 |
 |
 |
Kultur og ęstetik
|
Da maleriet ændrede verden |
forfatter |
|
Sarvig, Ole |
bogens titel |
|
Krisens billedbog |
forlag |
|
Gyldendal |
årstal |
|
1962 (1. udg. 1950) |
manchet |
|
Ole Sarvig skildrer forholdet mellem moderne billedkunst i det 20. århundrede og menneskers måde at opfatte verden på, efter at kunsten ikke længere blot afbilder, hvad man ser. Begyndelsen til denne udvikling er impressionismen fra slutningen af 1800-tallet. Bogen begynder med en beskrivelse af impressionismen og dens ændring af vores sansning af omverdenen (side 11-15). |
læs uddrag af bogen her |
|
Sarvig.pdf
|
Avantgardekomponist i en forandringstid |
forfatter |
|
Brincker, Jens |
bogens titel |
|
Det moderne og det ny |
udgivelsessted |
|
Systime |
årstal |
|
2002 |
manchet |
|
Bogen bearbejder overgangen mellem de to århundreder med udgangspunkt i to komponister, Schönberg og Stravinsky. Der skelnes i bogen mellem hvad det er nyt og hvad der tillige er moderne. Centralt står betragtninger over hvordan komponisten forholder sig til de forskellige samfundsmæssige nybrud. Indledningskapitlet handler herom. |
læs kapitel 1 |
|
Moderne_ny.pdf
|
Wien bliver moderne musikby |
forfatter |
|
Brincker, Jens |
bogens titel |
|
Wien: drømmeby og undergangsstad. Musik, mennesker og kultur omkring 1900. |
forlag |
|
Systime |
årstal |
|
1993 |
manchet |
|
Wien blev en europæiske hovedstad for nye arkitektoniske, filosofiske, psykonalytiske, litterære og ikke mindst musikalske strømninger. Bogen koncentrerer sig især om musikken.
|
læs et uddrag her |
|
Wien.pdf
|
Avantgarden rykker ud |
forfatter |
|
Aagesen, Dorthe |
bogens titel |
|
Avantgarde |
forlag |
|
Statens Museum for Kunst |
årstal |
|
2003 |
manchet |
|
Avantgarden blev en bred europæisk bevægelse fra Moskva i øst til Irland i vest inden for kunst, arkitektur, design, musik og litteratur. Den brugte ivrigt de nye teknologier og medier i kunsten og forholdt sig ideologisk til de teknologiske gennembrud, overvejende positivt. Avantgardebevægelserne begynder i 1900-tallets første tiår og fortsætter igennem 1920’erne. I denne bog er malerkunsten i fokus. Med masser af billeder og kortere tekster viser den forholdet mellem kunst, teknologi og storby med vægt på fart og tempo og kulturelle nybrud.
|
Fotografi, kultur og kunst |
forfatter |
|
Sandby, Mette (udg.) |
bogens titel |
|
Dansk Fotografihistorie |
forlag |
|
Gyldendal |
årstal |
|
2004 |
manchet |
|
Fotografiet gav nye muligheder for at skildre verden. I denne bog belyses, hvordan fotografiet kom til Danmark og inden for kunst og kultur var med til at udvikle og forandre vores syn på både individ, sociale klasser og fremmede folkeslag. Blandt bogens bidrag er:
Marie-Louise Berner: En profession bliver til : daguerreotypiets udbredelse 1839-1860.
Mette Mortensen: Portræt af borgerskabet : portrætkulturen 1860-1880.
André Wang Hansen: Kunst og fotografisk realisme : tema.
Louise Wolthers: Et billede af nationen : fotografiet spredes 1880-1900.
Martin Zerlang: Gamle minder og nye motiver : nye genrer 1900-1920.
Birna Marianne Kleivan: Det eksotiske nord : fotografier fra Grønland 1854-1940.
|
Fotografiets historie |
forfatter |
|
Wolthers, Louise |
artiklens titel |
|
Fotografisk historieskrivning – Victoriatiden set gennem kameraet |
tidsskriftets navn |
|
Den jyske Historiker |
årstal, nummer, sidetal |
|
2005, 108, s. 141-153 |
læs artiklen her |
|
Foto.pdf
|
Filmens barndom |
hjemmesidens titel |
|
Brødrene Louis & Auguste Lumière |
sti til det dybe link |
|
http://www.videoartworld.com/beta/artist_840.html
|
vært |
|
Videoartworld |
siden sidst besøgt |
|
27. maj 2009 |
manchet |
|
Brødrene Louis & Auguste Lumière var pionerer inden for filmen. De arbejdede videre med bl.a. Edisons filmkamera og skabte med deres fremvisningsudstyr grundlaget for den moderne biograf. I 1895 havde de den første offentlige filmfremvisning, og de rejste derefter verden rundt og viste det nye udstyr i bl.a. New York, Bombay og London.
På hjemmesiden er der en skildring af de to Lumière-brødres arbejde med at udvikle filmen som teknologi, og man kan desuden se flere af deres første film, bl.a. Sortie d'Usine (Arbejderne forlader fabrikken) fra1895.
|
Bohr , Einstein og Picasso |
artiklens titel |
|
Bohr, Einstein og Picasso |
URL-adresse |
|
www.elmuseet.dk
|
sti til det dybe link |
|
http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx
?File=Files%2fFiler%2fpdf_vidensdel%2fbohr_einstein_picasso.pps |
udgiver |
|
Elmuseet |
siden sidst besøgt |
|
13. august 2009 |
manchet og citat |
|
” Bohr, Einstein og Picasso rager op som nogle af det 20. århundredes intellektuelle og skabende giganter inden for hver deres felt. Deres forklaringer og beskrivelser adskilte sig fra det, der havde præget positivisternes og naturalisternes verdensbillede. Verden kunne ikke kun beskrives med Newtons love. Forklaringerne krævede, at man kunne se ind under den skinbarlige overflade. Albert Einstein ændrede i 1905 vores opfattelse af verden, da han fremsatte sine teorier om lys, tid og rum. Bohrs atommodel fra 1913 forklarede lyset og viste, at vi mennesker kunne pille ved de byggesten, som alt var bygget op af. Picasso færdedes i intellektuelle kredse, hvor han fik en klar fornemmelse af, at verden efter Einstein skulle formidles ganske anderledes.”
I præsentationen formidles, hvorledes den moderne kunst – her Picasso – påvirkes af det ændrede verdensbillede, som kommer med Bohrs og Einstein teorier.
|
Litteraturen globaliseres |
forfatter |
|
Brandes, Georg |
artiklens titel |
|
Verdenslitteratur (1899) |
bogens navn |
|
Verdenslitterær kritik og teori |
forlag |
|
Aarhus Universitetsforlag |
årstal og sidetal |
|
2008, side 31-36 |
manchet |
|
Under indtryk af moderne transport- og kommunikationsmidler, øget international rejseaktivitet diskuterer Georg Brandes litteraturens rolle i den verden, der er ved at blive globaliseret. Begrebet verdenslitteratur bruger den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe i 1827. Selv var Bandes vidt berejst, boede mange år i udlandet og er siden forblevet et litterært verdensnavn. Med Hovedstrømninger (1872) åbnede han dansk litteratur og kultur mod den internationale verden. |
citat |
|
”Naar jeg nu uden Hensyn til [Johann Wolfgang von Goethe] spørger mig selv: Hvad er Verdenslitteratur? – saa forekommer det mig, at man i første linje maa tænke paa de naturvidenskabelige Opdageres og Opfinderes Værker. Hvad Pasteur, Darwin, Bunsen eller Helmholtz har skrevet, det er ubetinget Verdenslitteratur, henvender sig ligefrem til Menneskeheden og beriger hele Menneskeheden. Visse rejsebeskrivelser som Stanley’s eller Nansen’s tilhører den ligeledes utvivlsomt. […] Jeg mener imidlertid ingenlunde, at Nationalitets- og Verdensborgeraand udelukker hinanden. Fremtidens verdenslitteratur vil blive des mere fængslende, jo stærkere det nationale Præg fremtræder i den, og jo mere uensartet den er, naar den blot som Kunst og Videnskab tillige har en almenmenneskelig Side. Hvad ligefrem er skrevet for Verden, det vil som Kunstværk næppe du. (side 31 og 36) – |
læs hele artiklen her |
|
Brandes_verdenslitteratur.pdf
|
Århundredskiftets kultur |
forfatter |
|
Nielsen, Geert A. |
bogens titel |
|
Århundredskiftet 1900 |
forlag |
|
OP-forlaget |
årstal |
|
1996 |
manchet |
|
Kortfattet og overskuelig indføring i de historiske, kulturelle, videnskabelige og sociale ændringer omkring fra slutningen af 1800-tallet til 1914.
|
Eiffeltårnet - teknisk vidunder og kulturel myte |
hjemmesidens navn titel |
The Official Site of the Eiffel Tower |
URL adresse |
|
http://www.tour-eiffel.fr/teiffel/uk/ |
sti til det dybe link |
|
http://www.tour-eiffel.fr/teiffel/uk/ > Documentation |
siden sidst besøgt |
|
2. august 2009 |
manchet |
|
Udover oplysninger, der er relevante for turister, har Eiffeltårnets officielle hjemmeside et omfattende link, Documentation, med tekniske gennembrud, baggrund, historie, kunstneriske udtryk i film, maleri, litteratur og tårnets forbindelse til verdensudstillingen i Paris i 1889 – 100 år efter den franske revolution. Hjemmesiden har link til franske, spanske, tyske og andre sproglige udgaver. Bygningen af tårnet var en demonstration af, hvad ingeniører og industri magtede på dette tidspunkt, og tårnet var med sine ca. 300 m verdens højeste bygning indtil 1930, da the Chrysler Building, New York, overhalede den. Den er blevet et ikon for Paris, og er afbildet i talrige malerier, fotos og film, postkort, plakater og alverdens amatørbilleder og er flettet ind i beskrivelser af Paris i mange romaner, digte og noveller. Den moderne franske kulturanalytiker Roland Barthes har skrevet om sin fascination af tårnet, se et uddrag på dansk på Jørn Boisens blog: http://teksterogtaler.blogspot.com/2007/07/eiffeltrnet-et-uddrag-af-roland-barthes.html
|
Eiffeltårn og teknikbegejstring |
artiklens titel |
|
Eiffeltårnet, verdensudstillinger og Johannes V. Jensen |
URL-adresse |
|
www.elmuseet.dk
|
sti til det dybe link |
|
http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx
?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2feiffeltaarrn2.pps
|
udgiver |
|
Elmuseet |
siden sidst besøgt |
|
13. august 2009 |
manchet |
|
”Mellem 1890 og 1930 udspilledes i Europa og Amerika et af de største eksperimenter i verdenshistorien. Den store metafor, som synes at samle alle betydninger af modernisme under ét, var Eiffeltårnet. Tårnet blev fuldført 1889 som brændpunkt for Verdensudstillingen i Paris.
Udstillingen i 1889 havde temaet produktion og transformation. Nutidens triumf over fortiden. Industriel velstand over jordbesiddernes rigdom.
Det vigtigste ved tårnet var, at det havde et masse-publikum. I slutningen af 1800-tallet følte man ikke usikkerhed ved maskinen. Maskinen betød erobring af arbejdsprocessen. Maskinen havde været med til at skabe byen.
I år 1892 fik franskmændene kæmpet igennem, at Verdens-udstillingen år 1900 igen skulle være i Paris. Denne udstilling var mere tilbageskuende. Det var elektricitetens, jernbanens, dampmaskinens og imperialismens århundrede, der blev gjort op.
Johannes V. Jensen berettede hjem til læserne af avisen, Socialdemokraten.”
|
Verden i et glashus |
hjemmesidens navn |
|
The Crystal Palace |
udgiver |
|
Chris Jessee og Will Rourk |
URL adresse |
|
http://www2.iath.virginia.edu/london/model/ |
siden sidst besøgt |
|
2. august 2009 |
manchet |
|
Verdensudstillingen i London i 1851 er blev berømt for at være den første verdensudstilling og for sin udstillingsbygning, Crystal Palace. Det var en kæmpebygning i stål og glas og var et gennembrud for konstruktion med nye materialer, der var brugt før, men aldrig i den skala. Bygningen brændte i 1936. På hjemmesiden kan man på under fire link hovedlinks se 3D simuleringer af byggeriet (link:VRML), se computersimulerede animationer og stills af byggeriet indefra og udefra (link: Animations), se om designet og de tekniske beregninger og deres historiske baggrund link: Design) og se detailmodeller i forskellige formater (link: Modeling). Man finder en række links til verdensudstillingen i 1851på http://www.expomuseum.com/1851
|
Teknologi og utopi |
forfatter |
|
Kellermann, Bernhard |
bogens titel |
|
Der Tunnel (1913) (da. overs. Tunnelen) |
forlag |
|
Lademann |
årstal |
|
1981 |
manchet |
|
Tysk science fiction klassiker fra 1913, der blev læst over hele verden og er filmatiseret flere gange. Romanen handler om et dristigt teknologisk projekt, nemlig konstruktionen af en gigantisk jernbanetunnel mellem den gamle og den nye verden, mellem Europa og USA. Hovedpersonen er den amerikanske ingeniør MacAllan, som bl.a. er ansvarlig for udformningen af de nye stationsbyer, der opstår når tunnelen dukker op over havets overflade. Byerne har en nærmest utopisk karakter. I romanen spilles den gamle verden ud mod den nye: ”Men til gengæld havde MacAllans byer noget andet. De var alle aflæggere af Amerika, fremskudte forter af den amerikanske ånd, pansrede med viljekraft og fyldte med aktivitet.” (s. 304)
|
Forfald i krop, sind og kunst |
forfatter |
|
Buvik, Per |
titel |
|
Dekadanse |
forlag |
|
Pax Forlag A/S |
årstal |
|
2001 |
manchet |
|
I denne bog indkredser og belyser Per Buvik dekadencen som kulturel strømning. Det sker dels gennem teoretiske bestemmelser, dels gennem analyser af konkrete værker af bl.a. E.A. Poe, Charles Baudelaire, Heinrich Heine, Oscar Wilde, Henrik Ibsen og Émile Zola. Buvik trækker tråde mellem kunst, psykologi, fysiologi, religion og samfund. |
læs uddrag af bogen her |
|
Dekadanse.pdf
|
Dekadencens kunst og kritik |
forfatter |
|
Norup, Lis |
titel |
|
I den sidste time – Dekadencens kunst og kritik |
forlag |
|
Husets Forlag |
årstal |
|
2000 |
manchet |
|
Fra bogens bagsidetekst: ”I Den sidste time – Dekadencens kunst og kritik belyser en af de vigtigste strømninger i det nittende århundrede. Bogen består af en række essays af periodens mest egenartede kunstnere. I intense tekster af blandt andre Théophile Gautier, Arthur Symons og maleren Gustave Moreau udfoldes dekadencekunsten som den forfinede sensibilitets, de forstyrrede sansers og det oprevne sinds digtning.” Efter essayene følger et efterskrift, der trækker dekadencebegrebets historie fra romerrigets forfaldsperiode og frem til slutningen af 1800-tallet op. Et bredt sammensat undervisningsforløb på basis af bogen: http://www.emu.dk/gym/fag/da/fagomraader/undergang.html
|
Dekadence og kunst |
forfatter |
|
Rodenbach, Georges |
bogens titel |
|
Brügge-Den-Døde (fransk: Bruges-la-morte) |
forlag |
|
Husets forlag |
årstal |
|
1996 (fransk: 1892) |
manchet |
|
En af 1890’ernes mange dekadente romaner, dvs. romaner der handler om dem, der ikke hører til de stærke, som evolutionslæren udnævner til menneskehedens fortrop. Men til deres svaghed hører også en forfinelse, som de dyrker i kunst, tilbagetrukket meditation eller perverse seksuelle nydelse og flirten med døden. Hovedpersonen i Rodenbachs lille roman har mistet sin hustru og flakker rundt langs middelalderbyen Brügges tågede kanaler, mens han dyrker hustruens efterladt ting derhjemme. Han møder en ung kvinde, der ligner hans kone, og som han senere dræber. Blev i 1920 til operaen Die tote Stadt af Ernst Korngold.
|
Salome med det afhuggede hoved |
forfatter |
|
Wilde, Oscar |
bogens titel |
|
Salome |
URL adresse |
|
http://etext.lib.virginia.edu/toc/modeng/public/WilSalo.html |
årstal |
|
1894 |
manchet |
|
Salome er en bibelsk figur, der efter at have danset en forførende dans for kong Herodes ønsker den fængslede Johannes Døbers afhuggede hoved. Det får hun. Hun er afbildet i masser af tegninger og malerier, brugt i digte, teater, ballet, opera og film, helt op til i dag. Vendepunktet var Oscar Wildes korte drama fra 1892 (fransk) og 1894 (engelsk), hvor Salome skildres som en pervers, forførende og dekadent kvinde, der er erotisk tiltrukket af det makabre hoved. Skandalen var oplagt. Richard Strauss skrev den skandaleombruste opera Salome i 1905, baseret på Wildes tekst. Den seneste film er Visage (2009). Desuden har filmen The Night Porter (http://www.allmovie.com/work/35235) fra 1974 brugt temaet, omsat til et nazi-miljø. Andre film som fx Bladerunner (1982) har personer med navnet Salome.
|
Lulu – teater og opera |
forfatter |
|
Wedekind, Frank |
bogens titel |
|
Erdgeist og Die Büchse der Pandora (under ét ofte kaldet Lulu) |
URL adresse |
|
http://gutenberg.spiegel.de/?id=5&xid=3045&kapitel=1#gb_found |
årstal |
|
1895 og 1904 |
manchet |
|
Om den unge pige Lulu, der både slår sig løs i den moderne by og bliver udnyttet og til sidst går til grunde. Opført talrige gange senere, i Danmark senest i 2008 på Aarhus Teater. Har desuden dannet forlæg for en af det 20. århundredes store operaer, Alban Bergs Lulu, opført 1935.
|
Franz Panders nedtur |
forfatter |
|
Bang, Herman |
bogens titel |
|
Franz Pander |
URL adresse |
|
http://adl.dk |
sti til det dybe link |
|
http://adl.dk > forfatter > Bang, Herman > titelliste > F > Franz Pander |
årstal |
|
1885 |
manchet |
|
Herman Bang skildrede de mennesker, der ikke kunne leve op til samtidens dyrkelse af det stærke individ, der overlever. I stedet skildrede han ”taberne”, der røg bagud af evolutionen, og de kulturelle forfaldssymptomer. Franz Pander er en sådan figur – svag, teatralsk, selvundertrykkende, men en sensitiv iagttager i kamp med sig selv.
|
Lykke Per – når den stærke tvivler |
forfatter |
|
Pontoppidan, Henrik |
bogens titel |
|
Lykke Per |
forlag |
|
Gydendal |
årstal |
|
1898-1904 (talrige senere udgaver) |
manchet |
|
Per Sidenius, kaldet Lykke Per, er en af tidens helte den initiativrige ingeniør med et stort teknologisk projekt for at undertvinge sig naturens kræfter og udnytte havenergi i samfundets tjeneste. Historien følger ham i opgør med det indelukkede barndomsmiljø på vej ind i det rige jødiske miljø i København gennem et ægteskab, en mønsterbryder med store projektplaner. Men det ender med, at han isolerer sig i en afsides småby, i tvivl om de store evner og syner, efter at Pontoppidan i romanen samtidig har tegnet det lille, lukkede Danmark som del af en større virkelighed, der begynder at blive global. I romanen forenes alle de vigtigste ideologier, samfundstendenser og menneskeopfattelser, som præger perioden 1851-1914.
|
Dr. Jekyll and Mr. Hyde |
forfatter |
|
Stevenson, Robert Louis |
bogens titel |
|
(The Strange Case of) Dr. Jekyll and Mr. Hyde |
udgivelsessted |
|
Gutenberg online (2007) |
årstal |
|
1886 |
manchet |
|
Roman fra det victorianske England, som behandler den tidlige interesse for psykologi ved den dobbelte personlighed, eller menneskets dag- og natside. Samtidig kan romanen også læses som et indlæg i diskussionen om videnskabelige landvindinger.
Hent bogen i gratis download:
http://www.gutenberg.org/etext/42
|
Darwin og Dracula |
forfatter |
|
Mathias F. Clasen |
titel |
|
Darwin og Dracula – om biopoetik |
URL/adresse |
|
http://www.aktuelnat.au.dk/ |
sti til det dybe link |
|
http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8097.pdf |
siden sidst besøgt |
|
25. maj 2009 |
manchet |
|
Den litterære darwinisme er en litteraturteori, der er inspireret af Charles Darwins evolutionslære. Litterær darwinisme – også kaldet biopoetik – arbejder med at forklare, hvorfor litteraturen og kunsten virker, som den gør. I denne teori ligger et opgør med bl.a. den freudianske litteratur- og kunstfortolkning, idet man bruger dybtliggende biologiske instinkter, der findes i alle mennesker, som forklaringsmodeller og ikke en enkelt forfatters eller kunstners psykiske traumer.
|
Evolutionstanker i antikken |
forfatter |
|
Publius Ovidius Naso (Ovid) |
titel |
|
Metamorphoses (Forvandlinger) |
forlag |
|
Centrum |
årstal |
|
8 e. Kr. (da. overs. Otto Steen Due) 1989 |
manchet |
|
I sit store mytologiske epos om verdens forandringer indleder Ovid med en lang passage om jordens skabelse. Tankegangen er her flere steder formuleret som en udviklingstanke, ikke ulig Darwins teorier om evolution. |
læs uddrag her |
|
Ovid.pdf
|
Mennesker styres af begær |
forfatter |
|
Zola, Emile |
bogens titel |
|
Thérèse Raquin (flere da. overs. Thérèse Raquin, senest 1972) |
URL-adresse |
|
http://fr.wikisource.org/wiki/Th%C3%A9r%C3%A8se_Raquin |
årstal |
|
1867, 2. udg. 1868 |
siden sidst besøgt |
|
26. august 2009 |
manchet |
|
Zola er naturalist, der skriver om mennesker, der er styret af sanser og samfund, som dyr er styret instinkter eller af ydre naturkræfter. Thérèse og hendes elsker drives til at slå ihjel, og romanen skildrer den usikre balance mellem en årsagsbestemt og en moralsk forståelse af deres handling og dens konsekvenser for dem selv. Forordet til 2. udg. er en af hans naturalistiske programerklæringer, hvor forfatteren ser sig selv som en slags naturvidenskabsmand. |
citat |
|
« En un mot, je n’ai eu qu’un désir : étant donné un homme puissant et une femme inassouvie, chercher en eux la bête, ne voir même que la bête, les jeter dans un drame violent, et noter scrupuleusement les sensations et les actes de ces êtres. J’ai simplement fait sur deux corps vivants le travail analytique que les chirurgiens font sur des cadavres. » (fra forordet til 2. udgave)
|
Verden oplevet med sanserne |
forfatter |
|
Schnitzler, Arthur |
bogens titel |
|
Anatol (da. overs. Anatol, 1913) |
URL-adresse |
|
http://www.archive.org/stream/gesammeltewerke0102schnuoft
#page/n11
|
årstal |
|
1889-1890 |
siden sidst besøgt |
|
26. august 2009 |
manchet |
|
Schnitzlers serie af små skuespil i én akt kan læses hver for sig. De kredser om Anatol, der er et moderne sanse- og driftsmennesker, der lever uroligt fra den ene affære til den anden. Schnitzler levede i Wien samtidig med Freud, og de kendte begge hinandens værker. Et udvalg af tekster af Schnitzler til undervisningsbrug er Ole Riis Olsen og Per Halsboe Larsen: Ich küsse ja nicht ihren Verstand, Systime, 1996. Den danske dramatiker Jokum Rohde bearbejdede Schnitzlers stykke som Anatols kabinet i 1999.
|
Kvindens magt og afmagt |
forfatter |
|
Galdós, Pérez |
bogens titel |
|
Tristana (da. overs. Tristana, 2008) |
URL-adresse |
|
http://es.wikisource.org/wiki/Tristana |
årstal |
|
1892 |
siden sidst besøgt |
|
26. august 2009 |
manchet |
|
Tristana er en ung pige, både tiltrukket af den ældre Don Lope og den unge Horacio. Begge mænd er afhængige af hende. Romanen er en del af tidens optagethed af komplicerede afhængighedsforhold bestemt af følelser og drifter. Bogen blev i 1970 til den Oscar-belønnede film Tristana af Luis Buñuel.
|
Sund arkitektur til jævne mennesker |
hjemmesidens navn |
|
Lægeforeningens Boliger, "Brumleby" |
udgiver |
|
Kanonudvalget |
URL adresse |
|
http://kulturkanon.kum.dk/?vaerk=5 |
siden sidst besøgt |
|
25. august 2009 |
manchet |
|
Lægeforeningens Boliger er resultatet af en ny viden om folkesundhed, smittefare og boligforhold. Det er en ny bydel, hvor den jævne befolkning får lys og luft i hverdagen, bygget af fremsynede læger og arkitekter. Byggeriet er optaget på Kulturministeriets kanonliste for arkitektur. Hjemmesiden har information, billeder og links til at gå videre med. |
citat |
|
"I 1853 udbryder der en koleraepedemi i København. Kolera smitter gennem udåndingsluften og det betyder at den let spredes, der hvor mange mennesker lever tæt sammen. I 1853 lå København stadig indenfor voldene, der boede 220.000 mennesker i det område, vi i dag kalder ”indre by”. Skidt og afføring løb i åbne render midt på gaden og drikkevand løb i trærør, som blev utætte, således at drikkevand og spildevand ofte blev blandet. Lægen Emil Hornemann havde i flere år forsøgt at råbe bystyret op, han foreslog at man skulle forbedre kloakerne og at man skulle skabe lys og luft ind i de smalle baggårde. Emil Hornemann troede at sygdommen skyldtes ”dunster” i luften, han kendte ikke til bakterier. Da koleraen brød ud fik Hornemann ansvaret for behandlingen af de syge og han flyttede dem alle ud i en teltlejr på Fælleden hvor de kunne få frisk luft.
Behandlingen virkede fordi de syge blev isoleret fra de raske, og fordi København blev lidt mindre overbefolket. Men 7000 blev smittede og 5000 døde. Da koleraepdemien var overstået, tog lægeforeningen initiativ til at der skulle bygges sunde boliger til Københavns arbejdere, og Københavns Kommune gav et stykke jord på Fælleden. Dengang lå Fælleden ude på landet og der gik køer og græssede. Brumleby er opkaldt efter den brumlende lyd, køerne gav fra sig."
|
Byens tempo |
forfatter |
|
Heym, Georg |
digtenes titel |
|
Berlin I-VIII (skrevet 1910/1911) |
bogens titel |
|
Deutsche Grossstadtlyrik vom Naturalismus bis zum Gegenwart |
forlag |
|
Reclam |
årstal |
|
1973 |
manchet |
|
Heym har mange digte om det hektiske moderne Berlin med trafik, tempo, industri og menneskemasser. De otte Berlin-digte er samlet til én serie efter hans tidligere død ved en ulykke i 1912. Flere af dem stod i afsnittet ”Ignis” i hans første digtsamling Der ewige Tage (1911). Denne samling kan læses her:
http://www.hs-augsburg.de/~harsch/germanica/Chronologie
/20Jh/Heym/hey_etag.html |
læs digtene her |
|
heym.pdf
|
Byen og den moderne verden |
forfatter |
|
Apollinaire, Guillaume |
digtets titel |
|
Zone (da. overs. i Vinduerne. Udvalgte digte, 1970) |
bogens titel |
|
Alcool |
URL-adresse |
|
http://damienbe.chez.com/alcools.htm#zone |
årstal |
|
1913 |
siden sidst besøgt |
|
26. august 2009 |
manchet |
|
Apollinaire blander, teknik, trafik, storbymylder i sit lange digt om det omvæltende moderne liv set fra Paris.
|
Bilen bliver litteraturen |
forfatter |
|
White, T.H. |
bogens titel |
|
Farewell Victoria |
forlag eller udgivelsessted |
|
Penguin |
årstal |
|
1933 |
manchet |
|
En roman, der i en serie vignetter fortæller om overgangen fra den viktorianske tid (1837-1901) til det 20. århundrede. Dette afsnit handler om, hvordan bilen er med til at indvarsle en ny og radikalt anderledes tid.
|
En tur med måneraket |
forfatter |
|
Verne, Jules |
bogens titel |
|
De la terre à la lune (flere da. overs. Rejsen til månen, senest 2000) |
URL-adresse |
|
http://www.archive.org/stream/delaterrelalun00vernuoft#page/n7 |
årstal |
|
1865 |
siden sidst besøgt |
|
26. august 2009 |
manchet |
|
Den franske forfatter Jules Verne (1828-1905) lod sig inspirere af sin samtids tekniske fremskridt. I flere af sine romaner lader han den moderne teknologi muliggøre rejser til steder, som man endnu ikke har udforsket, fx De la terre à la lune (1865). I kapitlerne 4, 5 og 6 fortæller han om sin forståelse af tidens astronomi og teknologi. Vernes romaner var i deres samtid at opfatte som science fiction-litteratur, fordi han med udgangspunkt i sin samtids teknik drev sin litterære fantasi til uvirkelige grænselande, men flere af Vernes fantastiske rejsemål blev senere til virkelighed. Bogen er senere blevet populær som tegneserier, tv-serier og flere film.
|
En tur til verdensudstilling i Paris 1867 |
forfatter |
|
Andersen, H. C. |
eventyrets titel |
|
Dryaden |
URL-adressen |
|
http://adl.dk > forfatter > Andersen, H.C. > titelliste > D > Dryaden |
årstal |
|
1868 |
siden sidst besøgt |
|
26. august 2009 |
manchet |
|
H.C. Andersen opfattede moderne teknologi som eventyr, der blev virkelighed – telegrafkabler, tog og dampskibe. Han fantaserede om flyvemaskiner. Hans besøg på verdensudstillingen i Paris i 1867 med menneskemylder, udstilling og byens moderne gasbelysning begejstrede ham i eventyret Dryaden.
|
Naturskildring og naturvidenskab |
forfatter |
|
Jacobsen, J. P. |
bogens og artiklens titel |
|
1) Af Planternes Livshistorie (1871)
2) Fru Marie Grubbe (1876) |
URL-adressen titel |
|
1) http://adl.dk > forfatter > Jacobsen, J.P. > titelliste > A > Af Planternes Livshistorie
2) 1) http://adl.dk > forfatter > Jacobsen, J.P. > titelliste > F > Frau Marie Grubbe |
årstal |
|
1871 og 1876 |
siden sidst besøgt |
|
26. august 2009 |
manchet |
|
J.P. Jacobsen studerede biologi og skrev afhandlinger og populærvidenskabelige artikler om planter og dyr, bl.a. om planternes livshistorie, ligesom han oversatte Charles Darwins hovedværker til dansk. Hans naturvidenskabeligt og materialistisk funderede menneskesyn gjorde ham til naturalist i sin skildring af mennesker adfærd og indbyrdes forhold, bestemt af drifter og naturprocesser. Men disse er for Jacobsen så komplicerede og uforudsigelige, at de kun kan skildres i et detaljeret og mangetydigt sprog, fyldt med antydninger og symboler. Fru Marie Grubbe er en naturalistisk baseret studie i et menneske med et begær, der styrer Marie, men samtidig får hende til at overskride alle entydige formler for en mekanisk determinisme. På samme måde skildrer han naturfænomener, fx planternes livshistorie, med samme billedrige brug af sproget. Man kan sammenligne artiklen om planterne med dele af Fru Marie Grubbe, fx indledningen med Marie i haven omgivet af roser.
|
Antik atomlære |
forfatter |
|
Titus Lucretius Caro (Lukrets) |
titel |
|
De rerum natura (Om verdens natur) |
forlag |
|
DET lille FORLAG |
årstal |
|
1. årh. f. Kr. (da. overs. Ellen A. og Erik H. Madsen) 1998 |
manchet |
|
I sit videnskabelige epos fremlægger Lukrets bl.a. en atomlære (1. og 2. bog), og han argumenterer bl.a. for, at også menneskets sjæl er lavet af atomer og derfor forgængelig ligesom kroppen (3. bog).
|
Sundhed, skønhed og styrke |
artiklens titel |
|
LIVSLYST - Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890 - 1940 |
URL-adresse |
|
http://museum.odense.dk/media/135698/Livslyst%20gym,web.pdf
|
udgiver |
|
http://museum.odense.dk/ |
dato, du sidst har besøgt siden |
|
1. sept. 2009 |
manchet |
|
Vitalismen er en europæisk retning i kultur, samfund, videnskab og kunst, som fra ca. 1890 dyrker det naturlige livsudtryk. På den ene side sætter den gang i friluftsliv, sport, moderne påklædning, sundhedslære, en idealiseret dyrkelse af den stærke krop, på den anden side medfører dens vægt på det stærke og sunde til en ideologisk forbindelse til fascismens og nazismens dyrkelse af de stærke racer. Hjemmesiden bringer billeder fra dansk vitalistisk kunst og tekster om kunst, sport, videnskab, litteratur og samfund. Til udstillingen knytter sig det store katalog Livslyst. Sundhed – Skøndhed - Styrke i danske kunst 1890-1940, udgivet af Gertrud Hvidbjerg-Hansen Gertrud og Gertrud Oelsner (2008).
|
Astronomi og litteratur ved Limfjorden |
forfatter |
|
Larsen, Thøger |
bogens titel |
|
”Tidernes sang” (1907), ”Stjernenatten” (1912) og ”Nutids Røst i Fremtids Kor” (1914) |
URL adresse |
|
http://adl.dk |
Sti til det dybe link |
|
http://adl.dk > forfatter > Larsen, Thøger > titelliste > T og S > ”Tidernes sang” og ”Stjernenatten”.
(”Nutids Røst i Fremtids Kor” gengives nedenfor |
årstal |
|
1907-1914 |
manchet |
|
Thøger Larsen var ivrig amatørastronom, og digter om naturens uendelighed, både i kraft og udstrækning. Den er uendelig, men nærværende for krop og sanser. Derved blev han én af de centrale vitalistiske digtere i Danmark. Samtidig giver hans interesse for moderne naturvidenskab ham et syn på menneskeliv og natur som materielle processer, hvor de enkelte arter og elementer er indbyrdes forbundet. Uendeligheden er aldrig religiøs hos Thøger Larsen, men er ikke mindre forunderlig, fordi den er materiel. |
læs ”Nutids Røst i Fremtids Kor” her
|
|
thoeger.pdf |
Menneskets sidste dage |
forfatter |
|
Wells, H. G. |
bogens titel |
|
The World Set Free. A story of Mankind |
URL-adresse |
|
http://www.Gutenberg.org/files/1059/1059.txt
|
årstal |
|
1914, genoptrykt 2001 med en ny titel: The Last War. A World Set Free. |
siden sidst besøgt |
|
26. august 2009 |
manchet |
|
H.G. Wells opfattede igennem hele sit forfatterskab energi og teknologiske fornyelser som bestemmende for udvikling og fremskridt. Romanens første linje lyder: "The history of mankind is the history of the attainment of external power. Man is the tool-using, fire-making animal."
Romanen tager sit udgangspunkt i opdagelsen af det radioaktive grundstof radium og fremskriver konsekvenserne. På mange måder forudsiger romanen atombombens komme. |
Tilbage
|