Industrialisering og masseproduktion Industrikulturen i Danmark forfatter   Hegner, Bonnie; Rindom, Jan, udg. bogens titel   Industrikulturen i Danmark 1850-1914 forlag   Skoletjenesten årstal   2007 manchet og citat   Denne antologi indeholder to typer artikler. For det første en række artikler, der ridser den overordnede historiske sammenhæng op. For det andet en række artikler, der kortfattet gennemgår konkrete eksempler på industrikulturens gennemslag. En af artiklerne samler op på forskellige vinkler på teknologisk udvikling og prøver at forklare, hvorfor Københavns elektrificering blev forsinket til fordel for en fastholdelse af gasforsyningen:  ”Gasværkerne havde været en stor investering, og man var afhængig af indtægterne fra gassalget. Netværket omkring gasforsyningen var stærkt og forgrenet. Gasforsyningen var blevet en magtfaktor. Elektricitetssystemets indtog på det københavnske energimarked blev en kamp mellem to systemer.” (s. 44) Dansk teknologihistorie forfattere(red)   Buhl, H. og Nielsen, H. bogens titel   Made in Denmark? – nye studier i dansk teknologihistorie forlag   Forlaget Klim årstal   1994 manchet   Bogen handler om hvordan ny teknologi opstår og udvikler sig, og hvordan den bruges. Man kan bl.a. læse artikler om telegrafonen, buesenderen, vindkraft og elektrificeringen af Danmark. Det hele sættes ind i en videnskabsteoretisk og teknologihistorisk ramme. Benzen bliver opdaget forfatter   Kragh, H. bogens titel   Naturerkendelse og videnskabsteori – de uorganiske videnskabers filosofi og historie forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2004 manchet   Benzenmolekylet er centralt i den organiske kemi, som for alvor voksende frem i løbet 1850’erne og med stor betydning for den spirende kemiske industri. I midten af 1850’erne var benzens struktur ikke kendt, men i1860’erne fremsatte F. A. Kekulé den struktur, som genkendes fra gymnasiets kemiundervisning. Tysk farveindustri forfatter   Nielsen, K., Nielsen H, Jensen, H.S. bogens titel   Skruen uden ende forlag   Nyt Teknisk Forlag udgave   3. udg. årstal   2005 sidetal   s. 275-294 manchet   Tjærefarvestoffer. Tysk kemisk industri erobrer verdensmarkedet I sidste halvdel af 1800-tallet eksploderede salget af farvestoffer til farvning af tekstiler, fordi kemikerne opdagede, at farverne kunne laves billigt med udgangspunkt i tjære, der var et affaldsstof. I begyndelsen så det ud til, at England og Frankrig ville blive førende, men fra omkring 1880 var tyske firmaer helt dominerende. Det var der flere grunde til, blandt andet at de tyske kemikere var bedre uddannet, samt at de tyske kemiske fabrikker systematisk brugte forskning i udviklingen af nye produkter. læs uddraget her   Skruen_275-94.pdf Syntetiske farvestoffer – tidligt eksempel på videnskabsbaseret industri forfatter   Pedersen, C. Th. sti til det dybe link   Verdens første syntetiske farvestof – Mauvein fylder 150 år (Dansk Kemi, 87, nr. 12, 2006) siden sidst besøgt   3. september 2009 manchet   I 1857 blev det første syntetisk fremstillede farvestof – mauve – sendt på markedet. Det var blevet udviklet af englænderen W.H. Perkin året før, i hans forgæves forsøg på at syntetisere malariamidlet kinin fra tjærestof. Kort tid efter kunne en lang række af syntetisk fremstillede farvestoffer præsenteres på verdensudstillingerne i 1860’erne. Fremkomsten af syntetisk fremstillede farvestoffer til især farvning af tøj fik dramatisk betydning i mange sammenhænge fx for bønderne, der tidligere havde produceret tilsvarende farvestoffer, og for at det nye samlede Tyskland havde en dominerende betydning inden for den kemiske industri og videnskab frem til 1. verdenskrig. Hansens kamp mod ølsygen forfatter   Bent Blüdnikow, Bent   artiklens titel   Hansens kamp mod ølsygen sti til de dybe link   http://www.berlingske.dk/kultur/hansens-kamp-mod-oelsygen udgiver   Berlingske Tidende dato og årstal   8. marts 2004 Siden sidst besøgt   3. september 2009 Enzymer, gær og ølproduktion forfatter   Glamann, Kristof artiklens titel   Videnskabsmanden og bryggeren: Emil Chr. Hansen og J.C. Jacobsen URL-adresse   www.tidsskrift.dk sti til det dybe link   http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101228 udgiver   Det kongelige Bibliotek siden sidst besøgt   11. august 2009 manchet   I artiklen analyseres samspillet mellem forskning og erhvervsliv i et konkret eksempel – bryggeribranchen, hvor samarbejdet mellem forsker– gæringsfysiologen Emil Chr. Hansen og praktiker – brygger J.C.Jacobsen får afgørende betydning for hele bryggeribranchen i Danmark. citat   ”Samspillet mellem forskning og erhvervsliv er en aktuel relation, som er på manges læber, teoretikeres og praktikeres. På macroplanet synes ingen regering uanset partifarve at være i tvivl om den forskningsmæssige og teknologiske infrastrukturs betydning for nationalprodukt, konkurrenceevne og lignende vitale størrelser i samfundet. […] I det følgende skal jeg forsøge at bidrage med et sådant fra industriforskningens barndom. Branchen er bryggeriindustrien. Jeg har valgt en periode, som er bemærkelsesværdig ved sine meget korte, ja ekstraordinært korte forbindelseslinier mellem teorien og dennes praktiske anvendelse og derfor meget anskuelig. Det drejer sig om de henved fem og tyve år fra midten af 1860'erne til slutningen af 1880'erne. ” Eiffeltårn og teknikbegejstring artiklens titel   Eiffeltårnet, verdensudstillinger og Johannes V. Jensen URL-adresse   www.elmuseet.dk   sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2feiffeltaarrn2.pps   udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 manchet   ”Mellem 1890 og 1930 udspilledes i Europa og Amerika et af de største eksperimenter i verdenshistorien. Den store metafor, som synes at samle alle betydninger af modernisme under ét, var Eiffeltårnet. Tårnet blev fuldført 1889 som brændpunkt for Verdensudstillingen i Paris. Udstillingen i 1889 havde temaet produktion og transformation. Nutidens triumf over fortiden. Industriel velstand over jordbesiddernes rigdom. Det vigtigste ved tårnet var, at det havde et masse-publikum. I slutningen af 1800-tallet følte man ikke usikkerhed ved maskinen. Maskinen betød erobring af arbejdsprocessen. Maskinen havde været med til at skabe byen. I år 1892 fik franskmændene kæmpet igennem, at Verdens-udstillingen år 1900 igen skulle være i Paris. Denne udstilling var mere tilbageskuende. Det var elektricitetens, jernbanens, dampmaskinens og imperialismens århundrede, der blev gjort op. Johannes V. Jensen berettede hjem til læserne af avisen, Socialdemokraten.”   Elektricitet og forbrugerne forfatter   Wistofte, Birgitte, Petersen, Flemming og Hansen, Harriet M. bogens titel   ”Elektricitetens Aarhundrede” – Dansk elforsynings historie, bind 1 forlag eller udgivelsessted     Danske Elværkers Forening årstal   1991 sidetal   s. 79-94 manchet   Om elektrificeringen af den danske hverdag hjemme, på arbejde og i det offentlige rum. læs artiklen her   El_til_alle.pdf Jernbanens udvikling i Danmark artiklens titel   Jernbanens udvikling i Danmark URL-adresse   www.toptop.dk sti til det dybe link   Sti til dybe link siden sidst besøgt   11.08.2009 manchet   På hjemmesiden vises en oversigt over jernbanenettets udvikling i Danmark. En udvikling som bidrager til industrialiseringen af Danmark – at landbrugsprodukter i stor skala kan transporteres til byer og forædles - og især muliggør den enorme vækst i landbrugseksporten der sker i perioden. Samtidig får folk nye muligheder for at rejse. Asfaltens kemi artiklens titel   History of Asphalt hjemmesidens navn og URL-adresse   NAPA (National Asphalt Pavement Association) www.hotmix.org sti til det dybe link   http://www.hotmix.org/index.php?option=com_content&task=view &id=21&Itemid=57 udgiver   NAPA dato, du sidst har besøgt siden   11. august 2009 manchet   Stabile og slidstærke veje er en vigtig forudsætning for den nødvendige transport af personer og varer. Asfalterede veje afprøves i USA i 1870 ved brug af naturlig asfalt. Senere muliggør landvindinger inden for kemien moderne asfalt: “Refined petroleum asphalts, used initially as an additive to soften the natural asphalt for handling and placing, made an appearance in the mid-1870s and slowly gained acceptance.   By 1907, production of refined asphalt had outstripped the use of natural asphalt.” Kan broen holde? hjemmesidens navn   Brooklyn Bridge udgiver   archINform URL adresse   http://eng.archinform.net/projekte/1722.htm siden sidst besøgt   2. august 2009 manchet   Brooklyn Bridge blev opført 1869-1883 som verdens længste hængebro. Opførelseshistorien er dramatisk. Chefingeniøren Roebeling omkom, hans søn blev skadet, mens hans svigerdatter Emily Roebeling fuldførte opgaven som én af verdens første kvindelige ingeniører. Broen var i mange år New Yorks vartegn, men blev overhalet af de første skyskrabere. men den fortsatte og fortsætter med at optræde i litteratur og på fotos, film, plakater og postkort. Mange troede, at så et langt et spand uden understøttelse med piller ikke kunne holde. Ingeniøren J. C. Bayles rykkede i ”An explanation, without mathematics, as to how it is calculated” ud med forklaring i New York Times i 1901 og forsikrede, at ingeniørerne havde styr på beregningerne.   læs artiklen her   Brooklyn.pdf Gaudís matematiske arkitektur artiklens titel   Gaudí og Barcelona URL-adresse   http://www.gualchos.eu/gaudi1/slut.htm udgiver   Morten Frost siden sidst besøgt   18. august 2009 manchet   En af periodens mest originale arkitekter er spanieren Antoni Gaudí, hvis bygninger og parkanlæg har gjort Barcelona berømt. På dansk kan man på denne hjemmeside læse om de matematiske principper bag Gaudís såkaldte 'kædelinjer' med konkrete opgaver og eksempler, om Barcelona og alle hans bygninger i byen og tidens kultur- og arkitekturhistorie. På spansk kan man læse: http://es.wikipedia.org/wiki/Antoni_Gaudi Verden i et glashus hjemmesidens navn   The Crystal Palace udgiver   Chris Jessee og Will Rourk URL adresse   http://www2.iath.virginia.edu/london/model/ siden sidst besøgt   2. august 2009 manchet   Verdensudstillingen i London i 1851 er blev berømt for at være den første verdensudstilling og for sin udstillingsbygning, Crystal Palace. Det var en kæmpebygning i stål og glas og var et gennembrud for konstruktion med nye materialer, der var brugt før, men aldrig i den skala. Bygningen brændte i 1936. På hjemmesiden kan man på under fire link hovedlinks se 3D simuleringer af byggeriet (link:VRML), se computersimulerede animationer og stills af byggeriet indefra og udefra (link: Animations), se om designet og de tekniske beregninger og deres historiske baggrund link: Design) og se detailmodeller i forskellige formater (link: Modeling). – Man finder en række links til verdensudstillingen i 1851på http://www.expomuseum.com/1851 Krig og våbenteknik forfatter   Enevoldsen, Vibeke artiklens titel   Da krigen blev industrialiseret URL/adresse   http://e-museum.emu.dk/museum/public_index.do sti til det dybe link   http://e-museum.emu.dk/museum/public_bogkort.do?id=411494 udgiver   EMU siden sidst besøgt   14. august 2009 citat   ”Fra 1860 til og med 1. verdenskrig. Formålet med dette undervisningsforløb er at fortælle historien om de nye industrifremstillede våben og deres betydning for krigsførelsen, som også drejer sig om forældede forestillinger om krigen som en offensiv kamp med ære og moral – en tankegang, der ikke passede sammen med den nye teknologiske virkelighed. Men det er også en fortælling om den øgede nationalisme, som fik katastrofale konsekvenser, når de folkelige massehære blev aktiveret. I 1. Verdenskrig havde man i Slaget ved Somme et samlet tab på omkring en million mand, uden at fronten havde rykket sig ret meget. Hvordan kunne det gå så galt? Det prøver vi at give et svar på.”   læs hele artiklen her   krigsteknologi.pdf Fødevareteknologi forfatter   Erik van der Vleuten bogens titel   Made in Denmark? - Nye studier i dansk teknologihistorie (udg. af H. Buhl og H. Nielsen) forlag   Klim årstal   1994 sidetal   s. 67-79 manchet   Smør og damp I slutningen af 1800-tallet blev der på 20 år bygget omkring 1.000 nye mejerier i Danmark. Næste alle var de ejet af et fællesskab af landmænd (andelsmejerier) og var udstyret med nyudviklet teknologi (dampmaskine og centrifuge). Årsagerne til den kraftige modernisering af landbruget var et voksende marked i England for kvalitetssmør og en omlægning i den danske landbrugsproduktion fordi kornpriserne faldt. I 1883 åbnede man et nyt laboratorium for landbrugsforskning, der kom til at spille en stor rolle for udviklingen af mejeriprodukternes kvalitet. læs artiklen her   Smor.pdf Landbrugskemi forfatter   Nielsen, Anita Kildebæk artiklens titel   Hvordan smørret fik sin smag sti til det dybe link   http://www.biokemi.org/biozoom/issues/497/articles/2049   udgiver   Biokemisk forening siden sidst besøgt   28. maj 2009 manchet og citat   ”Fra 1880erne overtog de fremvoksende danske andelsmejerier en stadigt stigende andel af smørproduktionen i Danmark fra landbokvinderne. Dette betød nok en umiddelbar højnelse af kvalitetsniveauet, men det var langt fra slut med den individuelle smag, som var karakteristiske for hver enkelt gård og mejeri. Først i 1890erne blev det nemlig teoretisk og praktisk muligt at fremstille smør med standardiseret duft og smag, som vi kender det i dag. Hvordan gik det til?” Artiklen handler om, hvordan det lykkes at fremstille standardiseret smør. Der er også forslag til videre læsning om dansk landbrugskemi mere generelt. Tilbage