestes overlevelse. Lene Koch bog fortæller om racehygiejnen i Danmark, men også kort om forhistorien før 1914, som kan læses nedenfor. Hjemmesiden http://www.eugenicsarchive.org/eugenics/ giver billeder, kilder og kortfattede beskrivelser af bevægelsens metoder, ideer og historie i USA, men med bredere gyldighed. læs uddrag her   Koch.pdf Økonomisk teori og liberalisme forfatter   Jespersen, Jesper bogens titel   fra: Tankens Magt bd. 2 forlag eller udgivelsessted   Lindhardt og Ringhof årstal   2008 sidetal   s. 1637 - 1645 manchet   I slutningen af 1870erne sker der et gennembrud i nationaløkonomien. Adam Smith’s usynlige hånd beskrives mere præcist i formler og grafer og bliver det teoretiske grundlag for neoklassisk teori.  læs uddrag her   Jesper.pdf Sundhed, skønhed og styrke artiklens titel   LIVSLYST - Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890 - 1940 URL-adresse   http://museum.odense.dk/media/135698/Livslyst%20gym,web.pdf   udgiver   http://museum.odense.dk/ dato, du sidst har besøgt siden   1. sept. 2009 manchet   Vitalismen er en europæisk retning i kultur, samfund, videnskab og kunst, som fra ca. 1890 dyrker det naturlige livsudtryk. På den ene side sætter den gang i friluftsliv, sport, moderne påklædning, sundhedslære, en idealiseret dyrkelse af den stærke krop, på den anden side medfører dens vægt på det stærke og sunde til en ideologisk forbindelse til fascismens og nazismens dyrkelse af de stærke racer. Hjemmesiden bringer billeder fra dansk vitalistisk kunst og tekster om kunst, sport, videnskab, litteratur og samfund. Til udstillingen knytter sig det store katalog Livslyst. Sundhed – Skøndhed - Styrke i danske kunst 1890-1940, udgivet af Gertrud Hvidbjerg-Hansen Gertrud og Gertrud Oelsner (2008). Byen, skolen og barndommen forfatter   Coninck-Smith, Ning de bogens titel   For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen 1880-1914 forlag   Gyldendal årstal   1999 manchet   Fra ca. 1880 bliver barndommen et livsafsnit med sine egne behov og problemer. Den opfattelse sætter sig præg på skole, fritidsliv, institutioner og opdragelsesprincipper. Samtidig med at barndommen gøres selvstændig, bliver barnet dermed også formet af de nye institutioner og de videnskaber, som definerer dem – lægevidenskab, pædagogik, samfundsvidenskab. Også den opfattelse, at børn opdrages til det demokratiske samfund, ikke kun får færdigheder til sit senere arbejdsliv, begynder at gøre sig gældende, sideløbende med at flere og flere børn kommer til at bo i byen. Kapitel 3: ”Barndommen og urbaniseringen” (side 41-57) og kapitel 4: ”Kampen om barnets natur” (side 59-90) handler om denne udvikling. læs uddrag af kapitel 3 og 4   Ning_Barn_og_skole.pdf Antikken som fundament for vitalismens krops- og menneskesyn artiklens titel   Antikkens længe leve: Vitalismen 1900-1940 URL-adresse   http://tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier/artikel/33 siden sidst besøgt   1. september 2009 manchet   På dette site vises, hvordan antikken ligger som forudsætning for vitalismens tanker om krop, sundhed og æstetik. Der findes bl.a. et portræt af kunstnergruppen Hellenerne, og der trækkes linjer til Olympismen. Psykoanalyse bliver videnskab forfatter   Freud, Sigmund bogens titel   Drømmetydning (ty: Die Traumdeutung) forlag   Hans Reitzel årstal   1960 og senere (ty: 1900) manchet   Freud forsøger med psykoanalysen at gøre studiet af menneskets bevidsthedliv til et videnskabeligt studium med egne metoder og kriterier, inspireret af medicin, især neurologi, biologi og af hermeneutisk tekstfortolkning. Hans gennembrudsbog om drømmetydning illustrerer både hans syn på mennesket og de metoder, han her begynder at udvikle, og som han fortsætter med at udvikle. På Det danske Sigmund Freud Selskabs hjemmeside (http://freudselskabet.dk kan man finde en fuldstændig liste over danske oversættelser, heraf mange mindre artikler, og en række introduktioner på dansk. Psykoanalyse, kultur og samfund forfatter   Freud, Sigmund bogens titel   Massepsykologi og jeg-analyse (i Metapsykologi 2) forlag   Hans Reitzel årstal og sidetal   1983 (ty: 1921), side 77-152 manchet   Freud brugte også psykoanalysen til at forstå samtidens kulturelle og sociale fænomener, bl.a. massemennesket og dets handlingsmønstre som fx i første verdenskrig. Også trangen til at undertrykke sig selv og andre fokuserer han på (sado-masochisme, bl.a. i ”Masochismens økonomiske problem” (1924) i En fandens bestilling, Forlaget Frydenlund, 2006, side 86-95). Forklaringer på, hvad kunst og litteratur, er, prøver han også, bl.a. i ”Digteren og fantasierne” (1908) i Psykoanalyse, litteratur, tekstteori bind 1, Borgens Forlag, 1977, side 21-31). På Det danske Sigmund Freud Selskabs hjemmeside (http://freudselskabet.dk) kan man finde en fuldstændig liste over danske oversættelser, heraf mange mindre artikler, og en række introduktioner på dansk. Freud som tegneserie forfatter   Appignanesi, Richard og Oscar Zarate bogens titel   Freud for begyndere forlag   Basilisk årstal   1982 manchet   I instruktive og muntre tegneseriestriber gennemgås Freuds psykoanalyse, fx om drømmetydningen fra 1900 (side 62-67). se og læs uddraget her   Freud_tegneserie.pdf Darwins sejr over Freud filmens titel   Hulemanden i det moderne menneske URL/adresse   http://www.dr.dk/DR2/VidenOm sti til det dybe link   http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Hulemanden_i_det_moderne_ menneske/20080819110606.htm udgiver   DR2 siden sidst besøgt   25. maj 2009 citat   ”Dracula skræmmer os, fordi han minder om et rovdyr. Ikke fordi vi har fortrængte seksuelle lyster eller lider af penismisundelse. Vores hjerner er nemlig udviklet til et stenalderliv på den afrikanske savanne, så litteraturforskerne skal erstatte Freud med Darwin. Videnskabsjournalisten Lone Frank ser på, hvordan naturvidenskaben baner sig vej ind de humanistiske videnskaber.” Darwin og Dracula forfatter   Mathias F. Clasen titel   Darwin og Dracula – om biopoetik URL/adresse   http://www.aktuelnat.au.dk/ sti til det dybe link   http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8097.pdf siden sidst besøgt   25. maj 2009 manchet   Den litterære darwinisme er en litteraturteori, der er inspireret af Charles Darwins evolutionslære. Litterær darwinisme – også kaldet biopoetik – arbejder med at forklare, hvorfor litteraturen og kunsten virker, som den gør. I denne teori ligger et opgør med bl.a. den freudianske litteratur- og kunstfortolkning, idet man bruger dybtliggende biologiske instinkter, der findes i alle mennesker, som forklaringsmodeller og ikke en enkelt forfatters eller kunstners psykiske traumer.  Nietzsche på tværs forfatter   Nietzsche, Friederich (udgivet af Ib Fischer Hansen) bogens titel   Nietzsche – en tværfaglig tekstmontage forlag   Gyldendal/Dansklærerforeningen årstal   1973 manchet   Bogen bringer et kommenteret tekstudvalg af Friederich Nietzsches tekster. Nietzsche fik betydning i det sene 19. århundredes ændring af opfattelse af videnskaberne som afgrænsede systemer mod at se dem som kreativ udfoldelse, der skaber nye former for viden. Nietzsche lancerede nye opfattelser af antikken, af historien og af det ’store’ menneskes ret til suveræn selvudfoldelse, og hans ideer indgik i grundlaget for vitalismen, der hyldede spontane livskræfters naturlig ret til udfoldelse. Platons tanker om den ideelle styreform forfatter   Platon titel   Politeía (Staten) (ca. 360 f.Kr.) forlag   Museum Tusculanum årstal    (da. overs. Otto Foss) 1999 manchet   I Staten fremlægger Platon sine tanker om den ideelle statsforfatning. Hans ideer er blevet sammenholdt med Marx’ statstænkning og reflekteret i forhold til diskussionen om demokrati som den bedste af alle styreformer. Klassisk sociologi forfatter   Jacobsen, Benny m.fl. bogens titel   Sociologi og modernitet forlag eller udgivelsessted   Columbus udgave   2.udgave årstal   2008 manchet   I kapitel 2 gennemgås de klassiske sociologer – Weber, Durkheim, Simmel – og deres væsentligste begreber, som fortsat har central betydning for den moderne sociologi, men også finder praktisk anvendelse i en række fagområder. Videnskab og teknologi forfatter   Kjærgaard, P.C. og Nielsen, H. artiklens titel   Det Moderne Gennembrud 1870-1890 Tema 8: Videnskab og teknologi sti til det dybe link   http://www2.kb.dk/elib/mss/dmg/teknik/index.htm   siden sidst besøgt   26. maj 2009 manchet   Artikel om videnskab og teknologi i perioden 1870-1890 skrevet af forfattere i idehistorie og teknologihistorie. Artiklen er en del af internetsitet ”Georg Brandes skrivebord”. På sitet kan man finde mange andre gode og relevante artikler, fx en artikel om presse og magasiner i samme periode. Kritik af den moderne teknologi forfatter   Brejnrod, Poul Henrik bogens titel   Opdagelsen af den nye verden (kapitel 2) forlag eller udgivelsessted   Kroghs Forlag årstal   2001 sidetal   s. 65 - 80 manchet og citat   ”Teknikkens sejrsgang har ganske mekaniseret, altså fordummet os. Tilbedelsen af pengene har forarmet menneskene uden undtagelse og redningsløst”. Dette citat af Egon Friedell slår tonen an i Brejnrods gennemgang af sociologerne Tönnies, Spengler, Simmel og Weber, hvor der trækkes linjer frem til bl.a. Habermas og dermed en understregning af den betydning de fire klassikere har haft for samfundsteorien. Tilbage