Dansk A
Ny ordning
kl. 09.00-14.00
Vejledning
Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder 5 opgaver med tilhørende tekster.
Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.
Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.
Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.
Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.
Om de tre opgavegenrer
Artiklen som genre
De tre opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger inden for den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser.
Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.
En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.
I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst, eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde.
Analyserende artikel
Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal, Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Du skal også, hvis opgaven kræver det, gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.
Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.
Debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser hvilke synspunkter og argumenter, der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign.
Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg.
Reflekterende artikel
Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig.
Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet og anvende som eksempler.
Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med. Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit emne sammen med læseren.
Typiske skrivehandlinger: Undersøge, overveje, give konkrete eksempler, reflektere, metareflektere, filosofere.
Delvist beslægtede genrer: Essays, new journalism, blogs, litterære dagbøger, filosofiske skrifter.
Indholdsfortegnelse
Du skal besvare én af opgaverne 1 - 5. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.
Analyserende artikler
1. Fremstillingen af kærlighed på film
1a. DR: Skjold og Isabel – det første breakup
1b. Morten Kildebæk: ”Skjold & Isabel”-instruktør: ”Jeg er aldrig før kommet så tæt på nogen, som jeg gjorde der”.
2. Jul i fiktion
2. Siegfried Lenz: Jul i barakken
3. Taler med politisk holdning
3a. Line Knutzon: KAMMERATER…ARTER…ARTER…ARTER…
3b. Line Knutzon: KAMMERATER…ARTER…ARTER…ARTER…
3c. Mette Frederiksen: 1. maj-tale, 2018
Debatterende artikel
4. Nedsættende ord
4a. Sarah Gleerup: Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes ”spasser”
4b. Lone Nikolajsen: ’Danmarks lækreste spasser’ formår både at provokere og at tage de provokerede alvorligt
4c. DR2: Danmarks lækreste spasser
Reflekterende artikel
5. Den gode fortælling
5a. P1 Ping Pong
5b. Brdr. Grimm: Den gyldne nøgle
5c. Peter Adolphsen: Ved Højer Sluse
5d. Johs. Fibiger og Gerd Lütken: Kontraktmodellen
5e. Johs. Fibiger og Gerd Lütken: Berettermodellen
Opgave 1
Fremstillingen af kærlighed på film
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fremstillingen af kærlighed på film. I din artikel skal du analysere og fortolke Skjold og Isabel – det første breakup (tekst 1a ) I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum) |
Tekst til opgave 1
1a. Emil Næsby Hansen: Skjold & Isabel – det første break-up
Dokumentaren Skjold og Isabel – det første break-up (afsnit 1) (2018) er en webserie i 7 afsnit bragt på DRTV. Emil Næsby Hansen (f.1986), dansk filminstruktør.
Skjold & Isabel – det første break-up
Opgave 2
Jul i fiktion
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fiktion, der har julen som tema. I din artikel skal du analysere og fortolke novellen Jul i barakken (tekst 2) og på baggrund heraf perspektivere til andre eksempler på fiktion, der har julen som tema. I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
|
Tekst til opgave 2
Opgave 3
Taler med politisk holdning
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger taler med politisk holdning. I din artikel skal du analysere og fortolke Line Knutzons satiriske 1. maj-tale Kammerater… arter… arter… arter (tekst 3a og tekst 3b ) og på baggrund heraf perspektivere til andre taler med politisk holdning. I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
|
Tekst til opgave 3
3b. Line Knutzon: KAMMERATER…ARTER…ARTER…ARTER…
Videoen er bragt af Politiken på avisens hjemmeside den 1.maj 2017.
KAMMERATER…ARTER…ARTER…ARTER…
3c. Mette Frederiksen: 1. maj-tale, 2018
Uploaded på YouTube den 1.maj 2018.
1. maj-tale, 2018
Opgave 4
Nedsættende ord
Debatterende artikel
Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, om der er nedsættende ord, vi ikke bør bruge i bestemte sammenhænge. I din artikel skal du diskutere og debattere emnet ved bl.a. at inddrage Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes ”spasser” (tekst 4a) og mindst ét af de to tekstuddrag ’Danmarks lækreste spasser’ formår både at provokere og at tage de provokerede alvorligt (tekst 4b) og Danmarks lækreste spasser (tekst 4c ). I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
|
Tekster til opgave 4
4c. DR2: Danmarks lækreste spasser
Dokumentarserie i fire afsnit bragt på DR2 i 2019. Uddraget (22:12-25:43) er fra 1. afsnit, der blev sendt den 28. januar 2019.
Om programmet skriver DR:
Mulle er spastiker, mor til to, skønhedsentusiast og elsker sine silikonebryster. Hun har altid manglet et forbillede, som både var et skønhedsikon og handicappet. Så nu tager hun sagen i egen hånd og indleder jagten på "Danmarks lækreste spasser". Først skal hun overbevise DR2 om, at de skal producere hendes skønhedskonkurrence i et liveshow på TV.
Danmarks lækreste spasser
Opgave 5
Den gode fortælling
Reflekterende artikel
Skriv en reflekterende artikel om den gode fortælling. I din artikel skal du bl.a. inddrage P1 Ping Pong (tekst 5a ) samt gå i dybden med Den gyldne nøgle (tekst 5b) og/eller Ved Højer Sluse (tekst 5c). Du skal i din artikel især fokusere på:
|
Tekster til opgave 5
5a. Ping Pong
I radioprogram-serien Ping Pong (DRP1) mødes to kulturpersonligheder i en samtale om et emne, de begge er stærkt optaget af. Dette program er sendt den 15. april 2019 og er en samtale mellem skuespiller Ellen Hillingsø (f. 1967) og filmklipper og manuskriptforfatter Molly Stensgaard (f. 1966). Uddraget er fra programmets begyndelse. Programmets varighed er 57 min.
Ping Pong
Oplysninger til brug for Copydan
DR: Skjold og Isabel (afsnit 1:7).
Produktionsselskab: Angel, Wergeland film, 2018.
Bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og Copydan.
Morten Kildebæk: ”Skjold & Isabel”-instruktør: ”Jeg er aldrig før kommet så tæt på nogen, som jeg gjorde der”.
Soundvenue den 24. maj 2018.
Siegfried Lenz: Jul i barakken.
Vinter- og julefortællinger.
Hovedland, 2018.
Line Knutzon: KAMMERATER…ARTER…ARTER…ARTER…
Politiken den 1. maj, 2017.
Mette Frederiksen: 1. maj tale, 2018.
Uploadet på YouTube den 1. maj 2018.
Sarah Gleerup: Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes ”spasser”.
Jyllands-Posten den 5. februar 2019.
Lone Nikolajsen: ’Danmarks lækreste spasser’ formår både at provokere og at tage de provokerede alvorligt.
Information den 8. februar 2019.
DR2: Danmarks lækreste spasser (afsnit 1:4).
DR2 den 28. januar, 2019.
DR: P1 Ping Pong.
Tilrettelæggelse Diana Bach og Carsten Ortmann.
DR den 15. april 2019.
Brdr. Grimm: Den gyldne nøgle.
Grimms Samlede Eventyr, oversat af Carl Ewald.
Nyt Nordisk Forlag, København 1985.
Peter Adolphsen: Ved Højer Sluse.
Små historier 2.
Samleren, 2000.
Johs. Fibiger og Gerd Lütken: Kontraktmodellen.
Litteraturens veje.
Systime, 2019.
Johs. Fibiger og Gerd Lütken: Berettermodellen.
Litteraturens veje.
Systime, 2019.