Kommunikation og medier Filmens barndom hjemmesidens titel   Brødrene Louis & Auguste Lumière sti til det dybe link   http://www.videoartworld.com/beta/artist_840.html   vært   Videoartworld siden sidst besøgt   27. maj 2009 manchet   Brødrene Louis & Auguste Lumière var pionerer inden for filmen. De arbejdede videre med bl.a. Edisons filmkamera og skabte med deres fremvisningsudstyr grundlaget for den moderne biograf. I 1895 havde de den første offentlige filmfremvisning, og de rejste derefter verden rundt og viste det nye udstyr i bl.a. New York, Bombay og London.  På hjemmesiden er der en skildring af de to Lumière-brødres arbejde med at udvikle filmen som teknologi, og man kan desuden se flere af deres første film, bl.a. Sortie d'Usine (Arbejderne forlader fabrikken) fra1895.    Filmen i Danmark forfatter   Tybjerg, Casper titel   ”Billeder i bevægelse” i Dansk Mediehistorie bd. 2 (s. 126-147), redaktion Klaus Bruhn Jensen. forlag eller udgivelsessted   Samfundslitteratur årstal   2003 manchet   Den første offentlige filmforevisning fandt sted i Danmark i 1896, og i løbet af de følgende år udviklede Danmark sig til en af verdens førende filmnationer. I dette kapitel belyses de danske filmpionerers omfattende produktion inden for en lang række stumfilmsgenrer, der var lige så meget rettet mod det internationale filmmarked som det hjemlige publikum. Det første radiosignal forfatter   Marconi, Guglielmo bogens titel   Øjenvidner til Historien (John Carey. udg.) forlag   Haase & Søn årstal   2005 sidetal   s. 450 manchet   I 1890’erne fik italieneren Guglielmo Marconi den ide at sende signaler gennem luften ved hjælp af de ”radiobølger”, som nogle få år tidligere var blevet påvist af fysikeren Heinrich Hertz. I 1897 lykkedes det ham at sende signaler 6 km over åbent vand. Den store udfordring var at gøre det utænkelige, nemlig at telegrafere over Atlanten uden brug af telegrafkablet. I 1901 sad Marconi i en lille hytte på en skrænt ved St. Johns på Newfoundland ventede på radiosignalet fra Poldhu i Cornwall på den anden side Atlanten.   citat   Det første radiosignal over Atlanten, 12. december 1901 ”Kort før middag anbragte jeg hovedtelefonen for det ene øre og gav mig til at 'lytte. Modtageren på bordet foran mig var meget primitiv – et par spoler og kondensatorer og en kohærer - ingen rør, ingen forstærkere, ikke engang et krystal. Men omsider skulle jeg vise at det jeg altid havde troet på, var korrekt. Svaret kom klokken 12.30 da jeg svagt, men tydeligt, hørte: bip-bip-bip. Jeg rakte telefonen til Kemp: »Kan du høre noget?« spurgte jeg. »Ja,« svarede han, »bogstavet S« - han kunne høre det. Jeg vidste nu, at alle mine forventninger var blevet retfærdiggjort. De elektriske bølger, der var blevet sendt ud i rummet fra Poldhu havde krydset Atlanten – en så enorm afstand som 1.700 sømil - uden at være blevet hindret af Jordens krumning. Resultatet betød mere for mig end bare heldig gennemførelse af et eksperiment. Som Sir Oliver Lodge har udtrykt det, var det en epoke i historien. Jeg følte mig nu for første gang absolut sikker på, at den dag ville komme, da menneskeheden ville være i stand til at sende meddelelser uden tråd ikke kun over Atlanten, men mellem Jordens fjerneste egne.” Valdemar Poulsen og buesenderen forfatter   Buhl, Hans artiklens titel   Indledning (fra Buesenderen. Valdemar Poulsens radiosystem, Aarhus Universitetsforlag, 2005) URL-adresse   www.unipress.dk sti til det dybe link   http://www.unipress.dk/docs/managed/9788772888071/ 9788772888071_excerpt.pdf siden sidst besøgt   15. august 2009 manchet og citat   Artiklen udgør indledningen til et større værk om buesenderen og dens opfinder, Valdemar Poulsen. Her gennemgås bogens teoretiske og begrebsmæssige udgangspunkt, og dens hovedproblemstilling ridses op: hvilke grunde var der til, at Valdemar Poulsens opfindelse vandt stor udbredelse i nogle lande, mens opfindelsen i andre lande ikke slog igennem? ”En af bogens konklusioner er, at buesenderens skæbne i de forskellige lande i høj grad afhang af, i hvilket omfang det lykkedes at bygge et teknologisk system op omkring den.” (s. 9) Trådløs kommunikation forfatter   Fogh, Esper bogens titel   Trådløs. Valdemar Poulsen og radiobølgerne. forlag   Post & Tele Museet i Danmark årstal   1998 manchet   Kortfattet skildring af den danske ingeniør og opfinder Valdemar Poulsen, der opfandt buesenderen, der var med til at revolutionere den trådløse telegrafi. En anden af hans opfindelser, telegrafonen, gjorde det muligt at lagre og gengive lyd og var således en forløber for båndoptageren. Trådløs kommunikation artiklens titel   The Radio Operators sti til det dybe link   http://www.euronet.nl/users/keesree/radio.htm#Invention udgiver   Kees Ree siden sidst besøgt   2. august 2009 manchet   Trådløs kommunikation på tværs af tidszoner og store afstande fik et afgørende gennembrud med Titanic (se detaljer http://titanic.marconigraph.com/mgy_wireless.html).   Telegrafisten på Titanic forfatter   Bride, Harold artiklens titel   Titanic: Radiotelegrafistens beretning. 15. April 1912 avisens navn   New York Times dato og årstal   19. april 1912 læs artiklen her   Titanic: Radiotelegrafistens beretning, 15. april 1912. Harold Bride: ”Ude på agterdækket kunne jeg høre orkesteret spille. Det var en ragtime-melodi. Jeg ved ikke, hvad for en. Så spillede de »Au­tumn« ... Jeg gik ned på bådedækket, hvor jeg havde set den sammenfoldelige redningsbåd ligge, og til min overraskelse så jeg, at ·de stadigvæk forsøgte at skubbe den over bord. Jeg tror ikke, der var en eneste sømand i skaren. De kunne ikke klare det. Jeg gik hen til dem for at give en hånd med, da en stor bølge skyllede hen over dækket. Bølgen skyllede båden med sig. Jeg havde grebet fat i en åregaffel, så jeg blev trukket med. Det næste, jeg mærkede, var, at jeg befandt mig i båden. Men det var ikke det hele. Jeg befandt mig i båden, men den lå med bunden i vejret, og jeg lå under den. Jeg kan huske, jeg mærkede, at jeg var gennemblødt, og jeg tænkte, at jeg ikke måtte trække vejret, for jeg lå under vandet. Jeg vidste, at jeg måtte kæmpe for livet, og det gjorde jeg så. Hvordan jeg kom fri af båden, ved jeg ikke, men til sidst kunne jeg mærke den friske luft. Der lå mennesker overalt omkring mig - hundredvis af mennesker. Havet var oversået af mennesker, der alle stolede på deres redningsbælter. Jeg følte, at jeg måtte sørge for at komme væk fra skibet. Men hun var et pragtfuldt syn. Røg og gnister blev spyet op af skorstenen. Der må være sket en eksplosion, men vi hørte ikke noget. Vi så kun en vældig strøm af gnister. Skibet sænkede stæv­nen dybere og dybere ned i vandet - som en and, der skal til at dykke. Jeg havde kun en ting i hovedet - at komme væk fra suget. Orkesteret spillede stadig. Jeg vil tro, de alle sammen gik ned med hende. De spillede »Autumn« på det tidspunkt. Jeg svømmede alt, hvad jeg kunne. Jeg vil tro, jeg var omkring 50 meter fra hende, da hun langsomt begyndte at glide ned i vandet. Stævnen sank længere og længere ned, og agterenden ragede efterhånden lodret op af vandet. Da den sidste bølge vaskede hen over hendes ror, mærkede jeg ikke den mindste smule sug. Hun må være sunket lige så langsomt, som hun havde sejlet ... Noget efter hun var sunket, følte jeg, at jeg frøs voldsomt. Jeg så en eller anden båd i nærheden og halede alle mine kræfter for at svømme hen til den. Det var hårdt. Jeg var næsten helt udmattet, da en hånd rakte ned fra båden og tog mig om bord. Det var den båd, jeg havde ligget under. Og det de samme mennesker, der var om bord. Der var lige plads til, at kunne komme op over rælingen. Jeg lå der uden at sanse, hvad skete omkring mig. Der var en, der sad på mine ben. De blev mast, og det gjorde ondt, men jeg kunne ikke få mig til at bede manden om at flytte sig. Det var et frygteligt syn omkring os - folk svømmede rundt og sank.   Jeg lå, hvor jeg lå, og lod manden mase mine fødder ud af form. Andre kom hen i nærheden af båden, men ingen rakte dem. En hånd. Båden lå stadigvæk med bunden i vejret, og der var alt mange mennesker, der klyngede sig til den. Den var ved at synke. I begyndelsen skyllede de største bølger ind over mit tøj. Så begyndte de at skylle ind over mit hoved. Jeg var nødt til at trække vejret, når der var lejlighed til det. Mens vi flød rundt på vores kæntrede båd, og jeg spejdede ud i mørket for at få øje på lanternerne fra et andet skib, var der en, der sagde: »Synes I ikke vi burde bede?« Han, der foreslog det, spurgte, hvad for en religion de forskellige tilhørte. Hver af os fortalte det. En var katolik, metodist, en presbyterianer. Man blev enig om, at den bedst egnede bøn ville være fadervor. Vi bad den i kor sammen med mand, der havde foreslået den. Nogle pragtfulde mennesker reddede os. De sad i en båd, der lå på ret køl, men den var stuvende fuld. Alligevel sejlede de over til os og tog os alle sammen bord. Jeg så lys langt ude i det fjerne og vidste, at et dampskib på vej for at redde os.” To veje til telefonen forfatter   Nielsen, K., Nielsen H, Jensen, H.S. bogens titel   Skruen uden ende forlag   Nyt Teknisk Forlag udgave   3. udg. årstal   2005 sidetal   s. 212-227 manchet   To veje til telefonen Telefonen blev opfundet i 1875-76 af den unge døvelærer Alexander Graham Bell. Bell arbejdede på at forbedre telegrafen, og den fundamentale opdagelse af, hvordan man laver lyd om til en elektrisk strøm, blev nærmest gjort ved et tilfælde. En i datiden berømt opfinder, Elisha Gray, var meget tæt på at gøre den samme opdagelse, men mente ikke, at den var interessant. læs uddraget her   Skruen_212-27.pdf Telefonens barndom forfatter   Wistoft, Birgitte bogens titel   Tyrannisk, men uundværlig - telefonen i Danmark før 1920 forlag eller udgivelsessted     Post & Tele Museet i Danmark årstal   2007 manchet   Fra slutningen af 1870’erne blev også danskerne ramt af ”telefomaniaen”. I denne rigt illustrerede bog viser Birgitte Wistoft, hvordan man i industri, politik og kultur reagerede på det nye medie, og hvordan normerne for kommunikation mellem mennesker blev ændret. Grundlaget for moderne styresystemer forfatter   Ebert, Jørgen artiklens titel   Boolesk algebra - Digitalalgebra og talsystemer URL-adresse   http://www.ugle.dk sti til det dybe link   http://www.ugle.dk/boole.html udgiver   Jørgen Ebert siden sidst besøgt   18. august 2009 manchet   En online-matematikbog om Boolesk algebra, som er specielt velegnet for de gymnasiale uddannelser. Booles generelle teori fra 1854 er grundlag for bl.a. digitalalgebra, hvor man opererer med kun to objekter, 0 og 1, som kombineres med operatorerne or, and, not. Digitalalgebraen har fået enorm betydning for udviklingen af digitale elektroniske styresystemer. Fotografiets barndom forfatter   Zerlang, Martin titel   ”Den illustrerede virkelighed” i Dansk Mediehistorie bd. 1 (s. 159-175), redaktion Klaus Bruhn Jensen. forlag eller udgivelsessted   Samfundslitteratur årstal   2003 manchet   Fotografiet, men også en række andre teknikker til forevisning af billeder (kalejdoskopet, panoramaet og litografiet), vandt indpas i reklame, medier, pædagogik, underholdning og kulturen generelt i anden halvdel af det 19. århundrede. Dette kapitel i Dansk Mediehistorie sætter fokus på, hvordan de nye billedteknikker udløste en ”hunger efter billeder” på en lang række forskellige kulturelle områder. Fotografi, kultur og kunst forfatter   Sandby, Mette (udg.) bogens titel   Dansk Fotografihistorie forlag   Gyldendal årstal   2004 manchet   Fotografiet gav nye muligheder for at skildre verden. I denne bog belyses, hvordan fotografiet kom til Danmark og inden for kunst og kultur var med til at udvikle og forandre vores syn på både individ, sociale klasser og fremmede folkeslag. Blandt bogens bidrag er:   Marie-Louise Berner: En profession bliver til : daguerreotypiets udbredelse 1839-1860.  Mette Mortensen: Portræt af borgerskabet : portrætkulturen 1860-1880. André Wang Hansen: Kunst og fotografisk realisme : tema. Louise Wolthers: Et billede af nationen : fotografiet spredes 1880-1900. Martin Zerlang: Gamle minder og nye motiver : nye genrer 1900-1920. Birna Marianne Kleivan: Det eksotiske nord : fotografier fra Grønland 1854-1940. Sproglære bliver videnskab forfatter   Arendt, Hans bogens titel   Sproget. Hverdagens mirakel forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2003 manchet   Bogen er en alment tilgængelig skildring af sprogvidenskaben, især i de 20. århundrede, men med en kort omtale strukturalismen (side 237-243). Med den blev sprogvidenskaben omkring år 1900 til en selvstændig videnskab med sine egne metoder. læs uddrag af bogen   Arendt.pdf Tilbage