Vejledning

Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder 5 opgaver med tilhørende tekster.

Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.

Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.

Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.

Om de tre opgavegenrer

Artiklen som genre
De tre opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger inden for den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser.
Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.

En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.

I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst, eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde.

Analyserende artikel
Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal, Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Du skal også, hvis opgaven kræver det, gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.

Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.

Debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser hvilke synspunkter og argumenter, der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign.

Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg.

Reflekterende artikel
Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig.
Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet og anvende som eksempler.

Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med. Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit emne sammen med læseren.
Typiske skrivehandlinger: Undersøge, overveje, give konkrete eksempler, reflektere, metareflektere, filosofere.
Delvist beslægtede genrer: Essays, new journalism, blogs, litterære dagbøger, filosofiske skrifter.

Indholdsfortegnelse

Du skal besvare én af opgaverne 1 - 5. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Analyserende artikler

Kim Larsen og Gasolin
1. Anders Østergaard: Gasolin

To digte om livet og døden
2a. Adam Oehlenschläger: Lær mig, o skov, at visne glad
2b. Benny Andersen: Ode til døden

Fiktive fremstillinger af socialt udsatte
3. Julia Butschkow: Frugt

Debatterende artikel

Børnelitteraturens grænser
4a. Sofia Jupither: Kardemomme by skader børnene
4b. Anita Brask Rasmussen: Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen
4c. Anita Brask Rasmussen: Er børn ligesom aber?

Reflekterende artikel

Pressefotografiets rolle og pressefotografens ansvar og udfordringer
5a. Jacob Ehrbahn: Farlig rejse

5b. Frank Fournier: Omayra Sánchez
5c. Paul Hansen: Gaza Burial
5d. Henrik Saxgren: af: Tid – om fotojournalistik

Opgave 1

Kim Larsen og Gasolin

Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger dokumentarfilmen Gasolin og dens fremstilling af Kim Larsen. I din artikel skal du analysere, fortolke, vurdere og perspektivere uddragene af Gasolin (tekst 1).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

-	At analysere og fortolke de virkemidler, filmen anvender til at iscenesætte fortællingen om Kim Larsen.
-	At vurdere, hvordan fremstillingen af Kim Larsen udtrykker instruktørens opfattelse af ham og herunder perspektivere til dokumentargenren.
-	At formidle din forståelse af filmen klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

1. Anders Østergaard: Gasolin

Dansk dokumentarfilm fra 2006.
Filmens samlede længde er 87 min. Klippet består af to uddrag fra det første kvarter af filmen.
Anders Østergaard (f. 1965), dansk filminstruktør.

Anders Østergaard: Gasolin

Opgave 2

To digte om livet og døden

Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger livssynet i to digte om livet og døden.
I din artikel skal du analysere og fortolke Lær mig, o skov, at visne glad (tekst 2a) og sammenligne digtet med Ode til døden (tekst 2b).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

-	At analysere og fortolke kompositionen og de sproglige virkemidler i Lær mig, o skov, at visne glad og Ode til døden. Hovedvægten skal ligge på tekst 2a. Overvej herunder betydningen af forfatternes valg af hhv. salme og ode¹ som genre til at tematisere livet og døden.
-	At sammenligne digtenes forskellige syn på livet og døden, idet du sætter dem ind i en litteraturhistorisk sammenhæng.
-	At formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

Tekster til opgave 2

Til opgaven hører 2 tekster (2a og 2b).

¹ Ode: lyrisk digt i højtidelig stil. Afledt af det græske ord for ”sang”.

Opgave 3

Fiktive fremstillinger af socialt udsatte

Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fiktion, der fremstiller socialt udsatte personer.
I din artikel skal du analysere og fortolke novellen Frugt (tekst 3) og på baggrund heraf perspektivere til andre eksempler på fiktion, der også fremstiller socialt udsatte personer.

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

-	At analysere og fortolke fortælleforhold og den udvikling, hovedpersonen gennemgår i løbet af handlingen.
-	At perspektivere tekstens fremstilling af socialt udsatte personer til andre eksempler. Som eksempler på fiktion kan du bruge både litteratur og film.
-	At formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

Tekst til opgave 3

Til opgaven hører 1 tekst.

Opgave 4

Børnelitteraturens grænser

Debatterende artikel
Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, diskuterer og debatterer, om der er grænser for, hvad børnelitteratur må.

I din artikel skal du inddrage Kardemomme by skader børnene (tekst 4a) og mindst ét af de to tekstuddrag Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen (tekst 4b), Er børn ligesom aber? (tekst 4c).

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

-	At diskutere, om der er grænser for, hvad børnelitteratur må handle om og forholde sig til ved bl.a. at inddrage hovedsynspunkter og argumenter fra Kardemomme by skader børnene (tekst 4a).
-	At underbygge din egen argumentation ved dels at inddrage konkrete eksempler på børnelitteratur, dels at forholde dig til andre synspunkter på emnet; inddrag mindst et af de to tekstuddrag Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen (tekst 4b) og Er børn ligesom aber? (tekst 4c).
-	At præsentere emnet gennem en fokuseret indledning og diskussion og på debatterende vis forsøge at overbevise din læser gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation med en afslutning, der markerer dit synspunkt.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

Tekster til opgave 4

Til opgaven hører 3 tekster (4a, 4b og 4c).

Eksempler på børnebøger, der har skabt debat ved bl.a. at behandle emner som kultursammenstød, skilsmisse, død og normbrud.

Opgave 5

Pressefotografiets rolle og pressefotografens ansvar og udfordringer

Opgaveformulering
Skriv en reflekterende artikel om pressefotografiets rolle og pressefotografens ansvar og udfordringer.

I din artikel skal du bl.a. inddrage Farlig rejse (tekst 5a) samt udvælge og gå i dybden med et af pressefotografierne af Frank Fournier (tekst 5b) eller Paul Hansen (tekst 5c).

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

-	At reflektere over den rolle, pressefotografier spiller i mediernes nyhedsformidling, og det ansvar pressefotografen har. Du kan bl.a. komme ind på presseetik, professionalisme, medmenneskelighed og de valg og dilemmaer en professionel pressefotograf kan blive stillet overfor. Du skal inddrage et eller flere af Jacob Ehrbahns udsagn og synspunkter fra Farlig rejse. Du kan også inddrage udsagn og synspunkter fra Tid – om fotojournalistik (tekst 5d).
-	At inddrage mindst et af pressefotografierne af Frank Fournier (tekst 5b) eller Paul Hansen (tekst 5c) som eksempel på pressefotografiets rolle og pressefotografens ansvar og udfordringer. Du må gerne inddrage andre konkrete eksempler.
-	At skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

Tekster til opgave 5

Til opgaven hører 4 tekster (5a, 5b, 5c og 5d).

5a. Jacob Ehrbahn: Farlig rejse

Indslaget er filmet ud for Libyens kyst i 2017 og er bragt på politiken.dk.
Det vandt Journalistforbundets pris for ’Årets lange indslag 2017’.
Jacob Ehrbahn (f. 1970), dansk journalist.

Indslaget er ledsaget af denne tekst:
En morgen på havet ud for Libyens kyst er to motorbåde fra det tyske NGO-redningsskib 'Sea-Watch 2' sat af sted i hver sin retning mod to overfyldte flygtningebåde. Men så sker det. Den ene motorbåd – med Politikens fotograf om bord – får et nødopkald fra kollegerne på det andet redningsfartøj, og alvoren er ikke til at misforstå: En gummibåd med 120 flygtninge er pludselig punkteret. Folk falder og springer i vandet. Og da mandskabet fra Sea-Watch forsøger at hjælpe dem, kommer de til at tage så mange mennesker om bord på redningsbåden, at den også er i fare for at gå ned midt ude på havet.

Jacob Ehrbahn: Farlig rejse

Oplysninger til brug for Copydan

Anvendt materiale:

Anders Østergaard: Gasolin.
Cosmo Film, 2006.
Uddraget bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og Copydan.

Adam Oehlenschläger: Lær mig, o skov, at visne glad.
Den Danske Salmebog.
Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2003.

Benny Andersen: Ode til døden.
Sjælen marineret.
Borgen, 2003.

Julia Butschkow: Frugt.
Granit.
Rosinante, 2018.

Sofia Jupither: Kardemomme by skader børnene.
Aftonposten den 8. januar 2013.

Anita Brask Rasmussen: Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen.
Information.dk den 13. oktober 2017.

Anita Brask Rasmussen: Er børn ligesom aber?
Information.dk den 11. januar 2013.

Jacob Ehrbahn: Farlig rejse.
journalistforbundet.dk / politiken.dk den 2. marts 2018.

Henrik Saxgren: Tid – om fotojournalistik (1990).
Fra: Gitte Skov Andersen og Naja Riegels (red.): Krydsfelt.
Gyldendal 2010.

Frank Fournier: Omayra Sánchez.
World Press Photo 1985.

Paul Hansen: Gaza Burial.
World Press Photo 2013.

Sverige Scanpix Denmark.