Rum 2 - Alle manchetter Ekspansion og imperialisme Nationalisme og imperialisme forfatter   Kaspersen, Lars Bo artiklens titel   Det lange århundrede bogens navn   Klassisk og moderne politisk teori forlag   Hans Reitzel årstal   2009 manchet   I uddraget redegøres der for samspillet mellem det nationale og det internationale og betydningen af den nye teknologi for globaliseringen i perioden. Desuden præsenteres den tese ”at nye teknologier ikke i sig selv skaber dynamik og udvikling. Det sker kun i perioder, hvor der en åbenhed for at anvende optage og anvende teknologierne i den eksisterende sociale struktur.” læs uddrag af artiklen her     Kaspersen.pdf Storpolitik og racehygiejne forfatter   Galton, Francis artiklens titel   Lad kineserne få Afrika (1879) URL-adresse   www.systime.dk sti til det dybe link   http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/1-verden- 1914/engelsk-imperialisme/francis-galton-lad-kineserne- faa-afrika.html forlag   Systime siden sidst besøgt   14. august 2009 manchet   Darwins fætter Francis Galton (1822-1911) etablerede i slutningen af 1800-tallet en ny videnskab, eugenik eller racehygiejne. Galton havde den opfattelse, at et menneskes biologiske arv og udrustning næsten alene afgør dette menneskes evner, karakter og udviklingsmuligheder. Eugenikken (på dansk arvehygiejne) blev hurtigt vidt udbredt. Gennemførelse af eugeniske forholdsregler, anvendelse af videnskabelige metoder på sociale problemer, blev et mål for "alle behjertede, oplyste og moderne indstillede mennesker". Udviklingen af institutioner og politisk virksomhed tog rigtig fart efter år 1900, også i Danmark. 5. juni 1879 offentliggjorde The Times dette indlæg af Francis Galton. læs artiklen her Francis Galton: Lad kineserne få Afrika, 1879 Til redaktøren på The Times. Mit forslag er, at vi gør til en del af vores nationale politik at opmuntre kineserne til at grundlægge kolonier et eller flere passende steder på den afrikanske østkyst. Det hviler på forestillingen om, at de kinesiske immigranter ikke alene ville fastholde deres tilstedeværelse, men at de ville mangfoldiggøre sig, og at deres efterkommere vil fortrænge den laverestående negerrace. Jeg vil forvente, at størstedelen af den afrikanske kyststrækning - nu sparsomt befolket af dovne, snakkesalige vildmænd, der lever under Zanzibars, eller Portugals, officielle herredømme - om nogle få år kan være beboet af flittige, ordenselskende kinesere. Disse vil enten leve som en delvist lydstat til Kina eller i fuldstændig frihed under egne love. Vor tids holdning lægger afstand til opfattelsen af negeren som en yderst underlegen race, fordi der findes almindeligt kendte tilfælde af negere i besiddelse af høj intelligens og kultur. Nogle af disse har erhvervet sig store formuer inden for handel, og andre er blevet betydningsfulde mænd på andre områder. Men sandheden synes at være, at individer af den mentale kaliber, som jeg lige har beskrevet, er meget mere usædvanlige hos negeren end hos den angelsaksiske race. Gennemsnitsnegere behersker for lidt intellekt, selvstændighed og selvkontrol til, at de kan bære en respektabel civilisations byrde uden en stor grad af ekstern styring og bistand. Kineseren er af en anden type, udrustet med et usædvanligt anlæg for højere materiel civilisation. Alle de dårlige sider ved hans karakter, så som at han lyver og kryber, udspringer af en frygtsomhed, der skyldes hans kuende opdragelse. Og ingen behandling er bedre egnet til at afhjælpe dette onde end at flytte til en fri koloni. Hinduerne kan ikke opfylde de nødvendige betingelser nær så godt som kineserne, for de er dem underlegne i styrke, flid, sparsommelighed, forretningssans og produktivitet. Araberen kan ikke meget andet end at nære sig ved andres flid; han ødelægger snarere end skaber, og han er uproduktiv. Verdenshistorien er spækket med beretninger om folkefordrivelser, hver gang forårsaget af mere værdige efterfølgere. Og menneskeheden vinder derved. Vi, briter, er ikke selv efterkommere af de oprindelige indbyggere i Storbritannien. Og vore kolonister invaderede også de egne, de nu bebor som deres retmæssige hjem. Men de lande, hvortil den angelsaksiske race kan overføres, er begrænsede til den tempererede klimazone. Troperne er ikke et sted, hvor vi kan tage varig bolig. Størstedelen af Afrika tilhører folkeslag, der er anderledes indrettet end os. På det kontinent, som på ethvert andet, fordriver folkeslag bestandigt hinanden. Se på dets historie, århundrede efter århundrede. Man bemærker, hvordan arabere, tuareger, fellatah, negere i utallige afskygninger, ... hæver sig op, vakler, frem og tilbage i kampen for overlevelse. Det er i denne frie konkurrence, at jeg gerne ser en ny deltager introduceret, kineserne. Det ville være en enorm gevinst, hvis de gennem avl kunne overgå og til sidst fordrive negerne lige så fuldstændigt, som disse fordrev de oprindelige folkeslag på de Vestindiske øer. Gevinstens størrelse kan til en vis grad anslås ved at forestille sig den omvendte situation - nemlig det tab, det ville være, hvis Kina skulle blive affolket og i stedet skulle bebos af negere.  Imperialisme og jernbaner forfatter   Marx, Karl artiklens titel   De fremtidige resultater af det britiske herredømme i Indien (1853) URL-adresse   http://www.marxisme.dk sti til det dybe link   http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1853/07/22-indien.asp siden sidst besøgt   11. august 2009 manchet og citat   I artiklen fra 1853 analyserer Karl Marx betydningen af bl.a. jernbaner og telegraf for det engelske overherredømme i Indien: ”Jeg ved, at det engelske industribourgeoisi agter at lyksaliggøre Indien med jernbaner for at kunne fremskaffe bomulden og de andre råstoffer, som dets fabrikker har brug for, med lavere omkostninger. Men hvis man først har indført maskiner i transportvæsenet i et land, der ejer jern og kul, så er man ikke i stand til at forhindre det i at fremstille dem selv. Man kan umuligt opretholde et jernbanenet i et land af så uhyre dimensioner uden samtidig at indføre alle de industrielle processer, der behøves for at tilfredsstille jernbanetrafikkens umiddelbare og løbende krav. Heraf følger med nødvendighed anvendelsen af maskiner i sådanne industrigrene, der ikke hænger umiddelbart sammen med jernbanen. Således vil jernbanesystemet i Indien faktisk blive forløberen for en moderne industri. ” (se også Karl Marx: Det kommunistiske Manifest (1848): http://www.revolution.dk) Da verden kom på udstilling hjemmesidens navn   The Great Exhibition at the Crystal Palace udgiver   Victorian Station URL-adresse   http://www.victorianstation.com/palace.html siden sidst besøgt   2. august 2009 manchet   The Great Exhibition of the Industry of All Nations er det officielle navn på verdens første verdensudstilling i London i 1851. Den blev arrangeret af verdens førende globale og industrielle stormagt, England, og lagde vægt på de naturvidenskabelige og teknologiske fremskridt, men rummede også udstillinger af kunst og kunsthåndværk og af folkeslag fra kolonierne. Udstillingsbygningen, Crystal Palace, var et teknisk gennembrud i jern og glas, og var i sig selv et vidnesbyrd om Englands teknologiske overmagt. – Hjemmesiden er en kort oversigt, men links til flere hjemmesider, også med litteraturlister, findes på http://expomuseum.com/1851, der rummer materiale om alle de følgende verdensudstillinger. Verdensudstillingen i London blev startskuddet til verdensudstillinger, der er fortsat lige siden og også er planlagt i de næste 10-20 år. Indtil 1914 fandt der 30 verdensudstillinger sted i Europa og USA og en enkelt i Australien (se http://expomuseum.com). Om Danmarks deltagelse, se Margit Mogensen: Eventyrets tid. Danmarks deltagelse i Verdensudstillingerne 1851-1900 (1993), Heri handler kapitel 3, side 31-41, om Danmark og udstillingen i 1851.   læs Margit Mogensens kapitel 3   Eventyrets tid.pdf Charlotte Brontë på verdensudstilling forfatter   Brontë, Charlotte bogens titel   Clement Shorter: The Bronte’s Life and Letters (fra Øjenvidner til historien, John Carey, udg.) forlag eller udgivelsessted     Haase & Søn årstal   2005 sidetal   s. 355 læs artiklen her   Krystalpaladset: Den store udstilling, 1851   Af Charlotte Brontë Sir Joseph Paxtons Krystalpalads rummede et udstillingsareal på over 75.000 kvadratmeter og over 12 km udstillingsmontrer.   I går besøgte jeg for anden gang Krystalpaladset. Vi blev der i tre timer, og jeg må sige, at jeg var mere slået af betagelse over det denne gang end ved mit første besøg. Det er et vidunderligt sted - umådeligt stort, nyt og umuligt at beskrive. Dets storslåethed ligger ikke i en enkelt ting, men i den enestående samling af alle ting. Hvad som helst, den menneskelige foretagsomhed har skabt, kan man finde her, lige fra store rum fyldt med dampmaskiner og kedler, arbejdende fabriksmaskiner, prægtige køretøjer af enhver art, seletøj i enhver prægtig udformning og til glasmontrer, på hvis bund guld- og sølvsmedes dyrebare kunstværker ligger omgivet af ægte diamanter og perler, der er hundrede tusinder af pund værd.   Man kan måske kalde det en basar eller et marked, men i så fald er det en bazar skabt af en østens ånd. Det synes, at kun magi kan have samlet hele denne overdådighed fra alle egne af jorden - Som om en overnaturlige hænder kan have arrangeret den på denne måde. I et sådant flammehav af farver og mageløs virkning. Den menneskeskare, der flokkedes i de brede gange, syntes kuet af en usynlig påvirkning. Fra de tredive tusinde sjæle, der befolkede paladset den dag, hørte man ikke en eneste høj lyd, og så man ikke en eneste ukorrekt bevægelse. Det levende tidevand strømmede stilfærdigt af sted med den samme dybe brummmen, som når man hører havet i det fjerne.   Kan England bevare magten? forfatter   Nielsen, K., Nielsen H, Jensen, H.S. bogens titel   Skruen uden ende forlag   Nyt Teknisk Forlag udgave   3. udg. årstal   2005 sidetal   s. 172-173 manchet   The Workshop of the World Den første store verdensudstilling i London i 1851 viste, at England var verdens førende industrination, og at der var langt ned til konkurrenterne. England beholdt sin førerposition århundredet ud, men forspringet til USA og Tyskland svandt ind. Hvorfor kunne England ikke fastholde sit forspring? læs artiklen her   Skruen_172-73.pdf Verdensudstillingen i Philadelphia forfatter   Goldschmidt, F. artiklens titel   Om verdensudstillingen i Philadelphia (1876) bogens titel   Skruen uden ende. Kildesamling årstal   1990 sidetal   s. 21-23 manchet     Under verdensudstillingen i Philadelphia i 1876 gik det for første gang op for mange besøgende europæere, at USA på adskillige områder var ved at overhale Europa. Den tyske industrimand, F. Goldschmidt, sammenfattede sine indtryk i en rapport, hvori han fremhævede de vigtigste grunde til den amerikanske teknologis succes. Her følger et uddrag af denne rapport.   læs uddraget her Om verdensudstillingen i Philadelphia   Lad os nu vende os mod hjertet af udstillingen, maskinhallen, den kæmpestore bygning af glas og jern, hvor den uophørlige industrielle aktivitets pulsslag var mest følelig. Her fejrer nordamerika­nernes målbevidsthed, energi og opfindsomhed sine triumfer over alt, hvad der er udrettet af andre nationer med hensyn til opfindelse og udvikling af maskiner. Her, blandt hundredtusinder af snurrende hjul og roterende akser, der alle overførte den bevægelse, de havde fået fra et gigantisk svinghjul (drevet af to kæmpestore dampmaskiner), kunne man se de hejsemaskiner, der transporterer malm op fra minegangene, pumper, alle slags motorer, værktøjer og værktøjsmaskiner, maskiner af enhver størrelse og form, maskiner som producerer de ting, der er nødvendige i vores daglige tilværelse; ja faktisk kunne man se disse ting blive produceret for øjnene afos. Det essentielle element i nordamerikanernes liv - MASKINEN - som har sat dem i stand til at afskaffe slidsomt håndarbejde, til at masseproducere alting, og til at blive enormt rige på så kort tid, præsenteres her på en næsten overvældende måde. Den uendelige maskinpark vidner om et ubegrænset herredømme over materien. Man får et klart billede af en vild jagt efter materiel gevinst, en jagt hvori al energi koncentreres. Men hvem kan benægte, at der heri er storhed og magt! Uvilkårligt gribes man af ønsket om at få noget at vide om et folk, der har været i stand til at skabe noget så stort, og som har en handel og industri, som ikke besiddes af noget andet folk på Jorden. Lad os for et øjeblik se tilbage til perioden før Uafhængighedserklæringen, hvis hundredårsdag blev fejret med udstillingen li Philadelphia]. Vi ser en lille håndfuld kolonister, der med økse og ladt gevær baner sig vej gennem skoven. Inde i landet er de i krig mod indianerne, nordpå mod franskmændene og senere mod englænderne, sydpå mod spanierne. Men gennem disse kampe og utallige forhindringer styrkedes det mod og den stolen på sig selv, der blev den næste generations vigtigste arv. Også for de nye immigranter, som i hobetal strømmede til det land, som. gradvist afslørede flere og flere af sine rigdomme, blev striden mod de barske naturkræfter og den hårde eksistenskamp grundlaget for deres åndelige sta­tur og udvikling. Byer voksede næsten op af jorden. Kanaler og jernbaner blev bygget, fabrik­ker blev grundlagt. Der var mangel på arbejdskraft, og arbejdskraften var dyr, og medmindre man ønskede at blive stående på halvvejen, eller forlade den kurs, man var slået ind på, blev det ubetinget nødvendigt a t erstatte arme af kød og blod med arme af jern og stål, som aldrig bliver trætte, og som på et øjeblik kan producere det, de andre kun kan producere langsomt og under stor møje. Den typiske nordamerikanske måde at uddanne den unge, nemlig tidligt at forberede drengen på hans fremtidige hverv ved at koncentrere alle hans tanker omkring et mål (hvorfor man ikke bør blive forbavset over den amerikanske mangel på almen dannelse), har vist sig at være til stor fordel for opfindertalenter, og det samme er tilfæl­det med den kloge arbejdsdeling, der har været for. lidt agtet i den tyske industri. Dette skal ikke forstås derhen, at det drejer sig om at begrænse udfoldelsesmulighederne for fabrikanten eller for arbejderen. Intet er fjernere fra den amerikanske tankegang. Men når enten fabrikanten eller arbejderen overskrider grænserne for sin økonomiske formåen, sin mentale kapacitet eller sin tekniske kunnen, må han naturnødvendigt gå i stykker, og i stedet for at yde noget fuldkomment på et begrænset område vil han da kun skabe noget, der er middelmådigt. En patentlovgivning, ikke fuldstændig fejlfri, men alligevel sund og effektiv, beskytter opfinderen mod ulovlige efterligninger og tillader ham at nyde frugterne af sin målbevid­ste opfindervirksomhed. Disse fire faktorer: den størst mulige erstatning af mennesker med maski­ner, målrettet praktisk uddannelse, arbejdsdeling og en sund patentlovgivning, har i kombination bragt maskiner frem til den grad af perfektion, vi nu ser foran os, og har stimuleret alle de store og små opfindelser, som hele tiden skaber nye virk­somheder og produkter.   Maskinindustriens vigtigste gren er fremstillingen af dampmaskiner, dvs. af de primære kraftmaskiner eller motorer, som frem for alt er skabt til at levere drivkraft til andre maskiner. Der fandtes utallige eksemplarer af sådanne, af alle størrelser, former og til alle formål. Midt i hallen, stående på en platform, frembød to forbundne Corliss-dampmaskiner (opkaldt efter konstruktø­ren og opfinderen, en fabrikant fra Providence i Rhode Island) et imponerende syn. Denne tvil­linge-gigant leverer 1500 hestekræfter ... Ved siden af dampmaskinerne fandtes talrige andre primære kraftmaskiner, nemlig dem der drives af gas eller petroleum. Her må straks rapporteres den glædelige kendsgerning, at gasmotoren i den tyske udstillingssektion, fremstillet af et firma i Deutz nær Køln, af eksperter blev bedømt som værende den bedste i sin kategori og som den, der forbrugte mindst brændstof... Hvor øjet end vendtes hen, var det åbenbart, at man stadigt anstrenger sig for at fjerne rent mekanisk arbejde fra menneskets hænder og for kun at anvende disse, hvor man ønsker kunstneriske figurer og former. Tænk på vore sømsmede! Hvor sjælsødelæggende og hvor anstrengende er ikke deres arbejde, og hvor lidt er det dog ikke (måske 100 søm om dagen), at en arbejder kan fremstille. I Amerika er der ingen sømsmede; der fremstilles sømmene på maskine. De amerikanske fabriksmaskiner og værktøjsmaskiner, som opfylder alle industriens behov ... er uforlignelige.   læs artiklen her   Kildesamling_SUE.pdf En tur til verdensudstilling i Paris 1867 forfatter   Andersen, H. C. eventyrets  titel   Dryaden URL-adressen   http://adl.dk > forfatter > Andersen, H.C. > titelliste > D > Dryaden årstal   1868 siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   H.C. Andersen opfattede moderne teknologi som eventyr, der blev virkelighed – telegrafkabler, tog og dampskibe. Han fantaserede om flyvemaskiner. Hans besøg på verdensudstillingen i Paris i 1867 med menneskemylder, udstilling og byens moderne gasbelysning begejstrede ham i eventyret Dryaden. Den globale dyrepark forfatter   Zerlang, Martin artiklens titel   Zoopolis tidsskriftets navn   Passage årstal, nummer, sidetal   1996, nr. 22, s. 115-140 manchet   I de mange zoologiske haver gik videnskab og underholdning hånd i hånd. Biologien fik studieobjekter, og de besøgende fik gysende underholdning fra hele verden af farlige dyr. Københavns Zoo fra 1859 var også med. citat   "Det mærkelige ved de første zoologiske haver var, at denne lyst til at se det, som blev fortrængt af det civiliserede og urbaniserede liv, blev tilfredsstillet i etablissementer, der selv var civiliserede idealbyer, zoopolis'er, hvor dyrene boede i huse og oven i købet havde navne – som aberne Ole og Master Link, den sidste opkaldt efter Darwins "missing link".” (s. 119) læs artiklen   Zerlang zoopolis.pdf Vilde mennesker og vilde dyr forfatter   Zerlang, Martin artiklens titel   Vildskab som morskab tidsskriftets navn   Kultur og Klasse årstal, nummer, sidetal   1987, nr. 56, s. 7-22 manchet   Vilde dyr og vilde mennesker var stort set ét og samme for 1800-tallets mennesker, begge kom på udstilling i zoologiske haver eller andre udstillinger og blev studeret af videnskaberne. De blev en del af den organiserede underholdning i den vestlige verdens byer. De fortalte om eksotiske grænser i fjerne lande og kolonier og om 'det vilde vestens' farer og erobringer. citat   "Den imperialistiske civilisation centraliserede magten og rigdommen, men legitimerede sig med sin oprindelse ude i periferien. Amerikanerne erstattede de mere statiske ord border med det dynamiske og kampprægede frontier. Civilisationen gjorde front mod vildnisset, pionerer byggede nationen op i et umiddelbart livtag med naturen, herunder naturfolkene. Og frontberetningerne kom ind til metropolerne i form af verdensudstillinger, folkeudstillinger, dyreparker, botaniske haver, museer." (s. 11) læs artiklen her   Zerlang vildskab.pdf Fra Polarhavet til New York forfatter   Harper, Kenn bogens titel   Giv mig min far. Beretningen om New York-eskimoen Minik forlag   Holkenfeldt årstal   2000 manchet   Bogen fortæller om grønlænderdrengen Minik, der bringes til New York sammen med sin familie af polarforskeren Robert Peary. På New Yorks naturhistoriske museum studeres de af den nye antropologiske videnskab, og da Miniks far dør, udstilles hans skelet i en montre. På http://www.pbs.org/wgbh/amex/minik/ kan man læse teksten fra drama-dokumentar, Minik – the Lost Eskimo, udsendt af den amerikanske tv-station PBS i 2008. Grønlænderen Staffan Julén lavede en dokumentarudsendelsen, The Prize of the Pole, om Minik i 2006, omtalt af udlejeren her: http://www.haslund.org/index-site.php?siteid=118. Danske kolonier på udstilling artiklens titel   1905 Koloniudstilling URL-adresse   http://www.emmagad.dk/udstillinger/koloniudstilling.html   udgiver   Emmagad.dk siden sidst besøgt   18. august 2009 manchet   I 1905 organiserede Emma Gad, forfatter og en kendt skikkelse fra det bedre borgerskab, en udstilling om de danske kolonier, Koloniudstilling samt Udstilling om Færøerne og Island. Verdenskrigen kommer forfatter   Brandes, Georg artiklens titel   Verdenskrigens Forudsætninger (1914) bogens navn   Verdenskrigen forlag   Gyldendal årstal og sidetal   1916, s. 37-67 manchet   Georg Brandes forberedte sig længe på, at første verdenskrig ville komme, og skrev en række artikler helt fra 1905 med analyser af politisk, økonomisk og teknologisk udvikling og af kulturelle forhold, baseret på hans omfattende internationale erfaringer og kontakter. Denne artikel er skrevet lige omkring krigens udbrud. Bogen udkom i 1916, blev hurtigt oversat til engelsk og kom i flere oplag verden over, udvidet med Brandes’ debatter med internationale politikere og kulturpersonligheder. Brandes så de globale konsekvenser af krigen, når den engang ville slutte. citat   ”Videnskaben og dens i deres Væsen velgørende Opdagelser, Tekniken og dens sindrigeste Opfindelser, al Menneskeaandens Genialitet som alle den praktiske Dygtigheds Vidundere af Præcision er tagne i Blodsudgydelsens og Mordbrandens Tjeneste. Endog det ny Aarhundredes Stolthed, Luftens begyndende Erobring, tjener udelukkende, hvad man i gamle Dage ville kalde Djævelen, anvendes til Spionering og Bombekastning. […] Vi vil komme til at opleve Rædsler og Omvæltninger uden Maal og Tal, som vil resultere i Europakortets Omfarvning og Verdenskortets Omkalfatring.” (s. 41 og 67) læs uddrag af artiklen her     Brandes verdenskrig.pdf Litteraturen globaliseres forfatter   Brandes, Georg artiklens titel   Verdenslitteratur (1899) bogens navn   Verdenslitterær kritik og teori forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal og sidetal   2008, s. 31-36 manchet   Under indtryk af moderne transport- og kommunikationsmidler, øget international rejseaktivitet diskuterer Georg Brandes litteraturens rolle i den verden, der er ved at blive globaliseret. Begrebet verdenslitteratur bruger den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe i 1827. Selv var Brandes vidt berejst, boede mange år i udlandet og er siden forblevet et litterært verdensnavn. Med Hovedstrømninger (1872) åbnede han dansk litteratur og kultur mod den internationale verden. citat   ”Naar jeg nu uden Hensyn til [Johann Wolfgang von Goethe] spørger mig selv: Hvad er Verdenslitteratur? – saa forekommer det mig, at man i første linje maa tænke paa de naturvidenskabelige Opdageres og Opfinderes Værker. Hvad Pasteur, Darwin, Bunsen eller Helmholtz har skrevet, det er ubetinget Verdenslitteratur, henvender sig ligefrem til Menneskeheden og beriger hele Menneskeheden. Visse Rejsebeskrivelser som Stanley’s eller Nansen’s tilhører den ligeledes utvivlsomt. […] Jeg mener imidlertid ingenlunde, at Nationalitets- og Verdensborgeraand udelukker hinanden. Fremtidens Verdenslitteratur vil blive des mere fængslende, jo stærkere det nationale Præg fremtræder i den, og jo mere uensartet den er, naar den blot som Kunst og Videnskab tillige har en almenmenneskelig Side. Hvad ligefrem er skrevet for Verden, det vil som Kunstværk næppe du.” (s. 31 og 36)  læs artiklen her   Brandes verdenslitteratur.pdf Tilbage Natur og erkendelse Lys over landet forfatter    Kjærgaard, Peter C., udg. bogens titel   Dansk naturvidenskabs historie, bind 3 ”Lys over landet 1850 - 1920 forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2006 manchet og citat   ” Både videnskaben og verden voksede fra 1850 til 1920. Man udforskede naturen fra dens mindste byggesten til de fjerneste stjernetåger og afdækkede de hvide pletter på landkortet fra Afrikas varme mørke til Arktis’ isnende kulde. Man spændte fra livets og klodens begyndelse for hundrede af millioner år siden til solsystemets uundgåelige endeligt, og man nød de moderne bekvemmeligheder med tog og telegrafer, toiletter og elektrisk lys.” I dette bind fortælles historien om, hvad det betød for Danmark. Naturvidenskab og humaniora forfatter   Kjørup, Søren bogens titel   Menneskevidenskaberne forlag   Roskilde Universitetsforlag årstal   1996 manchet   Bogen er en klar og tilgængelig gennemgang af humanioras metodiske og teoretiske særpræg. Den skelnen mellem metoder og teorier i naturvidenskab og humaniora, som vi fortsat forholder os til, er skabt i slutningen af det 19. århundrede. Bogen præsenterer dette problemfelt på side 85-96. læs uddrag af bogen   Kjorup_videnskaber.pdf Nye videnskabers ideer og metoder forfatter   Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen og Frederik Stjernfelt, udg. bogens titel   Tankens Magt bind 2, s. 1441-1686 forlag   Lindhardt & Ringhof årstal   2007 manchet   Kapitlet ”Industrialisme og imperialisme 1857-1914” består af en række underafsnit, der kan læses uafhængigt af hinanden, alt efter hvilket emne man interesserer sig for. Introduktionen er aftrykt nedenfor.1. Introduktion (side 1443-1448)2. Teknologi – Den anden industrielle revolution (side 1449-1479)3. Naturvidenskab – Det mekanistiske verdensbillede (side 1480-1521)4. Politik og ret – De moderne politiske ideologier grundlægges (side 1522-1547)5. Æstetik og kunst – Fra materialisme til immaterialisme (side 1548-1583)6. Menneske, sprog og samfund – Historie og psyke (side 1584-1645)7. Filosofi – Genealogi og gyldighed (side 1646-1685)8. Religion og teologi – Sekularisering og liberalteologi (side 1686-1699)  læs introduktionen   Tankens Magt intro.pdf Einstein og universet artiklens titel   The Elegant Universe URL-adresse   http://www.pbs.org/wgbh/nova/elegant/ sti til det dybe link   http://www.pbs.org/wgbh/nova/elegant/program.html udgiver   NOVA siden sidst besøgt   26. maj 2009 manchet og citat   Indeholder en række længere filmklip om universet baseret på Brian Green: The Fabric of the Cosmos og The Elegant Universe. I filmen A New Picture of Gravity gennemgås centrale teser i Einsteins relativitetsteori. “Einstein's success in explaining gravity as warps and curves in the fabric of space and time set him on a quest to unify gravity with electricity and magnetism.” Bohr , Einstein og Picasso artiklens titel   Bohr, Einstein og Picasso URL-adresse   www.elmuseet.dk  sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fpdf_vidensdel%2fbohr_einstein_picasso.pps udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 manchet og citat   ” Bohr, Einstein og Picasso rager op som nogle af det 20. århundredes intellektuelle og skabende giganter inden for hver deres felt. Deres forklaringer og beskrivelser adskilte sig fra det, der havde præget positivisternes og naturalisternes verdensbillede. Verden kunne ikke kun beskrives med Newtons love. Forklaringerne krævede, at man kunne se ind under den skinbarlige overflade. Albert Einstein ændrede i 1905 vores opfattelse af verden, da han fremsatte sine teorier om lys, tid og rum. Bohrs atommodel fra 1913 forklarede lyset og viste, at vi mennesker kunne pille ved de byggesten, som alt var bygget op af. Picasso færdedes i intellektuelle kredse, hvor han fik en klar fornemmelse af, at verden efter Einstein skulle formidles ganske anderledes.” I præsentationen formidles, hvorledes den moderne kunst – her Picasso – påvirkes af det ændrede verdensbillede, som kommer med Bohrs og Einstein teorier.  Einstein forfatter   Nørretranders, Tor bogens titel   Einstein, Einstein forlag   Politikens forlag årstal   2005 manchet   Hvem var Albert Einstein?En af verdenshistoriens helt store personligheder er emnet for denne biografi, som fortæller om Einstein som videnskabsmand, men også om hans indsats for en bedre verden. Bogen er forholdsvis letlæst og kan uden videre læses af elever med fysik på C-niveau.  Det ekspanderende univers forfatter   Pedersen, O. og Kragh, H. bogens titel   Fra kaos til kosmos. Verdensbilledets historie gennem 300 år. forlag   Gyldendal årstal   2000 sidetal   s. 249-253 manchet   Det ekspanderende univers.To af fysikkens vigtigste love blev formuleret i midten af 1800-tallet. Den ene er loven om ”energiens konstans”, den anden er termodynamikkens 2. hovedsætning, der udtrykker at et fysisk system, der overlades til sig selv, vil udvikle sig mod stadig større uorden. På baggrund af disse to love diskuterede en række fysikere i århundredets anden halvdel, om universitet går en langsom ”varmedød” i møde. læs uddraget her Ekspanderende.pdf Menneskeåndens sejre forfatter   la Cour, Poul og Helge Holst bogens titel   Menneskeaandens Sejre forlag   Frem årstal   1904 sidetal   s. 3-4 manchet   Ved overgangen til det 20. århundrede rådede der en optimistisk fremskridtstro i toneangivende kredse i den industrialiserede verden, en tro der var næret af beundring for de mange tekniske fremskridt, man havde været vidne til i løbet af de foregående hundrede år. Denne optimisme kommer klart frem i danskerne Poul la Cour og Helge Holsts bog ”Menneskeaandens Sejre”, der udkom i 1904. Her citeres det meste af indledningen til bogen.  læs uddraget her   ”I løbet af de sidste halvandet hundrede Aar er vort Herredømme over Naturens Kræfter øget mere end tidligere i Aartusinder. Vi har lært paa trods af Tyngdekraften at hæve os op i Luften højt over Bjærgenes Toppe. Vi har tæmmet Lynstrålen og foreskrevet den dens Bane. Det sorte Kul, som gemmes i Jordens Indre, har vi tvunget til at arbejde og lyse for os. Skibene driver vi med uimodstaaelig Kraft stik mod Vind og Strøm. Tværs igennem Lande og Verdensdele, over Floder og gennem Bjærge har vi banet Vej for Damphesten, der nu i et par uger kan føre os fra den Gamle Verdens yderste Vesten til det yderste østen. Vore Maskiner udfører i Minutter Arbejder, som tidligere krævede Timer eller Dage. Vi har tvunget Solstraalerne til at tegne Billeder for os. Og alt dette er nærved at overstraales af den Række Vidundere, Elektriciteten har gjort til Virkelighed.Alligevel kan vi ikke standse og slaa os til Ro med det, vi allerede har naaet. De nyere Tiders stærke Udvikling af Industri, Landbrug, Lægekunst, Samfærdsels- og Samkvemsmidlerne har udryddet megen Trældom og meget Barbari, mindsket de groveste Former for menneskelig Nød og Lidelse og gjort det muligt for langt flere Mennesker at finde Livsopholdet. Men den har tillige grebet dybt ændrende ind i det offentlige og private Liv og derved skabt nye og vanskelige Opgaver for Samfundet og den Enkelte. Opgaver, hvis Løsning- stadig kræver nye Fremskridt. Det ligger desuden i Menneskets Natur, at Arbejde og Stræben mod nye Maal med de smaa og store Sejre, der vindes under Arbejdet, giver mere virkelig Tilfredsstillelse end den blotte Nyden af det, der en Gang er vundet.Vi kan imidlertid allesammen til en vis Grad blive delagtige i Glæden ved tidligere Slægters Arbejde, idet vi ikke nøjes med at drage Nytte af de færdige Resultater, men tillige ser tilbage og fæster Blikket på de Vanskeligheder og Hindringer, der har været at overvinde, og paa de Opfindelser, gennem hvilke Sejren er vundet. Vi vil derigennem tillige faa klarere øje for, hvilke Vanskeligheder der endnu staar tilbage, og hvilke Fremskridt der kan haabes og ventes af Fremtiden.Denne Bog skulle give et lille Bidrag i denne Retning ved at fremdrage nogle af de vigtigste Opfindelser, som har forøget vor Evne til at udnytte de Kræfter og Stoffer, Naturen stiller til vor Raadighed.” Danmarks verdensberømte Julius Petersen forfatter   Toft, Bjarne artiklens titel   Danmarks verdensberømte Julius Petersen (1839-1910) tidsskriftets navn   Soranerbladet årstal, årgang, nummer, sidetal   årg. 75, maj 1990, nr. 5, s. 62-68 manchet   Julius Petersen er en af de få verdensberømte danske matematikere. Han var meget original, ville ikke læse andres resultater, men finde ud af alt selv og han lagde i 1890 grundlaget for en helt ny disciplin i matematik, grafteori, der i vor tid har fået vid udbredelse og anvendelse. Samtidig var han meget engageret i tidens spørgsmål og indgik bl.a. i kredsen omkring Georg Brandes. læs artiklen her   Julius.pdf Danmarks matematik 1850-1920 forfatter   Sørensen, Henrik Kragh bogens titel   Dansk Naturvidenskabs Historie, bind 3 forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2003 sidetal   s. 204-211 manchet   Dansk matematik – international eller isoleret. Oversigt over dansk matematiks udvikling i perioden med omtale af Julius Petersen originale matematik, Thyra Eibe og oversættelsen af Euklid, Zeuthen og Heibergs opdagelse af Archimedes Metoden, Weierstrass revolutionerende indflydelse også på undervisningen i Danmark, samt den særlige udvikling inden for statistik og forsikringsvidenskab med Erlang og Thiele. læs uddraget her   Dansk_mat.pdf Marie Curie hjemmesidens titel   Marie Curie – i triumf, sorg og skandale sti til det dybe link   http://www.rostra.dk/louis/andreart/MarieCurie.html vært   Louis Nielsen siden sidst besøgt   27. august 2009 manchet   Marie Curie opnåede at modtage Nobelprisen i både kemi og fysik, og hun opdagede to radioaktive grundstoffer Polonium og Radium. Dette website giver et historisk portræt af hendes videnskabelige og personlige liv Grundstoffernes periodesystem forfatter    Hartmann-Petersen, Preben bogens titel   Mendelejev og det periodiske system forlag   Nyt Teknisk Forlag manchet   I 1869 fremsatte den russiske kemiker D. Mendelejev et periodiske system for grundstofferne. Siden har grundstoffernes periodesystem var central i den kemiske videnskab og i kemiundervisningen. Nutidens periodesystem bygger på forståelsen af atomets opbygning, som voksende frem af Niels Bohrs såkaldte ”skalmodel”, der viser stor overensstemmelse med D. Mendelejevs systematik. pH – en dansk opfindelse forfatter   H. Kragh. H. og H. J. S. Pedersen bogens titel   En nyttig videnskab – Episoder fra den tekniske kemis historie i Danmark forlag   Gyldendal manchet   Alle gymnasieelever, som har kemi, er stødt på pH-begrebet. I 1909 blev begrebet introduceret af den danske kemiker S. P. L. Sørensen i perioden, hvor han var ansat på det danske Carlsberg Laboratorium. Kontinenterne bevæger sig artiklens titel   Alfred Wegener URL/adresse   www.denstoredanske.dk sti til det dybe link   Se her udgiver   Den store danske Encyklopædi siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   Alfred Wegener, 1880-1930, er en tysk meteorolog og geofysiker, der fremsatte teorien om kontinentaldriften, først i De drivende kontinenter (1912).  Anerkendelsen af hans tværfagligt begrundede teori om kontinentaldrift kom i 1960'erne gennem den geologisk-geofysiske teori om pladetektonik. Beskrivelse af en kaotisk verden artiklens titel   Kaos URL-adresse   http://www.denstoredanske.dk sti til det dybe link   http://www.denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/ Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/kaos udgiver   Den store danske Encyklopædi siden sidst besøgt   18. august 2009 manchet og citat   ”Man går ofte ud fra, at problemer, som let kan formuleres, også har en enkel løsning. Det gælder ikke for kaotiske systemer. Lader man fx to penduler trække i hinanden, mens de svinger, eller tre planeter bevæge sig i hinandens tyngdefelt, kan den resulterende bevægelse blive uregelmæssig, kaotisk, og virke næsten tilfældig, på trods af at ingen tilfældigheder spiller ind.” Newton og Kepler havde i 1600-tallet givet en præcis beskrivelse af en planets bevægelse om solen. I 1890 viste Henri Poincaré, at blot der var tre legemer, var det ikke muligt at give en tilsvarende præcis beskrivelse. I artiklen trækkes perspektivet frem til de moderne kaosteorier. Kvanteteorien forfatter   Thomsen, Poul V. bogens titel   Den moderne fysiks gennembrud: kvanteteorien forlag   Forlaget HOW årstal   1987 manchet   Bogen handler om kvanteteoriens gennembrud og de konsekvenser, det har haft for vores syn på verden. citat   ”Det stod efterhånden klart, at den klassiske fysik ikke slog til ved beskrivelsen af atomare fænomener, men at der måtte noget nyt til. Det var derimod overhovedet ikke klart, hvad dette nye skulle være.Omkring det tidspunkt, hvor Rutherford opdagende eksistensen af atomkerner, var den unge danske fysiker Niels Bohr på studieophold ved Rutherfords laboratorium i Manchester. Bohr interesserede sig levende for problemer omkring atomets opbygning og erkendte mere end nogen anden, at mekanik og elektrodynamik ikke kunne klare problemerne. Han kombinerede i stedet Rutherfords kerneatom med Plancks næppe nok accepterede ide om kvantisering, og resultatet blev en besynderlig blanding af accepteret, klassisk fysik og kvantiseringsantagelser.” (s. 31) Paradokser forfatter   Nørretranders, Tor bogens titel   Det udelelige forlag eller udgivelsessted    Gyldendal årstal   1985 sidetal   s. 207-221     Kapitel 14. ParadokserEn fremstilling af den græske filosof Zenons paradokser om tid og bevægelse. Desuden en diskussion af, om Georg Cantors teori om uendelighed og om mængdelære (1873-1890) og om Bertrand Russels arbejde på at skabe et sammenhængende og logisk uangribeligt fundament under matematikken (1902-13) løser de gamle paradokser eller selv skaber nye. Antik atomlære forfatter   Titus Lucretius Caro (Lukrets) titel   De rerum natura (Om verdens natur) forlag   DET lille FORLAG årstal   1. årh. f. Kr. (da. overs. Ellen A. og Erik H. Madsen) 1998 manchet   I sit videnskabelige epos fremlægger Lukrets bl.a. en atomlære (1. og 2. bog), og han argumenterer bl.a. for, at også menneskets sjæl er lavet af atomer og derfor forgængelig ligesom kroppen (3. bog). Fladlændere og krumme rum forfatter   Abbott, Edwin Abbott bogens titel   Flatland (1884) URL-adresse   http://www.gutenberg.org/etext/97 manchet   Flatland fra 1884 er på én gang en roman om Victoriatidens England og om vores evne til at forestille os verdener større, end den vi umiddelbart oplever. Det er svært at forestille sig flere dimensioner end vores kendte 3, ligesom det var svært for de fladlænderne hos Abbott Abbott at forestille sig verden som 3-dimensional og acceptere at deres verden var en krum kugleoverflade. Men for moderne fysikere er tanken om højere dimensioner ikke så fremmed. Og med moderne matematik kan man svare på spørgsmål om vi lever i et krumt rum. Den er filmatiseret og indgår i mange bearbejdninger og i matematiske sammenhænge (se http://en.wikipedia.org/wiki/Flatland) Grundlaget for moderne styresystemer forfatter   Ebert, Jørgen artiklens titel   Boolesk algebra - Digitalalgebra og talsystemer URL-adresse   http://www.ugle.dk sti til det dybe link   http://www.ugle.dk/boole.html udgiver   Jørgen Ebert siden sidst besøgt   18. august 2009 manchet   En online-matematikbog om Boolesk algebra, som er specielt velegnet for de gymnasiale uddannelser. Booles generelle teori fra 1854 er grundlag for bl.a. digitalalgebra, hvor man opererer med kun to objekter, 0 og 1, som kombineres med operatorerne or, and, not. Digitalalgebraen har fået enorm betydning for udviklingen af digitale elektroniske styresystemer. Hvad er irrationale tal? forfatter   Lützen, Jesper bogens titel   Kilder til matematikkens historie udgivelsessted   Matematisk Afdeling, Københavns Universitet udgave   2. udgave årstal   1999 sidetal   s. 140-145 manchet   Tekst 36: Dedekind om irrationale tal, Den første grundlagskrise i matematikkens historie knyttes til grækernes opdagelse af, at der ikke findes noget tal, de kendte, der opløftet i anden giver 2. De manglede således tal, og gik over til geometri som grundlag for matematik. Først i 1870’erne lykkes det Dedekind at konstruere de manglende irrationale tal. læs uddraget her   Dedekind.pdf Nye og helt anderledes geometrier forfatter   Knudsen, Ole bogens titel   Tankens Magt forlag   Lindhardt&Ringhof årstal   2008 manchet   En matematisk revolution – den ikke-euklidiske geometri.Gennem 1800-tallet lykkedes det at udvikle andre geometrier med andre regler for parallelitet end den, man kendte fra Euklids geometri. Euklids geometri var således ikke den eneste mulige. Dette fik store erkendelsesmæssige konsekvenser og blev det matematiske grundlag for relativitetsteorien. læs uddraget her   Noneuklid.pdf Køteori artiklens titel   Køteori (Queueing theory) URL-adresse   http://en.wikipedia.org sti til det dybe link   http://en.wikipedia.org/wiki/Queueing_theory siden sidst besøgt   18.august 2009 manchet   Den danske matematiker og statistiker Agner Erlang publicerede i 1909 den første artikel om køteori. Han var ansat i Københavns Telefonselskab, hvor han søgte at løse problemer vedrørende køproblemer, når der var mange opkald. Køteori er siden blevet anvendt i utallige sammenhænge. Artiklen giver et overblik over køteorien. Kan vi tro på statistik? forfatter   Sørensen, Michael bogens titel   En introduktion til sandsynlighedsregning udgivelsessted   Afdeling for teoretisk statistik, Københavns Universitet udgave   3. udgave årstal   2002 manchet   I 1867 viste den russiske matematiker Chebychev en matematisk sætning: Chebychevs ulighed. Sætningen er central i sandsynlighedsregning og statistik, da den giver grundlag for de store tals lov, der udtaler sig kvantitativt om forholdet mellem virkelighed og statistisk model.Problemet er behandlet i en del gymnasiematematikbøger, fxAndersen og Andersen, Matematisk statistik i grundtræk, Gyldendal 1973, s. 61-63.Andersen, Bülow og Helms, Sandsynlighedsregning med statistik, Gyldendal 1973, s. 71-73Kristensen og Rindung, Matematik 3, Kombinatorik og sandsynlighedsregning, Gad 1972, s. 64-67 læs uddraget her   Store_tal.pdf Uendelighed forfatter   Hansen, Vagn Lundsgaard bogens titel   Matematikkens uendelige univers forlag, udgivelsessted   Scantryk A/S, Albertslund årstal   2002 manchet   Bogen handler om mange aspekter af begrebet uendelighed. I kapitel 8 ”Tal på uendeligheden” beskrives det, hvordan man i slutningen af 1800-tallet endelig fik hold på det matematiske uendelighedsbegreb. I kølvandet fulgte en analyse af selve grundlaget for matematikken – en analyse, der førte til erkendelsen af, at matematikken i sin helhed ikke kan beskrives som et entydigt konsistent og lukket aksiomatisk system. Den erkendelse rystede hele den matematiske videnskab. Større end uendeligt stort forfatter   Mejlbo, Lars bogens titel   Om det uendelige forlag eller udgivelsessted    Matematiklærerforeningen årstal   1991     Siden oldtiden har filosoffer, teologer og matematikere diskuteret begrebet uendelighed. Skal det forstås som en proces eller som noget vi kan overskue i et greb. Og er der forskellige slags uendeligheder? ”Det var Georg Cantors opdagelse i 1873 af, at der er flere reelle tal (dvs. alle hele, rationale og irrationale tal), end der er naturlige tal, der satte gang i mængdelæren. Der er således flere slags uendelig” (s. 12). læs artikel her   Uendelig.pdf Eiffeltårnets matematiske gåde forfatter   Weidmann, Patrick og Iosef Pinelis artiklens titel   Model Equation for the Eiffel Tower Profile tidsskriftets navn   Comptes Rendus Mécanique årstal, nummer, sidetal   2004, nr. 332, side 571-584 manchet   Den matematiske beregning af Eiffeltårnets elegante kurver har været en gåde i årevis. Eiffel selv tilpassede tårnets form til de udfordringer, som vindstyrken stillede i forhold til en bygningshøjde og en jernkonstruktion, som ingen tidligere havde prøvet. To amerikanske matematikere har studeret forskellige forslag og Eiffels egne ideer og har fundet en løsning i 2004. læs artiklen   eiffel_mat.pdf Udviklingslære hjemmesidens titel   Darwinarkivet URL-adresse   www.evolution.dk sti til det dybe link   http://evolution.dk/dk/darwinarkivet.html udgiver   Københavns Universitet og Aarhus Universitet siden sidst besøgt   27. maj 2009 manchet   På dette website er der en gennemgang af Charles Darwins bidrag til udviklingslæren og en lang række materialer til belysning af, hvordan hans teori og analyser blev modtaget i samtiden. Evolutionstanker i antikken forfatter   Publius Ovidius Naso (Ovid) titel   Metamorphoses (Forvandlinger) forlag   Centrum årstal   8 e. Kr. (da. overs. Otto Steen Due) 1989 manchet   I sit store mytologiske epos om verdens forandringer indleder Ovid med en lang passage om jordens skabelse. Tankegangen er her flere steder formuleret som en udviklingstanke, ikke ulig Darwins teorier om evolution.Teksten ligger både på dansk og latin. læs uddrag her   Ovid.pdf Adam eller aben forfatter   Thorsen, Niels artiklens titel   Adam eller aben avisens navn   Politiken dato og årstal   23. november 2002 manchet   Artiklen debatterer forholdet mellem Darwins evolutionsteori og den kristne skabelsesberetning læs artiklen her   Adam_abe.pdf Darwins opdagelser og den danske folkekirke forfatter   Vincents, Claus artiklens titel   Darwin dræbte den gamle mand med det hvide skæg avisens navn   Kristeligt Dagblad dato og årstal   5. februar 2009 læs artiklen her   Charles Darwin har ikke blot skabt grundlaget for den moderne videnskabs syn på livets udvikling. Med sin epokegørende udviklingslære, som fejres over hele verden i år, har han også medvirket kraftigt til at gøre den danske folkekirke voksen og moderne.En stribe toneangivende danske teologer glæder sig i dag ligefrem over den positive udvikling i kirken, som Darwins opdagelser har ført med sig. Troende på egne ben Væk er naive og forenklede gudsopfattelser. Borte er bogstavelige og fundamentalistiske læsninger af Bibelen. Og ind er til gengæld kommet tankens magt og troende mennesker, der står mere og mere på egne ben. – Udviklingslæren har ændret synet på Gud som skaber. Han frembringer ikke det hele på én gang "i begyndelsen", men i en stadig proces, siger teologiprofessor Svend Andersen fra Aarhus Universitet, som mener, at folke-kirke og folke-oplysning hører tæt sammen i Danmark. – Og et oplyst menneske kan dårligt komme uden om evolutionsteorien i en eller anden udgave, siger han. Tvunget til nytænkning Ifølge generalsekretær i Bibelselskabet, cand.theol. Tine Lindhardt, har Darwins udviklingslære tvunget teologerne til at tænke nyt og læse Bibelen på mere avancerede måder. – Med Darwin er skabelsesberetningerne naturvidenskabeligt forældede, men alligevel helt nutidige i deres beskrivelse af, hvor glad Gud er for sin verden og dens mennesker, vurderer Tine Lindhardt. Væk med primitive opfattelser Idéhistoriker, teolog og biskop Kjeld Holm, Århus, glæder sig over, at Darwins udviklingslære og andre af videnskabens landvindinger har været med til at fjerne stereotype billeder i kristendommen, for eksempel fremstillingen af Gud som en gammel mand. – Det er da en kæmpe fordel. Det gudssyn var jo samtidig udtryk for en primitiv opfattelse, som i virkeligheden var mere ødelæggende for kristendommen end så meget andet. Frem for fundamentalistiske opfattelser har videnskaben været med til at frisætte mennesket, mener Kjeld Holm. 'Kristen darwinist' På Københavns Universitet kalder professor i samtidsteologi Niels Henrik Gregersen sig selv for en "kristen darwinist", og han ser Darwins arbejde som skelsættende for den moderne teologi. – Darwinismen har medvirket til den opfattelse, som i dag deles af næsten alle, nemlig at Bibelen ikke kan anvendes som en grundbog i fysik, geologi og historie. Bibelen er i stedet en poesi om tilværelsens grundvilkår, en refleksion over Guds og menneskers forhold til hinanden og en forkyndelse af, at Gud holder fast i mennesket, selvom mennesket ikke holder fast i Gud, siger Niels Henrik Gregersen. Han tilføjer, at mange af hans kolleger "først nu er ved at vågne op til Darwin". Uenig Men den påstand vil teolog og ph.d.-studerende Lars Sandbeck ikke have siddende på sig. – Jeg mener ikke, Darwin har haft nogen særlig indflydelse på udviklingen af moderne teologi. Evolutionslæren har dog været med til at understrege, at Bibelens skabelsesberetning er absurd, hvis den læses bogstaveligt – hvad begavede teologer jo altid har vidst, siger Lars Sandbeck.   Teologien efter Darwin forfatter   Niels Henrik Gregersen artiklens titel   Teologien efter Darwin avisens navn   Kristeligt Dagblad dato og årstal   14. februar 2009 læs artiklen her   Adspurgt har jeg nogle gange betegnet mig selv som en darwinistisk kristen. "Kristen først, darwinist så." Men hvis vi vil forstå kristendommen i dens biologiske format, gælder det også den anden vej rundt: "Først biologi, så teologi."Sært er det, at både religiøse og ateistiske fundamentalister er blevet enige om at opfatte Darwin som troens fjende. For siden andenudgaven af "On the Origin of Species" formulerede Darwin sig stedse mere teologisk. "Jeg ser ikke nogen gyldig Grund til, at de Anskuelser, der er fremsatte i dette Bind, skulde støde nogens religiøse Følelser," skrev han. For det er en lige så storslået tanke, at Gud har skabt verden til selvudvikling, som at tro, at Gud skulle have skabt verden i fiks og færdig form, hvorefter Gud valgte at tilføje snart den ene, snart den anden art. Darwin henviste her til en af samtidens kendte forfattere, præstevennen Charles Kingsley. I bogens sidste sætning finder vi Darwins egen skabelsesteologiske tydning: "Der er Storhed i det Syn paa Livet, at det, med dets forskjellige Kræfter, af Skaberen oprindelig er bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst, og at, medens denne vor Klode har rullet rundt efter Tyngdens bestemte Lov, have utallige Former, højst skjønne og højst vidunderlige, fra en simpel Begyndelse udviklet sig og udvikles endnu." (J.P. Jacobsens oversættelse). Nok er vejen for livets udvikling prosaisk og hård, men resultatet er poetisk! Når det alligevel er forståeligt, at Darwins evolutionslære har vakt anstød, skyldes det særlige historiske omstændigheder. Hovedværket ramlede midt ind i en victoriansk tid. Mennesket blev her set som civilisationens krone. "Ro, renlighed og regelmæssighed" var tidens løsen. Men Darwin viste, at mennesker har rovdyrklør lige neden under kulturens neglelak. Tilmed udkom Darwins værk midt under vækkelserne. Den historiske bibelkritik havde allerede sat spørgsmålstegn ved Bibelens historiske troværdighed. Darwin videreførte dette kritiske arbejde på geologiens og biologiens område. Hvordan stiller sagen sig så i dag? På hvilke punkter har Darwin forandret betingelserne for teologien? Jeg har valgt 10 hovedpunkter og samtidig tilføjet teologiske synspunkter, der rækker ud over det rent videnskabelige perspektiv: 1) Efter Darwin kan Bibelen ikke længere benyttes som en håndbog i naturhistorie, geologi og biologi. Adam og Eva har aldrig eksisteret som historiske personer, men historien handler om menneskets grundvilkår til enhver tid: Drømmende lever vi som børn i Edens Have, vågne og voksne lever vi på den hårde mark uden for Paradisets porte. Her hersker det hårde slid med arbejde og børnefødsler! 2) Efter Darwin ved vi, at død og smerte fandtes lang tid før homo sapiens. Derfor kan sygdom, ulykker og naturkatastrofer ikke længere forklares som et resultat af et fortidigt syndefald. Døden, smerten og usikkerheden hører med til skabelsens pakkeløsning. På denne jord kan vi ikke leve som højt komplicerede væsner, uden at vi skal desintegrere og dø. Ja, døden er nødvendig for at give plads til efterkommerne. Ligeledes hører smerten med til føleevnen, for man kan ikke føle glæde uden også at kunne føle smerte (tænk på kærestesorg). Også angst og depression hænger sammen med vores særlige evne til at leve i mulighedernes verden. Vi kan ikke få det ene uden det andet. 3) Efter Darwin ved vi, at vi hører hjemme i skabelsens store væv af liv og død. Vi er ikke den eneste art, der har følelser. Og jo mere vore medskabninger kan føle og mærke, des større ansvar har vi for dem, etisk set. Det er en illusion, at kun vi mennesker har betydning i verden. Andre arter kan noget, som vi ikke kan, som når delfiner anvender ekkoloddet til deres legende koordinerede bevægelser i vandet. Man kommer til at tænke på Guds stemme til Job inde fra hvirvelvinden: "Se dog vanduhyret, kraften i dens lænder, min ypperligste skabning." Mennesket bliver ikke ydmyget af at blive ydmyg. Tværtimod bliver vi større ved at få sans for, at livet drejer sig om andet og mere end om os selv. 4) Efter Darwin og Freud ved vi, at følelseslivet går forud for intellektet, ikke kun i artens, men også i individets historie. Menneskets sprog og intellekt er ganske vist enestående på vores jord. Men ligesom andre pattedyr skal også vi kramme vores børn – ikke alene lære dem ord, men også skænke dem kroppens varme. Ellers bliver de ikke til hele mennesker. 5) Efter Darwin ved vi, at vi rummer både godt og ondt. Følelserne rummer både overlevelsesinstinkter, der kan blive til brutalitet, og empatifølelser, som er forudsætningen for det sociale sammenhold. Dette er en sekulær pendant til teologiens tale om, at mennesket både er en "synder" og "skabt i Guds billede og lighed", det vil sige skabt til kærlighed. 6) Efter Darwin ved vi, at naturvidenskaben ikke bør anvende Gud som en hypotese, der skal forklare bestemte forløb i naturen. Det er videnskabens job at søge naturlige forklaringer på naturens fænomener. Samtidig ved vi efter Darwin, at verden ikke kan forklares ud fra fysikkens love alene. Fordi biologiens verden er i historisk udvikling, kan ingen forudsige fremtiden i detaljer. Moderne evolutionsbiologi arbejder derfor statistisk, ikke deterministisk. Teologisk talt sker skabelse tilsvarende fra øjeblik til øjeblik og "vi erkender stykkevist og delt" (Paulus). 7) Darwin tilsluttede sig den store tanke om Gud som naturlovenes skaber, ikke deres konkurrent. Men efter Darwin må teologien sige, at Gud ikke bare står uden for verden som den altkontrollerende "designer". Gud må også være nært forbundet med sine mindste skabninger. Gud er midt i verden, ikke bare uden for. Gud er den, i hvem "vi lever, ånder og er". 8) I begyndelsen sagde Gud som skaber: "Let it be"! Lad verden blive til og udvikle sig. Variation og ikke blot repetition er skabelsens recept. Variationen er således bygget ind i den biologiske tilværelse, tydeligst i blandingen af gener ved den seksuelle formering. Ikke alle variationer er lige heldige, men tilfældet skal til, for at indfaldet kan få chancen, som K.E. Løgstrup formulerede det. Biologisk tilfældighed må derfor ikke forveksles med meningsløshed. Tværtimod danner en vis portion tilfældighed forudsætningen for meningsfulde konstellationer. Genetisk set er det tilfældigt, at jeg lige er mig, og at jeg overhovedet er til. Religiøst set betyder det, at alt er uselvfølgeligt og underfuldt. 9) Efter Darwin må teologien igen sætte korset i centrum. For død og smerte hører med til den biologiske eksistens, så snart udviklingen når et vist niveau. Men Gud har ikke bare skabt en verden – og så ladet den være. Gud er "den dybe sammenhæng" midt i alt, smerter såvel som glæder. Kristendommens tanke om inkarnationen indebærer, at Gud går med ind i dødens, smertens og angstens verden. Hvert øjeblik forbinder Gud sig med ethvert menneske, ethvert dyr, alt kød. "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os," som Johannesevangeliet siger. Gud går ind i skidtets verden og deler vilkår med spurven og græsset. Denne tanke om Guds "dybdeinkarnation" kendte Darwin ikke fra sin samtids victorianske teologi, der skyede alt snavs. Men Guds vej ind i kødets verden er forudsætningen for et teologisk svar på Darwins anfægtede spørgsmål: Hvordan kan den gode Gud virkelig have skabt en verden med så megen død og smerte? 10) Filosofien og teologien ved, at Darwins teori trods alt har et begrænset domæne. Darwins evolutionslære forklarer ikke verdens skabelse eller livets oprindelse, men livets udvikling. Endvidere gælder det for al naturvidenskab, at den principielt ikke beskæftiger sig med tilværelsens mening eller meningsløshed. Dette er metafysiske spørgsmål, altså spørgsmål, der kommer efter fysikken og de andre videnskaber. På samme måde findes der teologiske spørgsmål, der rejser sig "efter Darwin", i forlængelse af moderne evolutionsbiologi. Niels Henrik Gregersen er professor i samtidsteologi (dogmatik) på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet  Religionen anfægtes forfatter   Jensen, Jeppe Sinding bogens titel   Det er religion – en historisk mosaik forlag   Gad årstal   2003 manchet   Religionens samfundsmæssige betydning kommer meget frem i perioden, hvor især to religionssociologer, Durkheim og Max Weber udfolder sig. Fælles for dem er, at religion ikke blot kan knyttes til individet, men må studeres på et samfundsniveau, hvis man skal komme til en dybere forståelse. Den kraftige vækst i naturvidenskaberne fra 1851-1914 var medvirkende at styrke sekulariseringen. Se også Mennesket og magterne – en tekstsamling til religion (Esben Andreasen, udg. Gyldendal 1992, s. 304ff). Mendel og arvelighedslæren filmens titel   Mendel – From Garden to Genome URL-adresse   http://www.youtube.com sti til det dybe link   http://www.youtube.com/watch?v=6OPJnO9W_rQ manchet   Film af ca. 30 min varighed. Der er tale om en historisk film om Gregor Mendel og hans eksperimenter, der førte til hans arvelighedslove Evolution forfatter   Van Wyhe, John artiklens titel   Arven efter en ide tidsskriftets navn   `National Geographic, Danmark årstal, årgang, nummer, sidetal   2009, 26/2-25/3 2009 læs artiklen her   Arv_ide.pdf Darwins sejr over Freud filmens titel   Hulemanden i det moderne menneske URL-adresse   http://www.dr.dk/DR2/VidenOm sti til det dybe link   http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Hulemanden_i_det_ moderne_menneske/20080819110606.htm udgiver   DR2 siden sidst besøgt   25. maj 2009 citat   ”Dracula skræmmer os, fordi han minder om et rovdyr. Ikke fordi vi har fortrængte seksuelle lyster eller lider af penismisundelse. Vores hjerner er nemlig udviklet til et stenalderliv på den afrikanske savanne, så litteraturforskerne skal erstatte Freud med Darwin. Videnskabsjournalisten Lone Frank ser på, hvordan naturvidenskaben baner sig vej ind de humanistiske videnskaber.” Danmarks Geologiske Undersøgelser forfatter   Rasmussen, Leif Banke bogens titel    En jordisk krønike forlag   GEUS årstal   1988 manchet   Den 4. april 1988 fejrede statsinstitutionen "Danmarks Geologiske Undersøgelse", til daglig kaldt DGU, sin 100-års fødselsdag. I den anledning udkoms ovenævnte jubilæumsskrift. Indholdet er bl.a.: 1. Geologerne De første - Assistenter ved DGU hjemme og ude - Frokostbordets generalstab - De fire gamle statsgeologer - En ny generation melder sig - Favoritterne erobrer DGU - Statsgeologerne anskaffer sig videnskabelige assistenter - Borearkivets studenter bliver voksne - Forskelligc geologuddannelser - Historien om DGU's skytshelgen 2. Opgaverne Kortlægningens igangsættelse og ekspansion - Kortlægningen i felten - Yderligere glimt af geologernes feltliv i gamle dage - Mergelundersøgelser og kalktrangslaboratorium - Brunkulsundersøgelser - Grundvand og boredata  - Geokemi - Undergrunden - Forskning  Da Dansk Meteorologisk Institut blev til artiklens titel   DMI’s historie URL-adresse   www.dmi.dk sti til det dybe link   Se her udgiver   DMI siden sidst besøgt   26.august 2009 manchet   Allerede i 1820 foreslog H.C. Ørsted (1777-1851), at der systematisk skulle foretages meteorologiske observationer rundt om i Danmark. I 1827 blev der nedsat en permanent Meteorologisk Comitée, som foreslog oprettelsen af et centralobservatorium i København, der skulle samle disse observationer fra poster i forskellige dele af landet. Vi skal helt frem til 1872, før Danmarks Meteorologiske Institut blev oprettet. Instituttets arbejdsopgaver er tre: - Tilvejebringelse af iagttagelser - Spredning heraf til offentligheden - Udvikling af videnskabelig meteorologi Tilbage Teknologi og hverdagsliv Århundredskiftets kultur forfatter   Nielsen, Geert A. bogens titel   Århundredskiftet 1900 forlag   OP-forlaget årstal   1996 manchet   Kortfattet og overskuelig indføring i de historiske, kulturelle, videnskabelige og sociale ændringer fra slutningen af 1800-tallet til 1914. Gas i husholdninger forfatter   Thomsen, H. og Thorndahl, J. bogens titel   El og gas til kommunerne udgivelsessted   Elmuseet – Gasmuseet årstal   2007 sidetal   25-39 manchet   Gassystemet udvikles i Danmark Det første gasværk, der leverede gas til belysning og senere til gaskomfurer, blev åbnet i Odense i 1853. I 1914 var der ca. 120 gasværker i Danmark ,og langt de fleste var bygget og blev drevet af en kommune. Energi fra gas spillede således en meget stor rolle i de fleste danskeres liv. læs uddraget her   Gas.pdf Landbrugskemi forfatter   Nielsen, Anita Kildebæk artiklens titel   Hvordan smørret fik sin smag sti til det dybe link   http://www.biokemi.org/biozoom/issues/497/articles/2049  udgiver   Biokemisk forening dato, du sidst har besøgt siden   d. 28. maj 2009 manchet   ”Fra 1880erne overtog de fremvoksende danske andelsmejerier en stadigt stigende andel af smørproduktionen i Danmark fra landbokvinderne. Dette betød nok en umiddelbar højnelse af kvalitetsniveauet, men det var langt fra slut med den individuelle smag, som var karakteristiske for hver enkelt gård og mejeri. Først i 1890erne blev det nemlig teoretisk og praktisk muligt at fremstille smør med standardiseret duft og smag, som vi kender det i dag. Hvordan gik det til?” Artiklen handler om, hvordan det lykkes at fremstille standardiseret smør. Der er også forslag til videre læsning om dansk landbrugskemi mere generelt. Kunstgødning - et kemisk gennembrud forfatter   Kragh, Helge bogens titel   Naturerkendelse og videnskabsteori – de uorganiske videnskabers filosofi og historie forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2004 manchet   I begyndelsen 1900-tallet arbejdede forskere på, hvordan man kunne omsætte atmosfærens indhold af nitrogen til ammoniak for at skaffe gødning til den voksende landbrugsproduktion. Det store gennembrud fremkom omkring 1910 med Fritz Haber og Carl Bosch arbejder, som siden beskrives som Haber-Bosch processen. Den første industrielle produktion på baggrund af denne proces begyndte i Tyskland i 1913. Den syntetiske ammoniakproduktion bliver siden også af stor betydning for 1. verdenskrig. Se dette link til undervisningsbrug fra Experimentariet.  Plastmaterialer forfatter   Ebbesen,  Grethe R. bogens titel   Plast og Polymere - om plastmaterialer, deres historie og kemi forlag   Kemiforlaget årstal   2001 manchet   Selv om plastmaterialer først rigtig begyndte at blive anvendt efter 2. verdenskrig, findes deres rødder i den kemiske forskning omkring år 1900. Det første syntetiske plastmateriale blev opfundet af Leo H. Baekeland i 1909: syntesen af bakelit. Hermed var vejen banet for anvendelser og udvikling polymerkemien. Se desuden: Peter Norrild: Rundt om plast (Gyldendal, 1988) og disse links: http://www.time.com/time/time100/scientist/profile/baekeland.html http://da.wikipedia.org/wiki/Bakelit http://www.bakelitmuseum.de/ Aluminium – var dyrere end guld , men blev et hverdagsmetal forfatter   Kragh, H. og H. J. S. Pedersen bogens titel   En nyttig videnskab – Episoder fra den tekniske kemis historie i Danmark forlag   Gyldendal manchet   I 1825 blev H. C. Ørsted den første, som isolerede aluminium. Metallet var sjældent og på den tid dyrere end guld, fx til en pragthjelm af aluminium smedet til Frederik VII i 1856. Fra slutningen af 1800-tallet kunne aluminium fremstilles billigt ud fra nye kemiske metoder og blandt andet grønlandsk kryolit. Igennem 1900-tallet er aluminium blevet et af de mest anvendte metaller. Det første elektricitetsværk - Edison forfatter   Nielsen, K., Nielsen H, Jensen, H.S. bogens titel   Skruen uden ende forlag   Nyt Teknisk Forlag udgave   3. udg. årstal   2005 sidetal   s. 240-253 manchet   Edison, glødelampen og elektrificeringen I årene 1878-1882 arbejde den amerikanske opfinder Thomas A. Edison og hans medarbejdere målrettet på at udvikle et system til elektrisk belysning. Undervejs måtte de løse en lang række vanskelige problemer. Deres triumf var åbningen af verdens første elektricitetsværk på Manhattan i New York. læs uddraget her   Skruen_240-53.pdf Tesla og vekselstrømmen artiklens titel   Nikola Tesla URL-adresse   www.elmuseet.dk sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2fNikola_Tesla.pdf udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 citat   ”Efter installationen af den store Tesla-spole på museet,og mødet med museets gæster i forbindelse med de daglige demonstrationer, er vi blevet klar over, hvor lidet kendt Nikola Tesla er. På den ene side er denne mangel på eftermæle bemærkelsesværdig, for Teslas ideer udgør grundlaget for det moderne vekselstrømssystem, og han spillede en central rolle i opfindelsen af radioen. På den anden side er det alligevel forståeligt, for der er aldrig skrevet nogen fyldestgørende beretning om hans liv, og mange af hans ideer er umulige at forstå på grundlag af moderne fysik. Dertil kommer at han var uhyre excentrisk og i nogle kredse betragtes næsten som et overmenneske.” Elektricitet og forbrugerne forfatter   Wistofte, Birgitte, Petersen, Flemming og Hansen, Harriet M. bogens titel   ”Elektricitetens Aarhundrede” – Dansk elforsynings historie, bind 1 forlag eller udgivelsessted   Danske Elværkers Forening årstal   1991 sidetal   s. 79-94 manchet   Om elektrificeringen af den danske hverdag hjemme, på arbejde og i det offentlige rum. læs artiklen her   El_til_alle.pdf Opfinderen Poul la Cour forfatter   H.C. Hansen bogens titel   Made in Denmark? - Nye studier i dansk teknologihistorie (udg. af H. Buhl og H. Nielsen) forlag   Klim årstal   1994 sidetal   s. 140-158 manchet   Poul la Cour – en tidlig forkæmper for vedvarende energi I perioden 1878-1908 udviklede fysikeren og opfinderen Poul la Cour en lang række skarpe ideer til nye teknologiske produkter. Han opfandt nye måder til at sende flere telegrammer gennem den samme telegrafledning, dels ved at sende signalerne på forskellige frekvenser, dels ved at lave tidsdeling (time-sharing) af linjen mellem flere telegrafister (samme ide bruges i dag i mobiltelefoner). Fra 1891 arbejdede han med at udvikle en vindmølle, som var velegnet til el-produktion og han gjorde flere grundlæggende opdagelse af betydning for møllers konstruktion. Han byggede et system, hvor møllens energi blev lagret som brint og bl. a. brugt til belysning. læs artiklen her   lacour.pdf Telefonens barndom forfatter   Wistoft, Birgitte bogens titel   Tyrannisk, men uundværlig - telefonen i Danmark før 1920 forlag eller udgivelsessted   Post & Tele Museet i Danmark årstal   2007 manchet   Fra slutningen af 1870’erne blev også danskerne ramt af ”telefomania”. I denne rigt illustrerede bog viser Birgitte Wistoft, hvordan man i industri, politik og kultur reagerede på det nye medie, og hvordan normerne for kommunikation mellem mennesker blev ændret. Fotografiet skaber ny virkelighed forfatter   Nye, David artiklens titel   Det amerikanske fotografis diskurs tidsskriftets navn   Kritik årstal, nummer, sidetal   1989, nr. 88, side 55-70 manchet   Artiklen kommer ind på både den teknologiske udvikling af fotografiet og de konventioner, der udvikledes i relation til fotografiet. De fotografiske genrer, der dukkede op i 1800-tallet, foto-journalistik, reklame, fotodokumentarisme, videnskabelig fotografering, portrætfotografering og landskabsfotografering, var med til at definere og diktere vores opfattelse af verden og os selv. Filmen i Danmark forfatter   Tybjerg, Casper titel   ”Billeder i bevægelse” i Dansk Mediehistorie bd. 2 (s. 126-147), redaktion Klaus Bruhn Jensen. forlag eller udgivelsessted   Samfundslitteratur, Frederiksberg årstal   2003 manchet   Den første offentlige filmforevisning fandt sted i Danmark i 1896, og i løbet af de følgende år udviklede Danmark sig til en af verdens førende filmnationer. I dette kapitel belyses de danske filmpionerers omfattende produktion inden for en lang række stumfilmsgenrer, der var lige så meget rettet mod det internationale filmmarked som det hjemlige publikum. Elektricitet i Danmark forfatter   Wistoft, Birgitte kapitlets titel   Elektrificeringen af Danmark – træk af dansk elektricitetsforsynings historie bogens titel   Made in Denmark? – Nye studier i dansk teknologihistorie (Buhl, Hans og Henry Nielsen, udg.) forlag   Klim årstal   1994 sidetal   s. 161-169 læs uddrag af kapitlet her   Elforsyning.pdf El i husholdninger forfatter   Thorndahl, J. Hanne bogens titel   El og gas til kommunerne udgivelsessted   Elmuseet – Gasmuseet årstal   2007 sidetal   47-58 manchet   Det elektriske system udvikles I 1880’erne blev der bygget elværker i de fleste større europæiske byer. I Danmark var vi lidt bagefter. Det første større elværk åbnede i Odense i 1891, og i 1892 fulgte København efter. I de næste mange år blev det ivrigt diskuteret, om elværker skulle være ejet af private eller af kommunerne, ligesom der blev diskuteret for og imod gas og el. Og skulle man installere vekselstrøm eller jævnstrøm? læs uddraget her   El.pdf Byen går under jorden hjemmesidens titel   Métro de Paris URL/adresse   http://www.amtuir.org/ sti til det dybe link   http://www.amtuir.org/04_index_htu_metro.htm udgiver   Musée de transport urbain dato, du sidst har besøgt siden   4. august 2009 manchet   Paris’ metro fra 1900 er den anden undergrundsbane i verden efter London. Den har en lettilgængelig fransksproget hjemmeside med billeder, historiske og tekniske informationer, som er del af en større hjemmeside fra det franske museum for bytrafik. Med subway i New York hjemmesidens titel   The New York Subway: Its Construction and Equipment URL/adresse   http://www.nycsubway.org/ sti til det dybe link   http://www.nycsubway.org/articles/irtbook_index.html siden sidst besøgt   4. august 2009 manchet   Efter nogle forløbere blev New Yorks subway åbnet i 1904. Hjemmesiden gennemgår udstyr, historie og tekniske detaljer. På den større hjemmeside, http://www.nycsubway.org/, er det et link ’History’, der giver historien i en kortere version. Jernbanens udvikling i Danmark artiklens titel   Jernbanens udvikling i Danmark URL-adresse   www.toptop.dk sti til det dybe link   Sti til dybe link siden sidst besøgt   11.08.2009 manchet   På hjemmesiden vises en oversigt over jernbanenettets udvikling i Danmark. En udvikling som bidrager til industrialiseringen af Danmark – at landbrugsprodukter i stor skala kan transporteres til byer og forædles - og især muliggør den enorme vækst der sker i landbrugseksporten i perioden. Samtidig får folk nye muligheder for at rejse. Spildevand forfatter   Ukendt artiklens titel   Skadelig spildevandsafledning. Et par gamle miljøsager. sti til det dybe link   http://www.lokalarkiver.dk/varde/Artikler/Spildevand.htm udgiver   Lokalarkiver, Varde siden sidst besøgt   25. maj 2009 manchet   I årene 1900-05 blev de fleste gader, der lå inden for afgrænsningen: Vestervold, Nørrevold, Østervold og Varde Å kloakeret. Før kloakeringen løb byens spildevand i åbne rendestene, der fulgte terrænets naturlige fald og således førte det urene vand enten ned i åen eller ud over marker og enge. Disse forhold havde Vardeborgerne levet under i mange hundrede år. Men da såvel husholdningerne som private og offentlige virksomheder i slutningen af forrige århundrede udledte en stadig større mængde forurenet vand, begyndte folk at stille krav til politikerne om at få forbedret miljøet.   læs artiklen her   Spildevand_varde.pdf Ud af røret forfatter   Lindegaard, Hanne artiklens titel   Ud af røret – den hygiejniske diskurs tidsskrift   Den jyske Historiker årgang, nummer, sidetal   2003, nr. 102/103, s. 107-125 manchet   Hvordan skal etableringerne af de store kloakanlæg fra midten af 1800-tallet til 1900 forstås? Hvordan er samspillet mellem videnskab og teknologi og den hygiejniske diskurs? læs artiklen her   Ud_af_roret.pdf Da Dansk Meteorologisk Institut blev til artiklens titel   DMI’s historie URL-adresse   www.dmi.dk sti til det dybe link   Se her udgiver   DMI siden sidst besøgt   26.august 2009 manchet   Allerede i 1820 foreslog H.C. Ørsted (1777-1851), at der systematisk skulle foretages meteorologiske observationer rundt om i Danmark. I 1827 blev der nedsat en permanent Meteorologisk Comitée, som foreslog oprettelsen af et centralobservatorium i København, der skulle samle disse observationer fra poster i forskellige dele af landet. Vi skal helt frem til 1872, før Danmarks Meteorologiske Institut blev oprettet. Instituttets arbejdsopgaver er tre:- Tilvejebringelse af iagttagelser - Spredning heraf til offentligheden - Udvikling af videnskabelig meteorologi Hansens kamp mod ølsygen forfatter    Bent Blüdnikow, Bent   artiklens titel   Hansens kamp mod ølsygen sti til de dybe link   http://www.berlingske.dk/kultur/hansens-kamp-mod-oelsygen udgiver   Berlingske Tidende dato og årstal   8. marts 2004 siden sidst besøgt   3. september 2009 Arbejdsliv og fysiologi artiklens titel   August Krogh URL-adresse   www.biokemi.org sti til det dybe link   http://www.biokemi.org/biozoom/issues/488/articles/1909   udgiver   Biokemisk forening siden sidst besøgt   26. maj 2009 manchet   August Krogh udviklede nyt måleudstyr til fysiologisk forskning. Herigennem fik han ny viden om den kroppens belastningsevne og udviklede arbejdssfysiologi og idrætsfysiologi, som ligger bag den senere forståelse af rigtige arbejdsstillinger, målrettet motion og ergonomiske redskaber og møbler i hverdagen. læs uddrag her   ”Arbejdsfysiologiens grundlæggelse og Nobelprisen i 1920 Klarlæggelsen af lungernes respirationsmekanisme førte naturligt til spørgsmål om respirationens og kredsløbets regulering under arbejde, hvor organismens ilt-forbrug og kuldioxid-produktion øges mange gange i forhold til hvile. I perioden 1910-15 gennemførte Krogh sammen med lægen Johannes Lindhard banebrydende forskning i organismens reaktion på fysisk arbejde, der grundlagde arbejdsfysiologien i Skandinavien og den fornemme position faget idag indtager i Danmark og internationalt. Igen spiller metodeudvikling en central rolle. For at kunne bestemme organismens fysiske arbejde med stor præcision konstruerede Krogh et cykelergometer, der udnytter bremsevirkningen af de elektriske strømme, der induceres i en kobberskive, når den roter mellem magnetpoler. Ved at lade kobberskiven trække af cyklens roterende pedaler og anbringe elektromagneterne på en slags vægt kunne bremsevirkningen og dermed arbejdet direkte vejes i kg·meter. Med en metronom kunne forsøgspersonen holde et konstant pedaltråd og altså udføre et langvarigt stationært kendt arbejde. Vippespirometret til bestemmelse af organismens iltforbrug udgør en anden opfindelse fra disse år, der sammen med cykelergometret efterhånden blev fremstillet i talrige eksemplarer til laboratorier i både Danmark og udlandet. Universiteternes indtægtsdækkede virksomhed er en langt senere opfindelse, men Krogh tog altså forskud på denne herlighed for mere end 75 år siden. De fandt at trænede atleter har bedre ilt-udnyttelse og sandsynliggjorde at det beror på kredsløbstilpasning. Det er også i denne periode det påvises, at menneskroppen under hårdt muskelarbejde udnytter kulhydrat bedre end fedt, og at den inducerede 'ilt-gæld' ved hårdt arbejde blev opdaget. Man kunne ikke påvise en stigning i energiomsætningen ved åndeligt arbejde, men Krogh tilføjer i sine forelæsningsnoter fra 1934: ...selv om en saadan sandsynligvis findes for storhjærnens vedkommende, men er for ringe til at gøre sig gældende på totalomsætningen. Og deri fik han jo ret. Ved at måle hjertets minutvolumen under hårdt muskelarbejde forudsiges (!) at der må være tale om øget venøst tilbageløb, og det bekræftes at der sker en refordeling af blodet mellem forskellige gebeter, og at portakredsløbet her spiller en dominerende rolle. I vores undervisning af studenter anvender vi idag ofte computer-modeller for at illustrere fysiologiske mekansimer og deres komplicerede regulering. I en artikel fra 1912 er Krogh langt forud for sin tid, når han kan skrive: In order to illustrate the principal points of the circulation theory discussed in this and the preceeding paper I have constructed a model, fig. 11, by means of which it is possible to demonstrate the influence of a number of factors upon the arterial portal and venous pressures as well as upon the systolic discharge. I en fodnote anfører han at modellen kan anskaffes ved henvendelse til laboratorietes værksted i Ny Vestergade.” Tilbage Fart og transport I fly over Kanalen forfatter   Blériot, Louis artiklens titel   Den første flyvetur over Kanalen (her fra Øjenvidner til historien. John Carey, udg.) forlag eller udgivelsessted     Haase & Søn årstal   2005 sidetal   s. 459 læs artiklen her   Den første flyvetur over Kanalen, 25. juli 1909   Louis Blériot   Blériots 8-hk monoplan, der kunne komme op på 75 km/t, brugte 40 mi­nutter til at flyve over Kanalen. Flyvemaskinen blev senere udstillet hos Selfridge, hvor 120.000 mennesker beså den i løbet af de fire dage, den stod der.   Tidligt søndag morgen den 25. juli 1909 forlod jeg mit hotel i Calais og kørte ud til den mark, hvor mit luftfartøj stod i garage. På vejen noterede jeg mig, at vejret var gunstigt for mit forehavende. Derfor beord­rede jeg destroyeren Escopette, som den franske regering havde stillet til rådighed for mig, til at stå til søs. Jeg kontrollerede mit luftfartøj. Jeg startede motoren og konstaterede, at den kørte godt. Klokken halv fem kunne vi se hele vejen rundt om os. Dagslyset var ­brudt frem. Mine tanker var kun optaget af flyveturen og min beslutning om at gennemføre den her til morgen.   Klokken fire femogtredive. Tout est pret! På et øjeblik er jeg i luf­ten. Min motor gør 1.200 omdrejninger - næsten højeste fart - for at jeg kan komme over telegraftrådene langs kanten af klinten. Så snart jeg er kommet ud over klinten, reducerer jeg omdrejningerne. Der er ingen grund til at overbelaste motoren. Jeg påbegynder min flyvetur, støt og sikkert, mod Englands kyst. Jeg er ikke bekymret, nærer ingen særlige følelser, pas du tout. Escopette har fået øje på mig. Hun bruser af sted gennem Kanalens vand for fuld fart. Hun sejler nok 40 km i timen. Hvad nytter dog det? Jeg gør over 65. Jeg overhaler hende hurtigt. Jeg ligger i 250 fods højde. Et pragtfuldt øjeblik, men jeg er overrasket over, at jeg ikke føler nogen opstemthed. Under mig ligger havet. Bølgernes bevægelser er ikke opmuntrende. Jeg fortsætter. Ti minutter endnu. Jeg ser bagud for at kontrollere, at jeg flyver i den rigtige retning. Jeg forbløffes. Der er ikke noget at se - hverken destroyeren, Frankring eller England. Jeg er alene. Mutters alene.   Men så fik jeg øje på Dovers hvide klipper! Lidt vest foran dem lå det sted, hvor jeg havde besluttet mig for at lande. Vinden havde ført mig ud af kurs. Jeg drejede, men nu var jeg i vanskeligheder for vinden her ved klipperne var langt stærkere, og min fart blev mindsket, når jeg kæmpede mod den. Mit prægtige luftfartøj lystrede. Jeg fandt et hul i vinden, og nu var jeg over tørt land. Jeg forsøgte at lande, men vinden fangede mig og hvirvlede mig rundt to-tre gange. Jeg stoppede motoren, og straks sank min maskine direkte ned på jorden. Jeg var landet sikkert på Deres kyst. Soldater i kaki kom løbende, og det samme gjorde en politibetjent. To af mine landsmænd var på stedet. De kyssede mig på kinden. Jeg var overvældet. Transport på skinner og til søs forfatter   Nielsen, K., Nielsen H, Jensen, H.S. bogens titel   Skruen uden ende forlag   Nyt Teknisk Forlag udgave   3. udg. årstal   2005 sidetal   s. 162-172 manchet   Transportsektorens udvikling 1800-tallets vækst i produktion og handel var tæt forbundet med udviklingen af nye billige transportmidler som jernbaner og dampskibe. Især udbygningen af jernbanenettet foregik fra 1840’erne og fremefter med en forbløffende hastighed. I sammenligning hermed bredte dampskibene sig kun langsomt, fordi de havde svært ved at konkurrere med nye og bedre sejlskibe. læs uddraget her   Skruen_162-72.pdf Jernbanens udvikling i Danmark artiklens titel   Jernbanens udvikling i Danmark URL-adresse   www.toptop.dk sti til det dybe link   Sti til dybe link siden sidst besøgt   11.08.2009 manchet   På hjemmesiden vises en oversigt over jernbanenettets udvikling i Danmark. En udvikling som bidrager til industrialiseringen af Danmark – at landbrugsprodukter i stor skala kan transporteres til byer og forædles - og især muliggør den enorme vækst der sker i landbrugseksporten i perioden. Samtidig får folk nye muligheder for at rejse. Flyvemaskiner artiklens titel   J.C.H. Ellehammer URL-adresse   www.elmuseet.dk sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2fellehammer.pps udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 citat   ”Tiden omkring år 1900 var præget at mange nye store opfindelser. Opfinderne, som skabte de nye maskiner og apparater, havde stor bevågenhed i samtiden. Danskeren J.C.H. Ellehammer var en sådan opfinder. Han arbejdede med mange af tidens nyskabelser som røntgenstråler, elektricitet, forbrændingsmotorer og flyvemaskiner. I alt opnåede han 59 danske patenter og en række udenlandske. Ingen opfindelser gjorde ham dog internationalt kendt. I Danmark var Ellehammer en stjerne. Han var hurtig til at kaste sig over nye udenlandske opdagelser, som han gjorde kendt i Danmark. Han eksperimenterede, forbedrede og bidrog med en lang række mindre opfindelser. Ellehammer spillede en væsentlig rolle med hensyn til at bringe den moderne teknologi til Danmark.” Yderligere materiale om Ellehammer kan findes her: www.ellehammersamling.dk Ellehammer og flyvningens barndom hjemmesidens titel   Ellehammer – en dansk helt sti til det dybe link   http://www.tekniskmuseum.dk/mod_inc/?p=itemmodule&kind=9&id=432  udgiver   Danmarks Tekniske Museum siden sidst besøgt   27. maj 2009 manchet   Jacob Christian Hansen-Ellehammer var med i det internationale kapløb om at skabe den første motordrevne flyvemaskine og fløj i Tyskland i 1908 en strækning på 50 meter. Han var desuden opfinder inden for en række andre områder og udviklede bl.a. motorer, pumper osv. På dette website kan du finde en lang række oplysninger om hans liv og opfindelser, herunder flere film fra samtiden, der bl.a. viser hans flyveforsøg. Asfaltens kemi artiklens titel   History of Asphalt hjemmesidens navn og URL-adresse   NAPA (National Asphalt Pavement Association) www.hotmix.org sti til det dybe link   http://www.hotmix.org/index.php?option=com_content&task=view&id= 21&Itemid=57 udgiver   NAPA dato, du sidst har besøgt siden   11. august 2009 manchet   Stabile og slidstærke veje er en vigtig forudsætning for den nødvendige transport af personer og varer. Asfalterede veje afprøves i USA i 1870 ved brug af naturlig asfalt. Senere muliggør landvindinger inden for kemien moderne asfalt: “Refined petroleum asphalts, used initially as an additive to soften the natural asphalt for handling and placing, made an appearance in the mid-1870s and slowly gained acceptance.   By 1907, production of refined asphalt had outstripped the use of natural asphalt.” Fart og kunst artiklens titel   Farten og maskinen URL-adresse   www.elmuseet.dk sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2ffarten2.pps udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 manchet   I denne præsentation knyttes udviklingen i transportmidler og maskiner – som giver fart – sammen med kunsten. Der knyttes til futurismen, som hyldede fartens maskiner. Præsentationen giver et eksempel på sammenhængen mellem den videnskabelige og teknologiske udvikling og kunsten. Imperialisme og jernbaner forfatter   Marx, Karl artiklens titel   De fremtidige resultater af det britiske herredømme i Indien (1853) URL-adresse   http://www.marxisme.dk sti til det dybe link   http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1853/07/22-indien.asp siden sidst besøgt   11. august 2009 manchet og citat   I artiklen fra 1853 analyserer Karl Marx betydningen af bl.a. jernbaner og telegraf for det engelske overherredømme i Indien: ”Jeg ved, at det engelske industribourgeoisi agter at lyksaliggøre Indien med jernbaner for at kunne fremskaffe bomulden og de andre råstoffer, som dets fabrikker har brug for, med lavere omkostninger. Men hvis man først har indført maskiner i transportvæsenet i et land, der ejer jern og kul, så er man ikke i stand til at forhindre det i at fremstille dem selv. Man kan umuligt opretholde et jernbanenet i et land af så uhyre dimensioner uden samtidig at indføre alle de industrielle processer, der behøves for at tilfredsstille jernbanetrafikkens umiddelbare og løbende krav. Heraf følger med nødvendighed anvendelsen af maskiner i sådanne industrigrene, der ikke hænger umiddelbart sammen med jernbanen. Således vil jernbanesystemet i Indien faktisk blive forløberen for en moderne industri. ” (se også Karl Marx: Det kommunistiske Manifest (1848): http://www.revolution.dk) Byen går under jorden hjemmesidens titel   Métro de Paris URL-adresse   http://www.amtuir.org/ sti til det dybe link   http://www.amtuir.org/04_index_htu_metro.htm udgiver   Musée de transport urbain siden sidst besøgt   4. august 2009 manchet   Paris’ metro fra 1900 er den anden undergrundsbane i verden efter London. Den har en lettilgængelig fransksproget hjemmeside med billeder, historiske og tekniske informationer, som er del af en større hjemmeside fra det franske museum for bytrafik. Med subway i New York hjemmesidens titel   The New York Subway: Its Construction and Equipment URL-adresse   http://www.nycsubway.org/ sti til det dybe link   http://www.nycsubway.org/articles/irtbook_index.html siden sidst besøgt   4. august 2009 manchet   Efter nogle forløbere blev New Yorks subway åbnet i 1904. Hjemmesiden gennemgår udstyr, historie og tekniske detaljer. På den større hjemmeside, http://www.nycsubway.org/, er det et link ’History’, der giver historien i en kortere version. Superskibet, der gik ned forfatter   Olesen, Thomas Nørgaard bogens titel   Titanic forlag   Nautilus årstal   2006 manchet   Bogen handler om bygningen af Titanic og alle de tekniske innovationer, den indeholdt – motor, sikkerhed, konstruktion, trådløs telegrafi. Skibet var pakket med avanceret teknologi og blev erklæret synkefrit. Forliset i 1912 gav anledning til nye krav om sikkerhed og ny teknologi. Der findes mange hjemmesider om skibets forhold til naturvidenskab, samfund og kunst, fx http://en.wikipedia.org/wiki/RMS_Titanic S. 15-23 i bogen handler om selve konstruktionen af "Verdens største skib." læs side 15-23   Titanic.pdf Bilen bliver litteratur forfatter   White, T.H. bogens titel   Farewell Victoria forlag   Penguin årstal   1933 (mange senere udgaver) manchet   En kort roman, der i en serie vignetter fortæller om overgangen fra den viktorianske tid (1837-1901) til det 20. århundrede. Et afsnit handler om, hvordan bilen er med til at indvarsle en ny og radikalt anderledes tid. Teknologi og utopi forfatter   Kellermann, Bernhard bogens titel   Der Tunnel (1913) (da. overs. Tunnelen) forlag   Lademann årstal   1981 manchet   Tysk science fiction klassiker fra 1913, der blev læst over hele verden og er filmatiseret flere gange. Romanen handler om et dristigt teknologisk projekt, nemlig konstruktionen af en gigantisk jernbanetunnel mellem den gamle og den nye verden, mellem Europa og USA. Hovedpersonen er den amerikanske ingeniør MacAllan, som bl.a. er ansvarlig for udformningen af de nye stationsbyer, der opstår når tunnelen dukker op over havets overflade. Byerne har en nærmest utopisk karakter. I romanen spilles den gamle verden ud mod den nye: ”Men til gengæld havde MacAllans byer noget andet. De var alle aflæggere af Amerika, fremskudte forter af den amerikanske ånd, pansrede med viljekraft og fyldte med aktivitet.” (s. 304) Tilbage Krop og sundhed Arbejdsliv og fysiologi artiklens titel   August Krogh URL-adresse   www.biokemi.org sti til det dybe link   http://www.biokemi.org/biozoom/issues/488/articles/1909   udgiver   Biokemisk forening siden sidst besøgt   26. maj 2009 manchet   August Krogh udviklede nyt måleudstyr til fysiologisk forskning. Herigennem fik han ny viden om den kroppens belastningsevne og udviklede arbejdssfysiologi og idrætsfysiologi. læs uddrag her   ”Arbejdsfysiologiens grundlæggelse og Nobelprisen i 1920 Klarlæggelsen af lungernes respirationsmekanisme førte naturligt til spørgsmål om respirationens og kredsløbets regulering under arbejde, hvor organismens ilt-forbrug og kuldioxid-produktion øges mange gange i forhold til hvile. I perioden 1910-15 gennemførte Krogh sammen med lægen Johannes Lindhard banebrydende forskning i organismens reaktion på fysisk arbejde, der grundlagde arbejdsfysiologien i Skandinavien og den fornemme position faget idag indtager i Danmark og internationalt. Igen spiller metodeudvikling en central rolle. For at kunne bestemme organismens fysiske arbejde med stor præcision konstruerede Krogh et cykelergometer, der udnytter bremsevirkningen af de elektriske strømme, der induceres i en kobberskive, når den roter mellem magnetpoler. Ved at lade kobberskiven trække af cyklens roterende pedaler og anbringe elektromagneterne på en slags vægt kunne bremsevirkningen og dermed arbejdet direkte vejes i kg·meter. Med en metronom kunne forsøgspersonen holde et konstant pedaltråd og altså udføre et langvarigt stationært kendt arbejde. Vippespirometret til bestemmelse af organismens iltforbrug udgør en anden opfindelse fra disse år, der sammen med cykelergometret efterhånden blev fremstillet i talrige eksemplarer til laboratorier i både Danmark og udlandet. Universiteternes indtægtsdækkede virksomhed er en langt senere opfindelse, men Krogh tog altså forskud på denne herlighed for mere end 75 år siden. De fandt at trænede atleter har bedre ilt-udnyttelse og sandsynliggjorde at det beror på kredsløbstilpasning. Det er også i denne periode det påvises, at menneskroppen under hårdt muskelarbejde udnytter kulhydrat bedre end fedt, og at den inducerede 'ilt-gæld' ved hårdt arbejde blev opdaget. Man kunne ikke påvise en stigning i energiomsætningen ved åndeligt arbejde, men Krogh tilføjer i sine forelæsningsnoter fra 1934: ...selv om en saadan sandsynligvis findes for storhjærnens vedkommende, men er for ringe til at gøre sig gældende på totalomsætningen. Og deri fik han jo ret. Ved at måle hjertets minutvolumen under hårdt muskelarbejde forudsiges (!) at der må være tale om øget venøst tilbageløb, og det bekræftes at der sker en refordeling af blodet mellem forskellige gebeter, og at portakredsløbet her spiller en dominerende rolle. I vores undervisning af studenter anvender vi idag ofte computer-modeller for at illustrere fysiologiske mekansimer og deres komplicerede regulering. I en artikel fra 1912 er Krogh langt forud for sin tid, når han kan skrive: In order to illustrate the principal points of the circulation theory discussed in this and the preceeding paper I have constructed a model, fig. 11, by means of which it is possible to demonstrate the influence of a number of factors upon the arterial portal and venous pressures as well as upon the systolic discharge. I en fodnote anfører han at modellen kan anskaffes ved henvendelse til laboratorietes værksted i Ny Vestergade.” Fysiologien bliver til forfatter   Schmidt-Nielsen, Bodil bogens titel   August og Marie Krogh. Et fælles liv for videnskaben forlag   Gyldendal årstal   1997 manchet og citat   Bogen er en biografi over August og Marie Krogh som gennemførte et epokegørende forskningsarbejde indenfor menneskets fysiologi, de udviklede blandt andet forskelligt måleudstyr. Især kapitel 9- 13 omhandler arbejdet i perioden 1906 til 1925.   ”Til måling af iltforbruget fremstillede Krogh af meget tyndt aluminium et nyt ”vippespirometer” som vippede med den ene kant over knivsægge i stedet for at bevæge sig op og ned i vand afbalanceret over en trisse. De to forskere viede adskillige undersøgelser til sammensætningen af den alveolære luft i hvile og under muskelarbejde samt til reguleringen af åndedrættet i muskelarbejdets indledende faser.” Kampen om kroppen forfatter   Korsgaard, Ove bogens titel   Kampen om kroppen udgiver   Gyldendal årstal   1982 citat   ”I Danmark blev videnskaben også brugt i opgøret med militærgymnastikken”. Netop kampen mellem militærgymnastikken og den svenske gymnastik står centralt i vedlagte klip fra Ove Korsgaards bog – en kamp hvis resultat får stor betydning for udvikling af de store folkelige og politiske bevægelser.   læs uddrag her   Kampen_om_kroppen.pdf Sundhedsteorier, sport og mandebilleder forfatter   Bonde, Hans artiklens titel   En hærdet krop bogens titel   Mennesket og naturen. Essays om natursyn og naturbrug udgiver   Kristensen, Thomas Møller og Svend Erik Larsen forlag, årstal og sidetal   Odense Universitetsforlag 1995, side 13-34 manchet   Sport og sund kost og styrketræning frigjorde menneskets naturlige livskræfter. Den nye viden om kroppens fysiologi og biologi dannede baggrund for nye kropsidealer for den mandlige krop og dens tvetydige seksualitet. Artiklen handler med mange illustrationer især om de første mandlige skønhedskonkurrencer i Danmark 1902-1917 som en forløber for Chippendales. citat   I artiklen citeres fra digteren Holger Drachmanns digt ”Op, Idrætsmand” fra 1894: … Den krumme Ryg maa rettes – ja og Musklens Væv maa flettes – ja og Siddefedtet lettes – ja og Huden grundigt tvættes – ja   Da bli’r vi selv et Glyptotek af mandig skønne Former fuldt;… læs artiklen her   Bonde krop.pdf Kolera i København forfatter   Wonsyld, Ditte artiklens titel   Koleraepidemien i København 1853 – og hvordan man forsøgte at komme den til livs URL-adresse   http://www.dmhs1917.dk/ sti til det dybe link   http://www.dmhs1917.dk/wonsyld_koleraepidemien.pdf udgiver   Dansk medicinsk-historisk Selskab siden sidst besøgt   15. august 2009 manchet og citat   Artiklen undersøger koleraepidemien i København i 1853 og fokuserer på den samtidige lægevidenskabs forståelse af epidemiens udspring og forslag til bekæmpelse. Den giver dermed et meget konkret videnskabshistorisk øjebliksbillede af lægernes forsøg på at finde forklaringer og bekæmpelsesmetoder, af deres indbyrdes diskussioner og af deres vanskeligheder med at få gennemslagskraft i forhold til de politiske beslutningstagere. Lægerne pegede bl.a. på nyt boligbyggeri og et nyt kloaksystem som mulige løsninger, men uden præcision i argumentationen: ”Havde lægerne kunnet fremlægge klare, entydige argumenter, havde det muligvis været lettere at få politikerne i tale, men uden disse argumenter var tiden endnu ikke moden til så store forandringer.” (s. 22) Sund arkitektur til jævne mennesker hjemmesidens navn   Lægeforeningens Boliger, "Brumleby" udgiver   Kanonudvalget URL-adresse   http://kulturkanon.kum.dk/?vaerk=5 siden sidst besøgt   25. august 2009 manchet   Lægeforeningens Boliger er resultatet af en ny viden om folkesundhed, smittefare og boligforhold. Det er en ny bydel, hvor den almindelige befolkning får lys og luft i hverdagen, bygget af fremsynede læger og arkitekter. Byggeriet er optaget på Kulturministeriets kanonliste for arkitektur. Hjemmesiden har information, billeder og links til at gå videre med. citat   "I 1853 udbryder der en koleraepedemi i København. Kolera smitter gennem udåndingsluften og det betyder at den let spredes, der hvor mange mennesker lever tæt sammen. I 1853 lå København stadig indenfor voldene, der boede 220.000 mennesker i det område, vi i dag kalder ”indre by”. Skidt og afføring løb i åbne render midt på gaden og drikkevand løb i trærør, som blev utætte, således at drikkevand og spildevand ofte blev blandet. Lægen Emil Hornemann havde i flere år forsøgt at råbe bystyret op, han foreslog at man skulle forbedre kloakerne og at man skulle skabe lys og luft ind i de smalle baggårde. Emil Hornemann troede at sygdommen skyldtes ”dunster” i luften, han kendte ikke til bakterier. Da koleraen brød ud fik Hornemann ansvaret for behandlingen af de syge og han flyttede dem alle ud i en teltlejr på Fælleden hvor de kunne få frisk luft. Behandlingen virkede fordi de syge blev isoleret fra de raske, og fordi København blev lidt mindre overbefolket. Men 7000 blev smittede og 5000 døde. Da koleraepdemien var overstået tog lægeforeningen initiativ til at der skulle bygges sunde boliger til Københavns arbejdere, og Københavns Kommune gav et stykke jord på Fælleden. Dengang lå Fælleden ude på landet og der gik køer og græssede. Brumleby er opkaldt efter den brumlende lyd, køerne gav fra sig."   Leg, krop og teorier om barnets udvikling forfatter   Coninck-Smith, Ning artiklens titel   Børns urbane landskaber bogens titel   Mennesket og naturen. Essays om natursyn og naturbrug udgiver   Kristensen, Thomas Møller og Svend Erik Larsen forlag, årstal og sidetal   Odense Universitetsforlag 1995, side 35-57 manchet   Friluftsliv, solbadning og nøgne børn begyndte for første gang at betyde sundhed og god opdragelse og udvikling. Med nye reformpædagogiske og psykologiske teorier som baggrund kom der feriekolonier, legepladser og badeliv, også som en del af skolens opdragelse af børnene i byerne. Malerne afbildede de nye motiver og fotografiet dokumenterede udviklingen. Med mange illustrationer fortæller artiklen om den udvikling i Danmark med vægt på århundredeskiftet omkring 1900. citat   ”Sandkassen var et stykke finmotorisk legetøj, et nyt rum for sansetræningen, for de børn […] der sjældent så skyggen af en strand. Interessen for motorikken var forholdsvis ny omkring århundredeskiftet og var blevet kraftigt stimuleret af, at videnskaben i 1860’erne havde konstateret, at talecenter og det motoriske center var lokaliseret i samme område af hjernens venstre hjernehalvdel. Det fik pædagoger først inden for åndssvageforsorgen og siden specialundervisningen til at udvikle forskellige motoriske øvelser, der skulle stimulere taleevnen.” (side 48-49) læs artiklen her   Ning_born.pdf Indlagt på sygehuset i 1897 forfatter   Løkke, Anne titel   Patienternes Rigshospital forlag   Gad årstal   2007 manchet   Ny viden i lægevidenskaben ændrede, hvordan sygehuse blev indrettet, og hvordan patienter blev behandlet. Rigshospitalet begyndte at blive moderne, og sygehuse skød op i provinsen. Bogen handler s. 47-80 om Rigshospitalet i 1897.   læs om 1897   Riget.pdf Ikke flere døde børn forfatter   Løkke, Anne artiklens titel   Ro, renlighed og regelmæssighed tidsskriftets navn   Bibliotek for læger årstal, nummer, sidetal   2008, nr. 4 side 474-489 manchet   Børnedødeligheden var stor i Danmark. Ny viden om bakterier, hygiejne og amningens betydning blev omsat til fødeafdelinger, sundhedspleje og forståelse af graviditet og moderskab, der reducerede dødeligheden. læs artiklen   Ro_renlighed.pdf Racehygiejne eller folkesundhed? forfatter   Koch, Lene bogens titel   Racehygiejne i Danmark 1920-1956 forlag   Gyldendal årstal   1996 manchet   Med den nye videnskab eugenik ville man styrke folkesundheden i det moderne samfund på videnskabeligt grundlag. Mange frygtede, det moderne samfund fik mennesker til at degenerere, og at den hvide race var truet, især fra Asien, ’den gule fare.’ På den ene side førte til helbredsundersøgelser, skolelæger, vacciner for alle og oprettelser af pålidelig statistik og registreringer af helbredstilstanden. På den anden side gav eugenikken anledning til raceteorier, om visse racers medfødte overlegenhed, som bidrog til at legitimere undertrykkelse, tvangssterilisering og udryddelse af bestemte racer, af syge, homoseksuelle og såkaldte afvigere senere i århundredet. Teoridannelsen forstod sig selv i forlængelse af den folkelige opfattelse af Charles Darwins udviklingsteori som en teori om den stærkestes overlevelse. Lene Koch bog fortæller om racehygiejnen i Danmark, men også kort om forhistorien før 1914, som kan læses nedenfor. Hjemmesiden http://www.eugenicsarchive.org/eugenics/ giver billeder, kilder og kortfattede beskrivelser af bevægelsens metoder, ideer og historie i USA, men med bredere gyldighed. læs uddrag her   Koch.pdf Sygdom, normalitet og videnskab forfatter   Lützen, Karen og Bente Rosenbeck artiklens titel   Videnskaben breder sig bogens titel   Det europæiske Hus: Den moderne tid forlag   Gyldendal årstal og sidetal   1991, side 11-74 manchet   I overskuelig og underholdende form giver dette afsnit et overblik over de videnskabelige gennembrud i medicin, biologi og psykologi. I korte, illustrerede kapitler fortælles om enkelte videnskaber og deres betydning for sygdomsbehandling, syn på seksualitet og krop. læs konklusionen her   Europa_sund.pdf Forfald i krop, sind og kunst forfatter   Buvik, Per titel   Dekadanse forlag   Pax Forlag A/S årstal   2001 manchet    I denne bog indkredser og belyser Per Buvik dekadencen som kulturel strømning. Det sker dels gennem teoretiske bestemmelser, dels gennem analyser af konkrete værker af bl.a. E.A. Poe, Charles Baudelaire, Heinrich Heine, Oscar Wilde, Henrik Ibsen og Émile Zola. Buvik trækker tråde mellem kunst, psykologi, fysiologi, religion og samfund. læs uddrag af bogen her     Dekadanse.pdf Lysbehandling forfatter   Lyngbye, Jørgen bogens titel   Lyssagen. Niels Finsen og hans team på Finseninstituttet. forlag   Gyldendal årstal   2003 manchet   Bogen handler om Niels Finsen og hans forskning og kliniske indsats, der blev banebrydende for behandling af specielt hudtuberkulose i begyndelsen af 1900-tallet. I bogen gennemgås Niels Finsens forskning og udvikling af lysterapien, der på længere sigt kom til at revolutionere behandlingen af hudtuberkulose verden over. Til kamp mod mørke og sygdom forfatter   Hessenbruch, Arne bogens titel   Nabo til Nobel – Historien om tretten danske nobelpriser forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2001 sidetal   s. 318-344 manchet   Til kamp mod mørke og sygdom (om Niels Finsen) I 1903 fik lægen Niels Finsen, som den første dansker, nobelprisen i medicin og fysiologi. Finsen fik prisen for sin forskning vedrørende lysets sygdomsforebyggende og helbredende virkning. I Danmark vandt Finsens lysbehandlinger stor udbredelse, og Finsen fik status af national helt. Men da Finsen havde svært ved at forklare hvori den gavnlige effekt bestod, var han ofte på gyngende grund, og behandlingernes succes slog ikke for alvor igennem i andre lande. læs artikel her   Finsen.pdf Hygiejne artiklens titel   Hygiejnen URL-adresse   www.elmuseet.dk   sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2fhygiejne2.pps udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 citat   ”Opdagelsen af bakterien omkring 1860 – Pasteur - gav forklaringen på mange sygdomme og medførte mere sterile hospitaler og ønsker om rent drikke-vand og kloakering. Også i hjemmene fik det betydning. Husmødrene lærte nye rutiner med hensyn til madlavning og rengøring.” I slutningen af 1890erne besluttes det at kloakere København. Der er således kort tid mellem den videnskabelige forklaring og anvendelsen i praksis.” Tilbage Samfunds- og menneskesyn Sygdom, normalitet og videnskab forfatter   Lützen, Karen og Bente Rosenbeck artiklens titel   Videnskaben breder sig bogens titel   Det europæiske Hus: Den moderne tid forlag   Gyldendal årstal og sidetal   1991, side 11-74 manchet   I overskuelig og underholdende form giver dette afsnit et overblik over de videnskabelige gennembrud i medicin, biologi og psykologi. I korte, illustrerede kapitler fortælles om enkelte videnskaber og deres betydning for sygdomsbehandling, syn på seksualitet og krop. læs konklusionen her   Europa_sund.pdf Degenerationsteorien forfatter   Mørch, Søren bogens titel   Den nye Danmarkshistorie forlag   Gyldendal årstal   1984 (findes i nyere udgaver) manchet og citat   ”Degenerationsteorien spillede en betydelig rolle som naturvidenskabeligt modstykke til det teologiske synds- og skyldbegreb.” En central tese i teorien er bl.a. , at degeneration kan iagttages ved studier af menneskers udseende – en tese som indgår i tidens teorier om kriminalitet. læs uddrag her   Degeneration.pdf Survival of the Fittest forfatter   Andersen, Heine bogens titel   Klassisk og moderne samfundsteori forlag eller udgivelsessted   Hans Reitzel årstal   1996 manchet   Her skal særligt omtales artiklen om sociologen Herbert Spencer (1820-903), hvis organiske sociologi og evolutionslære hyppigt forbindes med socialdarwinismen – en fremskridtstanke baseret på ”survival of the fittest”. Spencers tanker vandt i samtiden stor udbredelse og er senere anvendt til at legitimere racehygiejne, kolonialisme m.v. Socialdarwinisme forfatter   Hollesen, Helge artiklens titel   Darwins politiske arv tidsskriftets navn   Augustus årstal, årgang, nummer, sidetal   2009, nr. 1, side 23-24 læs artiklen her   Darwins_arv.pdf Racehygiejne eller folkesundhed? forfatter   Koch, Lene bogens titel   Racehygiejne i Danmark 1920-1956 forlag   Gyldendal årstal   1996 manchet   Med den nye videnskab eugenik ville man styrke folkesundheden i det moderne samfund på videnskabeligt grundlag. Mange frygtede, det moderne samfund fik mennesker til at degenerere, og at den hvide race var truet, især fra Asien, ’den gule fare.’ På den ene side førte til helbredsundersøgelser, skolelæger, vacciner for alle og oprettelser af pålidelig statistik og registreringer af helbredstilstanden. På den anden side gav eugenikken anledning til raceteorier, om visse racers medfødte overlegenhed, som bidrog til at legitimere undertrykkelse, tvangssterilisering og udryddelse af bestemte racer, af syge, homoseksuelle og såkaldte afvigere senere i århundredet. Teoridannelsen forstod sig selv i forlængelse af den folkelige opfattelse af Charles Darwins udviklingsteori som en teori om den stærkestes overlevelse. Lene Koch bog fortæller om racehygiejnen i Danmark, men også kort om forhistorien før 1914, som kan læses nedenfor. Hjemmesiden http://www.eugenicsarchive.org/eugenics/ giver billeder, kilder og kortfattede beskrivelser af bevægelsens metoder, ideer og historie i USA, men med bredere gyldighed. læs uddrag her   Koch.pdf Økonomisk teori og liberalisme forfatter   Jespersen, Jesper bogens titel   fra: Tankens Magt bd. 2 forlag eller udgivelsessted   Lindhardt og Ringhof årstal   2008 sidetal   s. 1637 - 1645 manchet   I slutningen af 1870erne sker der et gennembrud i nationaløkonomien. Adam Smith’s usynlige hånd beskrives mere præcist i formler og grafer og bliver det teoretiske grundlag for neoklassisk teori.  læs uddrag her   Jesper.pdf Sundhed, skønhed og styrke artiklens titel   LIVSLYST - Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890 - 1940 URL-adresse   http://museum.odense.dk/media/135698/Livslyst%20gym,web.pdf   udgiver   http://museum.odense.dk/ dato, du sidst har besøgt siden   1. sept. 2009 manchet   Vitalismen er en europæisk retning i kultur, samfund, videnskab og kunst, som fra ca. 1890 dyrker det naturlige livsudtryk. På den ene side sætter den gang i friluftsliv, sport, moderne påklædning, sundhedslære, en idealiseret dyrkelse af den stærke krop, på den anden side medfører dens vægt på det stærke og sunde til en ideologisk forbindelse til fascismens og nazismens dyrkelse af de stærke racer. Hjemmesiden bringer billeder fra dansk vitalistisk kunst og tekster om kunst, sport, videnskab, litteratur og samfund. Til udstillingen knytter sig det store katalog Livslyst. Sundhed – Skøndhed - Styrke i danske kunst 1890-1940, udgivet af Gertrud Hvidbjerg-Hansen Gertrud og Gertrud Oelsner (2008). Byen, skolen og barndommen forfatter   Coninck-Smith, Ning de bogens titel   For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen 1880-1914 forlag   Gyldendal årstal   1999 manchet   Fra ca. 1880 bliver barndommen et livsafsnit med sine egne behov og problemer. Den opfattelse sætter sig præg på skole, fritidsliv, institutioner og opdragelsesprincipper. Samtidig med at barndommen gøres selvstændig, bliver barnet dermed også formet af de nye institutioner og de videnskaber, som definerer dem – lægevidenskab, pædagogik, samfundsvidenskab. Også den opfattelse, at børn opdrages til det demokratiske samfund, ikke kun får færdigheder til sit senere arbejdsliv, begynder at gøre sig gældende, sideløbende med at flere og flere børn kommer til at bo i byen. Kapitel 3: ”Barndommen og urbaniseringen” (side 41-57) og kapitel 4: ”Kampen om barnets natur” (side 59-90) handler om denne udvikling. læs uddrag af kapitel 3 og 4   Ning_Barn_og_skole.pdf Antikken som fundament for vitalismens krops- og menneskesyn artiklens titel   Antikkens længe leve: Vitalismen 1900-1940 URL-adresse   http://tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier/artikel/33 siden sidst besøgt   1. september 2009 manchet   På dette site vises, hvordan antikken ligger som forudsætning for vitalismens tanker om krop, sundhed og æstetik. Der findes bl.a. et portræt af kunstnergruppen Hellenerne, og der trækkes linjer til Olympismen. Psykoanalyse bliver videnskab forfatter   Freud, Sigmund bogens titel   Drømmetydning (ty: Die Traumdeutung) forlag   Hans Reitzel årstal   1960 og senere (ty: 1900) manchet   Freud forsøger med psykoanalysen at gøre studiet af menneskets bevidsthedliv til et videnskabeligt studium med egne metoder og kriterier, inspireret af medicin, især neurologi, biologi og af hermeneutisk tekstfortolkning. Hans gennembrudsbog om drømmetydning illustrerer både hans syn på mennesket og de metoder, han her begynder at udvikle, og som han fortsætter med at udvikle. På Det danske Sigmund Freud Selskabs hjemmeside (http://freudselskabet.dk kan man finde en fuldstændig liste over danske oversættelser, heraf mange mindre artikler, og en række introduktioner på dansk. Psykoanalyse, kultur og samfund forfatter   Freud, Sigmund bogens titel   Massepsykologi og jeg-analyse (i Metapsykologi 2) forlag   Hans Reitzel årstal og sidetal   1983 (ty: 1921), side 77-152 manchet   Freud brugte også psykoanalysen til at forstå samtidens kulturelle og sociale fænomener, bl.a. massemennesket og dets handlingsmønstre som fx i første verdenskrig. Også trangen til at undertrykke sig selv og andre fokuserer han på (sado-masochisme, bl.a. i ”Masochismens økonomiske problem” (1924) i En fandens bestilling, Forlaget Frydenlund, 2006, side 86-95). Forklaringer på, hvad kunst og litteratur, er, prøver han også, bl.a. i ”Digteren og fantasierne” (1908) i Psykoanalyse, litteratur, tekstteori bind 1, Borgens Forlag, 1977, side 21-31). På Det danske Sigmund Freud Selskabs hjemmeside (http://freudselskabet.dk) kan man finde en fuldstændig liste over danske oversættelser, heraf mange mindre artikler, og en række introduktioner på dansk. Freud som tegneserie forfatter   Appignanesi, Richard og Oscar Zarate bogens titel   Freud for begyndere forlag   Basilisk årstal   1982 manchet   I instruktive og muntre tegneseriestriber gennemgås Freuds psykoanalyse, fx om drømmetydningen fra 1900 (side 62-67). se og læs uddraget her   Freud_tegneserie.pdf Darwins sejr over Freud filmens titel   Hulemanden i det moderne menneske URL/adresse   http://www.dr.dk/DR2/VidenOm sti til det dybe link   http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Hulemanden_i_det_moderne_ menneske/20080819110606.htm udgiver   DR2 siden sidst besøgt   25. maj 2009 citat   ”Dracula skræmmer os, fordi han minder om et rovdyr. Ikke fordi vi har fortrængte seksuelle lyster eller lider af penismisundelse. Vores hjerner er nemlig udviklet til et stenalderliv på den afrikanske savanne, så litteraturforskerne skal erstatte Freud med Darwin. Videnskabsjournalisten Lone Frank ser på, hvordan naturvidenskaben baner sig vej ind de humanistiske videnskaber.” Darwin og Dracula forfatter   Mathias F. Clasen titel   Darwin og Dracula – om biopoetik URL/adresse   http://www.aktuelnat.au.dk/ sti til det dybe link   http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8097.pdf siden sidst besøgt   25. maj 2009 manchet   Den litterære darwinisme er en litteraturteori, der er inspireret af Charles Darwins evolutionslære. Litterær darwinisme – også kaldet biopoetik – arbejder med at forklare, hvorfor litteraturen og kunsten virker, som den gør. I denne teori ligger et opgør med bl.a. den freudianske litteratur- og kunstfortolkning, idet man bruger dybtliggende biologiske instinkter, der findes i alle mennesker, som forklaringsmodeller og ikke en enkelt forfatters eller kunstners psykiske traumer.  Nietzsche på tværs forfatter   Nietzsche, Friederich (udgivet af Ib Fischer Hansen) bogens titel   Nietzsche – en tværfaglig tekstmontage forlag   Gyldendal/Dansklærerforeningen årstal   1973 manchet   Bogen bringer et kommenteret tekstudvalg af Friederich Nietzsches tekster. Nietzsche fik betydning i det sene 19. århundredes ændring af opfattelse af videnskaberne som afgrænsede systemer mod at se dem som kreativ udfoldelse, der skaber nye former for viden. Nietzsche lancerede nye opfattelser af antikken, af historien og af det ’store’ menneskes ret til suveræn selvudfoldelse, og hans ideer indgik i grundlaget for vitalismen, der hyldede spontane livskræfters naturlig ret til udfoldelse. Platons tanker om den ideelle styreform forfatter   Platon titel   Politeía (Staten) (ca. 360 f.Kr.) forlag   Museum Tusculanum årstal    (da. overs. Otto Foss) 1999 manchet   I Staten fremlægger Platon sine tanker om den ideelle statsforfatning. Hans ideer er blevet sammenholdt med Marx’ statstænkning og reflekteret i forhold til diskussionen om demokrati som den bedste af alle styreformer. Klassisk sociologi forfatter   Jacobsen, Benny m.fl. bogens titel   Sociologi og modernitet forlag eller udgivelsessted   Columbus udgave   2.udgave årstal   2008 manchet   I kapitel 2 gennemgås de klassiske sociologer – Weber, Durkheim, Simmel – og deres væsentligste begreber, som fortsat har central betydning for den moderne sociologi, men også finder praktisk anvendelse i en række fagområder. Videnskab og teknologi forfatter   Kjærgaard, P.C. og Nielsen, H. artiklens titel   Det Moderne Gennembrud 1870-1890 Tema 8: Videnskab og teknologi sti til det dybe link   http://www2.kb.dk/elib/mss/dmg/teknik/index.htm   siden sidst besøgt   26. maj 2009 manchet   Artikel om videnskab og teknologi i perioden 1870-1890 skrevet af forfattere i idehistorie og teknologihistorie. Artiklen er en del af internetsitet ”Georg Brandes skrivebord”. På sitet kan man finde mange andre gode og relevante artikler, fx en artikel om presse og magasiner i samme periode. Kritik af den moderne teknologi forfatter   Brejnrod, Poul Henrik bogens titel   Opdagelsen af den nye verden (kapitel 2) forlag eller udgivelsessted   Kroghs Forlag årstal   2001 sidetal   s. 65 - 80 manchet og citat   ”Teknikkens sejrsgang har ganske mekaniseret, altså fordummet os. Tilbedelsen af pengene har forarmet menneskene uden undtagelse og redningsløst”. Dette citat af Egon Friedell slår tonen an i Brejnrods gennemgang af sociologerne Tönnies, Spengler, Simmel og Weber, hvor der trækkes linjer frem til bl.a. Habermas og dermed en understregning af den betydning de fire klassikere har haft for samfundsteorien. Tilbage Kommunikation og medier Filmens barndom hjemmesidens titel   Brødrene Louis & Auguste Lumière sti til det dybe link   http://www.videoartworld.com/beta/artist_840.html   vært   Videoartworld siden sidst besøgt   27. maj 2009 manchet   Brødrene Louis & Auguste Lumière var pionerer inden for filmen. De arbejdede videre med bl.a. Edisons filmkamera og skabte med deres fremvisningsudstyr grundlaget for den moderne biograf. I 1895 havde de den første offentlige filmfremvisning, og de rejste derefter verden rundt og viste det nye udstyr i bl.a. New York, Bombay og London.  På hjemmesiden er der en skildring af de to Lumière-brødres arbejde med at udvikle filmen som teknologi, og man kan desuden se flere af deres første film, bl.a. Sortie d'Usine (Arbejderne forlader fabrikken) fra1895.    Filmen i Danmark forfatter   Tybjerg, Casper titel   ”Billeder i bevægelse” i Dansk Mediehistorie bd. 2 (s. 126-147), redaktion Klaus Bruhn Jensen. forlag eller udgivelsessted   Samfundslitteratur årstal   2003 manchet   Den første offentlige filmforevisning fandt sted i Danmark i 1896, og i løbet af de følgende år udviklede Danmark sig til en af verdens førende filmnationer. I dette kapitel belyses de danske filmpionerers omfattende produktion inden for en lang række stumfilmsgenrer, der var lige så meget rettet mod det internationale filmmarked som det hjemlige publikum. Det første radiosignal forfatter   Marconi, Guglielmo bogens titel   Øjenvidner til Historien (John Carey. udg.) forlag   Haase & Søn årstal   2005 sidetal   s. 450 manchet   I 1890’erne fik italieneren Guglielmo Marconi den ide at sende signaler gennem luften ved hjælp af de ”radiobølger”, som nogle få år tidligere var blevet påvist af fysikeren Heinrich Hertz. I 1897 lykkedes det ham at sende signaler 6 km over åbent vand. Den store udfordring var at gøre det utænkelige, nemlig at telegrafere over Atlanten uden brug af telegrafkablet. I 1901 sad Marconi i en lille hytte på en skrænt ved St. Johns på Newfoundland ventede på radiosignalet fra Poldhu i Cornwall på den anden side Atlanten.   citat   Det første radiosignal over Atlanten, 12. december 1901 ”Kort før middag anbragte jeg hovedtelefonen for det ene øre og gav mig til at 'lytte. Modtageren på bordet foran mig var meget primitiv – et par spoler og kondensatorer og en kohærer - ingen rør, ingen forstærkere, ikke engang et krystal. Men omsider skulle jeg vise at det jeg altid havde troet på, var korrekt. Svaret kom klokken 12.30 da jeg svagt, men tydeligt, hørte: bip-bip-bip. Jeg rakte telefonen til Kemp: »Kan du høre noget?« spurgte jeg. »Ja,« svarede han, »bogstavet S« - han kunne høre det. Jeg vidste nu, at alle mine forventninger var blevet retfærdiggjort. De elektriske bølger, der var blevet sendt ud i rummet fra Poldhu havde krydset Atlanten – en så enorm afstand som 1.700 sømil - uden at være blevet hindret af Jordens krumning. Resultatet betød mere for mig end bare heldig gennemførelse af et eksperiment. Som Sir Oliver Lodge har udtrykt det, var det en epoke i historien. Jeg følte mig nu for første gang absolut sikker på, at den dag ville komme, da menneskeheden ville være i stand til at sende meddelelser uden tråd ikke kun over Atlanten, men mellem Jordens fjerneste egne.” Valdemar Poulsen og buesenderen forfatter   Buhl, Hans artiklens titel   Indledning (fra Buesenderen. Valdemar Poulsens radiosystem, Aarhus Universitetsforlag, 2005) URL-adresse   www.unipress.dk sti til det dybe link   http://www.unipress.dk/docs/managed/9788772888071/ 9788772888071_excerpt.pdf siden sidst besøgt   15. august 2009 manchet og citat   Artiklen udgør indledningen til et større værk om buesenderen og dens opfinder, Valdemar Poulsen. Her gennemgås bogens teoretiske og begrebsmæssige udgangspunkt, og dens hovedproblemstilling ridses op: hvilke grunde var der til, at Valdemar Poulsens opfindelse vandt stor udbredelse i nogle lande, mens opfindelsen i andre lande ikke slog igennem? ”En af bogens konklusioner er, at buesenderens skæbne i de forskellige lande i høj grad afhang af, i hvilket omfang det lykkedes at bygge et teknologisk system op omkring den.” (s. 9) Trådløs kommunikation forfatter   Fogh, Esper bogens titel   Trådløs. Valdemar Poulsen og radiobølgerne. forlag   Post & Tele Museet i Danmark årstal   1998 manchet   Kortfattet skildring af den danske ingeniør og opfinder Valdemar Poulsen, der opfandt buesenderen, der var med til at revolutionere den trådløse telegrafi. En anden af hans opfindelser, telegrafonen, gjorde det muligt at lagre og gengive lyd og var således en forløber for båndoptageren. Trådløs kommunikation artiklens titel   The Radio Operators sti til det dybe link   http://www.euronet.nl/users/keesree/radio.htm#Invention udgiver   Kees Ree siden sidst besøgt   2. august 2009 manchet   Trådløs kommunikation på tværs af tidszoner og store afstande fik et afgørende gennembrud med Titanic (se detaljer http://titanic.marconigraph.com/mgy_wireless.html).   Telegrafisten på Titanic forfatter   Bride, Harold artiklens titel   Titanic: Radiotelegrafistens beretning. 15. April 1912 avisens navn   New York Times dato og årstal   19. april 1912 læs artiklen her   Titanic: Radiotelegrafistens beretning, 15. april 1912. Harold Bride: ”Ude på agterdækket kunne jeg høre orkesteret spille. Det var en ragtime-melodi. Jeg ved ikke, hvad for en. Så spillede de »Au­tumn« ... Jeg gik ned på bådedækket, hvor jeg havde set den sammenfoldelige redningsbåd ligge, og til min overraskelse så jeg, at ·de stadigvæk forsøgte at skubbe den over bord. Jeg tror ikke, der var en eneste sømand i skaren. De kunne ikke klare det. Jeg gik hen til dem for at give en hånd med, da en stor bølge skyllede hen over dækket. Bølgen skyllede båden med sig. Jeg havde grebet fat i en åregaffel, så jeg blev trukket med. Det næste, jeg mærkede, var, at jeg befandt mig i båden. Men det var ikke det hele. Jeg befandt mig i båden, men den lå med bunden i vejret, og jeg lå under den. Jeg kan huske, jeg mærkede, at jeg var gennemblødt, og jeg tænkte, at jeg ikke måtte trække vejret, for jeg lå under vandet. Jeg vidste, at jeg måtte kæmpe for livet, og det gjorde jeg så. Hvordan jeg kom fri af båden, ved jeg ikke, men til sidst kunne jeg mærke den friske luft. Der lå mennesker overalt omkring mig - hundredvis af mennesker. Havet var oversået af mennesker, der alle stolede på deres redningsbælter. Jeg følte, at jeg måtte sørge for at komme væk fra skibet. Men hun var et pragtfuldt syn. Røg og gnister blev spyet op af skorstenen. Der må være sket en eksplosion, men vi hørte ikke noget. Vi så kun en vældig strøm af gnister. Skibet sænkede stæv­nen dybere og dybere ned i vandet - som en and, der skal til at dykke. Jeg havde kun en ting i hovedet - at komme væk fra suget. Orkesteret spillede stadig. Jeg vil tro, de alle sammen gik ned med hende. De spillede »Autumn« på det tidspunkt. Jeg svømmede alt, hvad jeg kunne. Jeg vil tro, jeg var omkring 50 meter fra hende, da hun langsomt begyndte at glide ned i vandet. Stævnen sank længere og længere ned, og agterenden ragede efterhånden lodret op af vandet. Da den sidste bølge vaskede hen over hendes ror, mærkede jeg ikke den mindste smule sug. Hun må være sunket lige så langsomt, som hun havde sejlet ... Noget efter hun var sunket, følte jeg, at jeg frøs voldsomt. Jeg så en eller anden båd i nærheden og halede alle mine kræfter for at svømme hen til den. Det var hårdt. Jeg var næsten helt udmattet, da en hånd rakte ned fra båden og tog mig om bord. Det var den båd, jeg havde ligget under. Og det de samme mennesker, der var om bord. Der var lige plads til, at kunne komme op over rælingen. Jeg lå der uden at sanse, hvad skete omkring mig. Der var en, der sad på mine ben. De blev mast, og det gjorde ondt, men jeg kunne ikke få mig til at bede manden om at flytte sig. Det var et frygteligt syn omkring os - folk svømmede rundt og sank.   Jeg lå, hvor jeg lå, og lod manden mase mine fødder ud af form. Andre kom hen i nærheden af båden, men ingen rakte dem. En hånd. Båden lå stadigvæk med bunden i vejret, og der var alt mange mennesker, der klyngede sig til den. Den var ved at synke. I begyndelsen skyllede de største bølger ind over mit tøj. Så begyndte de at skylle ind over mit hoved. Jeg var nødt til at trække vejret, når der var lejlighed til det. Mens vi flød rundt på vores kæntrede båd, og jeg spejdede ud i mørket for at få øje på lanternerne fra et andet skib, var der en, der sagde: »Synes I ikke vi burde bede?« Han, der foreslog det, spurgte, hvad for en religion de forskellige tilhørte. Hver af os fortalte det. En var katolik, metodist, en presbyterianer. Man blev enig om, at den bedst egnede bøn ville være fadervor. Vi bad den i kor sammen med mand, der havde foreslået den. Nogle pragtfulde mennesker reddede os. De sad i en båd, der lå på ret køl, men den var stuvende fuld. Alligevel sejlede de over til os og tog os alle sammen bord. Jeg så lys langt ude i det fjerne og vidste, at et dampskib på vej for at redde os.” To veje til telefonen forfatter   Nielsen, K., Nielsen H, Jensen, H.S. bogens titel   Skruen uden ende forlag   Nyt Teknisk Forlag udgave   3. udg. årstal   2005 sidetal   s. 212-227 manchet   To veje til telefonen Telefonen blev opfundet i 1875-76 af den unge døvelærer Alexander Graham Bell. Bell arbejdede på at forbedre telegrafen, og den fundamentale opdagelse af, hvordan man laver lyd om til en elektrisk strøm, blev nærmest gjort ved et tilfælde. En i datiden berømt opfinder, Elisha Gray, var meget tæt på at gøre den samme opdagelse, men mente ikke, at den var interessant. læs uddraget her   Skruen_212-27.pdf Telefonens barndom forfatter   Wistoft, Birgitte bogens titel   Tyrannisk, men uundværlig - telefonen i Danmark før 1920 forlag eller udgivelsessted     Post & Tele Museet i Danmark årstal   2007 manchet   Fra slutningen af 1870’erne blev også danskerne ramt af ”telefomaniaen”. I denne rigt illustrerede bog viser Birgitte Wistoft, hvordan man i industri, politik og kultur reagerede på det nye medie, og hvordan normerne for kommunikation mellem mennesker blev ændret. Grundlaget for moderne styresystemer forfatter   Ebert, Jørgen artiklens titel   Boolesk algebra - Digitalalgebra og talsystemer URL-adresse   http://www.ugle.dk sti til det dybe link   http://www.ugle.dk/boole.html udgiver   Jørgen Ebert siden sidst besøgt   18. august 2009 manchet   En online-matematikbog om Boolesk algebra, som er specielt velegnet for de gymnasiale uddannelser. Booles generelle teori fra 1854 er grundlag for bl.a. digitalalgebra, hvor man opererer med kun to objekter, 0 og 1, som kombineres med operatorerne or, and, not. Digitalalgebraen har fået enorm betydning for udviklingen af digitale elektroniske styresystemer. Fotografiets barndom forfatter   Zerlang, Martin titel   ”Den illustrerede virkelighed” i Dansk Mediehistorie bd. 1 (s. 159-175), redaktion Klaus Bruhn Jensen. forlag eller udgivelsessted   Samfundslitteratur årstal   2003 manchet   Fotografiet, men også en række andre teknikker til forevisning af billeder (kalejdoskopet, panoramaet og litografiet), vandt indpas i reklame, medier, pædagogik, underholdning og kulturen generelt i anden halvdel af det 19. århundrede. Dette kapitel i Dansk Mediehistorie sætter fokus på, hvordan de nye billedteknikker udløste en ”hunger efter billeder” på en lang række forskellige kulturelle områder. Fotografi, kultur og kunst forfatter   Sandby, Mette (udg.) bogens titel   Dansk Fotografihistorie forlag   Gyldendal årstal   2004 manchet   Fotografiet gav nye muligheder for at skildre verden. I denne bog belyses, hvordan fotografiet kom til Danmark og inden for kunst og kultur var med til at udvikle og forandre vores syn på både individ, sociale klasser og fremmede folkeslag. Blandt bogens bidrag er:   Marie-Louise Berner: En profession bliver til : daguerreotypiets udbredelse 1839-1860.  Mette Mortensen: Portræt af borgerskabet : portrætkulturen 1860-1880. André Wang Hansen: Kunst og fotografisk realisme : tema. Louise Wolthers: Et billede af nationen : fotografiet spredes 1880-1900. Martin Zerlang: Gamle minder og nye motiver : nye genrer 1900-1920. Birna Marianne Kleivan: Det eksotiske nord : fotografier fra Grønland 1854-1940. Sproglære bliver videnskab forfatter   Arendt, Hans bogens titel   Sproget. Hverdagens mirakel forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2003 manchet   Bogen er en alment tilgængelig skildring af sprogvidenskaben, især i de 20. århundrede, men med en kort omtale strukturalismen (side 237-243). Med den blev sprogvidenskaben omkring år 1900 til en selvstændig videnskab med sine egne metoder. læs uddrag af bogen   Arendt.pdf Tilbage Industrialisering og masseproduktion Industrikulturen i Danmark forfatter   Hegner, Bonnie; Rindom, Jan, udg. bogens titel   Industrikulturen i Danmark 1850-1914 forlag   Skoletjenesten årstal   2007 manchet og citat   Denne antologi indeholder to typer artikler. For det første en række artikler, der ridser den overordnede historiske sammenhæng op. For det andet en række artikler, der kortfattet gennemgår konkrete eksempler på industrikulturens gennemslag. En af artiklerne samler op på forskellige vinkler på teknologisk udvikling og prøver at forklare, hvorfor Københavns elektrificering blev forsinket til fordel for en fastholdelse af gasforsyningen:  ”Gasværkerne havde været en stor investering, og man var afhængig af indtægterne fra gassalget. Netværket omkring gasforsyningen var stærkt og forgrenet. Gasforsyningen var blevet en magtfaktor. Elektricitetssystemets indtog på det københavnske energimarked blev en kamp mellem to systemer.” (s. 44) Dansk teknologihistorie forfattere(red)   Buhl, H. og Nielsen, H. bogens titel   Made in Denmark? – nye studier i dansk teknologihistorie forlag   Forlaget Klim årstal   1994 manchet   Bogen handler om hvordan ny teknologi opstår og udvikler sig, og hvordan den bruges. Man kan bl.a. læse artikler om telegrafonen, buesenderen, vindkraft og elektrificeringen af Danmark. Det hele sættes ind i en videnskabsteoretisk og teknologihistorisk ramme. Benzen bliver opdaget forfatter   Kragh, H. bogens titel   Naturerkendelse og videnskabsteori – de uorganiske videnskabers filosofi og historie forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal   2004 manchet   Benzenmolekylet er centralt i den organiske kemi, som for alvor voksende frem i løbet 1850’erne og med stor betydning for den spirende kemiske industri. I midten af 1850’erne var benzens struktur ikke kendt, men i1860’erne fremsatte F. A. Kekulé den struktur, som genkendes fra gymnasiets kemiundervisning. Tysk farveindustri forfatter   Nielsen, K., Nielsen H, Jensen, H.S. bogens titel   Skruen uden ende forlag   Nyt Teknisk Forlag udgave   3. udg. årstal   2005 sidetal   s. 275-294 manchet   Tjærefarvestoffer. Tysk kemisk industri erobrer verdensmarkedet I sidste halvdel af 1800-tallet eksploderede salget af farvestoffer til farvning af tekstiler, fordi kemikerne opdagede, at farverne kunne laves billigt med udgangspunkt i tjære, der var et affaldsstof. I begyndelsen så det ud til, at England og Frankrig ville blive førende, men fra omkring 1880 var tyske firmaer helt dominerende. Det var der flere grunde til, blandt andet at de tyske kemikere var bedre uddannet, samt at de tyske kemiske fabrikker systematisk brugte forskning i udviklingen af nye produkter. læs uddraget her   Skruen_275-94.pdf Syntetiske farvestoffer – tidligt eksempel på videnskabsbaseret industri forfatter   Pedersen, C. Th. sti til det dybe link   Verdens første syntetiske farvestof – Mauvein fylder 150 år (Dansk Kemi, 87, nr. 12, 2006) siden sidst besøgt   3. september 2009 manchet   I 1857 blev det første syntetisk fremstillede farvestof – mauve – sendt på markedet. Det var blevet udviklet af englænderen W.H. Perkin året før, i hans forgæves forsøg på at syntetisere malariamidlet kinin fra tjærestof. Kort tid efter kunne en lang række af syntetisk fremstillede farvestoffer præsenteres på verdensudstillingerne i 1860’erne. Fremkomsten af syntetisk fremstillede farvestoffer til især farvning af tøj fik dramatisk betydning i mange sammenhænge fx for bønderne, der tidligere havde produceret tilsvarende farvestoffer, og for at det nye samlede Tyskland havde en dominerende betydning inden for den kemiske industri og videnskab frem til 1. verdenskrig. Hansens kamp mod ølsygen forfatter   Bent Blüdnikow, Bent   artiklens titel   Hansens kamp mod ølsygen sti til de dybe link   http://www.berlingske.dk/kultur/hansens-kamp-mod-oelsygen udgiver   Berlingske Tidende dato og årstal   8. marts 2004 Siden sidst besøgt   3. september 2009 Enzymer, gær og ølproduktion forfatter   Glamann, Kristof artiklens titel   Videnskabsmanden og bryggeren: Emil Chr. Hansen og J.C. Jacobsen URL-adresse   www.tidsskrift.dk sti til det dybe link   http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101228 udgiver   Det kongelige Bibliotek siden sidst besøgt   11. august 2009 manchet   I artiklen analyseres samspillet mellem forskning og erhvervsliv i et konkret eksempel – bryggeribranchen, hvor samarbejdet mellem forsker– gæringsfysiologen Emil Chr. Hansen og praktiker – brygger J.C.Jacobsen får afgørende betydning for hele bryggeribranchen i Danmark. citat   ”Samspillet mellem forskning og erhvervsliv er en aktuel relation, som er på manges læber, teoretikeres og praktikeres. På macroplanet synes ingen regering uanset partifarve at være i tvivl om den forskningsmæssige og teknologiske infrastrukturs betydning for nationalprodukt, konkurrenceevne og lignende vitale størrelser i samfundet. […] I det følgende skal jeg forsøge at bidrage med et sådant fra industriforskningens barndom. Branchen er bryggeriindustrien. Jeg har valgt en periode, som er bemærkelsesværdig ved sine meget korte, ja ekstraordinært korte forbindelseslinier mellem teorien og dennes praktiske anvendelse og derfor meget anskuelig. Det drejer sig om de henved fem og tyve år fra midten af 1860'erne til slutningen af 1880'erne. ” Eiffeltårn og teknikbegejstring artiklens titel   Eiffeltårnet, verdensudstillinger og Johannes V. Jensen URL-adresse   www.elmuseet.dk   sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2feiffeltaarrn2.pps   udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 manchet   ”Mellem 1890 og 1930 udspilledes i Europa og Amerika et af de største eksperimenter i verdenshistorien. Den store metafor, som synes at samle alle betydninger af modernisme under ét, var Eiffeltårnet. Tårnet blev fuldført 1889 som brændpunkt for Verdensudstillingen i Paris. Udstillingen i 1889 havde temaet produktion og transformation. Nutidens triumf over fortiden. Industriel velstand over jordbesiddernes rigdom. Det vigtigste ved tårnet var, at det havde et masse-publikum. I slutningen af 1800-tallet følte man ikke usikkerhed ved maskinen. Maskinen betød erobring af arbejdsprocessen. Maskinen havde været med til at skabe byen. I år 1892 fik franskmændene kæmpet igennem, at Verdens-udstillingen år 1900 igen skulle være i Paris. Denne udstilling var mere tilbageskuende. Det var elektricitetens, jernbanens, dampmaskinens og imperialismens århundrede, der blev gjort op. Johannes V. Jensen berettede hjem til læserne af avisen, Socialdemokraten.”   Elektricitet og forbrugerne forfatter   Wistofte, Birgitte, Petersen, Flemming og Hansen, Harriet M. bogens titel   ”Elektricitetens Aarhundrede” – Dansk elforsynings historie, bind 1 forlag eller udgivelsessted     Danske Elværkers Forening årstal   1991 sidetal   s. 79-94 manchet   Om elektrificeringen af den danske hverdag hjemme, på arbejde og i det offentlige rum. læs artiklen her   El_til_alle.pdf Jernbanens udvikling i Danmark artiklens titel   Jernbanens udvikling i Danmark URL-adresse   www.toptop.dk sti til det dybe link   Sti til dybe link siden sidst besøgt   11.08.2009 manchet   På hjemmesiden vises en oversigt over jernbanenettets udvikling i Danmark. En udvikling som bidrager til industrialiseringen af Danmark – at landbrugsprodukter i stor skala kan transporteres til byer og forædles - og især muliggør den enorme vækst i landbrugseksporten der sker i perioden. Samtidig får folk nye muligheder for at rejse. Asfaltens kemi artiklens titel   History of Asphalt hjemmesidens navn og URL-adresse   NAPA (National Asphalt Pavement Association) www.hotmix.org sti til det dybe link   http://www.hotmix.org/index.php?option=com_content&task=view &id=21&Itemid=57 udgiver   NAPA dato, du sidst har besøgt siden   11. august 2009 manchet   Stabile og slidstærke veje er en vigtig forudsætning for den nødvendige transport af personer og varer. Asfalterede veje afprøves i USA i 1870 ved brug af naturlig asfalt. Senere muliggør landvindinger inden for kemien moderne asfalt: “Refined petroleum asphalts, used initially as an additive to soften the natural asphalt for handling and placing, made an appearance in the mid-1870s and slowly gained acceptance.   By 1907, production of refined asphalt had outstripped the use of natural asphalt.” Kan broen holde? hjemmesidens navn   Brooklyn Bridge udgiver   archINform URL adresse   http://eng.archinform.net/projekte/1722.htm siden sidst besøgt   2. august 2009 manchet   Brooklyn Bridge blev opført 1869-1883 som verdens længste hængebro. Opførelseshistorien er dramatisk. Chefingeniøren Roebeling omkom, hans søn blev skadet, mens hans svigerdatter Emily Roebeling fuldførte opgaven som én af verdens første kvindelige ingeniører. Broen var i mange år New Yorks vartegn, men blev overhalet af de første skyskrabere. men den fortsatte og fortsætter med at optræde i litteratur og på fotos, film, plakater og postkort. Mange troede, at så et langt et spand uden understøttelse med piller ikke kunne holde. Ingeniøren J. C. Bayles rykkede i ”An explanation, without mathematics, as to how it is calculated” ud med forklaring i New York Times i 1901 og forsikrede, at ingeniørerne havde styr på beregningerne.   læs artiklen her   Brooklyn.pdf Gaudís matematiske arkitektur artiklens titel   Gaudí og Barcelona URL-adresse   http://www.gualchos.eu/gaudi1/slut.htm udgiver   Morten Frost siden sidst besøgt   18. august 2009 manchet   En af periodens mest originale arkitekter er spanieren Antoni Gaudí, hvis bygninger og parkanlæg har gjort Barcelona berømt. På dansk kan man på denne hjemmeside læse om de matematiske principper bag Gaudís såkaldte 'kædelinjer' med konkrete opgaver og eksempler, om Barcelona og alle hans bygninger i byen og tidens kultur- og arkitekturhistorie. På spansk kan man læse: http://es.wikipedia.org/wiki/Antoni_Gaudi Verden i et glashus hjemmesidens navn   The Crystal Palace udgiver   Chris Jessee og Will Rourk URL adresse   http://www2.iath.virginia.edu/london/model/ siden sidst besøgt   2. august 2009 manchet   Verdensudstillingen i London i 1851 er blev berømt for at være den første verdensudstilling og for sin udstillingsbygning, Crystal Palace. Det var en kæmpebygning i stål og glas og var et gennembrud for konstruktion med nye materialer, der var brugt før, men aldrig i den skala. Bygningen brændte i 1936. På hjemmesiden kan man på under fire link hovedlinks se 3D simuleringer af byggeriet (link:VRML), se computersimulerede animationer og stills af byggeriet indefra og udefra (link: Animations), se om designet og de tekniske beregninger og deres historiske baggrund link: Design) og se detailmodeller i forskellige formater (link: Modeling). – Man finder en række links til verdensudstillingen i 1851på http://www.expomuseum.com/1851 Krig og våbenteknik forfatter   Enevoldsen, Vibeke artiklens titel   Da krigen blev industrialiseret URL/adresse   http://e-museum.emu.dk/museum/public_index.do sti til det dybe link   http://e-museum.emu.dk/museum/public_bogkort.do?id=411494 udgiver   EMU siden sidst besøgt   14. august 2009 citat   ”Fra 1860 til og med 1. verdenskrig. Formålet med dette undervisningsforløb er at fortælle historien om de nye industrifremstillede våben og deres betydning for krigsførelsen, som også drejer sig om forældede forestillinger om krigen som en offensiv kamp med ære og moral – en tankegang, der ikke passede sammen med den nye teknologiske virkelighed. Men det er også en fortælling om den øgede nationalisme, som fik katastrofale konsekvenser, når de folkelige massehære blev aktiveret. I 1. Verdenskrig havde man i Slaget ved Somme et samlet tab på omkring en million mand, uden at fronten havde rykket sig ret meget. Hvordan kunne det gå så galt? Det prøver vi at give et svar på.”   læs hele artiklen her   krigsteknologi.pdf Fødevareteknologi forfatter   Erik van der Vleuten bogens titel   Made in Denmark? - Nye studier i dansk teknologihistorie (udg. af H. Buhl og H. Nielsen) forlag   Klim årstal   1994 sidetal   s. 67-79 manchet   Smør og damp I slutningen af 1800-tallet blev der på 20 år bygget omkring 1.000 nye mejerier i Danmark. Næste alle var de ejet af et fællesskab af landmænd (andelsmejerier) og var udstyret med nyudviklet teknologi (dampmaskine og centrifuge). Årsagerne til den kraftige modernisering af landbruget var et voksende marked i England for kvalitetssmør og en omlægning i den danske landbrugsproduktion fordi kornpriserne faldt. I 1883 åbnede man et nyt laboratorium for landbrugsforskning, der kom til at spille en stor rolle for udviklingen af mejeriprodukternes kvalitet. læs artiklen her   Smor.pdf Landbrugskemi forfatter   Nielsen, Anita Kildebæk artiklens titel   Hvordan smørret fik sin smag sti til det dybe link   http://www.biokemi.org/biozoom/issues/497/articles/2049   udgiver   Biokemisk forening siden sidst besøgt   28. maj 2009 manchet og citat   ”Fra 1880erne overtog de fremvoksende danske andelsmejerier en stadigt stigende andel af smørproduktionen i Danmark fra landbokvinderne. Dette betød nok en umiddelbar højnelse af kvalitetsniveauet, men det var langt fra slut med den individuelle smag, som var karakteristiske for hver enkelt gård og mejeri. Først i 1890erne blev det nemlig teoretisk og praktisk muligt at fremstille smør med standardiseret duft og smag, som vi kender det i dag. Hvordan gik det til?” Artiklen handler om, hvordan det lykkes at fremstille standardiseret smør. Der er også forslag til videre læsning om dansk landbrugskemi mere generelt. Tilbage Kultur og æstetik Da maleriet ændrede verden forfatter   Sarvig, Ole bogens titel   Krisens billedbog forlag   Gyldendal årstal   1962 (1. udg. 1950) manchet   Ole Sarvig skildrer forholdet mellem moderne billedkunst i det 20. århundrede og menneskers måde at opfatte verden på, efter at kunsten ikke længere blot afbilder, hvad man ser. Begyndelsen til denne udvikling er impressionismen fra slutningen af 1800-tallet. Bogen begynder med en beskrivelse af impressionismen og dens ændring af vores sansning af omverdenen (side 11-15). læs uddrag af bogen her   Sarvig.pdf Avantgardekomponist i en forandringstid forfatter   Brincker, Jens bogens titel   Det moderne og det ny udgivelsessted   Systime årstal   2002 manchet   Bogen bearbejder overgangen mellem de to århundreder med udgangspunkt i to komponister, Schönberg og Stravinsky. Der skelnes i bogen mellem hvad det er nyt og hvad der tillige er moderne. Centralt står betragtninger over hvordan komponisten forholder sig til de forskellige samfundsmæssige nybrud. Indledningskapitlet handler herom. læs kapitel 1   Moderne_ny.pdf Wien bliver moderne musikby forfatter   Brincker, Jens bogens titel   Wien: drømmeby og undergangsstad. Musik, mennesker og kultur omkring 1900. forlag   Systime årstal   1993 manchet   Wien blev en europæiske hovedstad for nye arkitektoniske, filosofiske, psykonalytiske, litterære og ikke mindst musikalske strømninger. Bogen koncentrerer sig især om musikken.   læs et uddrag her   Wien.pdf Avantgarden rykker ud forfatter   Aagesen, Dorthe bogens titel   Avantgarde forlag   Statens Museum for Kunst årstal   2003 manchet   Avantgarden blev en bred europæisk bevægelse fra Moskva i øst til Irland i vest inden for kunst, arkitektur, design, musik og litteratur. Den brugte ivrigt de nye teknologier og medier i kunsten og forholdt sig ideologisk til de teknologiske gennembrud, overvejende positivt. Avantgardebevægelserne begynder i 1900-tallets første tiår og fortsætter igennem 1920’erne. I denne bog er malerkunsten i fokus. Med masser af billeder og kortere tekster viser den forholdet mellem kunst, teknologi og storby med vægt på fart og tempo og kulturelle nybrud.   Fotografi, kultur og kunst forfatter   Sandby, Mette (udg.) bogens titel   Dansk Fotografihistorie forlag   Gyldendal årstal   2004 manchet   Fotografiet gav nye muligheder for at skildre verden. I denne bog belyses, hvordan fotografiet kom til Danmark og inden for kunst og kultur var med til at udvikle og forandre vores syn på både individ, sociale klasser og fremmede folkeslag. Blandt bogens bidrag er:   Marie-Louise Berner: En profession bliver til : daguerreotypiets udbredelse 1839-1860.  Mette Mortensen: Portræt af borgerskabet : portrætkulturen 1860-1880. André Wang Hansen: Kunst og fotografisk realisme : tema. Louise Wolthers: Et billede af nationen : fotografiet spredes 1880-1900. Martin Zerlang: Gamle minder og nye motiver : nye genrer 1900-1920. Birna Marianne Kleivan: Det eksotiske nord : fotografier fra Grønland 1854-1940. Fotografiets historie forfatter   Wolthers, Louise artiklens titel   Fotografisk historieskrivning – Victoriatiden set gennem kameraet tidsskriftets navn   Den jyske Historiker årstal, nummer, sidetal   2005, 108, s. 141-153 læs artiklen her   Foto.pdf Filmens barndom hjemmesidens titel   Brødrene Louis & Auguste Lumière sti til det dybe link   http://www.videoartworld.com/beta/artist_840.html   vært   Videoartworld siden sidst besøgt   27. maj 2009 manchet   Brødrene Louis & Auguste Lumière var pionerer inden for filmen. De arbejdede videre med bl.a. Edisons filmkamera og skabte med deres fremvisningsudstyr grundlaget for den moderne biograf. I 1895 havde de den første offentlige filmfremvisning, og de rejste derefter verden rundt og viste det nye udstyr i bl.a. New York, Bombay og London.  På hjemmesiden er der en skildring af de to Lumière-brødres arbejde med at udvikle filmen som teknologi, og man kan desuden se flere af deres første film, bl.a. Sortie d'Usine (Arbejderne forlader fabrikken) fra1895.    Bohr , Einstein og Picasso artiklens titel   Bohr, Einstein og Picasso URL-adresse   www.elmuseet.dk   sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fpdf_vidensdel%2fbohr_einstein_picasso.pps udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 manchet og citat   ” Bohr, Einstein og Picasso rager op som nogle af det 20. århundredes intellektuelle og skabende giganter inden for hver deres felt. Deres forklaringer og beskrivelser adskilte sig fra det, der havde præget positivisternes og naturalisternes verdensbillede. Verden kunne ikke kun beskrives med Newtons love. Forklaringerne krævede, at man kunne se ind under den skinbarlige overflade. Albert Einstein ændrede i 1905 vores opfattelse af verden, da han fremsatte sine teorier om lys, tid og rum. Bohrs atommodel fra 1913 forklarede lyset og viste, at vi mennesker kunne pille ved de byggesten, som alt var bygget op af. Picasso færdedes i intellektuelle kredse, hvor han fik en klar fornemmelse af, at verden efter Einstein skulle formidles ganske anderledes.”  I præsentationen formidles, hvorledes den moderne kunst – her Picasso – påvirkes af det ændrede verdensbillede, som kommer med Bohrs og Einstein teorier.   Litteraturen globaliseres forfatter   Brandes, Georg artiklens titel   Verdenslitteratur (1899) bogens navn   Verdenslitterær kritik og teori forlag   Aarhus Universitetsforlag årstal og sidetal   2008, side 31-36 manchet   Under indtryk af moderne transport- og kommunikationsmidler, øget international rejseaktivitet diskuterer Georg Brandes litteraturens rolle i den verden, der er ved at blive globaliseret. Begrebet verdenslitteratur bruger den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe i 1827. Selv var Bandes vidt berejst, boede mange år i udlandet og er siden forblevet et litterært verdensnavn. Med Hovedstrømninger (1872) åbnede han dansk litteratur og kultur mod den internationale verden. citat   ”Naar jeg nu uden Hensyn til [Johann Wolfgang von Goethe] spørger mig selv: Hvad er Verdenslitteratur? – saa forekommer det mig, at man i første linje maa tænke paa de naturvidenskabelige Opdageres og Opfinderes Værker. Hvad Pasteur, Darwin, Bunsen eller Helmholtz har skrevet, det er ubetinget Verdenslitteratur, henvender sig ligefrem til Menneskeheden og beriger hele Menneskeheden. Visse rejsebeskrivelser som Stanley’s eller Nansen’s tilhører den ligeledes utvivlsomt. […] Jeg mener imidlertid ingenlunde, at Nationalitets- og Verdensborgeraand udelukker hinanden. Fremtidens verdenslitteratur vil blive des mere fængslende, jo stærkere det nationale Præg fremtræder i den, og jo mere uensartet den er, naar den blot som Kunst og Videnskab tillige har en almenmenneskelig Side. Hvad ligefrem er skrevet for Verden, det vil som Kunstværk næppe du. (side 31 og 36) – læs hele artiklen her   Brandes_verdenslitteratur.pdf Århundredskiftets kultur forfatter   Nielsen, Geert A. bogens titel   Århundredskiftet 1900 forlag   OP-forlaget årstal   1996 manchet   Kortfattet og overskuelig indføring i de historiske, kulturelle, videnskabelige og sociale ændringer omkring fra slutningen af 1800-tallet til 1914. Eiffeltårnet - teknisk vidunder og kulturel myte hjemmesidens navn titel The Official Site of the Eiffel Tower URL adresse   http://www.tour-eiffel.fr/teiffel/uk/ sti til det dybe link   http://www.tour-eiffel.fr/teiffel/uk/ > Documentation siden sidst besøgt   2. august 2009 manchet   Udover oplysninger, der er relevante for turister, har Eiffeltårnets officielle hjemmeside et omfattende link, Documentation, med tekniske gennembrud, baggrund, historie, kunstneriske udtryk i film, maleri, litteratur og tårnets forbindelse til verdensudstillingen i Paris i 1889 – 100 år efter den franske revolution. Hjemmesiden har link til franske, spanske, tyske og andre sproglige udgaver. Bygningen af tårnet var en demonstration af, hvad ingeniører og industri magtede på dette tidspunkt, og tårnet var med sine ca. 300 m verdens højeste bygning indtil 1930, da the Chrysler Building, New York, overhalede den. Den er blevet et ikon for Paris, og er afbildet i talrige malerier, fotos og film, postkort, plakater og alverdens amatørbilleder og er flettet ind i beskrivelser af Paris i mange romaner, digte og noveller. Den moderne franske kulturanalytiker Roland Barthes har skrevet om sin fascination af tårnet, se et uddrag på dansk på Jørn Boisens blog: http://teksterogtaler.blogspot.com/2007/07/eiffeltrnet-et-uddrag-af-roland-barthes.html Eiffeltårn og teknikbegejstring artiklens titel   Eiffeltårnet, verdensudstillinger og Johannes V. Jensen URL-adresse   www.elmuseet.dk   sti til det dybe link   http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx ?File=Files%2fFiler%2fPDF_vidensdel%2feiffeltaarrn2.pps   udgiver   Elmuseet siden sidst besøgt   13. august 2009 manchet   ”Mellem 1890 og 1930 udspilledes i Europa og Amerika et af de største eksperimenter i verdenshistorien. Den store metafor, som synes at samle alle betydninger af modernisme under ét, var Eiffeltårnet. Tårnet blev fuldført 1889 som brændpunkt for Verdensudstillingen i Paris. Udstillingen i 1889 havde temaet produktion og transformation. Nutidens triumf over fortiden. Industriel velstand over jordbesiddernes rigdom. Det vigtigste ved tårnet var, at det havde et masse-publikum. I slutningen af 1800-tallet følte man ikke usikkerhed ved maskinen. Maskinen betød erobring af arbejdsprocessen. Maskinen havde været med til at skabe byen. I år 1892 fik franskmændene kæmpet igennem, at Verdens-udstillingen år 1900 igen skulle være i Paris. Denne udstilling var mere tilbageskuende. Det var elektricitetens, jernbanens, dampmaskinens og imperialismens århundrede, der blev gjort op. Johannes V. Jensen berettede hjem til læserne af avisen, Socialdemokraten.” Verden i et glashus hjemmesidens navn   The Crystal Palace udgiver   Chris Jessee og Will Rourk URL adresse   http://www2.iath.virginia.edu/london/model/ siden sidst besøgt   2. august 2009 manchet   Verdensudstillingen i London i 1851 er blev berømt for at være den første verdensudstilling og for sin udstillingsbygning, Crystal Palace. Det var en kæmpebygning i stål og glas og var et gennembrud for konstruktion med nye materialer, der var brugt før, men aldrig i den skala. Bygningen brændte i 1936. På hjemmesiden kan man på under fire link hovedlinks se 3D simuleringer af byggeriet (link:VRML), se computersimulerede animationer og stills af byggeriet indefra og udefra (link: Animations), se om designet og de tekniske beregninger og deres historiske baggrund link: Design) og se detailmodeller i forskellige formater (link: Modeling). – Man finder en række links til verdensudstillingen i 1851på http://www.expomuseum.com/1851 Teknologi og utopi forfatter   Kellermann, Bernhard bogens titel   Der Tunnel (1913) (da. overs. Tunnelen) forlag   Lademann årstal   1981 manchet   Tysk science fiction klassiker fra 1913, der blev læst over hele verden og er filmatiseret flere gange. Romanen handler om et dristigt teknologisk projekt, nemlig konstruktionen af en gigantisk jernbanetunnel mellem den gamle og den nye verden, mellem Europa og USA. Hovedpersonen er den amerikanske ingeniør MacAllan, som bl.a. er ansvarlig for udformningen af de nye stationsbyer, der opstår når tunnelen dukker op over havets overflade. Byerne har en nærmest utopisk karakter. I romanen spilles den gamle verden ud mod den nye: ”Men til gengæld havde MacAllans byer noget andet. De var alle aflæggere af Amerika, fremskudte forter af den amerikanske ånd, pansrede med viljekraft og fyldte med aktivitet.” (s. 304) Forfald i krop, sind og kunst forfatter   Buvik, Per titel   Dekadanse forlag   Pax Forlag A/S årstal   2001 manchet    I denne bog indkredser og belyser Per Buvik dekadencen som kulturel strømning. Det sker dels gennem teoretiske bestemmelser, dels gennem analyser af konkrete værker af bl.a. E.A. Poe, Charles Baudelaire, Heinrich Heine, Oscar Wilde, Henrik Ibsen og Émile Zola. Buvik trækker tråde mellem kunst, psykologi, fysiologi, religion og samfund.   læs uddrag af bogen her     Dekadanse.pdf Dekadencens kunst og kritik forfatter   Norup, Lis titel   I den sidste time – Dekadencens kunst og kritik forlag   Husets Forlag årstal   2000 manchet   Fra bogens bagsidetekst: ”I Den sidste time – Dekadencens kunst og kritik belyser en af de vigtigste strømninger i det nittende århundrede. Bogen består af en række essays af periodens mest egenartede kunstnere. I intense tekster af blandt andre Théophile Gautier, Arthur Symons og maleren Gustave Moreau udfoldes dekadencekunsten som den forfinede sensibilitets, de forstyrrede sansers og det oprevne sinds digtning.” Efter essayene følger et efterskrift, der trækker dekadencebegrebets historie fra romerrigets forfaldsperiode og frem til slutningen af 1800-tallet op. Et bredt sammensat undervisningsforløb på basis af bogen: http://www.emu.dk/gym/fag/da/fagomraader/undergang.html   Dekadence og kunst forfatter   Rodenbach, Georges bogens titel   Brügge-Den-Døde (fransk: Bruges-la-morte) forlag   Husets forlag årstal   1996 (fransk: 1892) manchet   En af 1890’ernes mange dekadente romaner, dvs. romaner der handler om dem, der ikke hører til de stærke, som evolutionslæren udnævner til menneskehedens fortrop. Men til deres svaghed hører også en forfinelse, som de dyrker i kunst, tilbagetrukket meditation eller perverse seksuelle nydelse og flirten med døden. Hovedpersonen i Rodenbachs lille roman har mistet sin hustru og flakker rundt langs middelalderbyen Brügges tågede kanaler, mens han dyrker hustruens efterladt ting derhjemme. Han møder en ung kvinde, der ligner hans kone, og som han senere dræber. Blev i 1920 til operaen Die tote Stadt af Ernst Korngold. Salome med det afhuggede hoved forfatter   Wilde, Oscar bogens titel   Salome URL adresse   http://etext.lib.virginia.edu/toc/modeng/public/WilSalo.html årstal   1894 manchet   Salome er en bibelsk figur, der efter at have danset en forførende dans for kong Herodes ønsker den fængslede Johannes Døbers afhuggede hoved. Det får hun. Hun er afbildet i masser af tegninger og malerier, brugt i digte, teater, ballet, opera og film, helt op til i dag. Vendepunktet var Oscar Wildes korte drama fra 1892 (fransk) og 1894 (engelsk), hvor Salome skildres som en pervers, forførende og dekadent kvinde, der er erotisk tiltrukket af det makabre hoved. Skandalen var oplagt. Richard Strauss skrev den skandaleombruste opera Salome i 1905, baseret på Wildes tekst. Den seneste film er Visage (2009). Desuden har filmen The Night Porter (http://www.allmovie.com/work/35235)  fra 1974 brugt temaet, omsat til et nazi-miljø. Andre film som fx Bladerunner (1982) har personer med navnet Salome. Lulu – teater og opera forfatter   Wedekind, Frank bogens titel   Erdgeist og Die Büchse der Pandora (under ét ofte kaldet Lulu) URL adresse   http://gutenberg.spiegel.de/?id=5&xid=3045&kapitel=1#gb_found årstal   1895 og 1904 manchet   Om den unge pige Lulu, der både slår sig løs i den moderne by og bliver udnyttet og til sidst går til grunde. Opført talrige gange senere, i Danmark senest i 2008 på Aarhus Teater. Har desuden dannet forlæg for en af det 20. århundredes store operaer, Alban Bergs Lulu, opført 1935. Franz Panders nedtur forfatter   Bang, Herman bogens titel   Franz Pander URL adresse   http://adl.dk sti til det dybe link   http://adl.dk > forfatter > Bang, Herman > titelliste > F > Franz Pander årstal   1885 manchet   Herman Bang skildrede de mennesker, der ikke kunne leve op til samtidens dyrkelse af det stærke individ, der overlever. I stedet skildrede han ”taberne”, der røg bagud af evolutionen, og de kulturelle forfaldssymptomer. Franz Pander er en sådan figur – svag, teatralsk, selvundertrykkende, men en sensitiv iagttager i kamp med sig selv. Lykke Per – når den stærke tvivler forfatter   Pontoppidan, Henrik bogens titel   Lykke Per forlag   Gydendal årstal   1898-1904 (talrige senere udgaver) manchet   Per Sidenius, kaldet Lykke Per, er en af tidens helte – den initiativrige ingeniør med et stort teknologisk projekt for at undertvinge sig naturens kræfter og udnytte havenergi i samfundets tjeneste. Historien følger ham i opgør med det indelukkede barndomsmiljø på vej ind i det rige jødiske miljø i København gennem et ægteskab, en mønsterbryder med store projektplaner. Men det ender med, at han isolerer sig i en afsides småby, i tvivl om de store evner og syner, efter at Pontoppidan i romanen samtidig har tegnet det lille, lukkede Danmark som del af en større virkelighed, der begynder at blive global. I romanen forenes alle de vigtigste ideologier, samfundstendenser og menneskeopfattelser, som præger perioden 1851-1914. Dr. Jekyll and Mr. Hyde forfatter   Stevenson, Robert Louis bogens titel   (The Strange Case of) Dr. Jekyll and Mr. Hyde udgivelsessted   Gutenberg online (2007) årstal   1886 manchet   Roman fra det victorianske England, som behandler den tidlige interesse for psykologi ved den dobbelte personlighed, eller menneskets dag- og natside. Samtidig kan romanen også læses som et indlæg i diskussionen om videnskabelige landvindinger. Hent bogen i gratis download: http://www.gutenberg.org/etext/42 Darwin og Dracula forfatter   Mathias F. Clasen titel   Darwin og Dracula – om biopoetik URL/adresse   http://www.aktuelnat.au.dk/ sti til det dybe link   http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8097.pdf siden sidst besøgt   25. maj 2009 manchet   Den litterære darwinisme er en litteraturteori, der er inspireret af Charles Darwins evolutionslære. Litterær darwinisme – også kaldet biopoetik – arbejder med at forklare, hvorfor litteraturen og kunsten virker, som den gør. I denne teori ligger et opgør med bl.a. den freudianske litteratur- og kunstfortolkning, idet man bruger dybtliggende biologiske instinkter, der findes i alle mennesker, som forklaringsmodeller og ikke en enkelt forfatters eller kunstners psykiske traumer.  Evolutionstanker i antikken forfatter   Publius Ovidius Naso (Ovid) titel   Metamorphoses (Forvandlinger) forlag   Centrum årstal   8 e. Kr. (da. overs. Otto Steen Due) 1989 manchet   I sit store mytologiske epos om verdens forandringer indleder Ovid med en lang passage om jordens skabelse. Tankegangen er her flere steder formuleret som en udviklingstanke, ikke ulig Darwins teorier om evolution. læs uddrag her   Ovid.pdf Mennesker styres af begær forfatter   Zola, Emile bogens  titel   Thérèse Raquin (flere da. overs. Thérèse Raquin, senest 1972) URL-adresse   http://fr.wikisource.org/wiki/Th%C3%A9r%C3%A8se_Raquin årstal   1867, 2. udg. 1868 siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   Zola er naturalist, der skriver om mennesker, der er styret af sanser og samfund, som dyr er styret instinkter eller af ydre naturkræfter. Thérèse og hendes elsker drives til at slå ihjel, og romanen skildrer den usikre balance mellem en årsagsbestemt og en moralsk forståelse af deres handling og dens konsekvenser for dem selv. Forordet til 2. udg. er en af hans naturalistiske programerklæringer, hvor forfatteren ser sig selv som en slags naturvidenskabsmand. citat   « En un mot, je n’ai eu qu’un désir : étant donné un homme puissant et une femme inassouvie, chercher en eux la bête, ne voir même que la bête, les jeter dans un drame violent, et noter scrupuleusement les sensations et les actes de ces êtres. J’ai simplement fait sur deux corps vivants le travail analytique que les chirurgiens font sur des cadavres. » (fra forordet til 2. udgave) Verden oplevet med sanserne forfatter   Schnitzler, Arthur bogens  titel   Anatol (da. overs. Anatol, 1913) URL-adresse   http://www.archive.org/stream/gesammeltewerke0102schnuoft #page/n11   årstal   1889-1890 siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   Schnitzlers serie af små skuespil i én akt kan læses hver for sig. De kredser om Anatol, der er et moderne sanse- og driftsmennesker, der lever uroligt fra den ene affære til den anden. Schnitzler levede i Wien samtidig med Freud, og de kendte begge hinandens værker. Et udvalg af tekster af Schnitzler til undervisningsbrug er Ole Riis Olsen og Per Halsboe Larsen: Ich küsse ja nicht ihren Verstand, Systime, 1996. Den danske dramatiker Jokum Rohde bearbejdede Schnitzlers stykke som Anatols kabinet i 1999. Kvindens magt og afmagt forfatter   Galdós, Pérez bogens  titel   Tristana (da. overs. Tristana, 2008) URL-adresse   http://es.wikisource.org/wiki/Tristana årstal   1892 siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   Tristana er en ung pige, både tiltrukket af den ældre Don Lope og den unge Horacio. Begge mænd er afhængige af hende. Romanen er en del af tidens optagethed af komplicerede afhængighedsforhold bestemt af følelser og drifter. Bogen blev i 1970 til den Oscar-belønnede film Tristana af Luis Buñuel. Sund arkitektur til jævne mennesker hjemmesidens navn   Lægeforeningens Boliger, "Brumleby" udgiver   Kanonudvalget URL adresse   http://kulturkanon.kum.dk/?vaerk=5 siden sidst besøgt   25. august 2009 manchet   Lægeforeningens Boliger er resultatet af en ny viden om folkesundhed, smittefare og boligforhold. Det er en ny bydel, hvor den jævne befolkning får lys og luft i hverdagen, bygget af fremsynede læger og arkitekter. Byggeriet er optaget på Kulturministeriets kanonliste for arkitektur. Hjemmesiden har information, billeder og links til at gå videre med. citat   "I 1853 udbryder der en koleraepedemi i København. Kolera smitter gennem udåndingsluften og det betyder at den let spredes, der hvor mange mennesker lever tæt sammen. I 1853 lå København stadig indenfor voldene, der boede 220.000 mennesker i det område, vi i dag kalder ”indre by”. Skidt og afføring løb i åbne render midt på gaden og drikkevand løb i trærør, som blev utætte, således at drikkevand og spildevand ofte blev blandet. Lægen Emil Hornemann havde i flere år forsøgt at råbe bystyret op, han foreslog at man skulle forbedre kloakerne og at man skulle skabe lys og luft ind i de smalle baggårde. Emil Hornemann troede at sygdommen skyldtes ”dunster” i luften, han kendte ikke til bakterier. Da koleraen brød ud fik Hornemann ansvaret for behandlingen af de syge og han flyttede dem alle ud i en teltlejr på Fælleden hvor de kunne få frisk luft. Behandlingen virkede fordi de syge blev isoleret fra de raske, og fordi København blev lidt mindre overbefolket. Men 7000 blev smittede og 5000 døde. Da koleraepdemien var overstået, tog lægeforeningen initiativ til at der skulle bygges sunde boliger til Københavns arbejdere, og Københavns Kommune gav et stykke jord på Fælleden. Dengang lå Fælleden ude på landet og der gik køer og græssede. Brumleby er opkaldt efter den brumlende lyd, køerne gav fra sig."   Byens tempo forfatter   Heym, Georg digtenes  titel   Berlin I-VIII (skrevet 1910/1911) bogens titel   Deutsche Grossstadtlyrik vom Naturalismus bis zum Gegenwart forlag   Reclam årstal   1973 manchet   Heym har mange digte om det hektiske moderne Berlin med trafik, tempo, industri og menneskemasser. De otte Berlin-digte er samlet til én serie efter hans tidligere død ved en ulykke i 1912. Flere af dem stod i afsnittet ”Ignis” i hans første digtsamling Der ewige Tage (1911). Denne samling kan læses her: http://www.hs-augsburg.de/~harsch/germanica/Chronologie /20Jh/Heym/hey_etag.html læs digtene her   heym.pdf Byen og den moderne verden forfatter   Apollinaire, Guillaume digtets titel   Zone (da. overs. i Vinduerne. Udvalgte digte, 1970) bogens titel   Alcool URL-adresse   http://damienbe.chez.com/alcools.htm#zone årstal   1913 siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   Apollinaire blander, teknik, trafik, storbymylder i sit lange digt om det omvæltende moderne liv set fra Paris. Bilen bliver litteraturen forfatter   White, T.H. bogens titel   Farewell Victoria forlag eller udgivelsessted     Penguin årstal   1933 manchet   En roman, der i en serie vignetter fortæller om overgangen fra den viktorianske tid (1837-1901) til det 20. århundrede. Dette afsnit handler om, hvordan bilen er med til at indvarsle en ny og radikalt anderledes tid. En tur med måneraket forfatter   Verne, Jules bogens titel   De la terre à la lune (flere da. overs. Rejsen til månen, senest 2000) URL-adresse   http://www.archive.org/stream/delaterrelalun00vernuoft#page/n7 årstal   1865 siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   Den franske forfatter Jules Verne (1828-1905) lod sig inspirere af sin samtids tekniske fremskridt. I flere af sine romaner lader han den moderne teknologi muliggøre rejser til steder, som man endnu ikke har udforsket, fx De la terre à la lune (1865). I kapitlerne 4, 5 og 6 fortæller han om sin forståelse af tidens astronomi og teknologi. Vernes romaner var i deres samtid at opfatte som science fiction-litteratur, fordi han med udgangspunkt i sin samtids teknik drev sin litterære fantasi til uvirkelige grænselande, men flere af Vernes fantastiske rejsemål blev senere til virkelighed. Bogen er senere blevet populær som tegneserier, tv-serier og flere film. En tur til verdensudstilling i Paris 1867 forfatter   Andersen, H. C. eventyrets  titel   Dryaden URL-adressen   http://adl.dk > forfatter > Andersen, H.C. > titelliste > D > Dryaden årstal   1868 siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   H.C. Andersen opfattede moderne teknologi som eventyr, der blev virkelighed – telegrafkabler, tog og dampskibe. Han fantaserede om flyvemaskiner. Hans besøg på verdensudstillingen i Paris i 1867 med menneskemylder, udstilling og byens moderne gasbelysning begejstrede ham i eventyret Dryaden. Naturskildring og naturvidenskab forfatter   Jacobsen, J. P. bogens og artiklens titel   1) Af Planternes Livshistorie (1871) 2) Fru Marie Grubbe (1876) URL-adressen titel   1) http://adl.dk > forfatter > Jacobsen, J.P. > titelliste > A > Af Planternes Livshistorie 2) 1) http://adl.dk > forfatter > Jacobsen, J.P. > titelliste > F > Frau Marie Grubbe årstal   1871 og 1876 siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   J.P. Jacobsen studerede biologi og skrev afhandlinger og populærvidenskabelige artikler om planter og dyr, bl.a. om planternes livshistorie, ligesom han oversatte Charles Darwins hovedværker til dansk. Hans naturvidenskabeligt og materialistisk funderede menneskesyn gjorde ham til naturalist i sin skildring af mennesker adfærd og indbyrdes forhold, bestemt af drifter og naturprocesser. Men disse er for Jacobsen så komplicerede og uforudsigelige, at de kun kan skildres i et detaljeret og mangetydigt sprog, fyldt med antydninger og symboler. Fru Marie Grubbe er en naturalistisk baseret studie i et menneske med et begær, der styrer Marie, men samtidig får hende til at overskride alle entydige formler for en mekanisk determinisme. På samme måde skildrer han naturfænomener, fx planternes livshistorie, med samme billedrige brug af sproget. Man kan sammenligne artiklen om planterne med dele af Fru Marie Grubbe, fx indledningen med Marie i haven omgivet af roser. Antik atomlære forfatter   Titus Lucretius Caro (Lukrets) titel   De rerum natura (Om verdens natur) forlag   DET lille FORLAG årstal   1. årh. f. Kr. (da. overs. Ellen A. og Erik H. Madsen) 1998 manchet   I sit videnskabelige epos fremlægger Lukrets bl.a. en atomlære (1. og 2. bog), og han argumenterer bl.a. for, at også menneskets sjæl er lavet af atomer og derfor forgængelig ligesom kroppen (3. bog). Sundhed, skønhed og styrke artiklens titel   LIVSLYST - Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890 - 1940 URL-adresse   http://museum.odense.dk/media/135698/Livslyst%20gym,web.pdf     udgiver   http://museum.odense.dk/ dato, du sidst har besøgt siden   1. sept. 2009 manchet   Vitalismen er en europæisk retning i kultur, samfund, videnskab og kunst, som fra ca. 1890 dyrker det naturlige livsudtryk. På den ene side sætter den gang i friluftsliv, sport, moderne påklædning, sundhedslære, en idealiseret dyrkelse af den stærke krop, på den anden side medfører dens vægt på det stærke og sunde til en ideologisk forbindelse til fascismens og nazismens dyrkelse af de stærke racer. Hjemmesiden bringer billeder fra dansk vitalistisk kunst og tekster om kunst, sport, videnskab, litteratur og samfund. Til udstillingen knytter sig det store katalog Livslyst. Sundhed – Skøndhed - Styrke i danske kunst 1890-1940, udgivet af Gertrud Hvidbjerg-Hansen Gertrud og Gertrud Oelsner (2008). Astronomi og litteratur ved Limfjorden forfatter   Larsen, Thøger bogens titel   ”Tidernes sang” (1907), ”Stjernenatten” (1912) og ”Nutids Røst i Fremtids Kor” (1914) URL adresse   http://adl.dk Sti til det dybe link   http://adl.dk > forfatter > Larsen, Thøger > titelliste > T og S > ”Tidernes sang” og ”Stjernenatten”. (”Nutids Røst i Fremtids Kor” gengives nedenfor årstal   1907-1914 manchet   Thøger Larsen var ivrig amatørastronom, og digter om naturens uendelighed, både i kraft og udstrækning. Den er uendelig, men nærværende for krop og sanser. Derved blev han én af de centrale vitalistiske digtere i Danmark. Samtidig giver hans interesse for moderne naturvidenskab ham et syn på menneskeliv og natur som materielle processer, hvor de enkelte arter og elementer er indbyrdes forbundet. Uendeligheden er aldrig religiøs hos Thøger Larsen, men er ikke mindre forunderlig, fordi den er materiel. læs ”Nutids Røst i Fremtids Kor” her     thoeger.pdf Menneskets sidste dage forfatter   Wells, H. G. bogens titel   The World Set Free. A story of Mankind URL-adresse   http://www.Gutenberg.org/files/1059/1059.txt   årstal   1914, genoptrykt 2001 med en ny titel: The Last War. A World Set Free. siden sidst besøgt   26. august 2009 manchet   H.G. Wells opfattede igennem hele sit forfatterskab energi og teknologiske fornyelser som bestemmende for udvikling og fremskridt. Romanens første linje lyder: "The history of mankind is the history of the attainment of external power. Man is the tool-using, fire-making animal." Romanen tager sit udgangspunkt i opdagelsen af det radioaktive grundstof radium og fremskriver konsekvenserne. På mange måder forudsiger romanen atombombens komme. Tilbage