1) Transhumanisme: Det nye menneske (intro)
2) Interview med hjerneforsker Lone Frank:
Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?
3) Supermennesker og det gode liv
4) Cyborger i litteratur, film og sport
5) Menneskets metamorfoser (interview med kunsthistoriker Jacob Wamberg)
6) Det skabte er godt nok (en teologisk vinkel)
7) Transhumanisme i et naturvidenskabeligt perspektiv
ISBN 87-90363-21-3
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du under ”udgivelser” i den øverste bjælke søge på regler og vejledninger inden for blandt andet IVF (kunstig befrugtning) eller organdonation. Du kan også anvende ”sundhed a-å” til at finde materiale om dit emne.
http://www.cifs.dk/
Fra hjemmesiden:
Det mener rådet om… PATENT PÅ MENNESKELIGE GENER
Spørgsmålet om at tage patent på menneskers gener er stadig kontroversielt her 5 år efter, at EU's patentdirektiv blev vedtaget i 1998. Det Etiske Råd har flere gange udtalt sig kritisk om udformningen af direktivet, som blev implementeret i dansk lov i 2000. Nu vil rådet tage den principielle debat om, hvorvidt gener skal kunne patenteres, op.”
Fra hjemmesiden:
”Stamceller – har du lyst til at blive 120 år?
Lægevidenskaben har over årene udviklet stadig flere metoder til behandling af forskellige sygdomme, men der er hele tiden en grænse: Sygdomme, som selv de dygtigste læger og forskere ikke kan gøre noget ved. Og det vil altid være svært at forstå og acceptere for det menneske og de pårørende, som bliver ramt.
Fra lindring til helbredelse
Stamcelleforskningen kan ikke love evigt liv, men perspektivet i forskningen er epokegørende: Mens stort set al behandling af alvorlige og livstruende sygdomme i dag er rettet mod lindring af symptomerne, så giver stamcelleforskningen håb om det ultimative mål – helbredelse.
En delt befolkning
Dette perspektiv formår som få andre emner at dele den danske befolkning: De, der ser brug af stamceller, som et fantastisk værktøj, der både kan forlænge og forbedre livet. Og de, der ser udviklingen som endnu et skridt i jagten på det perfekte menneske med alt, hvad det fører med sig af frasortering af uønskede individer.”
Energy: http://genomics.energy.gov/
http://genomics.energy.gov/ kan du klikke dig videre til ”Human Genome Project Information” og kommer derved frem til en side, hvor du kan hente information om forskning, etik, medicin mm. Der ligger en masse information afhængigt af, hvad du søger, men du må bruge lidt tid på at finde det rette. Alt er på engelsk.
http://www.genome.gov/
1865: Rejse til Månen. I Rejsen til Månen af Jules Verne. Endda med den rigtige undvigelseshastighed for at undslippe Jordens tyngdefelt 11.2 km/s.
1871 forudser oberst George Tamkyn Chesney frygtelige krige i fremtiden i The Battle of Dorkin.
1874 supercomputeren i Edward Page Mitchells The Tachypomp.
1895: Superby i Herbert George Wells Propellor Island.
1905: Big business styrer verden i Rudyard Kiplings With the Night Mail (Med Natteposten).
1908: Ambrose Pierce grundlægger begrebet kunstig intelligens i Moxon's Masterpiece.
1911: Fluorescerende lys, mikrofilm, radar, båndoptager og TV. Det forudser Hugo Gernsback i en 12 dele lang føljeton Ralph 124C41+: A Romance of the Year 2660 i hans eget blad Modern Electrics.”
Langelandsgade 177
8200 Århus N
ISBN 978-87-7934-351-1
http://www.inano.dk/sw9805.asp) og yderligere undervisningsmateriale kan hentes på
www.inano.dk/gymnasieinfo Bogen indeholder 12 artikler om nateknologi som dækker bredt naturvidenskabeligt. Ex. ”solens energi kan tæmmes med nanoteknologi”, ”Nanoteknologi speeder kemien op” og ” Virus er naturens selviske nanorobotter”.
ISBN 87-91233-07-0
Den seneste version kan findes på
www.kemi.dtu.dk
ISBN 87-91233-13-5
ISBN 87-90363-15-9
Hjemmesiden stammer fra år 2004
BioTIK-portalen opdateres pt. ikke!
Fynske læger opretter firma for udnytte knowhow fra universitet og sygehus kommercielt og samtidig skaffe flere penge til forskning.
Diabetesprofessoren Henning Beck-Nielsen og stamcelleprofessoren Moustapha Kassem, begge fra Odense Universiteteshospital, har været med til at etablere firmaet Danish Drug Discovery A/S. Det har de blandt andet gjort for at udnytte den opnåede viden inden for emnet rent forretningsmæssigt. Indtil videre er det Fyns Amt og Odense Universitetshospital, der ejer de patenter, der er udtaget i selskabet, men til gengæld får Danish Drug Discovery A/S mulighed for at udnytte licenserne mod afregning til deres arbejdsgivere. Henning Beck-Nielsen fortæller, at der kun er få steder i verden, hvor man har stamceller med eksempelvis sukkersyge og knogleskørhed liggende i fryseren, som kan anvendes til videre dyrkning og afprøvning af lægemidler. Ifølge diabetesprofessoren er hovedsigtet med det nye firma at gøre forskningen mere synlig, så man kan udnytte knowhow fra universitetet og sygehuset kommercielt og dermed skaffe flere penge til forskning.
- global opvarmning
- energi
- sikkerhed
- fødevarer
- videnskabelig integritet
Rapporter med fremskrivninger af udviklingen inden for de nævnte temaer findes her, ligesom hjemmesiden forholder sig kritisk til officielle rapporter.
”Når vi kommer henad år 2030 vil computerne være så udviklede at robotten kan begynde at tænke igennem hvad den har planlagt, inden den faktisk udfører det. Robotten opfatter verden som en model af data, og derfor kan den også lave simulationer, så den på forhånd kan afprøve og forudse den bedste måde at løse et problem på. Moravec forudser også, at robotten til den tid vil være forsynet med en basal psykologisk sans. Ved at iagttage de mennesker den betjener, vil den kunne afløse, om det den gør, gør dem glade eller sure - og så kan den tilpasse sine handlinger og sin måde at tiltale folk på derefter.” (…)
” Der er ikke noget mystisk i begreber som liv, intelligens eller bevidsthed - det er simpelthen et spørgsmål om at de maskiner man har med at gøre er tilstrækkeligt kraftige eller smart skruet sammen. Ergo vil computere kunne tænke, føle og leve ligesom vi - hvis det altså er det, de har lyst til.
Rent videnskabeligt er det svært at modsige Moravec. Hans syn på verden er baseret på facts og forskning, og de konklusioner han drager og de visioner han har om hvad udviklingen vil føre til, kan være lige så sandsynlige som andre forskeres mere moderate ideer.”
Her et uddrag:
”Kurzweils vigtigste pointe er, at der ikke er nogen grund til at tro at den nuværende teknologiske udvikling vil aftage foreløbig. Tværtimod. Ifølge Kurzweil vil den teknologiske udvikling blive ved med at accelerere eksponentielt, indtil vi når den Teknologiske Singularitet omkring midten af dette århundrede. Det springende punkt i denne forudsigelse er, om det rent faktisk vil lykkes menneskeheden at skabe kunstig intelligens, der overgår den biologisk baserede, menneskelige intelligens. Altså den der findes i den menneskelige hjerne, møjsommeligt fremavlet gennem millioner af års evolution.
...
Ikke desto mindre er Kurzweil enig i, at det næppe bliver rene maskiner, der overgår mennesket, hvad intelligens angår, men derimod mennesket selv. At opfinde en maskine, der er mere intelligent end et menneske, vil i sig selv kræve overmenneskelig intelligens. Løsningen på dette paradoks udgør Kurzweils mest interessante vision. Før den kunstige intelligens vil der blive udviklet nano- og bioteknologiske hjælpemidler, der vil forstærke den eksisterende menneskelige intelligens. Således vil naturlig og kunstig intelligens i realiteten smelte sammen, før den rene kunstige intelligens kan opstå – og måske aldrig blive skilt ad igen.”
På baggrund af Einsteins relativitetsteori og eksperimentalfysikkens nyeste resultater gennemgår bogen mulighederne for tidsrejser både frem og tilbage i tiden. Bogen behandler også en række kontroversielle og filosofiske spørgsmål, som f.eks.: Kan vi påvirke vores egen fortid? Kan vi ligefrem undgå, at vi selv bliver født? Kommer årsag altid før virkning?
Bogen skrevet af Ulrik Uggerhøj, som er lektor i relativitetsteori ved Institut for fysik og Astronomi, Århus Universitet. Han viser, at tidsrejser er ikke alene mulige – de er uundgåelige, for faktisk rejser vi en lille smule i tiden, hver gang vi bevæger os.
Bogen er skrevet så naturvidenskabeligt interesserede gymnasieelever kan følge med.
Uddrag fra bogen:
Det er klart for enhver, at tiden ikke er symmetrisk: Vi husker fortiden, men kender ikke fremtiden. Og alligevel er næsten alle de fysiske love symmetriske i tid, dvs. de beskrevne processer kan lige så vel forgå baglæns som forlæns. Men er det tiden i sig selv, der er asymmetrisk, eller er det begivenhederne? For at forklare det, er jeg nødt til at indføre begrebet entropi…. Lad os begynde med et simpelt eksempel. Vi kan tage en sten op fra jorden og slippe den. Den vil så ramme jorden med en bestemt fart, der afhænger af højden, vi slap den fra. Omvendt kunne stenen med den samme fart – men med modsat retning – bevæge sig fra jorden præcis op til hånden. Nu vil du måske indvende, at det har man da aldrig set, og her er du inde på det helt rigtige: Den bevægelsesenergi, stenen har, umiddelbart før den rammer jorden, bliver ved sammenstødet omsat til varme, dvs. bevægelse i molekylerne. Vi observerer aldrig, at molekylernes bevægelse i jorden pludseligt konspirerer til at tildele en sten den nødvendige bevægelsesenergi, for at den kan komme op i vores hånd. Tilsvarende observerer vi aldrig, at luftmolekylerne i lokalet pludselig samler sig i det ene hjørne, hvorved vi kvæles (det er måske ikke så godt et eksempel, da man i så fald ikke kunne ”meddele andre, hvad vi har gjort, og hvad vi har lært”, men du ser nok pointen). Det er i korte træk, hvad fysikere kalder ”Termodynamikkens anden hovedsætning”; at komplekse isolerede systemer aldrig af sig selv bliver enkle eller, med andre ord, at graden af uorden i naturen altid stiger, efterhånden som tiden går.” ( s. 179).
Skift olien ud med brint. Brændselsceller og ny informationsteknologi åbner mulighed for et nyt miljøvenligt energisystem. Visionen er enkel: Skift olieøkonomien ud med en brintøkonomi. Samtidig får dansk erhvervsliv en chance for at gentage succeshistorien med vindmøllerne.
Fremtidens bil er et lille kraftværk, der leverer transportydelser om dagen og strøm om natten. Den kører på brint, støjer ikke og udleder hverken CO2 eller svovlpartikler, da det eneste biprodukt ved forbrændingen er noget så uskadeligt som vand. Så fager en ny verden ser Ingeniørforeningen i Danmark for sig, hvis udviklingspotentialet i brændselsceller bliver udnyttet til fulde. Visionen står centralt i rapporten ”Fremtidens Energi”, der kommer med en række bud på, hvordan Danmark kan skabe en miljøvenlig, økonomisk bæredygtig og sikker forsyning af energi i fremtiden. Visionen er enkel: Skift olieøkonomien ud med en brintøkonomi. For ved at udnytte potentialet i informationsteknologien og brændselscelleteknologien til fulde, bliver det teknisk muligt at integrere hele energisystemet, så der ikke længere er tale om henholdsvis en el-, varme- og transportsektor, men én enkelt energisektor.
Kernen i brintsamfundet, som fremtidsscenariet også er blevet døbt, er brændselsceller. Det er et slags kemisk batteri, der bruger brint, naturgas, biogas eller andet som brændsel. Den enkelte brændselscelle producerer el og varme ved, at brændselsgassen og ilt ledes gennem brændselscellen og forbi to elektroder – en katode og en anode, der befinder sig på hver sin side af en membran. Benyttes der kun brint, er det eneste spildprodukt rent vand.
I år 2002 gav forskere og meningsdannere deres bud på hverdagen i Danmark i 2022. Hvor har naturvidenskaben og teknikken ført os hen? Og hvad er vore egne ønsker og krav til fremtidens teknologi?
Nedenfor bringes et udsnit af en af artiklerne:
"Er vores venner robotter?
Robotterne vil være vores venner i år 2022, men de vil ikke erstatte menneskelige relationer. Med moderne kunstig intelligens vil robotterne have fleksibilitet og blive mere menneskelignende i både udformning og materiale, og vi vil endda se robotter, der selv kan ændre deres fysiske udformning som en anden slags transformere. Men på trods af den øgede fleksibilitet, vil robotterne ikke erstatte vores menneskelige venner i år 2022.
Vi har set filmene om transformere og Terminator II, hvor robotter kan ændre deres fysiske udformning, men også vidst at dette ikke er muligt i virkelighedens verden. Arnold Schwarzeneggers modstander i Terminator II kunne samle sig sammen igen efter at være blevet smeltet om til en lille pyt på gulvet. Denne form for selv-reparering og opvoksning af fysisk form er ikke mulig i dag, hvor robotter blot kan ændre deres egen kontrol. I dag har en robot en fast fysisk udformning, men i år 2022 vil det være muligt for robotter selv at ændre deres egen udseende fra f.eks. en kørende, rund robot til en robot gående på to ben. En robot vil således kunne ændre sig selv til at have forskellige udformninger ved at lade små dele af sig selv kravle rundt og sætte sig forskellige steder på robottens "krop".
Robotten vil nemlig være opbygget af mange små enheder, som vi kender det fra biologiske organismer, der er opbygget af celler. Robottens celler vil kunne reagere individuelt og kommunikere med hinanden, således at de sammen kan danne en fleksibel robot.
Fleksibiliteten opnås ved, at enkelte celler bestemmer, at de skal vandre andre steder hen på kroppen for at danne en ny fysisk udformning af den samlede robot.
Den intensiverede forskning i moderne kunstig intelligens vil gøre denne udvikling mulig, idet der i denne forskning vil blive fokuseret på to emner, nemlig fleksibilitet og kroppens betydning for intelligens. Hvor den klassiske kunstig intelligens forskning ofte abstraherede kroppen væk og blot forskede i hjernens funktion, vil fremtidens kunstig intelligens forskning fokusere på samspillet mellem krop og hjerne, og dermed vil forskningen udvikle robotter, der er fleksible både i deres egen kontrol og deres fysiske udtryk. Fleksibiliteten i robotterne vil være det varme emne i årene frem til 2022. Forskningen vil føre til, at robotter vil få fleksibel fysisk form, og at vi på arbejdspladsen vil kunne opleve avancerede robotter med kunstig intelligens i en fleksibel produktion. Hvor industrien i år 2002 stadig lever i det forudgående årtusinde med en produktion, der er baseret på faste mønstre, vil forskningen i moderne kunstig intelligens medføre fleksible robotter til en fleksibel produktion, som hurtigt kan omstilles til kunders individuelle behov. ”
DET GAMLE, DET NYE
Det, der skal til, er på én gang meget nyt og meget gammeldags. Nyt, fordi det bygger på en ny teknologi, som ikke er opfundet endnu, så vi kan brødføde 10 milliarder mennesker. Gammelt er det, fordi det svarer til den måde, mennesker har levet i det meste af historien: Som jægere og samlere.
Vi kan resumere hele historien ved at se på, hvad dette nye gamle går ud på: Ny, gammel økonomi: Gaveøkonomi, søge, dele, lang hale Ny, gammel føde: Mangfoldighed af vilde dyr og planter Ny, gammel energi: Vedvarende solenergi fra miljøet Ny, gammel organisation: Nedefra, uden hovedkvarter Ny, gammel boform: Spredt i landskabet, mobilt.
Men kan det bare lige lade sig gøre? Ikke uden både teknologisk og social fornyelse. Men det er jo ikke nogen overraskelse. Den nye, gamle økonomi drives af en teknologisk fornyelse, der især kommer fra netværksteknologier, det vil sige informationsteknologi. Her er kravet til den teknologiske udvikling, at den netop fremmer muligheden for at dele, at søge og at finde de sjældne ring frem. Den vigtigste barriere er copyright-lovgivningen, patentlovgivningen og andre såkaldte intellektuelle rettigheder, som ikke kan siges at have en form, der er relevant i forhold til det eksisterende teknologiske stade. Der skal opfindes nye metoder til at sikre, at kunstnere og andre rettighedshavere får udbytte af deres værker, men uden at det behøver at forhindre kunderne i at få fat i dem. Der er masser af muligheder for at udvikle mikro-betalingssystemer, der gør, at kulturelle produkter kan lægges ud til folk, så de først betaler, når de bruger af dem. Omkostninger til distribution er reelt bortfaldet. Når den tredimensionale kopimaskine kommer på markedet, vil det ikke bare være dagens form for digitaliserede produkter, altså de informationstunge ting som musik og billeder, der falder ind under denne logik, men alle produkter overhovedet...
Law/2100-1006_3-5647824.html )
Citat:
“When writing the article, Moore noted that the number of devices (which then included transistors and resistors) inside chips was doubling every year, largely because engineers could shrink the size of transistors. That meant that the performance and capabilities of semiconductors was growing exponentially and would continue to. In 1975, Moore amended the law to state that the number of transistors doubled about every 24 months.
When the paper first came out, chips sported about 60 distinct devices. By contrast, Intel's latest Itanium chip comes with 1.7 billion silicon transistors.
As monumental as the article has become, it wasn't a big deal then.”
Andre links med oplysninger om Moores lov:
http://www.intel.com/technology/mooreslaw/index.htm
http://www.computerworld.dk/art/27824 http://www.phys.au.dk/spm/pdf/an3nano.pdf
Citat:
”Varmeregningen bliver lavere og atmosfæren lidt mindre rig på det klimabelastende kuldioxid. Det er perspektivet ved en svensk udviklet teknologi, der kan styre varmen i bygninger efter lokale vejrudsigter. Eksperterne i Sveriges meteorologiske og hydrologiske institut (SMHI) anslår, at en almindelig familie kan spare 500 kroner om året, hvis varmen i huset reguleres automatisk efter lokale vejrudsigter. Samtidig vil teknologien på landsplan i bedste fald kunne spare så megen energi, at udslippet af kuldioxid til atmosfæren reduceres med 400.000 tons svarende til udslippet fra 160.000 biler.”
rapport_2007_-_bogtryksversion.pdf
Baggrunden for analyserne i rapporten kan findes på
http://www.energinet.dk/NR/rdonlyres/F53D95F7-36FF-477A-AD71-35C64DEDAFA4/0/Analyseforuds%C3%A6tninger20072016.pdf
/tns_160to243.html
I udledningen af loven brugte Galilei en række tankeeksperimenter i bogen “Dialogue Concerning two New Sciences”. Bogen er udformet som en samtale mellem tre personer: Simplicio, der holder sig til den gamle aristoteliske fysik, Salviati, som fremfører Galileis synspunkter og Sagredo, der har rollen som den skarpsindige lægmand.
Især s. 160-180 om udledningen af loven for frit faldende legemer er relevante.
Tilbage