![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||
Rum 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Alle manchetter |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Oplevelser og nye udfordringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Danske forfattere på rejse |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Andersen, Poul O. og Knud Michelsen, red. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | At rejse er at skrive | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2006 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Bogen rummer 10 essays om danske forfattere, fra Ludvig Holberg i Europa til Thomas Boberg i Peru. I rejseberetninger og fiktion har de rejsen som udgangspunkt, inspirationskilde eller tema. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tysk kultforfatter |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Hesse, Hermann | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Rejsen til morgenlandet (tysk: Morgenlandfahrt) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Nansensgade Antikvariat | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1987 (tysk: 1932) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Efter Første Verdenskrig drømte mange forfattere om at rejse til østen og få indre ro oven på rædslerne og det kaos, der fulgte. Hermann Hesse skrev flere korte romaner om østen. Udover Rejsen til morgenlandet er det Siddharta (1922), også oversat til dansk. Med romanen Steppeulven (tysk: Der Steppenwolf, 1927) blev Hesse i 1960’erne kultforfatter for hippiebevægelsen og dens interesse for østens mystik. Romanen gav bl.a. navn til rockgruppen Steppeulvene. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Gåden om Jordens udvikling |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Stangerup, Henrik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Vejen til Lagoa Santa | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1981 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
I Vejen til Lagoa Santa skildres den danske naturforsker Peter Wilhelm Lunds (1801-1880) usædvanlige liv og arbejde i Brasilien. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejser åbner verden |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Særnummer: Rejsende | ||||||||||||||||||||||||||||||||
navn | Hug! | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer | Årg. 10, nr. 49-50, 1980 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Det globaliserede samfund var ved at blive synligt i 1980. Kulturtidsskriftet Hug! lavede et særnummer om dem, der rejser. Mest om samtiden, men også med en historisk dimension. Særnummeret rummer kortere tekster fra Danmark og mange dele af verden selvoplevede, journalistiske, litterære og politiske tekster, interviews, breve og litteratur-, film- og kunstkritik. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Bjergbestigning den ultimative udfordring |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Andersen, Morten | ||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Vejen til det vilde bjerg | ||||||||||||||||||||||||||||||||
navn | Politiken | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer, sidetal | Søndag, 10. august 2008, PS s. 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn | www.politiken.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
K2 mellem Pakistan og Kina er verdens næsthøjeste bjerg efter Mount Everest og ekstremt farligt at bestige. I begyndelsen af august 2008 dræbte et sneskred flere bjergbestigere og bragte andre i livsfare. I artiklen beskrives bjerget, bjergbestigningens historie og problemer i området, og der bringes interviews med danskere, der har prøvet udfordringen. Denne og andre artikler om begivenheden kan findes på Infomedia via skoda.emu.dk. Om Mount Everest kan man finde stof på www.bibliotek.dk under emneord ’Mount Everest’. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
På kroppens grænse |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Palmgren, Gorm | ||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Læger i dødszonen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
navn | Illustreret Videnskab | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, nummer, sidetal | 2008, nr. 7 s. 50-57 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Ekstremsport som bjergbestigning stiller kroppen over for voldsomme udfordringer. Artiklen gennemgår dem og fortæller om, hvordan man kan forebygge dem. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
At rejse er at hjælpe |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Bundgaard, Maria | ||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | At rejse er at hjælpe | ||||||||||||||||||||||||||||||||
navn | Fyens Stiftstidende | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer, sidetal | Søndag, 10. august 2008, Odense-sektionen s. 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn | www.fyens.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | 20-årige Tea Nielsen fortæller om sine planer om at rejse ud som u-landsfrivillig og ser det som et personligt dannelsesprojekt. På samme side bringes de korte artikler ”Det er trendy at hjælpe” om unges interesse for u-landsarbejde. Artiklerne kan findes på Infomedia via skoda.emu.dk |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Renæssancekomponist |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
komponist | Pedersøn, Mogens | ||||||||||||||||||||||||||||||||
værk | Madrigali a cinque voci libro primo | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1608 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Mogens Pedersøn rejste sammen med en anden renæssancekomponist, Borchgrevink (som kom fra Holland til Danmark) til Venezia for at studere hos mestrene der. Mødet med den italienske musik fik afgørende betydning for Pedersøns kompositioner. Han blev senere ansat ved Chr. d.4´s hof, og madrigalerne er tilegnet kongen. Hoffet på den tid tiltrak en lang række tilrejsende kunstnere, musikere og arkitekter fra Europa. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Andersen på farten | |||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Andersen, Jens | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Yes sir, verily!: Om H.C. Andersen og det nødvendige møde med resten af verden | ||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link |
http://udd.uvm.dk/index.htm?menuid=4515 > 2005 > 7/05 August 2005 > Yes sir, verily! |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Undervisningsministeriet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 28. juli 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
En underholdende artikel om H. C. Andersens syn på sine udlandsrejser som kulturmøder. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
På rejse med Herodot |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatteren | Kapuściński, Ryszard | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Rejser med Herodot | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Tiderne Skifter | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave | 1.udgave | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Da den kendte polske forfatter og korrespondent skal på sin første store udenlandsrejse, får han "Herodots historie" foræret. Bogen følger ham på de mange rejser til Indien, Kina, Lilleasien og Afrika og giver ham sammenligningsgrundlag for det, han selv oplever. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Østen drager |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Østen drager | ||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens URL/adresse | http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/Udsendelser/ l%C3%B8rdag/2008/07/0328120851.htm |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Danmarks Radio DR Temaaften | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 14. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | I 1960’erne og 1970’erne drog mange unge fra hippie-bevægelserne til Østasien og eksperimenterede med stoffer, mystik og alternative livsformer. DR2s serie ”Østen drager” fra 26. juli 2008 bragte en række dokumentarfilm om emnet med klip, analyser og interviewes med dem, der var med. Man kan downloade to af filmene: Itsi-Bitsi der henter sin titel fra gruppen Steppeulvenes hit, og Østen for Paradis, begge fra 2007. Ved klik på linkene til filmen åbnes side, der også har et link til mere materiale fra DR2 Tema-aften. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
New Jungle Orchestra |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
komponist | Dørge, Pierre | ||||||||||||||||||||||||||||||||
værk | Diverse cd´er med New Jungle Orchestra | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2000 og senere | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Orkesterlederen, musikeren og komponisten Pierre Dørge, har igennem sin karriere rejst meget, især i Vestafrika og på Bali. Alle rejsemål har givet inspiration til hans værker, og det er tydeligt at efterspore de musikalske kilder både i musikalsk form og udtryk. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejsen som tema |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatteren | Nielsen, Bodil Hohwü og Grethe Kirkeby Poulsen, red. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Travellers | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Systime | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Antologien har rejser og rejsende som tema. Foruden at indeholde en række litterære noveller fås der via introducerende artikler en oversigt over rejsens historie. Indholdsfortegnelse kan ses her: På adressen nedenfor er der yderligere materiale og links med især opdagelsesrejser og pilgrimsrejser som temaer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Ekstrem fridykning |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Severinsen, Stig | ||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver | Severinsen, Stig | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 22. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Om en af verdens bedste fridykkere, der presser sin krop til groteske rekorder og mesterskaber. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Bjergbestigning | |||||||||||||||||||||||||||||||||
instruktør | Osmond, Louise | ||||||||||||||||||||||||||||||||
filmens titel | The Beckoning Silence | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Darrow Smithson Productions (Channel Four) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Stærk og intens film, der fortæller om de fysiske og psykiske udfordringer, der er ved bjergbestigning; men også om glæden herved. (Baseret på en bog af Joe Simpson). Filmklip, se http://www.youtube.com/results?search_query= |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Burma: rejser og politik |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Jensen, Carsten og Elmer Laahne (fotograf) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Det glemte folk. En rejse i Burmas grænseland | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | København: Aschehoug Dansk Forlag | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2004 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Carsten Jensen skildrer sin rejse gennem Burma (Myanmar), hvor han møder den væbnede modstandsbevægelse, der bekæmper militærregimet i Burma. Den flot illustrerede bog skildrer dels burmesernes møde med de fremmede, dels Carsten Jensens egen refleksion over hans tidligere rejse til landet, hvor han var blind for undertrykkelsen og var optaget af at se Burma som et land uberørt af vesten. Rejseskildringen bliver dermed også et billede på, hvordan mødet med et folk præges af egne forudsætninger og den politisk-historiske sammenhæng. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Jyllands-Postens Explorer ekspeditioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn og URL/adresse | Tidligere Explorer ekspeditioner | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Morgenavisen Jyllands-Posten | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. juli 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Linksamling til alle Jyllands-Postens reportager fra Explorer-ekspeditionerne siden 1998. Avisens rejsereportager rummer interessante eksempler på den moderne, medieformidlede oplevelsesrejse, journalistisk formidling om fremmede kulturer og brug af elektronisk logbog til formidling af journalistens personlige rejseoplevelser. Kan findes på Infomedia via skoda.emu.dk |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejseberetninger i Politiken |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Montaigne, Michel m.fl. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Klassiske rejseberetninger | ||||||||||||||||||||||||||||||||
tidsskriftets/avisens/bogens navn | Politiken | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer, sidetal | 29.6.2008, 6.7.2008, 13.7.2008, 20.7.2008, 27.7.2008, 3.8.2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
”Sommermagasinet bringer klassiske rejseberetninger fra følgende forfattere: Montaigne, Eudora Welty, Karen Blixen, Patrick L. Fermor, Elsa Gress og Bruce Chatwin”. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Eksil frivilligt og ufrivilligt |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn | Eksil, sendt 27. november 2003 på P1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link |
http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/ |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Danmarks Radio P1, Eksistens-redaktionen. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. juli 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | I dette radioprogram fortæller Kim Simonsen om det ufrivillige eksil, og hvordan det har sat sig spor i litteratur, kultur og tænkning. Den italienskfødte forfatter Maria Giacobbe beretter som sit eget selvvalgte eksil i Danmark og den dobbelte kulturbaggrunds betydning for forfatterskabet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Fra den nye verden |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
komponist | Dvorak, Antonin | ||||||||||||||||||||||||||||||||
værk | 9. symfoni ”Fra den nye verden” | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1893 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Dvorak rejser i 1892 til New York for at blive konservatoriedirektør. Mødet med den amerikanske musik sætter sig spor i temaerne i den 9. symfoni. Den bliver spillet på verdensudstillingen i Chicago i 1893. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Litteratur og dannelsesrejser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Laurberg, Martin | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Dannelsesrejser og litteratur | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Litteratursiden, udgivet af danske biblioteker | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 1. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Litteratursiden er bibliotekernes netmagasin om skønlitteratur. Denne artikel giver en litteraturhistorisk oversigt over de centrale romaner om dannelsesrejser. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Kaukasus |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Pushkin, Aleksander | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Puteshestvie v Arzrum vo vremja pokhoda 1829 goda | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Khudozhestvennaja Literatura, Moskava | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1965 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Kaukasus var i mange år målet for unge adelige russiske mænds dannelsesrejse. Dette er belyst hos talrige russiske forfattere: Pushkin, Tolstoj, Lermontov m.fl. - Pushkin-teksten er særligt velegnet og kan benyttes som afsæt til arbejdet med mange andre tekster. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Dannelsesrejse til Rom |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Eichendorff, Joseph von | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Aus dem Leben eines Taugenichts (dansk: En Døgenigt) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1826 (dansk: 1955) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | En møller vil ikke længere forsørge sin dovne søn og smider ham ud hjemmefra. Han kommer blandt andet til Rom, målet for mange kunstnere og digtere. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
On the Road, bog og film |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Kerouac, Jack | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | On the Road (dansk: Vejene) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag eller udgivelsessted | Penguin Classics | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1957 (dansk: 1986) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | I en løs fortælling foretager romanens hovedperson(er) flere rejser igennem USA i deres søgen efter en ny amerikansk identitet. Efter depression og verdenskrig fik en ny ungdomsgeneration den første bog som formulerede denne generations rastløshed og alternative bud på fremtiden og opfattelser af samfundsmoral. Romanen danner forlæg for kultfilmen ”Easy Rider” af Dennis Hopper fra 1969. Filmklip, se: http://www.youtube.com/results?search_query=easy+ rider&search_type=&aq=3&oq=easy |
||||||||||||||||||||||||||||||||
The Time Machine som film og bog |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Wells, Herbert George | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | The Time Machine | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Plain Label Books, 1993 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave | |||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1895 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
En gruppe naturvidenskabeligt interesserede personer er fundet sammen om udforskningen af den fjerde dimension, tiden. En af gruppens medlemmer konstruerer en tidsmaskine og forlader rummet i den for at flyve til en fjern fremtid. Romanen er en klassisk science fiction fortælling som danner forlæg for adskillige fortællinger siden. Filmatiseret flere gange, se filmklip: http://www.youtube.com/results?search_query= |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Musikalsk dannelsesrejse i Middelalderen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Hansen, Finn Egeland | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Æblets navn | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens navn | Musikken har ordet (Finn Gravesen, red.) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, sidetal | Gads forlag 1993, side19-32 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Forfatteren gengiver en beretning fra middelalderen i et moderniseret sprog om to unge adelsmænd, der i 1260 sendes til Paris for at blive uddannet i bl.a. teologi og jura. I Paris møder de på universitetet de store mestre inden for den ny musik, ars nova, og deres helt omvæltende flerstemmige musik. En musikalsk dannelsesrejse. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Orientalisme mellemøstlig musik i dansk orkestermusik |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
komponist | Nielsen, Carl | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Aladdin suite | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.naxos.com | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Naxos | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 3. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | I 1919 blev Danmarks internationalt mest berømte komponist Carl Nielsen bedt om at skrive musik til Adam Oehlenschlägers drama ”Aladdin”. Indtil arbejdet med dette værk havde Nielsens musik været en videreudvikling af det romantiske klangunivers, men arbejdet med de eksotiske klange og rytmer fra Mellemøsten ændrede hans musik. Selv om Nielsen aldrig selv rejste til Mellemøsten, blev det en kunstnerisk rejse for ham, hvor to kulturers musik smeltede sammen og ændrede hans virke. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejsen som musikalsk markedsføring |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | The Beatles | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Magical Mystery Tour | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.youtube.com | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Youtube | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 3. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | TV-film af The Beatles fra 1967, hvor et band lejer en bus og inviterer en gruppe excentrikere med på en delvis reel og delvis imaginær rejse, hjulpet på vej af musik, meditation og stoffer. Handlingen er løs, og filmen er både et tidsdokument og et tidligt forsøg på lancering af nye sange via TV-mediet. Linket indeholder en mængde informationer og lydklip. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Harrison og Maharishi |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
komponist | George Harrison | ||||||||||||||||||||||||||||||||
værk | ”Within You Without You” m.fl. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1967 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | The Beatles møder i 1967 yogien Maharishi og rejser med ham til Rishikesh i Indien. Mødet med den klassiske, indiske musik får stor betydning for George Harrisons efterfølgende musikalske virke. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Amerikansk minimalisme |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
emne | Amerikansk minimalisme: Steve Reich, Terry Riley, Philip Glass | ||||||||||||||||||||||||||||||||
værk | ”In C”, ”Violin phase” m.fl | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1970’erne | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Rejser til Bali, Ghana og Indien fører til, at en gruppe af amerikanske vestkystkomponister begynder at komponere på en ny og anderledes måde, inspireret af ragaer, pygmæsang, og gamelan-musik. Også flere rockmusikere er inspireret af de samme musikalske ideer, der kan realiseres gennem synthesizere, sequencere og samples. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Peer Gynts livsrejse |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Ibsen, Henrik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Peer Gynt | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendalske Bokhandel | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave | Samlede Digterverker 2. bind | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1922 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Skuespillet er skrevet 1867. Teksten handler om hovedpersonen Peer Gynts dannelsesrejse rundt om i verden, tydeligst i femte akt. Findes på http://runeberg.org/peergynt/ Den samtidige norske komponist Edvard Grieg har skrevet musik til stykket. Nyere musik er komponeret af Pierre Dørge og afspejler Gynts rejse ved at bruge musik fra mange musikkulturer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Erik den Røde |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Anonym | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Erik den Rødes saga | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Odense Universitetsforlag | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1997 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Sagaens handling udspilles omkring år 1000. Sagaen er beretningen om den stridbare nordmand, der udvandrer til Island og siden Grønland. Her grundlægger han en lille nybyggerkoloni. Han og hans mænd foretager længere ekspeditioner og opdager ”Vinland”( Amerika). Stridigheder med urbefolkningen betyder, at de opgiver en egentlig kolonisering og vender tilbage til Grønland. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Fra Rostock til Syrakus |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Delius, Friedrich Christian | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Der Spaziergang von Rostock nach Syrakus (dansk: En fodrejse fra Rostock til Syrakus) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Tyskforlaget (udgivet til undervisningsbrug) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1998 (dansk: 1997, tysk 1. udgave: 1995) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Det bestandige syn af Østersøens bølger vækker en ubændig længsel efter Italien hos Paul Gompitz, der er tjener i Rostock i DDR: ”Der Weg nach Sizilien ist versperrt durch die höchste und ärgerlichste Grenze der Welt, und Gompitz ahnt noch keine List, sie zu durchbrechen. Er weiß nur, dass er Mauern und Drähte zweimalüberwinden muss, denn er will, wenn das Abenteuer gelingen sollte, auf jeden Fall nach Rostock zurückkehren.“ (S. 35) |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tidsrejse med Doctor Who |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Doctor Who | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | BBC | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 25. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Website for den seneste tv-udgave af Doctor Who, der har tidsrejsen som centralt element og siden premieren i 1963 har haft kultstatus. Om seriens historie se bl.a.: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Dantes rejse gennem Helvede, Skærsilden og Paradiset |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Dante Alighieri | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Den guddommelige komedie | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Multivers | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2000 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
Johannes V. Jensens rejse til verdensudstillingen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Jensen, Johannes V. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Interferenser | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Dansklærerforeningen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1994 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
Jonas Wergelands rejse til Grønland |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Kjærstad, Jan | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Forføreren | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
Aeneas rejse til Dødsriget |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Vergil | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Aeneiden | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1996 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Vergils romerske nationalepos (29- |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Aziz og embedsmanden |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | van Cauwelaert, Didier | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Un aller simple (dansk: En enkeltbillet) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Albin Michel | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1994 (dansk: 1999) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Aziz er født i Frankrig, men af ukendt oprindelse. En dag køber han et falsk marokkansk pas, fordi det er det billigste. Ved en razzia arresteres han og udvises til Marokko. Han betros til en fransk embedsmand, som skal ledsage ham ud af Frankrig og hjælpe ham til at falde til i sit ”fædreland”, som han intet kender til. Rejsen får fatale konsekvenser for både Aziz og embedsmanden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Volkswagen Blues |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Poulin, Jacques | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Volkswagen Blues | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal (uddrag på fransk) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1999 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Jack er i sin folkevognsbus kørt ud for at lede efter sin bror. Undervejs samler han en ung pige op hun er datter af en hvid far og en indiansk mor. Rejsen bringer dem i roadmovie-stil fra Gaspé i Québec til San Francisco i USA. Undervejs anslås mange forskellige temaer, blandt andet de opdagelsesrejsende i Canada, jagten på holdepunkter i tilværelsen, the Oregon Trail, rejsen som et mål i sig selv: ”Quand on est sur la route, je suis très heureuse….” (s. 69, Gyldendal-udgaven) |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Søndagsudflugten | |||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Maupassant, Guy de | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Une partie de campagne (novelle) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag og udgivelsessted | Paris / Kirsten Jappes Forlag | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1881 / 1995 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Familiens søndagsudflugt på landet er ikke i afstand en lang rejse. Men udflugten, som har været planlagt i over fem måneder, bringer denne familie fra det parisiske borgerskab langt væk fra dagligdagens forudbestemte trummerum. Især husets unge datter oplever på denne korte rejse mere, end hun kunne drømme om… |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Malinché |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Esquivel, Laura | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Malinche | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Suma | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2005 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Den mexicanske forfatter Laura Esquivel har skrevet romanen Malinche, der foregår i 1500-tallet. Den handler om den spanske koloniherre Hernán Cortés’ tolk og elskerinde. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Che Guevaras rejse som bog og film |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Che Guevara, Ernesto | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens og filmens titel | Diarios de motocicleta (dansk. Rejse gennem Sydamerika) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Byblos | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2002 (dansk: 2000, film: 2004, instruktør Walter Salles) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Bogen og filmen om Che Guevaras dannelsesrejse som ung medicinstuderende gennem Sydamerika fra Argentina i syd til Venezuela i nord sammen med vennen Alberto Granado i 1952. Her ændres og udvikles Ches politiske bevidsthed og holdning til Latinamerikas politiske udvikling, og Ches nye ideologiske tanker grundlægges. Der sker en gradvis transformation over i revolutionshelten ”El Ché”. Filmklip, se: http://www.youtube.com/results?search_query= |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilbage |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Teknologi og beregning |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Transport og dansk design | |||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Dickson, Thomas | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Dansk Design | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | I kapitlet ”transportdesign” (s. 370 - 421) gives et historisk overblik over dansk design af forskellige transportmidler. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
IC3 toget |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Nielsen, Jens | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Dansk Design | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1991 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Dansk Design har genoptrykt et lille hæfte om designprocessen af IC3 toget. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Den vestlige teknologis historie |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfattere | Nielsen, Keld, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Skruen uden ende den vestlige teknologis historie | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Nyt Teknisk Forlag | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave | 3. udgave | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2008 (første udgave 1990) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | I bogen præsenteres en række eksempler på den vestlige teknologis historie. Bogen indeholder bl.a. kapitler om dampmaskinen, biler og masseproduktion, elektrisk kommunikation, digitalisering og automatisering (herunder GPS) m.v. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Titanics konstruktion, rejse og forlis |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Olesen, Thomas Nørgaard | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Titanic | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Nautilus | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2006 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | En bredt anlagt, men kort og overskuelig fortælling om Titanic, den tekniske innovation, selve rejsen, mytologien der knytter sig til skibet og dens kulturhistoriske betydning, men først og fremmest om skibet selv, mere end om de mange menneskeskæbner om bord. Skibet var pakket med moderne teknologi, og forliset i 1912 gav anledning til nye krav om sikkerhed og ny teknologi. Den fuldstændige forklaring på, hvorfor skibet sank efter at have ramt et isbjerg, er ikke fundet endnu. Skibet var en myte, allerede før det sejlede. Det blev erklæret synkefrit, og navnet henviser til titanerne fra den græske gudeverden. Efter katastrofen blev det en endnu større en fortælling om menneskets overmodige, men forgæves kamp mod naturens kræfter, og den blev fortalt i talrige film, kunst, musik og litteratur. Først i 1985 var viden og teknologi udviklet til, at man kunne spore vraget, nå ned til det og hente rester op, og vraget forøgede myten gennem medier og udstillinger. Der findes mange hjemmesider om skibets forhold til naturvidenskab, samfund og kunst, fx http://en.wikipedia.org/wiki/R.M.S._Titanic, Bogen kigger også kort på andre berømte skibe og katastrofer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Titanic før mobiltelefonen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | The Radio Operators | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.euronet.nl/users/keesree/radio.htm#Invention | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | KeesRee | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Trådløs kommunikation over tidszoner og afstand er en forudsætning for moderne rejser. Luksusfartøjet Titanic var udstyret med sin tids mest avancerede trådløse telegrafiske udstyr (se detaljer http://titanic.marconigraph.com/mgy_wireless.html), da det blev det 20. århundredes mest omtalte skib ved forliset i 1912 i Nordatlanten. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Verdensudstillinger |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn | http://expomuseum.com | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | ExpoMuseum ved Urso Chappell | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 10. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Verdensudstillinger er ikke mulige uden rejser. De forudsætter, at produkter bringes til udstillingerne, og folk tager hen for at se dem. De har gennem årene været turistmål for millioner hver gang. De udstiller alle de kulturer og deres særpræg, man kan se, når man rejser. Og de udstiller de nyeste teknologier, som gør det muligt at krydse tid og rum. Siden den første verdensudstilling i London i 1851 og frem til de tre næste i 2010 i Shanghai, 2012 i Seoul og 2015 i Milano viser udstillingerne sammenfletningen af viden, teknologi, kultur, natur, økonomi, kunst og turistoplevelser i en verden præget af stigende globalisering. Hjemmesiden bringer oplysninger og links til alle tidligere og planlagte verdensudstillinger. Den seneste verdensudstilling foregik i Zaragoza 14. juni til 14. september 2008 med en spansk/engelsk/fransk hjemmeside: http://www.expozaragoza2008.es og udstilingen i Hannover 2000 http://www.expo2000.de/index1.php med materiale på tysk. Nogle verdensudstillinger byggede på de store opdagelsesrejser, f.eks. The Columbian Exposition i Chicago 1893 i anledning af Europas ankomst til Amerika med Columbus 400 år før (http://columbus.gl.iit.edu). Udstillingen i Sevilla 1992 fejrede 500 året (http://www.terra.es/personal/aranburo/home.htm, http://expomuseum.com/1992s og http://www.terra.es/personal/aranburo/aniversario.htm) Her er meget materiale på spansk. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Fotografiets kemi |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Silver halide photography (Chapters DIDAC 2) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Agfa & Unesco | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Fotografiet har, siden det blev opfundet, fulgt den rejsende. I dag er fotografering blevet digitaliseret. Siden er på engelsk, men forklarer i tekst og billeder kemien bag fotografiet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Astronomisk navigation |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Vestergaard, Erik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Astronomisk navigation sfærisk geometri i anvendelse | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Matematiklærerforeningen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1998 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Matematikbog skrevet til gymnasiet (A-niveau), om hvordan sfærisk geometri kan anvendes til navigation. Bogen indeholder afsnit om de centrale metoder inden for navigation, herunder stedbestemmelse ud fra to astronomiske observationer. Desuden er der sidst i bogen to afsnit om hhv. historien om længdegraden og dansk søfartshistorie. ”De sejlede efter solen og stjernerne”. En sådan, lidt eventyrladet sætning er vel mange bekendt. Helt tilbage til antikkens tid har man anvendt himlen som vejviser, om end kun til at bestemme sin kurs meget omtrentligt. Igennem de sidste århundreder har metoderne i takt med naturvidenskabens fremmarch gennemgået en udvikling til at blive en kvantitativ og meget præcis metode, byggende på sfærisk geometri.” Bogen vil kunne findes på de fleste skolebiblioteker eller fagdepoter. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Kampen om længdegraden |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Sobel, Dava | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Longitude | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Fourth Estate Limited | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave | Illustreret udgave fra 1999 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1995 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
I 1500-tallet var det kun breddegraden, man var i stand til at bestemme nøjagtigt, længdegraden derimod var et stort problem. Det, at man ikke kunne bestemme længdegraden nøjagtigt, resulterede i skibsforlis, søfolk druknede, og store værdier gik tabt. Længegradsproblemet var faktisk en af de største naturvidenskabelige udfordringer i et par hundrede år, indtil det blev løst af Harrisons ur. Bogen findes i en dansk udgave, men uden illustrationer. 5. januar 2007 bragte Weekendavisen en artikel: ”Klodens koordinater” om problemstillingen baseret på Sobels bog. Artiklen kan findes på Infomedia via skoda.emu.dk. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Jordens form |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfattere | Schrøder, Hans Jørgen og Ivan Tafteberg Jakobsen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Jordens form | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | |||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Artiklen er et undervisningsmateriale baseret på internetsiden www.geomat.dk ”Indtil slutningen af det 17. århundrede anså man jorden for at være en kugle. I 1671 blev den franske videnskabsmand Jean Richer (1630-1696) sendt til Cayenne (i fransk Guyana i Sydamerika) for at foretage forskellige astronomiske målinger. Ved et tilfælde opdagede han at det pendulur som han havde justeret i Paris, tabte ca. 2 min. i døgnet i Cayenne. For at justere uret måtte han forkorte pendularmens længde. Betydningen af dette blev overset indtil Isaac Newton (1642-1727) i Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, som udkom i 1687, gav en forklaring på fænomenet. Newton mente at centrifugalkraften fik jordens enorme masse til at bule ud ved ækvator og tage form som en appelsin…” |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Kortlægningens historie i Danmark |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | Danmark på verdenskortet. En rejse gennem kortenes historie | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www2.kb.dk/kb/dept/nbo/kob/danmarkskort//forsideramme.htm | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Det Kongelige Bibliotek. Udstilling fra 25. april - 27. august 2003, der nu kun findes som elektronisk udstilling | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Om kortlægningens historie med udgangspunkt i Danmark og danske kartografers arbejde. Tillige temasektioner om den militære kortlægning, kortlægningen af Grønland m.m. Righoldige billedeksempler på forskellige typer af kort og historiske kort samt links til moderne digitale kort. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rumfartsteknologi |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Rumfartsteknologi | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Dansk selskab for rumfartsforskning | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Siden indeholder bl.a. følgende artikler: Raketter: Hvad er et kredsløb: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Luftballonens historie |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Lütken, André, bearbejdet af Systime | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Luftballonens historie | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Systime | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Siden indeholder først en kort gennemgang af luftballoners virkemåde, derefter følger en scanning fra André Lütkens bog "Opfindelsernes Bog III", udgivet i 1901. Læs uddrag af artiklen her |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Apolloprojektet |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Nielsen, John Rosendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Apolloprojektet månen tur-retur | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens navn | Kvantespring i det 20. århundrede | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Fysikforlaget | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sidetal | s. 111 - 130 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Artiklen giver en god oversigt over de teknologiske og videnskabelige forudsætninger for at kunne sende et rumfartøj til månen. ”Som tidligere beskrevet benyttes raketter ved opsendelse af rumfartøjer. Det karakteristiske ved en raket i forhold til andre transportmidler er, at den drives af en raketmotor med to fundamentale træk, der er forskellige fra andre forbrændingsmotorer:
Mange fysiklærere har bogen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
GPS |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Dueholm, Keld og Mikkel Laurentzius | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | GPS | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Ingeniøren, Bøger | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave | 2. udgave | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2002 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Introduktion til navigation med GPS. Ret avanceret med beskrivelse af de nyeste metoder. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Kortprojektion |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Fajstrup, Lisbeth | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Kortprojektioner og forvanskninger | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Institut for matematiske fag, Ålborg Universitet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave |
En netudgave kan findes på http://www.math.aau.dk/~fajstrup/UNDERVISNING/ |
||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2004 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 28. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Kap. 3 omhandler kort, Kap. 4 omhandler geografiske koordinater, Kap. 5 omhandler kortprojektioner fra geometrisk synsvinkel. På højere niveau behandles i Kap. 6 og 7 Målestoksforhold, Første fundamentalform & Forvanskninger af vinkler og arealer. Kap.8 og 9 omhandler konstruktion af projektioner. Desuden har samme forfatter udarbejdet en lidt lettere note til forløb om projektioner sammen med Dorthe Nielsen, Vesthimmerlands Gymnasium i 2004. Noten findes i en netudgave: http://www.math.aau.dk/~fajstrup/UNDERVISNING/ |
||||||||||||||||||||||||||||||||
En flyvetur over Atlanten |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Simonsen, R., A. Nielsen, S. Jespersen og L. A. Egebo | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Oplev Naturvidenskaben | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Nucleus | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2005 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Nutidens transport har konsekvenser for miljøet. Flytrafikken har et betragteligt udslip af carbondioxid. Afsnittet ”En flyvetur over Atlanten” (side 60-62) kan bruges til beregning af carbondioxid udslippet ved flytransport og sammenlignes med andre transportformer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Opmålingen af verden |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Kehlmann, Daniel | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Opmålingen af verden | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Per Kofod | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Romanen skildrer to store tyske opdagelsesrejsende og videnskabsmænd. Den ene er geografen og botanikeren Alexander von Humboldt (1769 -1859), der gennemførte flere meget lange videnskabelige ekspeditioner, hvor han besteg de højeste bjerge og sejlede på utilgængelige floder for at indsamle planter, dyr, knogler og sten og foretage målinger af lufttryk og temperatur. Han var den første europæer, der gav en samlet videnskabelig beskrivelse af Sydamerikas klima, geografi og planteliv. Den anden er matematikeren og astronomen Carl Friedrich Gauss (1777-1855), der hadede at rejse og i det hele taget undgik legemlige udfordringer. Men Gauss var et matematisk geni og gjorde flere fundamentale matematiske opdagelser, ligesom han spillede en stor rolle for de teorier, der ligger bag opmålingen af jordkloden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
James Cook |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Aagaard, Lars Henrik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Terra Australis Incognita | ||||||||||||||||||||||||||||||||
avisens navn | Berlingske Tidende | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang | 16. april 2006 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
James Cook (1728-1779) er nok den største navigatør, der har eksisteret i historien om europæernes erobring af kloden. Han beviste, at der ikke eksisterer noget frugtbart kæmpekontinent i Sydhavet, han kortlagde praktisk taget hele Stillehavet, og han afskaffede den frygtede mangelsygdom skørbug. Men hvem var han, denne Sydhavets erobrer? Artiklen kan hentes hos Infomedia via skoda.emu.dk |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Opmåling og videnskabelige ekspeditioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Bryson, Bill | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | En kort historie om næsten alt | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2005 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Kapitel 4 (Tingene måles): Om videnskabelige ekspeditioner i forbindelse med opmåling af Jorden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Hindenburgkatastrofen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Morrison, Herb (speaker) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Hindenburg crash: Newsreel and WLS-Chicago | ||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn og URL/adresse |
Internet Archive |
||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link |
http://www.archive.org/details/HindenburgCrash |
||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Film: Zeppelineren Hindenburgs forlis i Lakehurst 1937 Her kan man se og downloade en filmstump med den originale lyd, hvor speakeren, Herb Morrison, er tæt på at bryde sammen ved synet af det brændende luftskib og passagerer, der forsøger at redde livet ved at springe ud fra flammerne. Hjemmesiden Internet Archive har en rig samling af gamle og nyere film, herunder fra rumfærgen Challengers forlis. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Hydrogen som brændstof |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Jensen, T. R. og F. Besenbacher | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Når fremtiden kører på hydrogen og nano | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens navn | Nanoteknologi 12 historier om den nyeste danske nanoforskning | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer, sidetal | 2006, side 16-19 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Fremtidens transport kræver ny teknologi for at mindske udslip af drivhusgasser. En mulighed er brugen af brændselsceller. Er det realistisk? |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Biobrændstof |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Odgaard, T. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Biobrændstoffer i skudlinien | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Tidsskriftets navn | Dansk Kemi | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer, sidetal | 2007, 12, side 20-22 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Transportsektoren er en væsentlig bidragsyder til den globale opvarmning. Et alternativ er biobrændstoffer. Men selv alternativerne er til debat er de forbundet med alvorlige miljøpåvirkninger? |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Halm som brændstof |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Rosgaard, L., S. Pedersen og A. Meyer | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Fra halm til alkohol | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Tidsskriftets navn | Aktuel Naturvidenskab | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer, sidetal | 2005, 3, side 11-14 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link |
http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8007.pdf |
||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Alkohol fra biologisk materiale kan benyttes i moderne transportmidler. Skal halm udnyttes, er bedre enzymer nødvendige for at nedbryde det biologiske materiale, inden ethanol kan produceres. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Venus-passager |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Når Venus passerer ind foran solskiven, kan man, hvis man har de rigtige observationer, beregne afstanden mellem Solen og Jorden. Da beregningerne kræver, at man har observationer af den samme begivenhed fra flere steder på Jorden, og disse steder skal ligge langt fra hinanden, er observationer af Venus-passager næsten altid forbundet med videnskabelige ekspeditioner til fjerne egne. Nogle af disse ekspeditioner kan man læse om ved at følge ovenstående link. Den artikel, man henvises til er ret vanskelig at læse, men der er en del links til andre artikler på siden. Disse artikler er nemmere. Hvordan observationerne bruges til at beregne afstanden mellem Jorden og Solen, kan man læse om her: http://www.eso.org/public/outreach/eduoff/vt-2004/Education/EduSheet2.html Her er en side med rigtig mange links, der omhandler Venus-passager. Siden blev lavet i anledning af Venus-passagen i 2004 (Venus-passager er ret sjældne): http://www.eso.org/public/outreach/eduoff/vt-2004/ Endnu en side med mange links http://didaktik.physik.uni-essen.de/~backhaus/Venusproject/englVenuslinks.pdf |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilbage |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Miljø og bæredygtighed |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Økoturisme |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Urban Enviromental Management | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL-adresse | http://www.gdrc.org/uem/eco-tour/eco-tour.html | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 31. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Hjemmesiden indeholder mange informationer og links om økoturisme. “Sustainable tourism in its purest sense, is an industry which attempts to make a low impact on the environment and local culture, while helping to generate income, employment, and the conservation of local ecosystems. It is responsible tourism that is both ecologically and culturally sensitive. This web theme covers issues related to both sustainable tourism and eco-tourism.” |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Sygdom og rejser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Risks from food and water | ||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn | www.cdc.gov/travel | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://wwwn.cdc.gov/travel/yellowBookCh2-FoodWaterRisks.aspx | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver | Center for disease control and prevention, Atlanta | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 3. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Omfattende hjemmeside om sundhed, med informationer, links og artikler vedrørende sundhed og rejser. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Økologisk belastning ved rejser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | Ecopassenger | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.ecopassenger.org/ | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | The International Union of Railways (UIC) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 26. juli 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | På denne side kan man beregne den økologiske belastning (bl.a. kuldioxid, og energi) ved rejser med tog, bil og fly mellem europæiske destinationer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Turisme og bæredygtighed |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Climate Change | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse |
United Nations Environment Programme |
||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.unep.fr/scp/tourism/topics/climatechange/ | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | FN | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 15. juni 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Turisme har en række konsekvenser også for klimaet. UNEP belyser dels samspillet mellem turisme og klimaforandringer, dels forskellige initiativer til at sikre en bæredygtig turisme med hensyn til klimaet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejsens miljøaspekter |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfattere | Buciek, Keld og Ole Erik Hansen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Rejsens miljøaspekter | ||||||||||||||||||||||||||||||||
tidsskriftets navn | Miljøsk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer, sidetal | 4. juli 2006 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL-adresse og sti til det dybe link | http://www.noah.dk/miljosk/keld_m44.html | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 29. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
citat | ”Luftfart er ikke omfattet af Danmarks Kyoto-forpligtelser, og vi flyver mere og mere. Vi rejser for at få fantastiske naturoplevelser gerne i selskab med oprindelige folkeslag og for at slappe af fra en stresset hverdag. Sporene efter turismen er dog ofte ødelæggende for både miljøet og for de lokale, og en ændring i måden at rejse på er nødvendig. Vi må i fremtiden tænke på rejsen som et kulturmøde og fokusere på oplevelserne frem for som ren afslapning, hvor vi alligevel stiller krav om effektivitet og hurtighed, som vi er vant til fra vores hverdag.” |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Den hvide mands fodspor |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Christophersen, C. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Den hvide mands fodspor og andre historier fra molekylernes verden | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Nyt Teknisk Forlag | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2004 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Vejbred har været benyttet som naturmedicin over hele kloden. Europæerne har slæbt et spor af den med sig ”den hvide mands fodspor”. Vejbred er eksempler i bogen, som indeholder mange historier om naturstoffer, deres kemiske struktur og biologiske egenskaber, stoffer som vi kender godt i dag, men som er bragt hjem fra det fremmede. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
En flyvetur over Atlanten |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Simonsen, R., A. Nielsen, S. Jespersen og L. A. Egebo | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Oplev Naturvidenskaben | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag eller udgivelsessted | Nucleus | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2005 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Nutidens transport har konsekvenser for miljøet. Flytrafikken har et betragteligt udslip af carbondioxid. Afsnittet ”En flyvetur over Atlanten” (side 60-62) kan bruges til beregning af carbondioxid udslippet ved flytransport og sammenlignes med andre transportformer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilbage |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Turisme og kulturrejser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Økoturisme |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Urban Enviromental Management | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.gdrc.org/uem/eco-tour/eco-tour.html | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 31. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Hjemmesiden indeholder mange informationer og links vedrørende økoturisme. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Hvorfor rejser tyskerne? |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Klemm, Kristiane | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Sylt oder Seychellen. Warum reisen die Deutschen? | ||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn og URL/adresse |
Freie Universität Berlin Kommunikations- und Informationsstelle Wissenschaftsmagazin Fundiert |
||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.fu-berlin.de/presse/publikationen/fundiert/ 2007_01/07_01_klemm/index.html |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Kommunikations- und Informationsstelle der Freien Universität Berlin | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 24. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Tyskernes rejselyst er uformindsket, selvom alle rejsende efterhånden er klar over, at det at rejse frem for alt med fly eller bil er forbundet med et meget stort energiforbrug hhv. CO2 udledning. Derfor lyder slagordet „Til Sild eller Seychellerne?“ også fra de tyske politikere og turistbranchen: ”Sollen die Deutschen nicht lieber im eigenen Land Urlaub machen, anstatt mit großem Energieaufwand zu Trauminseln in die Ferne zu schweifen?“ „Trotz aller möglichen Umweltfolgen zieht es die Deutschen jedes Jahr wieder an die See und in die Sonne. Nur knapp 30 Prozent der Haupturlaubsreisenden bleiben im Inland, 70 Prozent steuern ausländische Ziele an, vor allem Sonnenziele in Spanien und Italien. Allein nach Mallorca fliegen jährlich 5 Millionen deutsche Urlauber ein Menschenstrom, den die Insel Sylt oder andere deutsche Zielgebiete gar nicht verkraften könnten. Selbst umweltbewusste Touristen verzichten bei ihrer Urlaubsreise nicht auf die Nutzung von Flugzeug oder PKW im Gegenteil: Gerade bei diesen Reisenden sind solche Verkehrsmittel sogar häufiger anzutreffen. Eine Urlaubsreise besitzt eine hohe Konsumpriorität. Auf die Frage, wo Einsparungen am schwersten fallen, nannte im Jahr 2005 rund ein Drittel der Befragten die Urlaubsreise. Damit rangiert sie an dritter Stelle nach Lebensmitteln und Gesundheit.“ |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Det er de rige, der rejser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Sørensen, Jacob | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Flyv ikke højere ... | ||||||||||||||||||||||||||||||||
avisens navn | Kronik, Politiken 20. maj 2003 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
”Hvis den danske turist er til 'øl, fisse og hornmusik', kan han lige så godt blive hjemme. Verdens fattige lande har alt for mange skrotdestinationer i forvejen. Politikens rejsetillæg bugner uge ind og uge ud med positive og kritikløse historier om rejser. Turisme er slået igennem som en af de forbrugskategorier, vi gerne vil bruge en god andel af vores indkomst på, og på verdensplan har turismebranchen præsteret himmelfarende vækstrater i mange år. Siden pastoren fra Tjæreborg sendte de første forventningsfulde danskere sydpå i 1950, har rejsen sydpå ændret sig fra at være en helt speciel oplevelse til at være en ganske almindelig foreteelse for danskerne. Nu tager mange jævnligt på shoppingtur til London eller Paris, en årlig badeferie sydpå er ikke ualmindelig, og vi kan finde på at tage på forlænget weekend til Rom eller Barcelona. Det kan vi gøre, fordi flytransport i dag er utrolig billig. Faktisk er flybilletter i gennemsnit 42 procent billigere i dag end for 10 år siden.” |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Udenrigsministeriets rejsevejledninger | |||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Rejsevejledninger | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | http://www.um.dk/da/ | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.um.dk/NR/exeres/FDA89A71-56EB-4CBF-BD6B-785933535B45.htm | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Udenrigsministeriet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 31. juli 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
På udenrigsministeriets hjemmeside kan du få informationer om forholdsregler ved rejser til lande, der af politiske eller andre grunde kan medføre en risiko for liv og helbred. Citat fra siden: ”Sidste nytDer blev den 12. februar 2008 gennemført en politiaktion i Århus, hvor tre personer blev anholdt. Formålet med indsatsen var at afværge konkrete planer om at myrde en dansk bladtegner, der er en af de 12 tegnere, som den 30. september 2005 offentliggjorde en tegning af den muslimske profet Muhammed. Som reaktion på oplysningerne om mordplanerne har en række danske dagblade den 13. februar 2008 optrykt en eller flere af tegningerne. Genoptrykningen af Muhammed-tegningerne har ført til fornyet negativ opmærksomhed om Danmark i en række lande. Der er tegn på, at der som følge af sagen for øjeblikket er et skærpet fokus på Danmark også blandt ledende militante ekstremister i udlandet, og at sådanne kredse har et ønske om at gennemføre terrorhandlinger mod Danmark samt mod danskere og danske interesser i udlandet.” |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Vaccinationer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Seneste nyt fra Statens Seruminstitut | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.ssi.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.ssi.dk/sw174.asp?PAGE=1&ArtNo=3628803 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Statens Seruminstitut | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 31. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
På Statens Seruminstituts hjemmeside kan du finde en lang række oplysninger og links vedrørende sygdomme i forskellige lande og i den forbindelse vejledninger til vaccination i forbindelse med rejser. Citat fra siden: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Malaria |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Madsen, L. P., R.H. Nielsen og J. Munck, red. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Det medicinerede menneske | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Danmarks Farmaceutiske Universitet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2005 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Rejser kan føre til sygdom, og en af de værste gennem tiden har været malaria. I bogens afsnit om Malaria (side 53-76) omtales kemien bag nogle af de midler, der findes mod malaria. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Sygdom og rejser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Risks from food and water | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.cdc.gov/travel | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://wwwn.cdc.gov/travel/yellowBookCh2-FoodWaterRisks.aspx | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver | Center for disease control and prevention, Atlanta | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 3. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Omfattende hjemmeside om sundhed, med informationer, links og artikler vedrørende sundhed og rejser. Citat fra siden: ”Risks from Food and Water (Drinking and Recreational) Contaminated food and water (1,2) (drinking [3] and recreational [4]) are common sources for the introduction of pathogens into the body. Among the more common infections that travelers can acquire from contaminated food and drink are Escherichia coli infections, shigellosis or bacillary dysentery, giardiasis, cryptosporidiosis, noroviruses, and hepatitis A. Other less common infectious disease risks for travelers include typhoid fever and other salmonelloses, cholera, rotavirus infections, and a variety of protozoan and helminthic parasites (other than those that cause giardiasis and cryptosporidiosis). Many infectious diseases transmitted through food consumption and drinking water can also be acquired directly through the fecal-oral route. Accidental consumption of recreational water from lakes, rivers, oceans, and inadequately treated swimming pools can spread these same diarrheal diseases as well as ear, eye, skin, respiratory, and neurologic infections (See Chapter 6).” |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tropesygdomme |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Parasitologi (malaria, sovesyge, bilharziose), temanummer | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.bionyt.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.bionyt.dk/asp/temaer_vis.asp?prodNr=T47 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | BioNyt nr. 47(Hefte der kan købes for 30 kr.) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 3. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Bionyt er et tidsskrift. På hjemmesiden kan du finde en oversigt over samtlige numre og deres indhold. ”Index til dette nummer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
Den religiøse rejse |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Hansen, Lars Peter Visti | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Korstogene Ide og virkelighed | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag |
Systime | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2004 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Bogen omhandler baggrund og forudsætninger for korstogene i perioden 1100-1300. Ligeledes korstogenes betydning og konsekvens for henholdsvis Europa og korstogsrigerne. Korstogene kan ses som en række ekspeditioner til Mellemøsten, Østeuropa og andre steder, og forudsætningen for disse skal findes i udviklingen i Europa og de muslimske lande før og under korstogene. Bogen har desforuden en række vurderinger af korstogenes betydning og konsekvenser. I tilknytning til bogen findes en hjemmeside www.systime.dk/korstogene |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Pilgrimsfærd - hinduisme |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Kjærgaard, Hanne | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Pilgrimsfærd hinduisme | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.religion.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.religion.dk/artikel/248519:Hinduisme--Pilgrimsfaerd---hinduisme | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver | Kristeligt Dagblad | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Ovenstående artikel er et eksempel på omtalen af pilgrimsrejsen, her hentet fra hinduismen, både en gennemgang af de konkrete riter og med inddragelse af religionsfaglig teori. Hjemmesiden er generelt meget anvendelig og meget informativ: Der kan klikkes til de 5 klassiske hovedreligioner, hvorefter man kan finde frem til fester og ritualer, herunder pilgrimsfærden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Pilgrimsrejser er mere end tro |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Johansen, Jørgen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Santiago. 1000 års kulturrejse gennem Europa | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1999 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Pilgrimsrejserne var i hele middelalderen vigtige forbindelseslinjer i Europa, ikke bare for de troende. Også andre lande og religioner end kristendommen har vigtige pilgrimsruter. Alle steder krydser de mange landegrænser. I Europa gik de fra Norge i et netværk gennem Europa mod Jerusalem, Rom eller Santiago de Compostella, som denne bog handler om. På andre kontinenter og i andre religioner er der en tilsvarende udvikling. Mange ruter fungerer stadig på senere tiders betingelser, også for turister. Det skyldes, at de var handelsveje og karavaneruter, der bragte varer, teknologi, viden, sange og teater med sig og overhovedet international udveksling. Kongers og adeliges pilgrimsrejser var vigtige i det internationale magtspil og eksportfremstød, akkurat som dronningens rejser i dag. Christian den Første fik lov til at grundlægge Københavns Universitet på en sådan rejse til Rom i 1474. Pilgrimsrejser spiller stadig spiller en politisk rolle rundt om i verden, bl.a. i Irak og Indien. Bysamfund opstod ved knudepunkterne, og arkitektur og vejanlæg udviklede sig, så vi stadig kan bruge vejene. Denne bog er én blandt flere af samme forfatter, der også har skrevet om Rom. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Turisme i dansk litteratur |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Ravn, Peter, red. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Turisme. Fra dannelsesrejse til masseturisme | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Dansklærerforeningen/Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1978 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Bogen rummer tekster og uddrag af litterære tekster og sagprosatekster på dansk fra Ludvig Holberg til midt i 1970’erne om rejser og turisme. Bogen er inddelt i 3 afsnit, der følger udviklingen i transportteknologi fra diligence over jernbane til bil og fly. ”Turismens historie er bl.a. kulturhistorie og bevidsthedshistorie […] Men turismens historie er også beretningen om trafikmidlernes udvikling, og den er historien om de sociale og geografiske forskydninger, som den begyndende industrialisering satte i gang.” (side 7) |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Verdensudstillinger |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | http://expomuseum.com | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | ExpoMuseum ved Urso Chappell | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 10. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Verdensudstillinger er ikke mulige uden rejser. De forudsætter, at produkter bringes til udstillingerne, og folk tager hen for at se dem. De har gennem årene været turistmål for millioner hver gang. De udstiller alle de kulturer og deres særpræg, man kan se, når man rejser. Og de udstiller de nyeste teknologier, som gør det muligt at krydse tid og rum. Siden den første verdensudstilling i London i 1851 og frem til de tre næste i 2010 i Shanghai, 2012 i Seoul og 2015 i Milano viser udstillingerne sammenfletningen af viden, teknologi, kultur, natur, økonomi, kunst og turistoplevelser i en verden præget af stigende globalisering. Hjemmesiden bringer oplysninger og links til alle tidligere og planlagte verdensudstillinger. Den seneste verdensudstilling foregik i Zaragoza 14. juni til 14. september 2008 med en spansk/engelsk/fransk hjemmeside: http://www.expozaragoza2008.es og udstilingen i Hannover 2000 http://www.expo2000.de/index1.php med materiale på tysk. Nogle verdensudstillinger byggede på de store opdagelsesrejser, f.eks. The Columbian Exposition i Chicago 1893 i anledning af Europas ankomst til Amerika med Columbus 400 år før (http://columbus.gl.iit.edu). Udstillingen i Sevilla 1992 fejrede 500 året (http://www.terra.es/personal/aranburo/home.htm, http://expomuseum.com/1992s og http://www.terra.es/personal/aranburo/aniversario.htm) Her er meget materiale på spansk. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Trafficking |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Mirkinson, Judith | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Red Light, green light the global trafficking of women | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | http://feminism.eserver.org | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://feminism.eserver.org/gender/sex-work/trafficking-of-women.txt | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Feminism and Women’s Studies | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 3. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Artiklen diskuterer både begrebet trafficking og sex-turisme generelt som et verdensomspændende problem. Der er analyser af baggrund, omfang, implikationer og globalisering. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Musikalsk dannelsesrejse i Middelalderen | |||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Hansen, Finn Egeland, red. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Æblets navn | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens navn | Musikken har ordet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, sidetal | Gads forlag 1993, side19-32 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Forfatteren gengiver en beretning fra middelalderen i et moderniseret sprog om to unge adelsmænd, der i 1260 sendes til Paris for at blive uddannet i bl.a. teologi og jura. I Paris møder de på universitetet de store mestre inden for den ny musik, ars nova, og deres helt omvæltende flerstemmige musik. En musikalsk dannelsesrejse. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Skuespillerens vandring |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Christoffersen, Erik Exe | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Skuespillerens vandring | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Klim | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1989 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Fire skuespillere fra Odin Teatret beretter i samtaler med bogens forfatter om, hvordan træning og teknik kombineres med rejser i historien eller til andre lande og kontinenter. Rejser, der fører til møder med andre kulturer og teaterlandskaber og til ny erkendelse. ”At være fremmed i et land. At begive sig på rejse i det fremmede kan være noget, man gør af lyst eller af nød. Henrik Ibsen skrev ”Et dukkehjem” i 1879 i sit selvvalgte eksil i Italien. […] Afstanden var nødvendig for at forstå, hvorfor Nora måtte gå og forlade mand og børn. Mange år senere gik Eugenio Barba den modsatte vej. Fra Italien kom han til Norge og senere Danmark. […] Andre kunstnere som Brecht, Genet, Chaplin, Kundera, Bergmann, Tarkovskij har befundet sig i eksil, hvor de samtidig har gjort fremmedheden til en kunstnerisk styrke.” (s. 7) |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Guantanamera en folkemelodis rejse til verdenshit | |||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Beck, Henrik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Guantanamera | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens navn | Musikken har ordet (Finn Gravesen, red.) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, sidetal | Gads forlag 1993, side199-206 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | En enkel cubansk folkesang, formentlig skrevet omkring 1930, har foretaget en rejse ud i verden og undervejs suget til sig af nye omgivelser uden at miste sit særpræg. Det er historien om en af verdens mest spillede melodiers rejse fra cubansk folklore til verdenshit. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
En amerikaner i Soweto |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Tannenbaum, Rob | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Graceland, Album review | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.rollingstone.com | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.rollingstone.com/artists/paulsimon/ albums/album/241591/review/6067697/graceland |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Rolling Stone | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 3. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Paul Simon fik i begyndelsen af 1980’erne fat i nogle kassettebånd med musikere fra de sydafrikanske townships. Hans i forvejen store nysgerrighed overfor andre kulturers musik blev skærpet, og han rejste i hemmelighed til Cape Town for at mødes med nogle af de toneangivende musikere. I hemmelighed, fordi Sydafrika på det tidspunkt var underlagt et forbud mod kulturel udveksling (bl.a.) af FN grundet apartheid. Denne rejse resulterede i 1985 i albummet Graceland, en unik sammensmeltning af forskellige kulturers musik. Der er mange links på nettet om både musikken og det tværkulturelle møde og problemerne i den forbindelse. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Buena Vista Social Club, film og album | |||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Wenders, Wim | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Buena Vista Social Club | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.wim-wenders.com | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.wim-wenders.com/art/buenavistasocialclub.htm | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Buena Vista Social Club Society | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 3. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Hjemmeside om filmen og albummet af samme navn. Den amerikanske rockguitarist Ry Cooder tog i 1997 til Cuba sammen med sin søn (trommeslager) og filminstruktøren Wim Wenders for at lede efter de legendariske musikere, som i årene før og efter revolutionen havde forfinet den særlige cubanske son-musik. Det blev et møde mellem to stærke kulturer, mest i Cuba, men siden hen også i New York og mange steder på kloden. De aldrende musikere kom for første gang udenfor landets grænser nu som verdensstjerner i deres alderdom. Filmklip, se http://www.youtube.com/results?search_query=buena+vista |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Kurrejsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Llambias, Pablo Henrik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Fra kurbad til masseturisme | ||||||||||||||||||||||||||||||||
avisens navn | Information | ||||||||||||||||||||||||||||||||
dato og årstal | 1. august 2001 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Rejse og sundhed har i perioder været tæt forbundne. I artiklen sættes kurrejsen ind i en historisk sammenhæng, og kurrejsen knyttes til overordnede samfundsmæssige udviklingstendenser. Artiklen kan findes på Infomedia via skoda.emu.dk |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Turisme gennem tiderne |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Llambias, Pablo Henrik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Poetisk mystik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
avisens navn | Information | ||||||||||||||||||||||||||||||||
dato og årstal | 25. juli 2001 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
I artiklen beskrives turismens historie fra den franske revolution til kunstnerrejser til Skagen. Samtidig sættes forskellige aspekter ved turisme ind i en samfundsmæssig kontekst. Artiklen kan hentes på Infomedia via skoda.emu.dk. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Masseturisme og udvikling |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | P1 Morgen, 3. juni 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Masseturisme gavner ulande | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.dr.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2008/06/03/094308.htm | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Danmarks Radio | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 26. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Radioudsendelse, der omhandler masseturismens indflydelse på den økonomiske udvikling i ulandene: For mange ulande er masseturisme en vej til at sikre økonomisk vækst, men har samtidig også en række negative miljømæssige konsekvenser. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Turisme 1995-2020 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | World Tourism Organization | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Tourism 2020 Vision | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.world-tourism.org/facts/eng/vision.htm | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | World Tourism Organization | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 2. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Tourism 2020 Vision is the World Tourism Organization's long-term forecast and assessment of the development of tourism up to the first 20 years of the new millennium. An essential outcome of the Tourism 2020 Vision are quantitative forecasts covering a 25 years period, with 1995 as the base year and forecasts for 2010 and 2020. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejsestatistik |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Danmarks Statistik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Turismen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
http://www.dst.dk/TilSalg/Boghandel/Indhold.aspx? |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Virtuel turisme |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn og | The Virtual Tourist |
||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | http://www.virtualtourist.com/ | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | The Virtual Tourist | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 30. juli 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
På dette website deler rejsende fra hele verden oplysninger om egne rejser og oplevelser. Gør det både muligt selv at rejse virtuelt til fjerne destinationer og planlægge virkelige rejser på baggrund af andres erfaringer. Du kan læse mere om organiseringen og baggrunden her: http://members.virtualtourist.com/vt/t/32/ |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rumturisme |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Ukendt | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Space Flight | ||||||||||||||||||||||||||||||||
tidsskriftets/avisens/bogens navn | The Economist, 1.august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer, sidetal | 2008, vol. 388, nummer 8591 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Artiklen beskriver de kommercielle muligheder i rumturisme teknologien er på plads, de første firmaer med en forretningsplan er etableret, men fortsat er der så store sikkerhedsproblemer, at rumturisme for masserne fortsat ligger en del år ude i fremtiden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Turister i rummet |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Andersen, Thomas A.E. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Her er jetflyet, der skal sende turister ud i rummet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.ing.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://ing.dk/artikel/89848?rss | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Ingeniøren | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 1. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Rumfirmaet Virgin Galactic præsenterede mandag d. 28. Juli 2008 moderflyet Eve. Richard Branson, og designeren bag verdens første kommercielle rumfly SpaceShip One, Burt Rutan, stod for præsentationen af White Knight Two, der blev overværet af 100 kunder, der allerede havde købt deres rumtur. Se også Virgin Galatics egen hjemmeside: http://www.virgingalactic.com/htmlsite/index.php |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Jetlag |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Christiansen, Allan Lindskov og Sten Madsbad | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Jetlag | ||||||||||||||||||||||||||||||||
tidsskriftets navn | Ugeskrift for Læger | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer, | 2001;163(2):149 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sidetal | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
citat | ”Udvikling af jetlag forudsætter foruden flyrejse en rejseretning på tværs af flere tidszoner. Jetlag indebærer for den rejsende en række symptomer, hvoraf især søvnbesvær, træthed om dagen, nedsat præstationsniveau og gastrointestinalt ubehag er generende. Sværhedsgraden af symptomerne og disses varighed bliver mere udtalte, jo flere tidszoner der passeres, og er værre ved rejser mod øst end mod vest. Baggrunden for jetlag er en afbrydelse af den normale synkronisering mellem kroppens indre, biologiske ur og det ydre miljø, dvs. lokaltid på rejsedestinationen. Blandt ydre faktorer, der er medvirkende til at tilpasse den cirkadiske rytme til døgnets 24 timer, er lys-mørke-cyklus og sociale aktiviteter. Resynkroniseringen mellem den cirkadiske rytme og lys-mørke-cyklus forløber med ca. halvanden time per døgn ved rejser vestpå og med ca. en time per døgn ved rejser østpå.” |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilbage |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Folkevandringer og migration |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Indvandrere kommer til Danmark |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Frederiksen, Karen-Margrethe og Dorthe Balthazar-Christensen, red. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Rejsen: Immigrantfortællinger fra det 21. århundrede | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Krogh | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2003 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | En antologi med 8 beretninger om indvandreres rejse til Danmark fra hele verden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
En splittet identitet? |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Yvonne Mørck | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Ungdomssociologi | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Forlaget Columbus | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave | 2. udgave | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2005 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
På siderne 209 265 besvarer Yvonne Mørck en række spørgsmål vedrørende unge indvandrere og efterkommeres identitetsdannelse i det danske samfund. Hvorfor fastholder de en religiøs identitet i et sekulariseret samfund? Hvorfor omgås de kun i begrænset omfang etniske danskere? ”De står overfor en dobbeltsidet udfordring nemlig både at være ung og etnisk minoritet. Samtidig er de med i opbrud eller oprør på to fronter, nemlig i forhold til deres familier og det danske samfund […] De unge tager forskellige strategier i brug i forsøg på at håndtere henholdsvis deres dobbelte udfordringer og oprør: nogle strategier er konstruktive, mens andre er destruktive”. (sider 209). |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Flygtninge på rejse |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Kristensen, Jens Work | ||||||||||||||||||||||||||||||||
titel |
Særnummer: At rejse er at overleve: Migranter og flygtninge |
||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Mellemfolkeligt Samvirke | ||||||||||||||||||||||||||||||||
navn og årgang | Kontakt nr. 6, 54. årg., 2002 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Et hæfte om sammenhængen mellem økonomisk udvikling og rejser på tværs af kloden. Bogen rummer henvisninger til film, supplerende litteratur og nyttige webadresser. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Auf der anderen Seite |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
instruktøren | Akin, Fatih | ||||||||||||||||||||||||||||||||
filmens titel | Auf der anderen Seite | ||||||||||||||||||||||||||||||||
filmselskab og udgivelsessted | Corazón international GmbH & Co KG, Hamburg | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Ali, en tyrkisk enkemand, der bor i Bremen, kommer i et skænderi til at dræbe Yeter, der netop er stoppet som prostitueret og er flyttet ind hos Ali. Dennes søn, Nejat, der er professor i tysk litteratur i Hamburg, tager til Tyrkiet for at lede efter Yeters datter, Ayten, der er politisk aktivist og bor i Istanbul. Men Ayten er flygtet til Tyskland for at finde sin mor og forelsker sig i Lotte, en ung tysk studerende. Ayten bliver imidlertid udvist til Tyrkiet, og Lotte følger efter hende. Da Lotte vil gøre Ayten en tjeneste, bliver hun skudt. Lottes mor kommer til Istanbul og indlogerer sig hos den mand, hvor Lotte tidligere har lejet et værelse. Manden er Nejat, den selvsamme professor i tysk litteratur fra Hamborg, som har købt en boghandel for tysk litteratur i Istanbul. I mellemtiden er hans far blevet udvist af Tyskland til Tyrkiet efter at have afsonet sin fængselsstraf for drabet på Yeter. Filmklip, se: http://www.youtube.com/results?search_query=der+ |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Folkevandringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Seeberg, Peter | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Migration og det moderne Mellemøsten | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Odense Universitetsforlag | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2000 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Bogen omhandler vor tids folkevandringer og folkebevægelser migration. Bogen indeholder et stort teoretisk afsnit om, hvad migration er, og hvordan den internationale migration kan forklares. Eksemplerne i bogen er hentet fra nutidens mellemøstlige dagligdag. Forudsætningerne og konsekvenserne af migrationen behandles såvel for Mellemøsten som for Europa. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Kulturmøder på film |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Temanummer om kulturmøder | ||||||||||||||||||||||||||||||||
tidsskriftets navn | Kosmorama. Tidsskrift for filmkunst og filmkultur | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal og nummer | Nr. 240, vinter 2007. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Filmtidsskriftet Kosmorama har kulturmødet som tema, og behandler bl.a. hvordan ”de fremmede” skildres i film, herunder i Danmark, Sverige og Frankrig. Artiklerne er: Eva Jørholt: ”Perkere og andet godtfolk. De ’fremmede’ i dansk film.” Olof Hedling. ”Smilende gyldenbrune øjne. De stereotype indvandrerportrætters dominans i svensk film.” Kamel Benkaaba: ”Fra menneske-zoo’er til cinéma beur. Repræsentationen af Frankrigs ‘fremmede’.” Karsten Fledelius: ”Voldeligt kulturmøde. Omkring Theo van Gogh og Ayaan Hirsi Alis kortfilm Submission.” Louise Voss Bendixen: ”Absolut ikke noget at grine af. ’Genforeningskomedier’ og andre tysk-tyske kultursammenstød efter murens fald.” Laura Petersen Balogh: ”Et dansk kapitel af Hollywoods store glemmebog. Stumfilmstjernen Karl Dane, hans turbulente liv og tragiske endeligt.” Hiroko Sasaki: ”Sofia og vennerne. Den japanske markedsføring og modtagelse af Lost in Translation.” Johan Kjeldgaard-Pedersen: ”Den gode, den mindre gode og den med Clinten. Yōjimbō fra Dashiell Hammett til Last Man Standing.” Anders Graver Jensen: ”Ørkenvandring. Et essay om menneskets tiltrækning af ørkenen på film og i virkelighedens verden.” Mette Knudsen: ”Kniven i kantaen. De omskårne afrikanske kvinders hemmelige smerte.” Trine Hansen: ”Actually, life is a beautiful thing! Steps for the Future: et tværkulturelt filmprojekt om hiv og aids i det sydlige Afrika.” |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Asylarbejde og asylcentre i Danmark |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Asylarbejdet i Røde Kors | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | http://www.asyl.drk.dk/ | ||||||||||||||||||||||||||||||||
vært | Dansk Røde Kors | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Dansk Røde Kors informerer om arbejdet med asylansøgere, herunder arbejdet ved asylcentrene i Danmark. Desuden links til rapporter om asylansøgeres forhold fra Folketingets ombudsmand, Europaparlamentet, Socialforskningsinstituttet m.fl. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tyske flygtninge i Danmark |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel |
Tyske flygtninge i Danmark |
||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link |
http://www.befrielsen1945.dk/temaer/befrielsen/flygtninge/index.html |
||||||||||||||||||||||||||||||||
vært | EMU Bjørn Pedersen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Det tyske riges sammenbrud i 1945 udløste en enorm flygtningestrøm, hvoraf en kvart million tyske flygtninge kom til Danmark. På dette website er der tekst, billeder, film, originaldokumenter og yderligere litteraturforslag om emnet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Billeder fra flygtningelejre |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Photo Gallery | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Refugees International | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Organisationen Refugees International har på dette website en lang række fotoserier fra verdens flygtningelejre og flygtningestrømme. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Flygtninge i tal |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel |
The refugee story in statistics |
||||||||||||||||||||||||||||||||
URL-adresse og sti til det dybe link |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært |
UNHCR FN’s flygtningehøjkommissariat |
||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt |
27. august 2008 |
||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Dette website rummer statistiske data om verdens flygtninge. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Den amerikanske drøm |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Balslev Clausen, Helene og Line Flintholm | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Al otro lado el sueño americano | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2004 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Antologi med fokus på latinamerikanernes drøm om bedre levevilkår i USA samt den farefulde rejse over grænsen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Affolkning af spanske landsbyer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Tallgren, Viveca og Anne Christine Kragelund | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Flores del otro mundo | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Filmmanuskriptet til filmen Flores del otro mundo handler om affolkningen af de spanske landsbyer, immigration, kulturforskelle og menneskers flugt fra ensomheden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Migration i vor tid |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens navn | Migration | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Adam Roberts | ||||||||||||||||||||||||||||||||
tidsskriftets navn |
The Economist Kan findes på denne adresse: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
URL-adresse og sti til de dybe link | http://www.economist.com/specialreports/showsurvey.cfm ?issue=20080105 |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgivelsessted | London | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 5. januar 2008 (sidst besøgt 29. august 2008) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Migrationens betydning for både afsender- og modtagerlandene er uomtvistelig. Hvad er baggrunden for og konsekvenserne af den øgede migration i vor tid? I rapporten dokumenteres og analyseres de økonomiske, sociale og politiske konsekvenser af migrationen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Indvandring og sygdom |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Kristiansen, Maria, Anna Mygind og Allan Krasnik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Sundhedsmæssige konsekvenser af migration | ||||||||||||||||||||||||||||||||
tidsskriftets navn |
Ugeskrift for læger |
||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse |
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/ |
||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.laeger.dk/portal/page/portal/ LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_ NUMRE/2006/UFL_EKCMA_2006_36/UFL_ EKCMA_2006_36_48123 |
||||||||||||||||||||||||||||||||
årgang, nummer og sidetal | 2006, 168(36):3006 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 3. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
citat | ”Andelen af borgere af anden etnisk oprindelse end dansk i Danmark er stigende, og spørgsmålet om, hvordan man indretter sundhedsvæsenets ydelser til denne del af befolkningen, bliver stadigt mere aktuelt. Derfor er der behov for viden om de særlige forhold, der gør sig gældende for denne befolkningsgruppes sundhed. Disse særlige forhold omfatter blandt andet migration. Formålet med denne artikel er at give et overblik over sundhedskonsekvenserne af migration for migranters fysiske og psykiske helbred. Etnicitet, socioøkonomiske og kommunikationsmæssige forhold kan også påvirke sundhedstilstanden hos migranter, men omtales ikke nærmere i denne artikel.” |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Historien om en cubansk familie |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | García, Cristina | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Soñar en cubano | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | El Bestseller Nacional | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1993 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Soñar en cubano (oprindeligt skrevet på engelsk og også oversat til dansk) er historien om en cubansk familie, hvis medlemmer spredes for alle vinde med Fidel Castros revolution i 1959. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Migrationsstrømme til USA |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Kledal, Aase og Berenice Lara Laursen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Somos latinos in the U.S. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Systime | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Antologi med fokus på de tre vigtigste migrationsstrømme til USA fra Mexico, Cuba og Puerto Rico. De overordnede temaer er identitet, integration og det kulturelle møde. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilbage |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Arbejde, handel og mobilitet |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Globalister på rejse |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Mehlsen, Camilla og Filip Lau | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Globalisterne. De gør din verden mindre | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Bogen bringer en række interviews med forretningsfolk, kunstnere, modedesignere, græsrødder (NGOere) og andre, der i kortere og længere tid er rejst ud for at arbejde i udlandet. Deres arbejde bygger både på den teknologi, der skaber produkterne, og på den teknologi, der gør hurtige rejser og effektiv kommunikation mulig. De deltager i den globale danske kultur- og forretningsudvikling, som har rejsen som forudsætning. Bogen inddrager også det familieliv, der følger med for forældre og børn med hensyn til uddannelse og oplevelser. ”Billige flybilletter, nye kommunikationsteknologier og flere engelske ord giver os oplevelsen af, at fjerne egne og kulturer rykker tættere på. Fænomenet kalder vi globalisering men hvad er det egentlig, der gør verden mindre, og hvem står bag denne proces? Alt for ofte glemmer vi, at globaliseringen har et menneskeligt ansigt, og at vi rent faktisk har indflydelse på udviklingen. Danske forbrugere, forretningsfolk og virksomheder udgør hver især en brik i skabelsen af en ny og mindre verden.” (bagsiden) |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Homers Odyssé |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Homer | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Homers Odyssé på dansk af Otto Steen Due | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2002 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Odysseen beskriver Odysseus rejse hjem fra krigen ved Troja. I 10 år flakker han om på havet og oplever farer og eventyr, inden han når hjem til sit kongerige på Ithaka. Odysseen afspejler det tidlige handelssamfunds møde med andre kulturer og formuleringen af kulturel identitet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Herodot |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Herodot, udvalgt af Thure Hastrup og Leo Hjortsø | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Herodot i Udvalg. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1983 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Herodot fra Halikarnassos, som levede i 400-tallet f.Kr., gennemførte mange lange rejser. De blev baggrunden for hans værk ”Historie”, og med det blev han grundlægger af historieskrivningen. Værket rummer også afsnit om geografi og biologi. Herodot er repræsentant for den udvikling i antikkens Grækenland, hvor rationel verdensforklaring afløser en mytisk omverdensforståelse. Naturvidenskaberne dannes i denne periode og også historie som videnskab. Handel og rejser - som Herodots - har spillet en betydelig rolle for denne udvikling. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
På rejse med Herodot |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatteren | Kapuściński, Ryszard | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Rejser med Herodot | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Tiderne Skifter | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave | 1.udgave | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Da den kendte polske forfatter og korrespondent skal på sin første store udenlandsrejse, får han "Herodots historie" foræret. Bogen følger ham på de mange rejser til Indien, Kina, Lilleasien og Afrika og giver ham sammenligningsgrundlag for det, han selv oplever. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
På arbejde som u-landsfrivillig |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Frivillig i udlandet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.noedhjaelp.dk/sider_paa_hjemmesiden/ bliv_frivillig/frivillig_i_udlandet |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Folkekirkens Nødhjælp | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Mange NGO’er non-governmental organisations udsender frivillige til u-landsarbejde og nødhjælpsarbejde i 3. verdenslande. Folkekirkens Nødhjælp er kun én af dem. Denne hjemmeside rummer informationer, rejserapporter, interviews, videoklip og andet materiale. De frivillige arbejder ofte side om side med professionelle udsendte, f.eks. i den statslige organisation Danida som en del af den danske udviklingspolitik, se http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Design på verdensrejse |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Extra Ordinary Every Day | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | http://www.artmuseums.harvard.edu/sites/eoed/eoed.html | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Harvard University Art Museum | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Moderne Design og arkitektur er helt igennem internationale og i dag globale fænomener, der hverken kan udvikles eller bruges uden intens rejsevirksomhed for designere og arkitekter. Det gælder, når de selv arbejder, studerer og underviser, og det gælder, når deres produkter skal produceres og eksporteres på verdensmarkedet. Den tyske Bauhaus skole er et mønstereksempel på denne mobilitet. Dens moderne og funktionelle designprincipper omfatter det meste af vores hverdags produkter, herunder transportmidler. En særlig slags rejse bidrog til Bauhaus’ udbredelse: Under Nazi-tiden måtte mange designere og arkitekter gå i eksil, bl.a. Mies van der Rohe i USA, og fik derigennem en stærk indflydelse på hele den vestlige arkitektur i efterkrigstiden, også i Danmark. En hjemmeside med materiale på engelsk og tysk er lavet af Bauhaus Archiv (se http://www.bauhaus.de). På http://en.wikipedia.org/wiki/Bauhaus findes en detaljeret historie med henvisninger til mange individuelle designere og arkitekter og deres skæbne og produkter. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejsende malergruppe |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Cobra Museum | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Cobra Museum | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | For de fleste kunstnere er rejser en forudsætning for deres kunstneriske virksomhed, og en del har slået sig ned uden for deres hjemland. Et særligt eksempel er kunstnergruppen Cobra. Den bestod af en kernegruppe af kunstnere fra Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam deraf navnet og de arbejdede i en konstant trafik mellem de tre lande og en del andre steder. Deres værker er ikke bundet til deres nationer, men til denne mobilitet. Hjemmesiden rummer mange relevante links, fortrinsvis på engelsk. Fra Danmark er Asger Jorn mest kendt, se linket til Silkeborg Kunstmuseum http://www.silkeborgkunstmuseum.dk og http://www.cobraart.dk/jorn.html |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Skuespillerens vandring |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Christoffersen, Erik Exe | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Skuespillerens vandring | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Klim | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1989 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Fire skuespillere fra Odin Teatret beretter i samtaler med bogens forfatter om, hvordan træning og teknik kombineres med rejser i historien eller til andre lande og kontinenter. Rejser, der fører til møder med andre kulturer og teaterlandskaber og til ny erkendelse. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Altid undervejs |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Laferrière, Dany | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Chronique de la dérive douce (prosadigt) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag og udgivelsessted | Montréal / Munksgaard (samlingen Paroles d’Haïti) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1994 / 1997 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat | Fortælleren beretter om sin flugt fra diktaturet i Haïti til Montréal, og om hvordan han flakker rundt for blandt andet at finde sig selv, et sted at bo, et arbejde, altid undervejs: ”Je n’ai pas ce qu’il faut pour aller nulle part.” (p. 13, Munksgaard-udgaven). |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejsen og globalisering |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Bauman, Zygmunt | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Globalisering de menneskelige konsekvenser | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Hans Reitzels forlag | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1999 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
I bogen gennemspiller Bauman forskellige konsekvenser af globaliseringen, herunder polarisering i samfundet. I kapitel 4 ”Turister og Vagabonder” ses der på graden af mobilitet som stratifikation. ”Faktisk afviger de verdener, der aflejrer sig i toppen og på bunden af det opdukkende mobilitetshierarki voldsomt fra hinanden; de bliver i stigende grad isoleret fra hinanden. For den første verden, den for de globalt mobile, har rummet mistet sin begrænsende karakter og kan nemt krydses både i den ”reelle” og den ”virtuelle” version. For den anden verden, de ”lokalt bundnes”, dem der er afskåret fra at flytte og derfor er nødt til passivt at finde sig i de forandringer der måtte påføres dem på den lokalitet de er bundet til er det reelle rum hurtigt ved at lukke sig” (side 86-87). |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Mobilitet i EU |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Europæisk år for arbejdstageres mobilitet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.ciriusonline.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.ciriusonline.dk/Default.aspx?ID=6168&M=News& PID=9447&NewsID=2029 |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Cirius | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
citat og manchet |
”2006 er af EU-Kommissionen blevet udnævnt til Det Europæiske År for Arbejdstagernes Mobilitet. Det sker for at sætte fokus på de fordele og udfordringer, der er ved at arbejde i udlandet og skifte jobs. Her fremhæver vi resultaterne af den nyeste statistik omkring arbejdstagernes mobilitet i EU, og gør samtidig opmærksom på nogle af de arrangementer, der afholdes i forbindelse med året.” På hjemmesiden er der yderligere materiale, herunder resultaterne af en survey-undersøgelse omhandlende mobilitet og yderligere statistik, der belyser arbejdstageres mobilitet mellem EU-landene og forsøger at finde forklaringer herpå. Se videre: http://europa.eu/newsletter/archives2006/issue87/index_en.htm |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Trafficking |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Mirkinson, Judith | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Red Light, green light the global trafficking of women | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | http://feminism.eserver.org | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://feminism.eserver.org/gender/sex-work/trafficking-of-women.txt | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Feminism and Women’s Studies | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Artiklen diskuterer både begrebet trafficking og sex-turisme generelt som et verdensomspændende problem. Der er analyser af baggrund, omfang, implikationer og globalisering. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Karavanerejser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Bekker-Nielsen, Tønnes | ||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Ad karavaneveje gennem Anatolien | ||||||||||||||||||||||||||||||||
navn | Sfinx | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer | Årg. 29 nr. 2, 2006 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Karavanevejene er handelsveje, der udgjorde en vigtig del af det logistiske grundlag for mange samfund, indtil først skibsfart og senere andre transportformer tog sig af den internationale vareudveksling. Gensidig viden om livet på tværs af kontinenterne skyldtes i høj grad rejserne ad karavanevejene. Denne artikel giver et indblik omfanget af denne udveksling med udgangspunkt i Tyrkiet og spænder fra år 1000 til 1999. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Danske slaverejser og handelsrejser | |||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Danmarks kolonitid | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_kolonitid | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Wikipedia | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Danmark har siden middelalderen haft kolonier i Nordatlanten og siden 1620 i Afrika, Indien og Caribien, de fleste i kortere tid, i alt 38 (se www.colonialvoyage.com/DanishP.html). De var først og fremmest handelsstationer, nogle også med produktion og råvarer. Sukkerrør og slaver var de vigtigste varer. Det krævede omfattende rejseaktivitet for at holde sammen på kolonierne og få økonomisk udbytte. Der er stadig spor af dansk tilstedeværelse i de kolonier, der er afhændet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilbage |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Opdagelsesrejser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Opmålingen af verden |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Kehlmann, Daniel | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Opmålingen af verden | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Per Kofod | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Romanen skildrer to store tyske opdagelsesrejsende og videnskabsmænd. Den ene er geografen og botanikeren Alexander von Humboldt (1769 -1859), der gennemførte flere meget lange videnskabelige ekspeditioner, hvor han besteg de højeste bjerge og sejlede på utilgængelige floder for at indsamle planter, dyr, knogler og sten og foretage målinger af lufttryk og temperatur. Han var den første europæer, der gav en samlet videnskabelig beskrivelse af Sydamerikas klima, geografi og planteliv. Den anden er matematikeren og astronomen Carl Friedrich Gauss (1777-1855), der hadede at rejse og i det hele taget undgik legemlige udfordringer. Men Gauss var et matematisk geni og gjorde flere fundamentale matematiske opdagelser, ligesom han spillede en stor rolle for de teorier, der ligger bag opmålingen af jordkloden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Gåden om Jordens udvikling |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Stangerup, Henrik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Vejen til Lagoa Santa | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1981 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
I Vejen til Lagoa Santa skildres den danske naturforsker Peter Wilhelm Lunds (1801-1880) usædvanlige liv og arbejde i Brasilien. Lund gennemførte mange videnskabelige rejser og udgravninger i Brasilien, hvor han især indsamlede dyre- og menneskeknogler. Lund skrev de fleste af sine videnskabelige afhandlinger, før Charles Darwin fremsatte sin teori om arternes udvikling. Ligesom Darwin var Lund stærkt optaget af spørgsmålet, om hvordan og hvorfor tidligere dyrearter tilsyneladende var forsvundet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Opdagelsesrejsers historie |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Nielsen, Gert C. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Udlængsel | ||||||||||||||||||||||||||||||||
avisens navn | Berlingske Tidende | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang | 14. juli 2006 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
I anledning af at Galathea 3-ekspeditionen begyndte sin sejlads i august 2006, bragte Berlingske Tidende en række artikler om store opdagelsesrejsende. Den første artikel i serien hed ”Udlængsel” og giver et overblik over de store opdagelsesrejsers historie. Kan findes i Infomedia via skoda.emu.dk |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Danskere på opdagelse |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Jonassen, Niels | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Europæisk kolonialisme før imperialismen 1750-1850 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1985 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Bogen omhandler baggrund og forudsætninger og arter af dansk kolonialisme. Dansk kolonialisme adskiller sig fra den europæiske såvel i forudsætninger som i motiv og art. Perioden, som bogen beskæftiger sig med, er den såkaldte florissante handelsperiode i sidste del af 1700-tallet. I denne periode brydes de merkantilistiske handelskompagnitanker med de liberalistiske ideer. Personlige beretninger fra studieophold, rejser og embedsmænd i Vestindien, Vestafrika og Indien findes i bogen samt samtidige og nutidige betragtninger på kolonialismens betydning og konsekvenser for Danmark såvel som de koloniale områder. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Danske slaverejser og handelsrejser | |||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Danmarks kolonitid | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_kolonitid | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Wikipedia | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Danmark har siden middelalderen haft kolonier i Nordatlanten og siden 1620 i Afrika, Indien og Caribien, de fleste i kortere tid, i alt 38 (se www.colonialvoyage.com/DanishP.html). De var først og fremmest handelsstationer, nogle også med produktion og råvarer. Sukkerrør og slaver var de vigtigste varer. Det krævede omfattende rejseaktivitet for at holde sammen på kolonierne og få økonomisk udbytte. Der er stadig spor af dansk tilstedeværelse i de kolonier, der er afhændet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Opdagelsesrejser 1400-1700 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Madsen, Flemming Kiilsgaard og Henrik Skovgaard Nielsen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Munksgaard | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave og oplag | 1.udgave, 4. oplag | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1995 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Bogen omhandler de store opdagelsesrejser i perioden 1400-1700 og deres betydning for Europa-begrebets opståen. Opdagelsernes indflydelse på europæernes menneskeopfattelse og forestillingsverden skildres. Den opfattelse, at der er ”os og de andre”, fik en renæssance, da europæerne fandt og mødte det amerikanske kontinent. Endelig er der i bogen et afsnit om opdagelsernes enorme betydning og konsekvenser set i både samtidens og nutidens perspektiv. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Kolonikapløb |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Nielsen, Henrik Skovgaard | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Den hvide mands byrde. Imperialismen 1870-1914 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gjellerup | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1992 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Bogen indeholder tekster og forklaringer på, hvilke forudsætninger Europa havde for at erhverve sig kolonier, og baggrunden for den europæiske ekspansion. Kapløbet om Afrika er eksempelvis præsenteret ved Karl Peters, en tysk opdagelsesrejsendes erobring i Afrika. Koloniernes betydning for Europa og de erobrede områder er nærmere belyst i bogen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Opdagelsesrejser før og nu |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
værter og tilrettelæggelse | Secher, Karen og Susanna Sommer | ||||||||||||||||||||||||||||||||
titel |
Bag horisonten |
||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link |
http://www.dr.dk/P1/p1_temaer/Baghorisonten/20070503112157.htm |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Danmarks Radio, P1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Tema om menneskets opdagelsesiver på Danmarks Radio P1. Montager med beretninger, interviews og historiske arkivklip om bl.a. Columbus’ rejser, rumrejser, Eventyrernes Klub m.m. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Heart of Darkness som bog og film |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Conrad, Joseph | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Heart of Darkness (dansk: Mørkets hjerte, Film: Apocalypse Now) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Penguin Classics | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1902/film 1979, instruktør: Francis Ford Coppola | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
På sin sejlads op ad Congofloden i slutningen af 1800-tallet møder besætningen ledet af kaptajn Marlow et stadigt tættere vildnis af mørke og mangel på civilisation. Rejsen udstiller den tyranniske europæiske imperialisme igennem elfenbenshandleren Kurtz, som er målet for rejsen. Det bliver en rejse ind i mennesket og ind i den europæiske kultur eller mangel på samme. Romanen er forlægget til filmen ”Apocalypse Now” af Francis Ford Coppola, fra 1979. Filmklip, se http://www.youtube.com/results?search_query=apocalypse+ |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Robinson Crusoe |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Defoe, Daniel | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Robinson Crusoe (dansk: Robinson Crusoe) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Penguin Books | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1965 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Robinson Crusoe strander på en øde eksotisk ø efter et skibbrud. Romanen er en fortælling om opbygningen af en ny verden, som bygger på det bedste og reneste fra den engelske/europæiske kultur, men også med betragtninger over europæisk syn på andre kulturer, herunder slaveriet. Romanen fra 1719 er en klassiker og forlæg for adskillige fortællinger lige siden. En yderst dramatisk og spektakulær nyere version er Marianne Wiggins ”John Dollar” fra 1989. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Gulliver’s Travels |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Swift, Jonathan | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Gulliver’s Travels (dansk: Gullivers rejser) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Penguin Books | ||||||||||||||||||||||||||||||||
http://www.jaffebros.com/lee/gulliver/contents.html | |||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Klassisk roman fra 1726, hvor Gulliver gennem fire rejser til ukendte lande konfronteres med forskellige samfundsformer og forskellige udøvelser af magt. Diskussionen om, hvorvidt lederskab skal bygges på fysisk magt eller på moralsk adfærd, står centralt, herunder individets forhold til samfundet. Det hele skrevet med Swifts altid tvetydige og satiriske pen. Fortællingerne er forlæg for en lang række fortællinger, film, tegneserier mv. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Astronomisk navigation |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Vestergaard, Erik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Astronomisk navigation sfærisk geometri i anvendelse | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Matematiklærerforeningen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1998 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Matematisk lærebog skrevet til gymnasiet (A-niveau), om hvordan sfærisk geometri kan anvendes til navigation. Bogen indeholder afsnit om de centrale metoder indenfor navigation, herunder stedbestemmelse ud fra to astronomiske observationer. Desuden er der sidst i bogen to afsnit om hhv. historien om længdegraden og dansk søfartshistorie. ”De sejlede efter solen og stjernerne”. En sådan, lidt eventyrladet sætning er vel mange bekendt. Helt tilbage til antikkens tid har man anvendt himlen som vejviser, om end kun til at bestemme sin kurs meget omtrentlig. Igennem de sidste århundreder har metoderne i takt med naturvidenskabens fremmarch gennemgået en udvikling til at blive en kvantitativ og meget præcis metode, byggende på sfærisk geometri.” Bogen vil kunne findes på de fleste skolebiblioteker eller fagdepoter. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Kampen om længdegraden |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Sobel, Dava | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Longitude | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Fourth Estate Limited | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave | Illustreret udgave fra 1999 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1995 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
I 1500-tallet var det kun breddegraden, man var i stand til at bestemme nøjagtigt, hvorimod længdegraden var et stort problem. At man ikke kunne bestemme længdegraden nøjagtigt, resulterede i skibsforlis, søfolk druknede og store værdier gik tabt. Længegradsproblemet var faktisk en af de største naturvidenskabelige udfordringer i et par hundrede år, indtil det blev løst af Harrisons ur. Bogen findes i en dansk udgave, men uden illustrationer. 5. januar 2007 bragte Weekendavisen en artikel: ”Klodens koordinater” om problemstillingen baseret på Sobels bog. Artiklen kan findes på Infomedia via skoda.emu.dk . |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Skørbug og søfolk |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Kirchheiner, Erik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Sandheden om C-vitaminet - den mørkelagte sundhedsfaktor | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Sund & Rask | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave |
Netudgave: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27.august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Hvis man går nogle hundrede år tilbage i tiden, kendte ingen til vitaminer. Til gengæld kendte man op gennem hele historien til konsekvensen af svær C-vitaminmangel - nemlig den frygtede og dødelige skørbug. Sømandens værste fjende var i århundreder ikke altid havet - fjenden var ofte først og fremmest skørbugen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
På opdagelse på bjerge, floder, havet og isen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Overbye, Stine | ||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Verdens erobring | ||||||||||||||||||||||||||||||||
navn | Illustreret Videnskab | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal og nummer | 2006, nr. 16 Tillæg | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | I et tillæg til tidsskriftet Illustreret Videnskab bringes en række korte artikler om store opdagelsesrejser, deres forudsætninger, planlægning, problemer og gennemførelse: bestigningen af Mount Everest, Nilens kilder, Nordvestpassagen og Sydpolen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Nilens kilder |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Moorehead, Alan | ||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Den hvide Nil (eng. The White Nile) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Spektrum | ||||||||||||||||||||||||||||||||
navn og årgang | 1994 (eng. 1. udg. 1960) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Bogen er en underholdende fortælling om nogle af de mange opdagelsesrejser i det 19. århundrede. Forfatteren har skrevet om andre opdagelsesrejser også, se www.bibliotek.dk. Ekspeditionerne i Afrika var en del af den europæiske kolonisering af kontinentet, men havde også videnskabeligt sigte af geografisk, økonomisk og kulturhistorisk art. Rapporter blev givet til The Royal Society i London, det engelske videnskabernes selskab. Udforskningen af Nilen havde som et af sine resultater konstruktionen af Suez-kanalen i 1867. Da den trykte presse i slutningen af århundredet begyndte at slå virkeligt igennem i Europa og USA, finansierede aviserne flere ekspeditioner og fik veldrejede journalistiske historier ud af det og masser af læsere. Disse avisberetninger er forløbere for de mange natur- og rejseprogrammer som i dag er populære i TV. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Amerika får navn |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Lund, Allan A. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Amerikas Opdagelse | ||||||||||||||||||||||||||||||||
avisens navn | Berlingske Tidende | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang | 12. oktober 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Christoforo Colombo (Christopher Columbus) hyldes i dag som helten, der 1492 på sin første ekspedition over Atlanterhavet »opdagede« Den Ny Verden. Der skulle gå år, før det stod klart, at der var tale om en ukendt verdensdel, som senere blev opkaldt efter Amerigo Vespucci. Colombo troede til sin død, at han var nået til nogle øer ud for det sydlige Kina. Kan ses i Infomedia via skoda.emu.dk |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Kon-Tiki |
Kon-Tiki-museet i Oslo | ||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn og URL/adresse | http://www.kon-tiki.no/ | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Kon-tiki-museet i Oslo | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Den norske zoolog og geograf Thor Heyerdahl (1914-2002) var en af nyere tids mest usædvanlige opdagelsesrejsende. I 1947 blev han berømt for sin Kon-Tiki-ekspedition. Den havde til formål at bevise hans teori om, at de indianske folk var rejst over Stillehavet på store flåder af balsatræ. Teknisk set blev ekspeditionen en succes, for det lykkedes for Heyerdahl og hans besætning at sejle flåden fra Peru til Marquesas øgruppen, men andre forskere blev ikke overbevist om teorien. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilbage |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Videnskabelige ekspeditioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Darwins rejser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Hjermitslev, Hans Henrik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Rejseiagttagelser | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.darwin.au.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.darwin.au.dk/arkivet/introductions/iagttagelser | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Institut for filosofi og idehistorie, ved Aarhus Universitet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
På hjemmesiden findes en række materiale om Darwin, herunder følgende: Introduktion til Rejseiagttagelser (1835-36). Tahiti Ny-Seland Ny-Holland Van Diemens Land Killing-Øerne (Journal of Researches / Voyage of the Beagle, kapitel 18-20) Artiklerne handler om Darwins rejser og observationer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tragisk ekspedition |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Hjortlund, Vibeke | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Historisk ekspedition til Nordøstgrønland reddet på stregen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | http://videnskab.dk/content/dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/historisk_ ekspedition_til_nordostgronland_reddet_pa_stregen |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Videnskab.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sidst besøgt | 27. august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Danmarks-ekspeditionen til Grønlands nordøstkyst stævnede ud fra København i sommeren 1906. Leder var polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen. Han omkom som 35-årig i november 1907 under en af Danmark-ekspeditionens sidste slæderejser sammen med rejsekammeraterne Jørgen Brønlund og Peter Høegh-Hagen. Hans lig er aldrig fundet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Grønlandsekspeditioner | |||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Ekspeditioner | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.natmus.dk/skatkamre/sub02.asp? field=EssayNummer&value=2.3 |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Nationalmuseet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Linket giver en oversigt over ekspeditioner til Grønland. Der er desuden mulighed for at søge på andre oplysninger om Grønland.
1906-07 ledede Mylius-Erichsen "Danmark Ekspeditionen" for at kortlægge de nordøstligste områder i Grønland. Mylius-Erichsen selv, løjtnant Høeg-Hagen og grønlænderen Jørgen Brønlund nåede ikke tids nok tilbage til skibet inden vinteren, og de omkom alle tre i november 1907. Kun Brønlunds lig blev fundet med den dagbog, der fortalte opholdets skæbne. Alle ekspeditionens værdifulde resultater blev efter hjemkomsten offentliggjort i flere bind af "Meddelelser om Grønland". |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Jordens form |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfattere | Schrøder, Hans Jørgen og Ivan Tafteberg Jakobsen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Jordens form | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse |
se også: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | www.geomat.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Artiklen er et undervisningsmateriale baseret på internetsiden www.geomat.dk |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Galathea 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Galathea-ekspeditionen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.galathea3.dk/dk/Menu/Historien/ Forskning+og+opdagelse |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Galathea-ekspeditionen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Her kan du læse om den vision, der er drivkraften bag Galathea 3, om skibet, der skulle sejle ekspeditionen Jorden rundt, om ruten og om forskningen ombord. Hjemmesiden indeholder også links til andre ekspeditioner. Det Indiske Ocean 2006, havslangejagt fra gummibåd |
||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejsebeskrivelse fra Arabien |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Niebuhr, Carsten | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel |
Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande - bind 1 og 2 |
||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Forlaget Vandkunsten | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2003 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Carsten Niebuhrs ekspedition og rejse i Arabien fra 1760 til 1767 er et eksempel på en videnskabelig rejse sponsoreret af kongen, Frederik V. En videnskabelig rejse, hvor Carsten Niebuhr vender tilbage som den eneste overlevende. Denne udgave er en oversættelse af Carsten Niebuhr rejsebeskrivelse, optegnelser, registreringer, skemaer og forløb samt en grundig og udførlig beskrivelse af byer, styreformer, livsformer, legemsøvelser og vejrobservationer m. m. Indledning i bind 1 er skrevet af Michael Harbsmeier og er en grundig introduktion til den videnskabelige ekspedition. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Den religiøse rejse |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Fadlan, Ibn, oversat og kommenteret af Jørgen Bæk Simonsen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Vikingerne ved Volga | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag og udgivelsessted | Wormianum, Århus | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1981 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Ibn Fadlan deltager i en delegationsrejse for kaliffen al-Muqtadir (908-932) i Bagdad til Volga. Volgabulgarernes konge ibn Yatur ønskede åbenbart at få flere ønsker opfyldt af kaliffen. Den retslærde Ibn Fadlan vil gøre Volga-bulgarerne mere rettroende. Ibn Fadlans rejsebeskrivelse har fået stor anerkendelse i samtiden såvel som i nutiden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tacitus rejse til Germanien |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Brunn, W. Niels og Allan Lund | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Tacitus Germania I og II | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag og udgivelsessted | Wormianum, Århus | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1974 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Bogen omhandler Germaniens historie, geografi og befolkning ud fra Tacitus opfattelse med afsæt i 4 års ophold. En skildring i to dele omhandlende Germanerne i almindelighed og hvordan de enkelte stammers livsforhold og skikke afviger herfra. Germania, som Tacitus værk kaldes, har tydeligt et geografisk-etnografisk sigte. Værket udkommer i år 98 e.Kr, hvor kejser Trajan drager rundt i de germanske provinser. Cornelius Tacitus er romersk historiker fra ca. 55-120 e.Kr. Tacitus var særdeles kritisk over for kejserdømmet, og værket havde måske også som formål at kritisere kejserdømmet og det romerske folk, som han opfattede som dovne og dekadente. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Jyllands-Postens Explorer ekspeditioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | Tidligere Explorer ekspeditioner | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Morgenavisen Jyllands-Posten | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. juli 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Linksamling til alle Jyllands-Postens reportager fra Explorer-ekspeditionerne siden 1998. Avisens rejsereportager rummer interessante eksempler på den moderne, medieformidlede oplevelsesrejse, journalistisk formidling om fremmede kulturer og brug af elektronisk logbog til formidling af journalistens personlige rejseoplevelser. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Danmark i Arabien og omvendt |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Folsach, Kjeld v., Torben Lundbæk og Peder Mortensen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Den arabiske rejse - Danske forbindelser med den islamiske verden gennem 1000 år. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Forhistorisk Museum Moesgaard | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1996 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Bogen skildrer den mangeårige og mangesidede kontakt mellem Danmark og den arabiske verden tilbage fra vikingetiden og frem til i dag. Dækker arkitektur, videnskab, religion, underholdning m.m. Indhold: Else Roesdahl: Vikingerne og de islamiske lande / Else Roesdahl og Anne Kromann. Kurt Villads Jensen: Den arabiske rejse i middelalderen. Erik Fischer: Danskeren Melchior Lorck som kejserlig tegner i 1550'ernes Konstantinopel. Stig Rasmussen: De persiske og arabiske rejser i 1600- og 1700-tallet. Inge Meldgaard: Safavidiske tekstiler. Anne Marie Flindt: Cort Adeler. Hans Chr. Bjerg: Danmark og Barbaresk-Staterne 1745-1845. Martin Zerlang: Østerlandsk på dansk. Hans Munk Hansen: Dansk arkitektur og de islamiske lande: påvirkning og samarbejde. Ole Høiris: Dansk antropologi og Mellemøsten. Peder Mortensen: De danske arkæologiske ekspeditioner til Mellemøsten. Erik Hansen: Arabiske, tyrkiske og persiske ord i dansk. Claus Bossen: Imamen svarer gerne på spørgsmål. Gorm Rye Olsen: Danmark og den islamiske verden i dag: frygt og egeninteresse. Jørgen Bæk Simonsen: Islam og muslimske institutioner i Danmark. Bodil Selmer: Islam som livsform i Danmark. Hussein Shehadeh: Den varme linie til Allah |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Nilens kilder |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Moorehead, Alan | ||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Den hvide Nil (eng. The White Nile) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Spektrum | ||||||||||||||||||||||||||||||||
navn og årgang | 1994 (eng. 1. udg. 1960) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Bogen er en underholdende fortælling om nogle af de mange opdagelsesrejser i det 19. århundrede. Forfatteren har skrevet om andre opdagelsesrejser også, se www.bibliotek.dk. Ekspeditionerne i Afrika var en del af den europæiske kolonisering af kontinentet, men havde også videnskabeligt sigte af geografisk, økonomisk og kulturhistorisk art. Rapporter blev givet til The Royal Society i London, den engelske videnskabernes selskab. Udforskningen af Nilen havde som et af sine resultater konstruktionen af Suez-kanalen i 1867. Da den trykte presse i slutningen af århundredet begyndte at slå igennem i Europa og USA, finansierede aviserne flere ekspeditioner og fik veldrejede journalistiske historier ud af det og masser af læsere. Disse avisberetninger er forløbere for de mange natur- og rejseprogrammer som i dag er populære i TV. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
The Time Machine |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Wells, Herbert George | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | The Time Machine / Dansk: Tidsmaskinen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Plain Label Books, 1993 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave | |||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1895, film fra 1960 og senere | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
En gruppe naturvidenskabeligt interesserede personer er fundet sammen om udforskningen af den fjerde dimension, tiden. En af gruppens medlemmer konstruerer en tidsmaskine og forlader rummet i den, for at flyve til en fjern fremtid. Romanen er en klassisk science fiction fortælling, som danner forlæg for adskillige fortællinger siden. Filmatiseret flere gange, se filmklip: http://www.youtube.com/watch?v=d-rJlOsUZJk og http://www.youtube.com/results?search_query=time+machine+wells&search_type=&aq=f |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Penge, politik og Galathea |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Nielsen, Kristian Hvidtfelt | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Galathea-Ekspeditionen 1950-52 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens navn | Dansk Naturvidenskabs Historie. Bind 4: Viden uden grænser 1920-1970 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang | Aarhus Universitetsforlag, 2006. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Tre videnskabelige rejser med politiske sidetemaer "I alt har Danmark udsendt tre sejlende, videnskabelige ”Galathea-ekspeditioner”. Den første sejlede fra København i sommeren 1845 og kom hjem 2 år efter. Turen gik rundt om Jorden, syd om Afrika, til Indien, Japan, tværs over Stillehavet, nedenom Sydamerika og op gennem Atlanterhavet. Undervejs blev der indsamlet videnskabeligt materiale, blandt andet planter og dyr, som blev taget med tilbage til København. Desuden skulle ekspeditionen styrke danske handelsforbindelser i Østen og forny Danmarks herredømme over øgruppen Nicobarerne. Den tredje Galathea-ekspedition fandt sted 2006-2007 og varede 8 måneder. Formålet med ekspeditionen var at udføre videnskabelig forskning og at sætte naturvidenskab på dagsordenen i de danske skoler ved at fortælle om forskningen om bord. Den anden Galathea-ekspedition sejlede fra København i efteråret 1950 og kom hjem to år efter. Igen gik turen rundt om jorden. Formålet var at lave videnskabelig forskning, først og fremmest ved at undersøge livet i havet. Desuden skulle denne ekspedition medvirke til at gøre Danmarks navn kendt rundt om i verden. Artiklen beskriver nogle af de mange videnskabelige resultater, der kom ud af ekspeditionen. Den fortæller også om, hvor tilfældigt det var, at ekspeditionen overhovedet blev til noget, og om de mærkværdige problemer man løb ind i undervejs ud over de rent videnskabelige." |
||||||||||||||||||||||||||||||||
James Cook |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Aagaard, Lars Henrik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Terra Australis Incognita | ||||||||||||||||||||||||||||||||
avisens navn | Berlingske Tidende | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang | 16. april 2006 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
James Cook (1728-1779) er nok den største navigatør, der har eksisteret i historien om europæernes erobring af kloden. Han beviste, at der ikke eksisterer noget frugtbart kæmpekontinent i Sydhavet, han kortlagde praktisk taget hele Stillehavet, og han afskaffede den frygtede mangelsygdom skørbug. Men hvem var han, denne Sydhavets erobrer? Artiklen kan hentes hos Infomedia via skoda.emu.dk |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Nordpolen og sydpolen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Nielsen, Gert C. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Iskoldt begær | ||||||||||||||||||||||||||||||||
avisens navn | Berlingske Tidende | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang | 30. april 2006 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Nordmanden Roald Amundsen ville helst have været den første mand på Nordpolen, men den erobrede en anden før ham. Til gengæld snød han alt og alle og indtog Sydpolen lige for næsen af briten Robert F. Scott. Amundsen nåede flere meget store ekspeditioner inden sit tragiske endeligt. Artiklen kan hentes hos Infomedia via skoda.emu.dk |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Ekstremsport |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Søndergaard, Hans og Kim Frandsen, red. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Ekstremsport og den menneskelige fysiologi | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Frydenlund | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2004 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Rejser kan udsætte kroppen for store belastninger. Denne bog beskriver, hvordan fysiologien reagerer på ekstreme omgivelser højde, dybde, varme, kulde og rummet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Skørbug og søfolk |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Kirchheiner, Erik | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Sandheden om C-vitaminet - den mørkelagte sundhedsfaktor | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Sund & Rask | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgave |
Netudgave: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Hvis man går nogle hundrede år tilbage i tiden kendte ingen til vitaminer, til gengæld kendte man op gennem hele historien til konsekvensen af svær C-vitaminmangel - nemlig den frygtede og dødelige skørbug. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Luftballonens historie |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Lütken, André , bearbejdet af Systime | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Luftballonens historie | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Systime | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Siden indeholder først en kort gennemgang af luftballonens historie, og derefter følger en scanning fra André Lütkens bog "Opfindelsernes Bog III", udgivet i 1901. Læs uddrag af artiklen her |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Opmåling og videnskabelige ekspeditioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Bryson, Bill | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | En kort historie om næsten alt | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2005 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Kapitel 4 (Tingene måles): Om videnskabelige ekspeditioner i forbindelse med opmåling af Jorden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejsen til Sydpolen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Lansing, Alfred | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Endurance | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1999 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Beretningen om Ernest Shackletons fantastiske rejse til Sydpolen i 1914. En historie om overlevelse. Bogen er lavet som dramadokumentar. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Kampen om Nordpolens Olie |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Marker, Ann | ||||||||||||||||||||||||||||||||
titel | Viden Om: Kamp om Nordpolens olie | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse sti til det dybe link |
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/index.htm |
||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Ekspedition med GEUS til Nordpolen for at kortlægge undergrunden. Formålet er hævdelse af rettigheder til olie og andre naturressourcer. Spørgsmål og svar fra Christian Marcussen, geolog og togtleder for GEUS. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Undergrunden ved Grønland |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Nielsen, Arne | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Hvordan ser det arktiske ocean ud under isen? | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse |
Kontinentalsokkelprojektet |
||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Om hævdelse af Danmarks rettigheder til undergrunden nord for Grønland. Hjemmesiden indeholder oplysninger om de naturvidenskabelige undersøgelser med henblik på kortlægning af undergrunden under isen og om FN’s havretskonvention fra 1982 som Danmark ratificerede i 2003. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
En fatal bjergbestigning |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Simpson, Joe | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Touching the Void | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Vintage New Edition | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1998 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | En meget fascinerende beskrivelse af en bjergbestigning, der gik grueligt galt. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Venus-passager |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Når Venus passerer ind foran solskiven, kan man, hvis man har de rigtige observationer, beregne afstanden mellem Solen og Jorden. Da beregningerne kræver, at man har observationer af den samme begivenhed fra flere steder på Jorden, og disse steder skal ligge langt fra hinanden, er observationer af Venus-passager næsten altid forbundet med videnskabelige ekspeditioner til fjerne egne. Nogle af disse ekspeditioner kan man læse om ved at følge ovenstående link. Den artikel, man henvises til, er ret vanskelig at læse, men der er en del links til andre artikler på siden. Disse artikler er nemmere. Hvordan observationerne bruges til at beregne afstanden mellem Jorden og Solen, kan man læse om her: http://www.eso.org/public/outreach/eduoff/vt-2004/Education/EduSheet2.html Her er en side med rigtig mange links, der omhandler Venus-passager. Siden blev lavet i anledning af Venus-passagen i 2004 (Venus-passager er ret sjældne): http://www.eso.org/public/outreach/eduoff/vt-2004/ Endnu en side med mange links: http://didaktik.physik.uni-essen.de/~backhaus/Venusproject/englVenuslinks.pdf |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Havhingsten |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
hjemmesidens navn og URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Hjemmesiden indeholder en masse oplysninger, beretninger, videoer mm. fra vikingeskibet Havhingstens rejse fra Roskilde til Dublin og retur. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilbage |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Rumrejser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Rumfart i 50 år |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Sparrow, Giles | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Rumfart i 50 år (engelsk: Spaceflight) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Aschehoug | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Den 4. oktober 1957 overraskede Sovjetunionen hele verden, da landet sendte det første rumfartøj i kredsløb omkring Jorden. Bogens forfatter fortæller i ord og billeder om en utrolig periode i menneskets historie, der begyndte med opsendelsen af Sputnik, bragte det første menneske til månen, gav anledning til triumfer og nederlag. Bogen indledes med et forord af Buzz Aldrin, der var med på månemissionen med Apollo 11 i 1969: ”Jeg kan huske at jeg stod på månens overflade og tænkte: Vi to Neil og jeg, er længere væk end to mennesker nogen sinde før har været, ikke blot på grund af den store afstand, men også på grund af de ting, vi skal gøre for at komme tilbage, og alligevel er flere mennesker optaget af, hvad vi laver nu, end det nogen sinde før er set i menneskehedens historie.” |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Jules Verne: Rejsen til månen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatteren | Verne, Jules | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Rejsen til Månen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Hernov | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1984 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Længe før de moderne raketter gjorde det muligt at lande et menneske på Månen, fremsatte Jules Verne forestillingen om, at en kanon kunne benyttes. Rejsen til Månen er en spændende roman, der indeholder mange fysiske begreber, argumenter og forklaringer. I kapitlet om ”Krudtspørgsmålet” behandles hvordan krudt kan bruges som drivmiddel for rejsen (kapitel 7, side 59-67). Filmatiseret flere gange, se filmklip: http://www.youtube.com/results?search_query=verne+moon&search_type=&aq=f Findes også som tegneserier. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Larsen, Bjørn | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Fysik i Rejsen til Månen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse |
The Scandinavian Jules Verne portal |
||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | |||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Det Danske Jules Verne-selskab | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Artiklen indeholder en masse eksempler på fysiske begreber, argumenter og forklaringer fra Rejsen til Månen af Jules Verne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Pérez, Ariel, de Vries, Garmt og Margot, Jean-Michel | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Jules Verne ofte stillede spørgsmål | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse |
Zvi Har’El’s Jules Verne Collection |
||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link |
1. Jules Verne FAQ http://jv.gilead.org.il/rpaul/De%20la%20terre%20à%20la%20lune |
||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | 1. Stort og småt om Jules Verne. FAQ-siden er oversat til dansk. 2. De originale illustrationer til Jules Vernes roman Rejsen til Månen |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Turister i rummet |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Andersen, Thomas A.E. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Her er jetflyet, der skal sende turister ud i rummet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.ing.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://ing.dk/artikel/89848?rss | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Ingeniøren | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 1. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Rumfirmaet Virgin Galactic præsenterede mandag d. 28. Juli 2008 moderflyet Eve. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
De kommercielle muligheder i rumturisme |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Ukendt | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Space flight | ||||||||||||||||||||||||||||||||
tidsskriftets/avisens/bogens navn | The Economist 1.august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal, årgang, nummer | 2008, vol. 388, nummer 8591 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet | Artiklen beskriver de kommercielle muligheder i rumturisme teknologien er på plads, de første firmaer med en forretningsplan er etableret, men fortsat er der så store sikkerhedsproblemer, at rumturisme for masserne fortsat ligger en del år ude i fremtiden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rumfartsteknologi |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Rumfartsteknologi | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | www.rumfart.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=24 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Dansk selskab for rumfartsforskning | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Siden indeholder bl.a. følgende artikler: Raketter: Hvad er et kredsløb: |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Apolloprojektet |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Nielsen, John Rosendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Apolloprojektet månen tur-retur | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens navn | Kvantespring i det 20. århundrede | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Fysikforlaget | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
sidetal | s. 111 - 130 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat |
Artiklen giver en god oversigt over de teknologiske og videnskabelige forudsætninger for at kunne sende et rumfartøj til månen. ”Som tidligere beskrevet benyttes raketter ved opsendelse af rumfartøjer. Det karakteristiske ved en raket i forhold til andre transportmidler er, at den drives af en raketmotor med to fundamentale træk, der er forskellige fra andre forbrændingsmotorer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
Rejser i rummet |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
artiklens titel | Viden Om Rejser i rummet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
URL/adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||||
sti til det dybe link | http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+ med+Ann+Marker/Programmerne/2008/0522141346.htm |
||||||||||||||||||||||||||||||||
udgiver/vært | Danmarks Radio | ||||||||||||||||||||||||||||||||
siden sidst besøgt | 27. august 2008 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
Drømmene om turisme i rummet for almindelige mennesker og store missioner til Månen og Mars for rumfartsorganisationerne er ved at blive til virkelighed. Men på rejser i rummet bliver både teknologi og den menneskelige krop og psyke presset til det yderste. Viden Om rejser i dag med på tur ud i himmelrummet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Små artikler om science fiction |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Engelhardt, Robin, Kristian Mørk og Ide Hejlskov Larsen | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Kloner og stjernekrig | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Lindhardt og Ringhof/Informations forlag | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 2000 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
link | http://klonerogstjernekrig.blogspot.com/ | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet og citat | Bogen indeholder 28 korte og lettilgængelige artikler om science fiction litteratur fra begyndelsen i 1800-tallet til de nyeste tekster. Mange af dem drejer sig som rumrejser. Bogen er frit tilgængelig på nettet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Klodernes kamp |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
forfatter | Wells, H. G. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
bogens titel | Klodernes kamp (eng: The War of the Worlds) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
forlag | Gyldendal | ||||||||||||||||||||||||||||||||
årstal | 1986 (eng: 1898) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
manchet |
En klassiker om et angreb på jorden fra Mars. Filmatiseret og udgivet som tegneserier. Filmklip se http://www.youtube.com/results?search_query= |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilbage |