![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Rum 2 |
|||
Alle manchetter |
|||
Fremskrivninger og modeller |
|||
Kronikserie om fremskridtet | |||
Avisens navn | Politiken | ||
Årstal, årgang, nummer, sidetal | Marts-april 1997 | ||
URL-adresser | www.infomedia.dk |
||
Manchet | I løbet af marts-april bragte Politiken en kronikserie på 10 kronikker om fremtid, fremskridt og forudsigelser, primært inden for politik, kultur og litteratur. Serien begyndte den 9. marts (Klaus Rifbjerg: ”Fremskridtet går stadig fremad”) og fortsatte 12. marts (Søren Mørch: ”Før sultede vi, nu er vi bange”), 15. marts (Per Stig Møller: ”Fremskridt på fornuftens vilkår”), 19. marts (Thorkild Kjærgaard: ”Fremskridtet skal ikke på pension”), 22. marts (Hanne Marie Svendsen: ”Kundskaben opblæser”), 29. marts (Claes Kastholm Hansen: ”Rådvild optimisme”), 11. april (Jesper Hoffmeyer: ”Flugten fremad”), 19. april (Peter Madsen: ”Fremskridtets rum”), 22. april (Hans Skifter Andersen, Knud Erik Hansen og Thorkild Ærø: ”Ny by”) og 30. april (Mikkel Bruun Zangenberg: ”Sideskridt”). |
||
Et optimistisk essay om fremtiden | |||
Forfatter | Nørretranders, Tor | ||
Bogens titel | Civilisation 2.0. Miljø, fællesskab, og verdensbillede i linkenes tidsalder | ||
Forlag | Thaning og Appel | ||
Udgave | 1. | ||
Årstal | 2007 | ||
Sidetal |
266-270
|
||
Manchet og citat |
I artiklen prøver Tor Nørretranders at give et bud på, hvordan teknologisk udvikling og verdensøkonomien kan frembringe produkter og livsformer, som giver mennesker større livsmuligheder. DET GAMLE, DET NYE Det, der skal til, er på én gang meget nyt og meget gammeldags. Nyt, fordi det bygger på en ny teknologi, som ikke er opfundet endnu, så vi kan brødføde 10 milliarder mennesker. Gammelt er det, fordi det svarer til den måde, mennesker har levet i det meste af historien: Som jægere og samlere. Vi kan resumere hele historien ved at se på, hvad dette nye gamle går ud på: Ny, gammel økonomi: Gaveøkonomi, søge, dele, lang hale Ny, gammel føde: Mangfoldighed af vilde dyr og planter Ny, gammel energi: Vedvarende solenergi fra miljøet Ny, gammel organisation: Nedefra, uden hovedkvarter Ny, gammel boform: Spredt i landskabet, mobilt. Men kan det bare lige lade sig gøre? Ikke uden både teknologisk og social fornyelse. Men det er jo ikke nogen overraskelse. Den nye, gamle økonomi drives af en teknologisk fornyelse, der især kommer fra netværksteknologier, det vil sige informationsteknologi. Her er kravet til den teknologiske udvikling, at den netop fremmer muligheden for at dele, at søge og at finde de sjældne ring frem. Den vigtigste barriere er copyright-lovgivningen, patentlovgivningen og andre såkaldte intellektuelle rettigheder, som ikke kan siges at have en form, der er relevant i forhold til det eksisterende teknologiske stade. Der skal opfindes nye metoder til at sikre, at kunstnere og andre rettighedshavere får udbytte af deres værker, men uden at det behøver at forhindre kunderne i at få fat i dem. Der er masser af muligheder for at udvikle mikro-betalingssystemer, der gør, at kulturelle produkter kan lægges ud til folk, så de først betaler, når de bruger af dem. Omkostninger til distribution er reelt bortfaldet. Når den tredimensionale kopimaskine kommer på markedet, vil det ikke bare være dagens form for digitaliserede produkter, altså de informationstunge ting som musik og billeder, der falder ind under denne logik, men alle produkter overhovedet. |
||
Læs artiklen her |
|||
Indvandringsprognose | |||
Forfatter | Foged, Ebbe m.fl. | ||
Bogens titel | Danmark i opbrud. Tekster til Danmarkshistorien efter 1945 | ||
Forlag eller udgivelsessted | Gyldendal, 1994 | ||
Evt. udgave eller oplag | 1.udgave. 2. oplag | ||
Årstal |
1994
|
||
Manchet | Indvandringsprognose: Vi bliver ca. 400.000 nye danskere i år 2021. En artikel af Frank Dahlgaard, i Berlinske Tidende 22.12.1991. s. 150-151 Artiklen er et debatindlæg, som tager udgangspunkt i, hvordan og i hvilket omfang antallet af fremmede i Danmark stiger. Med udgangspunkt i beregninger fra Danmarks Statistik udregnes og forudsiges antallet af fremmede i Danmark år 2021. |
||
Konkurrenceevne og konkurrencestat. | |||
Forfatter | Pedersen, Ove Kaj | ||
Artiklens titel | Kapløb. Verdensmester i konkurrenceevne. | ||
Avisens navn | Politikken 25. maj 2007 | ||
Dato og årstal |
25.05.2007
|
||
Manchet og citat |
Kaj Pedersen argumenterer i denne artikel for det synspunkt, at det globale marked kun har to måder at konkurrere på: den fredelige gennem globalisering eller den krigeriske gennem erobring! Den fredelige vej via konkurrenceøkonomien kræver en ny statsform. En sådan er allerede under opbygning her i Danmark. Udviklingen af konkurrencestaten foregår derfor på mange planer. Først ved at der udvikles nye politikker, specielt inden for arbejdsmarkedspolitikken, da det er statens rolle at sørge for arbejdskraften. Måske endda at skabe en ny mennesketype? ”Analyse: Kapløb. Verdensmester i konkurrenceevne Politiken 25. maj 2007, 2 . sektion side 8 Af Ove Kaj Pedersen Globalisering udgør det farligste af alle politiske projekter. Inden for de seneste 150 år er projektet forsøgt gennemført to, eventuelt to og en halv gang. Første gang var fra 1880 til 1914, afsluttet af Første Verdenskrig. Den halve gang var fra 1920 til 1933 afsluttet af Anden Verdenskrig. Den anden gang blev indledt med sammenbruddet i Bretton Woods-systemet 1971 og med udviklingen af en række fællesmarkeder som MERCOSUR i Latinamerika, NAFTA i Nordamerika, ASEAN i Asien og EU's Indre Marked. Hvad resultatet af globaliseringens andet forsøg bliver er uklart, men tre scenarier er mulige: . Siden afslutningen af Anden Verdenskrig har USA været i stand til at bestemme betingelserne for det internationale samarbejde. Oprettelsen af NATO, Kul- og Stålunionen og senere af EF har alle været skridt på vejen til dette hegemoni. Det første scenario er derfor, at USA har magten til at garantere og videreudvikle det globale økonomiske system. . I andet scenario er USA villig til at acceptere, at andre aktører (EU, Japan og Kina) får afgørende indflydelse. Et af de steder hvor balancen mellem fremtidens globale aktører afgøres, er Doha-forhandlingerne. Af samme grund har de længe balanceret på randen af sammenbrud. I det tredje scenario vil eller kan USA ikke afgive sin hegemoniske status, og en stigende utilfredshed vil brede sig blandt aspirerende magter. Det kan føre til større konflikter.” |
||
Grænser for videnskab | |||
Forfatter | Nielsen, Aksel C. Wiin | ||
Bogens titel | Forudsigelighed om grænser for videnskab | ||
Forlag eller udgivelsessted | Nysyn. Munksgaard. | ||
Årstal |
1987
|
||
Manchet og citat |
Populærvidenskabelig bog om sommerfugleeffekten (det, at små forskelle kan vokse sig store). Uddrag fra bogen: ”Hvis man hæver sig over atomernes kvanteverden og holder sig til klassisk fysik, burde verden være til at forudsige. Der er gennemarbejdede regler for det hele. Alligevel går det ustandseligt galt med forudsigelserne. I praksis viser det sig, at den fysiske verden ikke er nogen velfungerende maskine.” … ”..udviklingen [har] i lang tid og med rette være præget af en optimisme, hvor videnskaben kunne skabe mere og mere realistiske modeller, hvis bare de store EDB-firmaer ville fremstille de maskiner, som man havde brug for, og det har de i det store og hele gjort. Men som altid er der en grænse, og vi har måttet lære, at forudsigelser nødvendigvis må have deres begrænsninger. I dette forholdsvis nye, men også meget vigtige område er det nyttigt at se på udviklingen fra et historisk synspunkt. Laplace (1749-1827), den franske matematiker og fysiker, repræsenterer her den udprægede optimisme. Hans synspunkt var, at man kunne forudsige hele universets fremtidige tilstand fra en kendt begyndelsestilstand. Den første, der tager afstand fra denne determinisme, er den franske matematiker H. Poincaré (1854-1912), som efter et studium af mange-legeme problemer, specielt det astronomiske tre-legeme problem, havde indset, at selv meget små usikkerheder i begyndelsestilstanden efter en tid kunne føre til store ændringer i problemets numeriske løsning. Poincaré advarede altså om, at ikke-lineære systemer er følsomme over for små ændringer i begyndelsestilstanden. Det er jo meget alarmerende, for det betyder principielt, at den fremtidige tilstand kan ændres betragteligt af en ubetydelig ændring her og nu, eller som en af mine kolleger, Joseph Smagorinsky (f. 1942) engang sagde, hvis det er sådan, så tør man jo knap nok nyse, for man kunne jo komme til at ændre klimaet”. |
||
Sommerfugle-effekten | |||
Forfatter | Colding-Jørgensen, Morten | ||
Bogens titel | Kaos og ikke-elefanter et indblik i kaosforskningens hemmeligheder | ||
Forlag eller udgivelsessted | Fremad | ||
Evt. udgave eller oplag | |||
Årstal |
1998
|
||
Manchet og citat | Populærvidenskabelig bog om kaos-forskningen. Uddrag fra bogen: ”Hvordan kan vi overskue komplekse systemer det moderne samfund, vejret, en stresset arbejdsplads, miljøet eller sygdomsudviklingen? Og hvordan kan nogle se orden og system, hvor andre ser kaos? De seneste års kaos-forskning mere præcist ikke-lineær dynamik giver svaret. Dens resultater er ikke begrænset til forskerens univers, men rækker lang ind i vores daglige verden. Baggrunden er, at århundreders fokusering på det lineære har ført forskning og tænkemåde ind i en blindgyde. Omtrent som at begrænse faget biologi til elefanter og glemme resten, ikke-elefanterne. Skal vi ud af blindgyden, må vi slippe den lineære tankegang og vove os ud i den meget rigere ikke-lineære verden.” (bagsiden) … ”En af de vigtigste og mest anvendte følger af princippet er, at påtrykkes et system en lille ændring, en perturbation, vil den nye tilstand ligge tæt ved den gamle, og forskellen kan blive så lille som ønsket, hvis blot ændringen er passende lille. Man har forestillet sig, at noget lignende måtte gælde for ikke-lineære systemer… For mange systemer er det også tilfældet, men det gælder ikke generelt. … som en gammel remse siger: Der manglede et søm, og skoen gik tabt; Der manglede en sko, og hesten gik tabt; Der manglede en hest, og rytteren gik tabt; Der manglede en rytter, og slaget gik tabt; Det manglede et slag, og riget gik tabt!” (s. 15) … ”Med sommerfugleeffekten er der tilsyneladende sat et spørgsmålstegn ved enhver form for planlægning og forudsigelse. Når Egon i Olsenbanden har timet og tilrettelagt et genialt kup, ser forløbet af kuppet helt tilforladeligt ud. Det kunne meget vel foregå i virkeligheden. Men der er mange steder, hvor helt uskyldige hændelser kan gribe ind og ødelægge planen. det er i reglen en sådan hændelse, der sender Egon i Vridsløselille statsfængsel til sidst. På mange måder gør Egon det rigtige. Hans planer bygger på et nøje kendskab til forholdene og til den menneskelige natur. Hertil kommer en snarrådighed, der tillader ham at variere planerne, hvis der kommer afvigelser. Hans akilleshæl er, at han aldrig forudser afvigelserne. Derfor bliver de før eller senere fatale for ham. Til god planlægning hører altså forudsigelser. Men også her kommer sommerfugleeffekten ind. Fremtiden er vanskelig at forudsige. Og dog, for i princippet begynder fremtiden lige nu. Inden for korte tidsrum er vi ofte ret gode til forudsigelser.” (s. 214) |
||
Teknologiens udvikling Moores lov | |||
Forfatter | Kanellos, Michael | ||
Artiklens titel | FAQ: Forty years of Moore's Law | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://news.com.com | ||
Sti til det dybe link |
http://news.com.com/FAQ+Forty+years+of+Moores+Law/2100-1006_3-5647824.html |
||
Udgiver/vært |
CNET
|
||
Manchet og citat |
Moore’s lov er sandsynligvis det mest berømte og mest vellykkede forsøg på at forudsige en teknologisk udvikling. Loven blev formuleret i en artikel af Gordon Moore i 1965 i forbindelse med nogle overvejelser om, hvordan computere ville udvikle sig. Moore forudsagde, at den teknologiske udvikling ville gå så hurtigt, at antallet af transistorer på en chip i fremtiden ville fordobles på under 2 år, og at dette ville gælde et langt stykke ud i fremtiden. ”Loven” har foreløbigt holdt i fyrre år. Gordon Moore er kendt for sin lov, men måske mere kendt som grundlæggeren af virksomheden Intel. Citat: “When writing the article, Moore noted that the number of devices (which then included transistors and resistors) inside chips was doubling every year, largely because engineers could shrink the size of transistors. That meant that the performance and capabilities of semiconductors was growing exponentially and would continue to. In 1975, Moore amended the law to state that the number of transistors doubled about every 24 months. When the paper first came out, chips sported about 60 distinct devices. By contrast, Intel's latest Itanium chip comes with 1.7 billion silicon transistors. As monumental as the article has become, it wasn't a big deal then.” Andre links med oplysninger om Moores lov: http://www.intel.com/technology/mooreslaw/index.htm http://www.computerworld.dk/art/27824 http://www.phys.au.dk/spm/pdf/an3nano.pdf |
||
Nytten ved at kunne forudsige vejret | |||
Forfatter | Andersen, Pauli | ||
Artiklens titel | Udnyt vejrudsigten til at spare varmepenge | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http:/www.berlingske.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.berlingske.dk/viden/artikel:aid=897710 | ||
Udgiver/vært |
Berlingske Tidende
|
||
Manchet og citat | Vejrudsigterne bliver mere og mere præcise. Det skyldes de store datamængder, man har til rådighed, superhurtige computere og forbedrede matematiske modeller. Der er mange grunde til at ønske at forbedre præcisionen. En af de mere overraskende er, at hvis man kobler styringen af varmen i sit hus til forudsigelserne af vejret, kan man styre varmen i huset så meget bedre, at der er penge at spare ved det. Citat: ”Varmeregningen bliver lavere og atmosfæren lidt mindre rig på det klimabelastende kuldioxid. Det er perspektivet ved en svensk udviklet teknologi, der kan styre varmen i bygninger efter lokale vejrudsigter. Eksperterne i Sveriges meteorologiske og hydrologiske institut (SMHI) anslår, at en almindelig familie kan spare 500 kroner om året, hvis varmen i huset reguleres automatisk efter lokale vejrudsigter. Samtidig vil teknologien på landsplan i bedste fald kunne spare så megen energi, at udslippet af kuldioxid til atmosfæren reduceres med 400.000 tons svarende til udslippet fra 160.000 biler.” |
||
Kan man stole på matematiske modeller? | |||
Forfatter | Clausen, Printz, Schomacker | ||
Artiklens titel | Matematiske modeller | ||
Bogens navn | Differentialregning | ||
Forlag | Munksgaard | ||
Sidetal | s. 73 - 83 | ||
Årstal | 1989 | ||
Kommentar |
Bogen er en lærebog i matematik for gymnasiet. I kapitel 5 gives der eksempler på matematiske modeller og matematiske forudsigelser. Det diskuteres, hvordan man konstruerer store matematiske modeller og hvorvidt, man kan stole på matematiske modeller. Bogen er skrevet til matematik på B-niveau. |
||
Manchet | Uddrag fra kapitlet: ”…selv de mest omfattende og komplicerede matematiske modeller, man har konstrueret, adskiller sig i princippet ikke fra ovenstående. De beskriver også relationer mellem en række variable ud fra et system af antagelser, forenklinger og idealiseringer. Kun er antallet af variable større og relationerne mellem dem i hvert fald i visse tilfælde af mere indviklet eller ugennemskuelig karakter…. De samfundsøkonomiske modeller ADAM og SMEC sammenstiller på samme måde samfundsøkonomiske parametre som nationalprodukt, import, eksport, offentlig forbrug, lønninger, konkurrenceevne, beskæftigelse, varepriser, skatter, renteniveau og meget mere. Det er også en matematisk model inddragende et stort antal variable som lufttryk, vindhastigheder, temperaturer mm., der ligger bag meteorologernes vejrudsigter. Prognoser om den fremtidige trafiktæthed, af behovet for plejehjemspladser og tilgangen til arbejdsmarkedet er ligeledes baseret på matematiske modeller. I det hele taget bliver det mere og mere almindeligt at bruge matematiske modeler som grundlag for forudsigelser og beslutninger. Det er derfor yderst vigtigt, at det ikke skjules, hvad der er grundlaget for den matematiske model, og at dens pålidelighed vurderes i forhold til dens indhold af antagelser, forenklinger og idealiseringer.” (s. 78). |
||
Forudsigelse af alder forsikringsberegninger | |||
Forfatteren: | Fruensgaard, Nils | ||
Bogens titel | Hvor gammel bliver jeg? om Excelberegninger på en levealdermodel. | ||
Forlag eller udgivelsessted | Matematiklærerforeningen. | ||
Årstal |
2004
|
||
Manchet og citat |
I hæftet gennemgås det, hvordan man vha. Excel-regneark kan konstruere levetidstabeller. Bogen er velegnet til selvstudium (niveau: matematik c). I tilknytning til hæftet (som er på 24 sider) er der oprettet et hjemmesidelink, hvor man kan finde yderligere materiale: www.lmfk.dk (og videre under bøger og katalog). Arbejdet med hæftet kræver, at man har regneark-programmet Excel til rådighed. Uddrag fra hæftet: ”Hvis man starter med 100.000 nyfødte, så fortæller Gompertz-Makeham fordelingen, hvor mange der er levende efter hvert år. Denne fordeling er tabellagt, og man kan gå ind og aflæse i tabellen hvor mange, der fx er levende efter 80 år ud af de 100.000. G-M fordelingen kan også skrives som en matematisk funktion L(x) = 100.000*exp(-a.x-(b.(cx-1))/log(c))). L(x) er antallet af levende efter x år ud af 100.000 nyfødte. De andre variable i udtrykket beskrives herunder. Modellen benytter en såkaldt dødelighedsfunktion, som er: d = a + b.cx. Her er d en talværdi for dødeligheden for en person med alder x år. Dødeligheden er bl.a. sammensat af en dødelighed a som er konstant hele livet igennem. Det kan være trafikdrab eller sygdomme som ikke er aldersbetingede. Det andet led i dødelighedsfunktionen beskriver en dødelighed som vokser eksponentielt med alderen x. Tallet c er stigningstallet for denne aldersbetingede dødelighed. Hvis en befolkningsgruppe har en kraftig stigning i dødeligheden med alderen, er konstanten c stor, hvorimod en gruppe som har et langt liv har en lille c-værdi. Konstanten b angiver vægtningen mellem de to dødsårsager nemlig den konstante og den aldersbetingede. Hvis b er stor betyder det, at den aldersbetingede dødelighed er stor.
|
||
Arbejdsstyrken, middellevetid og offentlige udgifter | |||
Artiklens titel | Fremtidens velfærd vores valg. Januar 2006. | ||
Hjemmesidens navn og adresse | Velfærdskommissionen www.velfaerd.dk | ||
Udgiver/vært |
Velfærdskommissionen er nedsat af VK-regeringen
|
||
Manchet og citat |
Rapporten indeholder dels en lang række forslag til reform af velfærdssamfundet og dels en række analyser med forudsigelser om fremtidens velfærd hvis vi havde fortsat uden reformer, og hvis vi indfører Velfærdskommissionens forslag. I tilknytning til rapporten er der række selvstændige analyser udgivet i 2004 og 2005. Forudsigelser om personer i og uden for arbejdsstyrken Velfærdskommissionen forudser et fald i arbejdsstyrken med 350.000 og en stigning i personer udenfor arbejdsstyrken frem til 2040, således at personer udenfor arbejdsstyrken overstiger personer i arbejdsstyrken. Det vil give en ubalance i offentlige indtægter og udgifter. ![]() Forudsigelser om de offentlige udgifter Velfærdskommissionen forudsagde udviklingen i de offentlige udgifter hvis vi fortsætter udviklingen med de gældende regler for offentlige ydelser. Det medfører et stigende underskud ifølge nedenstående figur. Derfor opstiller Velfærdskommissionen en række forslag til at bringe balance på det offentlige budget. ![]() I forudsigelser af udgifterne til fremtidens velfærd har det stor betydning, hvilke forudsigelser man gør om hvor lang tid vi lever. Jo længere middellevetiden, jo flere personer udenfor arbejdsstyrken og jo større offentlige udgifter. Den længere middellevetid bruges samtidig som begrundelse for at forhøje pensionsalderen. Hvis vi lever længere, bør vi kunne holde længere på arbejdsmarkedet og ikke belaste de offentlige udgifter. Derfor indgår matematiske prognoser om middellevetiden i den politiske diskussion af fremtiden velfærd. Velfærdskommissionen byggede på følgende delrapport: Niels Haldrup: Estimation af middellevetider for mænd og kvinder i Danmark 2002-2100 baseret på Lee-Carter metoden. Institut for Økonomi. Afdeling for Nationaløkonomi. Aarhus Universitet. 15. Maj, 2004. Findes på www.velfaerd.dk > Udgivelser > Arbejdsrapporter ”Under forudsætning af at de historiske tendenser fortsætter viser beregningerne bl.a., at middellevetiden i Danmark de næste 50 år vil vokse med cirka 4-4.5 år for såvel mænd som kvinder med en 95% usikkerhedsmargin på ca. +/- 1.5 år.”< ![]() |
||
Velfærdsreformens konsekvenser | |||
Forfatter | DREAM-gruppen | ||
Artiklens titel | Analyser og forudsigelser med brug af DREAM-modellen | ||
Hjemmesidens navn og adresse |
DREAM
www.dreammodel.dk |
||
Udgiver/vært |
DREAM-gruppen er en uafhængig institution finansieres af Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet
|
||
Manchet og citat |
DREAM-modellen (Danish Rational Economic Agents Model) adskiller sig fra ADAM og SMEC ved at have større fokus på beskrivelsen af incitamentsvirkninger, dvs. at forbrugere, virksomheder og andre økonomiske agenter antages at handle økonomisk rationelt. DREAM har bl.a. udgivet følgende rapporter: Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen. November 2006 www.dreammodel.dk/pdf/langsigtet_fremskrivning_dream.pdf Efter Velfærdskommissionens rapport og forslag vedtog Folketinget en velfærdsreform bl.a. med gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen. Virkningerne af velfærdsreformen er her vurderet af DREAM-gruppen. Uddrag af hovedkonklusioner: ”Befolkningsfremskrivningen indebærer, at middellevetiden vokser med henholdsvis 4,5 år for mænd og 2,9 år for kvinder frem til 2025. I forhold til forventningerne bag Velfærdskommissionens fremskrivning er der tale om en meget betydelig stigning i den forventede middellevetid. Hertil kommer, at det særligt er væksten i restlevetiden for 60-årige og ældre, som forventes at stige hurtigere end forudsat af Velfærdskommissionen. Den aldring af befolkningen, som Danmark står overfor i de kommende år, er derfor betydeligt større i denne analyse end i Velfærdskommissionens. ….. Målt ved den finanspolitiske holdbarhed er udfordringerne for det danske velfærdssamfund ca. 30 pct. større end i Velfærdkommissionens fremskrivning for sammenlignelige antagelser. […] Velfærdsreformen løser problemet med faldende arbejdsstyrke frem mod 2040 og sikrer, at arbejdsstyrken fastholdes stort set på det nuværende niveau. Frem mod 2020 er der dog kun meget begrænsede effekter af reformen.” I afsnit 4.2 defineres finanspolitisk holdbarhed matematisk. ![]() ![]() Der er dog en række usikkerheder knyttet til forudsigelserne om udviklingen i de offentlige udgifter, især om udgifter til sundhedssektoren. DREAM-gruppen giver et skøn over usikkerheden i såkaldte ”følsomhedsanalyser”. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen: Danmarks fremtidige befolkning. Befolkningsfremskrivning 2006 www.dreammodel.dk/pdf/Befolkning2006.pdf Her anvendes en befolkningsfremskrivningsmodel, der består af differensligninger. Til beregning af dødelighed og forventet levetid anvendes Lee-Carter metoden |
||
Kritik af Velfærdskommissionen | |||
Forfattere | Christen Sørensen Jesper Jespersen | ||
Artiklens titel | Velfærdskommissionens rapport Velfærdskommissionen på vildspor | ||
Hjemmesidens navn og adresse |
DJØF
www.djoef.dk |
||
Sti til det dybe link | http://www.djoef.dk/online/view_Folder?ID=8622&&attr_folder=F | ||
Udgiver/vært |
DJØF
|
||
Manchet og citat | Kritik af Velfærdskommissionen Samfundsøkonomen nr. 3, juni 2006: Tidsskriftet indeholder en række artikler med debat om Velfærdskommissionens forudsigelser. De økonomiske professorer Christen Sørensen og Jesper Jespersen kritiserer Velfærdskommissionen, som svarer på kritikken. Christen Sørensen: ”Velfærdskommissionens slutrapport er helt klart ufærdig både i form og indhold, og det finanspolitiske holdbarhedsproblem er overkommeligt.” Jesper Jespersen kritiserer også Velfærdskommissionen for at overdrive behovet for reformer og kritiserer DREAM-modellen for at være ”neo-klassisk” (ny-liberalistisk). De to professorer har også formuleret deres kritik lettere tilgængeligt i avisartikler. Se fx: Jesper Jespersen: Velfærdskommissionen i drømmeland. Kronik i Information 11.12.2004. ”I år 2021 er der overskud på de offentlige finanser, står der i rapporten om velfærdsstaten. Hvad er så egentlig problemet? Og hvordan kan man beregne de endnu ikke fødte årganges størrelse?” Henrik Herløv Lund, Jesper Jespersen og Per Schultz-Jørgensen, Den Alternative Velfærdskommission: Nytårsstatus over Velfærdskommissionen. Information 04.01.2006 ”Velfærdskommissionens reformforslag blev en fuser. Der er flere gode grunde til, at politikerne skal lægge kommissionens reformforslag i syltekrukken: De skaber ikke øget beskæftigelse, men sender kun flere over i arbejdsløshedskøen, og de vil over en bred bank øge uligheden i samfundet. Velfærdskommissionens beskæftigelsesforslag sigter primært mod at øge arbejdsudbudet, især ved at forlænge arbejdslivet gennem udfasning af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen. Men kommissionen har ingen bud på det vigtigste: nemlig at skabe arbejdspladser. Og uden flere arbejdspladser, ingen øget beskæftigelse. Dermed vil Velfærdskommissionens tilbagetrækningsforslag blot virke som en omvendt efterlønsreform: Ved at lukke for muligheden for tidlig tilbagetrækning sendes folk bare over i arbejdsløshedskøen.” |
||
Økonomiske simulationsmodeller | |||
Bogens titel | Vismandsspil. Samfundsøkonomiske simulationsmodeller. | ||
Forlag eller udgivelsessted | Finansrådet | ||
Årstal |
2006
|
||
Manchet |
Vismandsspil er en økonomisk model, som indeholder en prognose for samfundsøkonomien og beregner virkninger af en række indgreb. Beregningen forudsiger virkningerne 6 år frem. Økonomiske modeller består en lang række matematiske ligninger, der kvantificerer økonomiske sammenhænge. I Vismandsspil kan man vælge mellem forenklede udgaver af SMEC-modellen og ADAM-modellen. SMEC-modellen bruges af Det Økonomiske Råd (”vismændene”). ADAM er udarbejdet af Danmarks Statistik og bruges af Finansministeriet. I Vismandsspil kan man sammenligne de to modellers beregninger af det samme indgreb fx en skattenedsættelse på 3%. Resultaterne kan kopieres over i Excel regneark. I den medfølgende mappe til spillet kan man læse nærmere om prognoser, konsekvensberegninger, modeller, og hvordan man sætter tal på en matematisk formel for økonomiske sammenhænge: Formel for lønudviklingen: W = a*U + b*P + C W = lønstigningstakten i et bestemt år U = arbejdsløshedsprocenten i et bestemt år P = forbrugerprisstigninger i året før i procent. a, b og C er konstanter. Det forklares, hvordan b bestemmes til 0,61 ud fra regressionsanalyse af samhørende værdier af lønstigningstakt og forbrugerpriser (året før) 1973-1998. I Excel regneark kan man selv fremstille et XY-diagram med samhørende værdier af de nævnte værdier (hentes fx i Samfundsstatistik) og få beregnet ligning for tendenslinie, hvor hældningen angiver b. Desuden kan man få beregnet R2-værdi. Jo højere R2-værdi, jo mindre usikkerhed. |
||
Økonomiske indikatorer for Danmark | |||
Artiklens titel | Økonomisk Redegørelse. Udkommer halvårligt. | ||
Hjemmesidens navn og adresse |
Finansministeriet
www.fm.dk |
||
Sti til det dybe link | Økonomiske vurderinger > Prognoser | ||
Udgiver/vært |
Finansministeriet
|
||
Manchet |
Økonomiske forudsigelser og økonomiske modeller Prognoser for udviklingen i BNP-vækst, ledighed, forbrugerpriser, offentlig saldo og betalingsbalance i 2007 og 2008. Finansministeriets prognoser sammenlignes med prognoser fra EU, OECD, Det Økonomiske Råd, LO, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og AE-Rådet. Finansministeriets prognoser udregnes ved hjælp af ADAM-modellen. Økonomiske modeller består en lang række matematiske ligninger, der kvantificerer økonomiske sammenhænge. Forskellen i de økonomiske forudsigelser kan enten skyldes, at de matematiske ligninger i modellerne er forskellige, eller at de økonomiske vurderinger fx om rentens udvikling er forskellige i de forskellige institutioner. |
||
Økonomiske indikatorer for alverdens lande | |||
Artiklens titel | Weekly indicators | ||
Hjemmesidens navn og adresse |
The Economist www.economist.com Brugen af hjemmesiden forudsætter abonnement. |
||
Sti til det dybe link | Weekly indicators > Output, prices and jobs | ||
Udgiver/vært |
The Economist
|
||
Manchet |
Economist offentliggør hver uge forudsigelser om den økonomiske vækst i en lang række lande i det aktuelle år og det kommende år. Herunder forudsigelsen pr. 18.05.07 om 2007 og 2008. Kinas økonomiske vækst forudsiges at være fortsat meget høj i forhold til væksten i USA og Europa. Forudsigelserne bygger på økonomiske analyser, som løbende revideres.![]() |
||
Klimaændringer IPCC | |||
Artiklens titel | Summary for Policymakers | ||
Hjemmesidens navn og adresse |
IPCC
www.ipcc.ch |
||
Sti til det dybe link | Summary for Policymakers | ||
Udgiver/vært |
Intergovernmental Panel on Climate Change
|
||
Manchet |
IPCC’s rapporter om klimaændringer IPCC’s forudsigelser om klimaet findes på www.ipcc.ch IPCC er FN’s klimapanel ”Intergovernmental Panel on Climate Change” med verdens førende klimaeksperter. De udgiver 4 rapporter. ”Summary for Policymakers” er en kortere udgave af rapporterne og indeholder en række figurer. 1. rapport: Omfang og årsager til klimaforandring. IPCC opstiller en række scenarier for udviklingen i CO2, temperatur, vandstandsstigning mm. 1. rapport indeholder en forudsigelse om global opvarmning i en række forskellige scenarier. For hvert scenarie er angivet et usikkerhedsinterval. 2. rapport: Den globale opvarmnings konsekvenser på en række områder: Vandstand, kystnære områder, vandressourcer, økosystemer, landbrug, fødevarer, helbred og samfund. 3. rapport: Prognoser om mulighederne for at mindske temperaturstigningen. Rapporten undersøger forskellige tekniske muligheder på kort og på lang sigt og vurderer de økonomiske konsekvenser. 3. rapport forudser, at muligheden for at mindske udslip af CO2 frem til 2030 (estimated mitigation potential) afhænger stærkt af prisen for CO2-kvoter ($): ![]() 4. rapport udkommer november 2007. |
||
Energimodel for Danmark | |||
Artiklens titel | Det fremtidige danske energisystem | ||
Hjemmesidens navn og adresse | http://www.tekno.dk/ | ||
Sti til det dybe link | http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1074&toppic=kategori7&language=dk&category=7 | ||
Udgiver/vært |
Teknologirådet
|
||
Manchet |
På adressen kan downloades en energimodel STREAM for Danmark, hvor der er mulighed for at gennemføre simulationer af Danmarks energibalance under forskellige forudsætninger på såvel input- som outputside. Modellen kan fremskrive til år 2025. Modellen er opbygget i Excel. |
||
Tilbage |
|||
Krop og sundhed |
|||
Transhumanisme fremtidens menneske? | |||
Forfatter |
Aarhus Universitet |
||
Artiklens titel |
Artiklerne findes i Augustus nr. 3, september 2007 1) Transhumanisme: Det nye menneske (intro) 2) Interview med hjerneforsker Lone Frank: Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre? 3) Supermennesker og det gode liv 4) Cyborger i litteratur, film og sport 5) Menneskets metamorfoser (interview med kunsthistoriker Jacob Wamberg) 6) Det skabte er godt nok (en teologisk vinkel) 7) Transhumanisme i et naturvidenskabeligt perspektiv |
||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.au.dk | ||
Sti til det dybe link | www.au.dk/augustus | ||
Udgiver/vært |
Aarhus Universitet
|
||
Manchet |
Temaet for hæftet er: Transhumanisme det nye menneske. Hvordan vil det påvirke vores selvforståelse og vores samfund generelt, hvis vi ikke alene bruger den moderne medicin og teknologi til at forebygge sygdomme, men også til at forbedre normalmenneskets egenskaber? De nye teknologier har sat gang i diskussionen og forskningen. Vil transhumanismens første offer være ligheden? Temaet transhumanisme belyses ud fra naturvidenskabelige, teologiske , humanistiske og kunstneriske fag. |
||
Doping | |||
Forfatter | Red: Hansen, Morten Mølholm m. fl. | ||
Bogens titel | Doping | ||
Forlag eller udgivelsessted | Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby |
||
Årstal |
2004 |
||
Manchet | Bogen er sendt til samtlige ungdomsuddannelser i klassesæt. Der er tale om en antologi med følgende overskrifter: ”Idealer til salg krop og identitet”, ”Idræt og etik konsekvenser af doping”, ”Idræt og politik-magten, demokratiet og kroppen”, ”Rekorder og medaljer præstation eller kemi”. |
||
Skrækkampagner og adfærd (sundhed) | |||
Forfatter | Olesen, Birgitte Ravn, Tine Mark Jensen og Nina Bloom Andersen | ||
Artiklens titel | Skræk som virkemiddel i sundhedsfremmende kampagner | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.sst.dk | ||
Sti til det dybe link |
http://www.sst.dk/publ/div/Metodekataloget/ skraek_som_virkemiddel.pdf |
||
Udgiver/vært |
Sundhedsstyrelsen
|
||
Manchet |
Når man i offentlige kampagner gerne vil have folk til at ændre holdning og adfærd, f.eks. spise sundere, holde op med at ryge osv. anvender man ofte skræmmeeksempler. Spørgsmålet er imidlertid, om man kan opnå disse ændringer ved at vise skrækindjagende eksempler på, hvordan det vil gå, hvis man ikke tager budskaberne alvorligt. Denne rapport belyser den tilgængelige viden om emnet og viser, under hvilke omstændigheder skrækkampagner har vist sig at virke. |
||
Forplantningsteknologier | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/. | ||
Sti til det dybe link | På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du under ”udgivelser” i den øverste bjælke søge på regler og vejledninger inden for blandt andet IVF (kunstig befrugtning) eller organdonation. Du kan også anvende ”sundhed a-å” til at finde materiale om dit emne. |
||
Børnene er vores ansvar | |||
Forfatter | Trine Lindencrone | ||
Artiklens titel | Børnene er vores ansvar Hvem bestemmer, hvilke liv der kan kaldes værdige? | ||
Avisens navn | Politiken | ||
Dato og år |
12. april 2007
|
||
Manchet og citat |
Kronik i POLITIKEN 12. april 2007 af TRINE LINDENCRONE: Bølgerne går højt for at få hævet grænsen for den fri abort fra 12 til 18 uger. Hvorfor? Fordi videnskabelige landvindinger har gjort det muligt at skanne og screene fostre for såkaldte fejl og det ville jo være forfærdeligt, hvis kommende forældre skulle underkastes en lægelig vurdering, før de kan kassere deres ufødte barn, hvis det ikke lever 100 procent op til forventningerne om det perfekte ønskebarn, kronen på deres perfekte liv. Etisk Råd har drøftet det længe og er endt med at sige nej, fordi der stadig er mulighed for at få en provokeret abort senere end 12. uge, hvis der er medicinsk grundlag for at konkludere, at graviditeten er en belastning for enten moderens eller barnets helbred og trivsel. Mange unge kvinder siger ja til en højere grænse med den begrundelse, at de ikke kan (eller vil, burde man måske snarere sige) håndtere at få et handikappet barn. Præsterne har meldt sig på banen med argumenter om velsignelsen ved ethvert barn. Med få undtagelser er debatten heldigvis ikke nået dertil, hvor de med hånden på ’den hellige bog’ taler helt imod fri abort; men de modsætter sig en forhøjelse af grænsen for, hvornår der kan gennemføres en abort uden et individuelt skøn fra en læge. Men hvad siger de forældre, der allerede har fået deres handikappede barn, som de måske kunne have fravalgt, hvis de havde stået med de muligheder, som vordende forældre har i dag? Mød Jakob. Han er 18 år. Jakobs far har slips og jakkesæt på, taler fejlfrit dansk og har formentlig en solid uddannelse i rygsækken; han er chef hos Skat i Nordsjælland, og han elsker ikke sin søn…LÆS MERE |
||
Hent artiklen her |
|||
Danmarks fremtid i internationale sportskonkurrencer. | |||
Forfatter | Thorsen, Lotte | ||
Artiklens titel | Interview: Professor, Verner Møller (Michael Rasmussen har ikke gjort noget som helst forkert) | ||
Avisens navn | www.infomedia.dk | ||
Dato og år |
27.07.2007
|
||
Manchet og citat |
Skal Danmark udeblive fra fremtidige internationale elitesportsarrangementer fordi vi har indset at sport er usundt og ondskab? Er sportsfilosofien i strid med den danske demokratiske lighedstanke? Spørgsmål som disse rejses i Lotte Thorsens interview med Verner Møller. (uddrag) Interview: Professor, Verner Møller Politiken 27. juli 2007, 2 . sektion side 1 Vi egner os ikke til sport i Danmark. Havde vi været en nation med en sportslig indstilling, ville en dansker have vundet Tour de France i år. Men i stedet slagtede vi Kyllingen, ligesom vi skød Ørnen. Og derfor burde Danmark måske helt lade være med at deltage i internationale sportskonkurrencer. Det mener professor i idrætsteori Verner Møller. »Sporten i sin essens er en til ondskab grænsende vilje til sejr. Og det er det, der gør den spændende og fascinerende at se på«. Derfor blev der også set på sporten med skepsis, da den kom fra England til resten af Europa. For sporten afspejler det engelske borgerskabs opkomst, der er baseret på konkurrence. »Kulturministeren løber selv dagligt for at holde sig i form og gør meget for at leve sundt. Det er med den bevidsthed, han ser idræt som sundt. Men hvis den indstilling påtvinges sporten, vil det være ligesom at presse en plastikspand ned over et lys. Det vil kvæle sporten at tvinge den ind i en sund form«. For hvis sporten blev ren, ville den blive komplet uinteressant. »I sport gælder det simpelthen om at få rosset siet fra. Hvis du ikke er dygtig nok, så er du ikke med. Vi opdrager vores børn til, at vi skal have de sidste med. Og derfor må børnene ikke selv vælge hold til rundbold. For børnene ved jo godt, hvem der er bedst og stærkest, og at det gælder om at få Per og Lars med på holdet. Og som sidste valg står Michael med de tykke briller og bukserne op over navlen. Og det vil vi ikke se. Så læreren sætter hold. For hvis ungerne fik lov at følge sportens og deres egen logik ville de risikere at udvikle en usund tankegang i forhold til de demokratiske lighedsidealer«. |
||
Kunstig hjerne | |||
Forfatter | Diderichsen, Philip | ||
Artiklens titel | Enden er nær! | ||
Avisens navn | Weekendavisen | ||
Årstal, årgang, nummer, sidetal |
11.05.06
|
||
Manchet | I artiklen redegør Philip Diderichsen, der er PhD-studerende i kognitionsforskning for den amerikanske fremtidsforsker Ray Kurzweils forudsigelser om den nærmeste teknologiske fremtid. Her et uddrag: ”Kurzweils vigtigste pointe er, at der ikke er nogen grund til at tro at den nuværende teknologiske udvikling vil aftage foreløbig. Tværtimod. Ifølge Kurzweil vil den teknologiske udvikling blive ved med at accelerere eksponentielt, indtil vi når den Teknologiske Singularitet omkring midten af dette århundrede. Det springende punkt i denne forudsigelse er, om det rent faktisk vil lykkes menneskeheden at skabe kunstig intelligens, der overgår den biologisk baserede, menneskelige intelligens. Altså den der findes i den menneskelige hjerne, møjsommeligt fremavlet gennem millioner af års evolution. … Ikke desto mindre er Kurzweil enig i, at det næppe bliver rene maskiner, der overgår mennesket, hvad intelligens angår, men derimod mennesket selv. At opfinde en maskine, der er mere intelligent end et menneske, vil i sig selv kræve overmenneskelig intelligens. Løsningen på dette paradoks udgør Kurzweils mest interessante vision. Før den kunstige intelligens vil der blive udviklet nano- og bioteknologiske hjælpemidler, der vil forstærke den eksisterende menneskelige intelligens. Således vil naturlig og kunstig intelligens i realiteten smelte sammen, før den rene kunstige intelligens kan opstå og måske aldrig blive skilt ad igen.” |
||
Kunstig befrugtning | |||
Forfatter | Fedder, Jens | ||
Bogens titel | Forplantning. Biologi, medicinsk teknologi og barnløshed | ||
Forlag eller udgivelsessted | Nucleus ISBN 87-90363-21-3 |
||
Evt. udgave eller oplag | |||
Årstal |
2002
|
||
Manchet | Bogen er en almindelig lærebog til gymnasiet. Den indeholder blandt andet et kapitel om moderne forplantningsteknologier (kunstig befrugtning, ægtransplantation) og også et kapitel, hvor forskellige fremtidsperspektiver er belyst |
||
Hjemmesidens navn og URL/adresse |
Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/.
|
||
Manchet |
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du under ”udgivelser” i den øverste bjælke søge på regler og vejledninger inden for blandt andet IVF (kunstig befrugtning) eller organdonation. Du kan også anvende ”sundhed a-å” til at finde materiale om dit emne. |
||
Hjerneforskning og neuropsykologi | |||
Forfatter | Ansvarshavende redaktør: Jørgen Madsen Redaktion: Marie Hemmingsen |
||
Artiklens titel | Et kig ind i fremtiden | ||
Tidsskriftets navn | Teknologidebat | ||
Årstal, årgang, nummer, sidetal |
Nr. 4, 2005
|
||
Citat |
Et kig ind i fremtiden At vi kan aflæse og påvirke vores hjerner og dermed også vores sind kan være skræmmende for én og vække dyb forundring og nysgerrighed hos en anden. Vi står over for nye muligheder, både når det gælder sygdomsbehandling og udvikling af såkaldte normale hjerner. Det kalder på stillingtagen og overvejelser af etisk og filosofisk karakter. Fokus Alt tyder på, at vores muligheder inden for kortlægning af hjernen og sindet i fremtiden vil nå langt ud over, hvad vi i dag synes er etisk forsvarligt. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvad de nye teknikker vil kunne bruges til i fremtiden, og allerede nu begynde at diskutere, hvad vi ønsker, og hvad vi absolut ikke ønsker, mener hjerneforskeren Hans Stødkilde-Jørgensen, dr. med. og lektor på MR-Centret, Skejby Sygehus. Det er den eneste måde, vi kan sikre, at vi ikke bliver løbet over ende af teknikken, når det, vi i dag kategoriserer som værende fremtidsvisioner, pludselig er blevet en realitet. Hvis vi ikke forinden har taget stilling, risikerer vi, at vi søger de lette løsninger, advarer han. ”Om måske tyve år render vi rundt med en chip, der fortæller om vores sinds mørke og lyse sider. Alle mennesker har en ubevidst del af hjernen, som driver os - sult, yngelpleje, sex, aggressioner osv. Disse drifter banker på døren til vores bevidsthed og driver os frem. Det er individuelt, hvilke drifter vi styres af på samme måde, som det er individuelt, hvordan vi udnytter denne ”skubben-på”. |
||
Hent artiklen her |
|||
Robotter og kærlighed | |||
Forfatter | Henrik Føhns | ||
Artiklens titel | Kærlighed 2.0 | ||
Avisens navn | Information | ||
Dato og årstal | 29. august 2007 | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | Information http://information.dk/145176 |
||
Manchet | Artiklen sætter fokus på, hvad det betyder for mennesket, når kærlighedsrelationer er mellem et menneske og en robot. Tillid, fravær af tab og sorg. | ||
Hent artiklen her |
|||
Fremtidens plejer: menneske eller maskine? | |||
Forfatteren | Marianne With Bindslev | ||
Artiklens titel | Fremtidens plejer: Menneske eller maskine. | ||
Tidsskriftets navn | Teknologidebat nr. 2 | ||
Årstal |
2007
|
||
Manchet | Kan man erstatte hjemmepleje med teknologi? Det bliver vi nødt til, mener myndighedschef John Pedersen i Næstved Kommune, mens forsker og direktør i EGV Fonden, Christine E. Swane, mener, at teknologi ikke kan erstatte det menneskelige nærvær. | ||
Hent artiklen her | |||
Tilbage |
|||
Kunst og medier |
|||
Ny Babylon | |||
Kunstner | Nieuwenhuizen, Constant |
||
Projekt | Ny Babylon |
||
Sti til det dybe link | http://www.copenhagenfreeuniversity.dk/babylon.html |
||
Manchet | Med sit projekt NY BABYLON (1949-1972) foreslog Cobra billedkunstneren Constant Nieuwenhuizen at lave et forslag til de fysiske omgivelser til det nye lege-menneske. Linket giver en af hans tekster på dansk. Teksten er manuskriptet fra et foredrag holdt på Kunstakademiet i København den 12. marts 1964. |
||
Futurisme | |||
Forfatter | Marinetti, F.T. (1876-1944) | ||
Artiklens titel | The Futurist Manifesto | ||
Sti til det dybe link | www.unknown.nu/futurism |
||
Manchet | - læs meget mere om futurismen i dette link. Futurismen er en dominerende europæisk litterær og kunstnerisk retning i begyndelsen af det 20. århundrede med udgangspunkt i Italien. Hjemmesiden giver links til tekster, billeder og artikler på engelsk eller i engelsk oversættelse. Forfatteren, en ung italiensk digter, skriver i et sprog, der må karakteriseres som halvt digterisk og halvt dokumentarisk, om nødvendigheden af et ændret kunstsyn i fremtiden. Inspireret af tidens (1909) fremstormende teknologi, mener han og hans kunstnervenner, at samtiden er blevet museumsagtig i sin tilgang til kunst, og at ny sand kunst må udspringe af et ønske om at være for alle, i et nutidigt moderne sprog. |
||
Læs manifestet her |
|||
Kunsthåndværk og design | |||
Forfatter | Most, Rosenberg og Laursen | ||
Bogens titel | Utopi og virkelighed i det 20. århundredes kunsthåndværk og design | ||
Forlag eller udgivelsessted | Kunstindustrimuseet | ||
Årstal | 2002 |
||
Manchet | I Utopi og virkelighed skriver forskellige forfattere korte indledninger om forskellige tilgange i design og kunsthåndværk i forskellige faser i det 20. århundrede. | ||
Hent hæftet her |
|||
Fremtiden for musikere og komponister | |||
Forfatter | Gravesen, Finn | ||
Bogens titel | Hvem ejer musikken | ||
Forlag eller udgivelsessted | Kulturministeriet, København | ||
Udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Årstal |
2006
|
||
Manchet og citat |
Bogen er formet som en historisk gennemgang af ophavsret til musik og som en
diskussion af vilkårene i dag, ikke mindst I forhold til de udfordringer
musikbranchen står overfor. Kapitel V ”Musikken går nye tider i møde” behandler
særskilt internettets muligheder og udfordringer. Hele bogen kan frit downloades: http://www.kum.dk/graphics/kum/Netpub/ Hvem%20ejer%20musikken/kapitel5.htm ” Samtidig med at lovgivningen sætter grænser for omgangen med den digitale musik, udvikler musikbranchen metoder, som vidner om en mere åben omgang med de digitale filer. I lighed med softwareindustrien er musikindustrien begyndt på i reklameøjemed at sende musik ud på nettet til fri afbenyttelse. Kunstnere som Prince, George Michael og Grateful Dead forærer deres musik væk via internettet for at øge fokus på livekoncerter, merchandise, andre udgivelser m.m. Endnu har disse forretningsmetoder dog langtfra samme udbredelse inden for musikindustrien som inden for softwareindustrien. Denne gratismusik på nettet behøver ikke kun at være en velsignelse. Efterhånden som flere og flere ønsker at gøre opmærksom på deres produkter på nettet, kan markedet i den grad blive oversvømmet af mængder af musik af tvivlsom kvalitet, og den enkelte forbruger kan føle sig meget alene med sine æstetiske overvejelser om de kolossale mængder af udgivet musik. Den kontrol og sortering, som ‘gatekeeperne’ pladeselskaberne tidligere foretog, er forsvundet. Og der vil sandsynligvis opstå et behov for nye medierende aktører eller ‘smagsdommere’, der i stigende grad stiller sig imellem nettet og forbrugerne. Det kunne fx være med en service, der består i at udvælge playlister, eller abonnementer på musikkataloger, der udvælger og sammensætter musik for forbrugerne. Vi ser allerede små tegn på, at internettet er ved at “finde sine ben” at nettet er ved at udvikle sig til en ny markedsplads, hvor nye forretningsmodeller af sig selv regulerer adfærden.” (s.72) |
||
Man at the Crossroads | |||
Kunstner | Rivera, Diego | ||
Billedets titel | Man at the Crossroads | ||
Årstal |
1932-1934
|
||
Manchet |
Diego Riveras kunstværk ”Man at the
Crossroads” blev opført i Rockefeller Center, New York 1932-1934. Diego Riveras kunst er
præget af kommunistiske idealer og en stor
hengivenhed over for sin mexikanske kulturarv. Man at the Crossroad indeholder desuden en fremtidsvison for menneske og samfund. Kunstværket (muren) blev nedrevet på grund af, at Lenin var afbildet derpå. |
||
Se billedet her |
|||
Forventninger om år 2000 | |||
Forfatter | Olsen, Knud Ryg | ||
Bogens titel | Den industrielle revolution. Fremskridt eller blot forandring? | ||
Forlag | Gyldendal | ||
Årstal, årgang, nummer, sidetal |
1981, s. 119
|
||
Manchet |
Billedet ”Fremtiden” er sammensat af franske
billedkort; en litografi fra omkring 1900. ”Forventninger om år 2000. ” Billederne er forskellige bud på fremtiden indenfor undervisning og teknologi. |
||
|
|||
Fremtiden af Bjørn Nørgaard. | |||
Titel | 17 gobeliner til Dronning Margrethe II. | ||
Undertitel | Bjørn Nørgaards Danmarkshistorie på Christiansborg vævet i Manufactures nationales des Gobelins de Beauvais. | ||
Forlag | Hofmarskallatet | ||
Årstal og sidetal | 2000 s. 105-106 | ||
Hjemmeside |
www.bjoernnoergaard.dk/gobeliner/index.html
|
||
Manchet |
Bjørn Nørgaards gobelin ”Fremtiden” illustrerer fremtiden, repræsenteret ved kronprins Frederik og prins Joachim. En visualisering af fremtid som refererer til videnskab, symboler, ideernes verden, konflikter og kaos. |
||
En kunstnerisk vision af en stor romantisk komponist. | |||
Forfatter | Wagner, Richard | ||
Artiklens titel | The Art Work of the Future (oversat fra tysk: “Der Zukunft der Kunstwerk”) | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://users.belgacom.net | ||
Sti til det dybe link |
http://users.belgacom.net/wagnerlibrary/prose/wagartfut.htm |
||
Manchet og citat |
Den tyske romantiske komponist Wagner skrev i 1849 et flammeskrift for fremtidens kunst. Tiden var præget af revolutionære ideer og opstande, hvori Wagner selv tog del. Han ville med dette skrift (36 år gammel) forlade det skrevne ord i sin gerning og overbevise verden igennem sin musik fremover. Han var på dette tidspunkt ved indgangen til de store operasucceser. Den sproglige stil er et præcist udtryk for kunstnerens selvforståelse. Sigtet med skriftet er nemlig at basere fremtidig kunst på folkets musik, folkets fortællinger og folkets billeder. I egne ord, et angreb på den tiltagende intellektualisering af kunsten. “So is it! We always look towards the Future with the eye of the Present, with the eye that can only measure all future generations by the standard it has borrowed from the Men of the Present, and sets up as the universal standard of mankind. If we have finally proved that the Folk must of necessity be the Artist of the future, we must be prepared to see the intellectual egoism of the artists of the Present break forth in contemptuous amazement at the discovery. They forget completely that in the days of national blood-brotherhood, which preceded the epoch when the absolute Egoism of the individual was elevated to a religion,the days which our historians betoken as those of prehistoric myth and fable,the Folk, in truth, was already the only poet, the only artist; that all their matter, and all their formif it is to have any sound vitalitythey can derive alone from the fancy of these art-inventive Peoples. On the contrary, they regard the Folk exclusively under the aspect lent it nowadays by their culture-spectacled eyes. From their lofty pedestal, they deem that only their direct antithesis, the raw uncultured masses, can mean for them "the Folk." As they look down upon the people, there rise but fumes of beer and spirits to their nostrils; they fumble for their perfumed handkerchiefs, and ask with civilised exasperation: "What! The rabble is in future to replace us in Art-making? The rabble, which does not so much as understand us, when we provide its art? Out of the reeking gin-shop, out of the smoking dung-heap, are we to see arise the mould of Beauty and of Art?" |
||
Hvordan lyder fremtidens musik? | |||
Forfatter | Olsen, Bent | ||
Bogens titel | Fra Platon til Stockhausen | ||
Forlag eller udgivelsessted | Munksgaard | ||
Årstal | 1971, 1975, 1982 | ||
Sidetal |
44-49
|
||
Manchet | György Ligeti (1923-2006) er en af det 20. århundredes mest kendte komponister inden for den klassiske musik. Han har i en tale givet et selvstændigt bud på musikkens fremtid. | ||
Læs talen her |
|||
Efter kristendommen? | |||
Forfatter | Yeats, William Butler | ||
Bogens titel | Norton Anthology of English Literature | ||
Forlag eller udgivelsessted | Norton, London | ||
Årstal |
Fx 1986
|
||
Manchet og citat | Yeats har i flere digte søgt en ny verdensorden, baseret på en ny religiøsitet. Ud fra en ide, om at verden bevæger sig i en cyklus på 2000 år, måtte noget nyt være under opsejling efter kristendommen. ”Second Coming” (1918) Turning and turning in the widening gyre The falcon cannot hear the falconer; Things fall apart; the centre cannot hold; Mere anarchy is loosed upon the world, The blood-dimmed tide is loosed, and everywhere The ceremony of innocence is drowned; The best lack all conviction, while the worst Are full of passionate intensity. Surely some revelation is at hand; Surely the Second Coming is at hand. The Second Coming! Hardly are those words out When a vast image out of Spiritus Mundi Troubles my sight: somewhere in sands of the desert A shape with lion body and the head of a man, A gaze blank and pitiless as the sun, Is moving its slow thighs, while all about it Reel shadows of the indignant desert birds. The darkness drops again; but now I know That twenty centuries of stony sleep Were vexed to nightmare by a rocking cradle, And what rough beast, its hour come round at last Slouches towards Bethlehem to be born?” Se Norton for forklaringer. Lyt desuden til Joni Mitchell parafrase herover på CD’en “Night Ride Home” (1991) |
||
Tysk drama om Galilei | |||
Forfatter | Brecht, Bertolt | ||
Bogens titel | Leben des Galilei. Udkom første gang i 1955. Oversat til dansk som Galileis liv i 1960. En tysk udgave med indledning og noter udkom på Gyldendal i 1972. | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Gyldendal | ||
Årstal |
1972
|
||
Manchet |
Skuespillet har Galileo Galilei som den altdominerende hovedperson. Han overvejer, om han skal fastholde sin opfattelse af verden som baseret på forudsigelige naturlove, der styrer jordens bane om solen. Han er under stærkt pres fra pavekirken til at afsværge den opfattelse og godtage kirkens dogmatik. Den opretholder et religiøst verdensbillede med en ubevægelig jord i universets centrum. |
||
Spansk roman om et forudsigeligt mord | |||
Forfatter | Márquez, Gabriel García | ||
Bogens titel | Crónica de una muerte anunciada. Udkom først gang i 1981. Oversat til dansk som Historien om et forudsigeligt mord i 1982. Titlen senere ændret til Historien om et bebudet mord. | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Samleren | ||
Evt. udgave eller oplag | 3. udgave | ||
Årstal |
1987
|
||
Manchet | Den korte roman handler om et mord. Man går baglæns fra mordet tilbage til et punkt, hvor optakten til drabet begynder: En pige har mistet sin uskyld inden brylluppet. Men ingen kan fra starten overskue, hvad der vil ske. Roman drejer sig om forholdet mellem fremtiden og skæbne, forudsigelighed og tilfældighed. |
||
Spansk science fiction tegneserie | |||
Forfatter | Azpiri, Alfonso (med Carlos Giménez) | ||
Bogens titel | Cementerio Estelar (Stjernekirkegården) | ||
Forlag eller udgivelsessted | Barcelona: Norma | ||
Årstal |
2005
|
||
Manchet |
Den spanske tegneserieforfatter Alfonso Azpiri er blevet kendt over hele verden, siden han begyndte for ca. 30 år siden. Han arbejder især inden for science fiction og fantasy med dystopiske fortællinger, og også med erotiske genrer (se hans franske hjemmeside http://azpiri.free.fr).Han arbejder endvidere med videospil og animation, og hans kvindefigur Lorna indgik i nogle af de første computerspil. Kollegaen Carlos Giménez er en mere traditionel historiefortæller, men har også arbejdet med science fiction og fantasy (se hans spanske hjemmeside www.carlosgimenez.com/menu.htm). Både Azpiri og Giménez er oversat til dansk, dog ikke denne tegneserie (se oversættelsesoversigten på www.lib.msu.edu/comics/rri/srri/spandat.htm) |
||
Fransk science fiction tegneserie | |||
Forfatter | Bollée og Aymond | ||
Bogens titel | Apocalypse Mania | ||
Forlag eller udgivelsessted | Paris: Dargaud | ||
Årstal |
2001-2006
|
||
Manchet |
De franske tegneserieforfattere Bollée (Laurent-Frédéric eller bare LFB) og Aymond (Philippe) har tegnet serien Apocalypse Mania for det store franske tegneserieforlag Dargaud. Der er kommet fem bind fra 2001 i denne BD (= bande dessinée eller bare bédé), samlet i ét bind Le cycle des lumières, og en ny serie Apocalypse Mania Cycle 2 er begyndt i 2006. Serien har sin egen hjemmeside med materialer til de enkelte bind: www.geocities.com/lfbollee/apocalypsemania . Hovedpersonen er den geniale Jacob Kandahar, der afværger angreb med lysstråler i den nære fremtid. Brugbare oversigter over franske tegneserier er www.bande-dessinee.org og www.bdparadisio.com , men der udkommer ca. 10 BD om dagen på fransk. Aymonds hjemmeside er http://lambiek.net/fr/aymond_philippe.html og Bollées er www.geocities.com/lfbollee . Serien er ikke oversat til dansk. |
||
Teknologi som litterært fremtidstema | |||
Forfatter | Jensen, Lars, Steen Lassen og Allan Kjær Andersen, reds. | ||
Bogens titel | Fremskridtet: en antologi | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Dansklærerforeningen | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Årstal |
1988
|
||
Manchet og citat |
Antologien rummer eksempler på dansk skønlitteratur fra romantikken til ca. 1990, der har teknologi som centralt tema. Teksterne rummer positive og negative fremtidsvisioner i forskellige perioders genrer og udtryksformer. ”Vi har kaldt bogen for Fremskridtet. Den handler om, i hvilken forstand den nye teknologi faktisk er udtryk for et fremskridt, og den vil gerne rejse en diskussion om, hvorvidt den kan blive det. For at kunne gøre det på en ordentlig måde kan det være rart at vide noget om, hvordan vi i Danmark tidligere har forholdt os til hastige teknologiske og samfundsmæssige forandringer. Det er jo ikke første gang, at ”ny teknologi” fuldstændig har ændret danskernes tilværelse. Derfor indeholder bogen tekster, hvor danske forfattere fra de sidste små 200 år forholder sig til forskellige aspekter af teknologisk udvikling i bredeste forstand.” (Indledningen, s. 5) |
||
Teknologioptimisme og økonomi | |||
Forfatter | Flere anonyme | ||
Artiklens titel | Dot-com bubble | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://en.wikipedia.org | ||
Sti til det dybe link | http://en.wikipedia.org/wiki/Dot-com_bubble | ||
Udgiver/vært |
Wikipedia
|
||
Manchet |
Internettets store udbredelse fra midten af 1990erne og fremefter førte til grundlæggelse af mange nye internetfirmaer (dot.com-selskaber). En blanding af udbredt forhåbning til internettets fremtidige betydning og økonomisk spekulation førte til en massiv stigning i disse selskabers værdi. Internetfirmaer blev købt og solgt til enorme priser alene på baggrund af deres forventede værdi i fremtiden. Men i 2000 begyndte ”internet-boblen” at briste med store økonomiske følger verden over. |
||
Skrækkampagner og adfærd (sundhed) | |||
Forfatter | Olesen, Birgitte Ravn, Tine Mark Jensen og Nina Bloom Andersen | ||
Artiklens titel | Skræk som virkemiddel i sundhedsfremmende kampagner | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.sst.dk | ||
Sti til det dybe link |
http://www.sst.dk/publ/div/Metodekataloget/ skraek_som_virkemiddel.pdf |
||
Udgiver/vært |
Sundhedsstyrelsen
|
||
Manchet | Når man i offentlige kampagner gerne vil have folk til at ændre holdning og adfærd, f.eks. spise sundere eller holde op med at ryge, anvender man ofte skræmmeeksempler. Spørgsmålet er imidlertid, om man kan opnå disse ændringer ved at vise skrækindjagende eksempler på, hvordan det vil gå, hvis man ikke tager budskaberne alvorligt. Denne rapport belyser den tilgængelige viden om emnet og viser, under hvilke omstændigheder skrækkampagner har vist sig at virke. |
||
Skrækkampagner og adfærd (trafik) | |||
Forfatter | Madsen, Jeanette Grøn | ||
Artiklens titel | Sele-skræk | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.kommunikationsforum.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=5502 | ||
Udgiver/vært |
Kommunikationsforum
|
||
Manchet |
Jeannette Grøn Madsen giver et historisk rids over offentlige trafiksikkerhedskampagner og vurderer, at skræk kan være et vigtigt redskab til at skabe holdnings- og adfærdsændringer. |
||
Statistik og usikkerhed i medierne | |||
Forfatter | Sepstrup, Preben | ||
Bogens titel | En undersøgelse viser. Om at bruge kvantitative undersøgelser uden at snyde sig selv eller andre | ||
Forlag eller udgivelsessted | Systime, Århus | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Årstal |
2002
|
||
Manchet |
Meningsmålinger, prognoser og anden statistik er hyppigt anvendt i medierne, ikke mindst i nyhedsjournalistikken. I denne bog gennemgås en lang række eksempler på, hvordan statistik bruges og misbruges i medierne og den offentlige debat. Bogen redegør for, hvilke statistiske overvejelser man bør gøre sig både som formidler af statistik og som læser af mediernes brug af statistik. |
||
Statistik og journalister | |||
Forfatter | Kim Mesterston | ||
Artiklens titel | Talkrige er svært stof for journalister | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://www.dst.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.dst.dk/OmDS/BagTal/Arkiv/29-11-06-journalister-har-svaert-ved-talkrige.aspx | ||
Udgiver/vært |
Danmarks Statistik udgivet den 29. november 2006
|
||
Manchet |
En række eksperter giver vurderinger af, hvorfor journalister ofte har svært ved at forstå og vurdere statistik; pressede deadlines giver ikke altid tid til at saglig vurdering af talmateriale, og journalisters uddannelse og karrierevej rummer sjældent indblik i statistik. |
||
Statistik i avisen | |||
Forfatter | Pedersen, Poul Erik | ||
Artiklens titel | Meningsmålinger på farlig kurs | ||
Tidsskriftets/ avisens/ bogens navn | Ugebrevet Mandag Morgen www.mm.dk> log ind i artikelbasen (bruger-ID og password skifter hver måned, se i bunden af side 3 i det til enhver tid seneste nummer f.eks. på biblioteket. I artikelbasen søger man på årgang og nummer. Artiklerne foreligger i pdf). | ||
Årstal, årgang, nummer, sidetal |
2007, nr. 14, side 18-22.
|
||
Manchet |
Udgangspunktet for artiklen er en betydelig stigning i antallet af avisartikler, der skrives på baggrund af befolkningsundersøgelser. Poul Anders Pedersen viser og diskuterer, hvordan historier baseret på meningsmålinger ikke sjældent er præget af mange fejl. |
||
Digitalisering og konvergens | |||
Forfatter | Jensen, Klaus Bruhn (red.) | ||
Bogens titel | Dansk Mediehistorie bd. 4 | ||
Forlag eller udgivelsessted | Frederiksberg: Samfundslitteratur | ||
Årstal |
2003
|
||
Manchet |
I det afsluttende kapitel ”Fra computere til netværksmedier” (s. 197-218) gives der en god oversigt over centrale tendenser i internettets udvikling. I det indledende kapitel om digitalisering (s. 11-28) gives der en beskrivelse af og forklaring på begreber som mediekonvergens og netværksmedier. |
||
Medier ændrer adfærd | |||
Forfatter | Hjarvard, Stig | ||
Bogens titel | Det selskabelige samfund | ||
Forlag eller udgivelsessted | Frederiksberg: Samfundslitteratur | ||
Udgave eller oplag | 2. udgave | ||
Årstal |
2005
|
||
Manchet |
I bogen gives en beskrivelse af aktuelle udviklingstendenser i medierne og deres betydning for kultur, religion, politik m.m. Fremtidens medier vil ikke blot levere mere information, men ændre på såvel samfundets store institutioner som individets adfærd og normer. |
||
Fremtidens internet | |||
Forfatter | Danmarks Radio | ||
Kapitels titel | ”Det menneskelige netværk” | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.dr.dk/P1/harddisken | ||
Sti til det dybe link | http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2007/06/28184849.htm | ||
Udgiver/vært |
Harddisken den 28. juni 2007 kl. 20:03 på P1. Jan Skøt har produceret indslaget.
|
||
Manchet |
Howard Charney, chef i internetfirmaet Cisco, fortæller om sine visioner for fremtidens internet, herunder hvordan menneskers relationer og arbejde vil ændre karakter. |
||
Robotter og Etisk Råd | |||
Artiklens titel | Etisk Råd om robotter og cyborgs radioindslag i Harddisken den 23. august 2007 kl. 20:03 på P1. | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.dr.dk/P1/harddisken | ||
Sti til det dybe link | http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2007/08/23235101.htm | ||
Udgiver/vært |
Danmarks Radio
|
||
Manchet |
Klaus Birkholm fra Etisk Råd interviewes om robotter og cyborgs i anledning af Etisk Råds website www.homoartefakt.dk Indslaget er produceret af Henrik Føhns. |
||
Politik og (we)blogs | |||
Forfatter | Klastrup, Lisbeth og Pedersen, Pia Svejgaard | ||
Artiklens titel | Walgblog | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://www.klastrup.dk/ | ||
Sti til det dybe link | http://www.klastrup.dk/walgblog/ | ||
Udgiver/vært |
Lisbeth Klastrup
|
||
Manchet | På dette website har lektor Lisbeth Klastrup og kommunikationsmedarbejder Pia Svejgaard Pedersen samlet en lang række oplysninger og links vedrørende den øgede brug af internettet og blogs i politisk kommunikation og valgkamp. Vigtige spørgsmål er blandt andet, om og hvordan blogs vil ændre karakteren af vælgernes kontakt med politikerne. |
||
Politik og spin | |||
Forfatter | Højsgaard, Lasse | ||
Atiklens titel | De ringer vi spinner | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.journalisten.dk | ||
Sti til det dybe link |
http://www.journalisten.dk/de-ringer-vi-spinner |
||
Udgiver/vært |
Dansk Journalistforbund, Journalisten nr. 13, 29 august, 2007
|
||
Manchet |
Moderne politisk journalistik er præget af et stærkt fokus på spin, og den politiske substans kan have svært ved at få plads. I denne artikel giver politiske redaktører ved aviser og tv deres bud på, hvordan den fremtidige dækning af politiske valg vil blive. |
||
Demokrati og netværkssamfund | |||
Evt. Forfatter: efternavn, fornavn | John Durham Peters, Roger Silverstone, Peter Dahlgren, Henrik Bødker, Henrik Søndergaard og Lars Torpe. Redaktion Klaus Bruhn Jensen og Jens Hoff | ||
Artiklens titel | Media Convergence, Mediated Communication and the Transformation of the Public Sphere | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.modinet.dk | ||
Sti til det dybe link |
http://www.modinet.dk/pdf/WorkingPapers/No8_Theme_issue_Media_ Convergence,_Mediated_Communication,_and_the_ Transformation_of_the_Public_Sphere.PDF |
||
Udgiver/vært |
Modinet.dk
|
||
Manchet |
I en række artikler analyserer og diskuterer en række forskere medieudviklingens
konsekvenser for demokratiet og den politiske kommunikation. Teksterne rummer spændende perspektiver, men er i flere tilfælde teoretisk tunge. Næsten alle artikler er på engelsk |
||
Demokrati og informationsteknologi | |||
Forfatter | Hoff , Jens og Storgaard, Kresten (red.) | ||
Bogens titel | Informationsteknologi og demokratisk innovation - borgerdeltagelse, politisk kommunikation og offentlig styring | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.modinet.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.modinet.dk/pdf/antologier/indledning_informationstekn.pdf | ||
Udgiver/vært |
Modinet og forlaget Samfundslitteratur
|
||
Manchet |
I denne bog diskuteres, hvordan nye informationsteknologier herunder internettet kan skabe nye betingelser og muligheder for demokratiet. Borgerne har fået nye muligheder for at komme til orde, og politikere og administration kan på en mere direkte måde komme i kontakt med borgerne. I bogen gennemgås blandt andet erfaringerne med en række forsøg med lokaldemokrati og informationsteknologi i en række kommuner. Linket giver adgang til indledningskapitlet, der sammenfatter en række af bogens analyser og pointer. |
||
Tilbage |
|||
Miljø og klima |
|||
Klima, energi og ressourcer | |||
Titel |
Lærebøger i naturgeografi om fremtidens klima, energi og ressourcer |
||
Manchet | Drivhuseffekt, årsager til global opvarmning og IPCC’s forudsigelser om klimaændringer omtales i lærebøger i naturgeografi. Kapitler om energi beskriver forskellige alternative energikilder, som kan nedbringe udslip af drivhusgasser. Herfra kan man undersøge fordele og ulemper ved de forskellige energiformer som grundlag for en diskussion af energipolitik nationalt og globalt, og dermed hvordan mennesket kan mindske de fremtidige klimaændringer. Afsnit om reserver og ressourcer indeholder forudsigelser om hvor mange år endnu vi har olie, gas, kul og andre råstoffer. Anne-Lise Lykke-Andersen m.fl.: Naturgeografi. Jorden og mennesket. Geografforlaget 2006 Kapitel 5: Vejr, klima og klimaændringer Afsnit om ”Scenarier for fremtidens klimaudvikling” om IPCC’s scenarier Kapitel 8: Geologiske ressourcer Kapitel 9: Energi, forbrug og produktion Torben Andersen m.fl.: Geografihåndbogen. Systime 2005 Kapitel 5: Vejr, klima og klimaændringer globalt og lokalt Kapitel 7: Samfundets energiforsyning Elsebeth Sanden m.fl.: Alverdens Geografi. Geografforlaget 2005 Kapitel: Vejr og klima Kapitel: Energi |
||
Klimaændringer IPCC | |||
Artiklens titel |
Summary for Policymakers |
||
Hjemmesidens navn og adresse | IPCC www.ipcc.ch | ||
Sti til det dybe link | Summary for Policymakers | ||
Udgiver/vært |
Intergovernmental Panel on Climate Change
|
||
Manchet |
IPCC’s rapporter om klimaændringer IPCC’s forudsigelser om klimaet findes på www.ipcc.ch IPCC er FN’s klimapanel ”Intergovernmental Panel on Climate Change” med verdens førende klimaeksperter. De udgiver 4 rapporter. ”Summary for Policymakers” er en kortere udgave af rapporterne og indeholder en række figurer. 1. rapport: Omfang og årsager til klimaforandring. IPCC opstiller en række scenarier for udviklingen i CO2, temperatur, vandstandsstigning mm. 1. rapport indeholder en forudsigelse om global opvarmning i en række forskellige scenarier. For hvert scenarie er angivet et usikkerhedsinterval. 2. rapport: Den globale opvarmnings konsekvenser på en række områder: Vandstand, kystnære områder, vandressourcer, økosystemer, landbrug, fødevarer, helbred og samfund. 3. rapport: Prognoser om mulighederne for at mindske temperaturstigningen. Rapporten undersøger forskellige tekniske muligheder på kort og på lang sigt og vurderer de økonomiske konsekvenser. 3. rapport forudser, at muligheden for at mindske udslip af CO2 frem til 2030 (estimated mitigation potential) afhænger stærkt af prisen for CO2-kvoter ($): ![]() 4. rapport udkommer november 2007. |
||
En ubekvem sandhed Al Gore | |||
Forfatter/ Instruktør | Gore, Al og Davis Guggenheim | ||
Filmens titel | En ubekvem sandhed (eng.: An Inconvenient Truth) | ||
Forlag eller udgivelsessted | USA | ||
Årstal |
2006
|
||
Manchet |
Den tidligere amerikanske præsidentkandidat for det demokratiske parti, Al Gore, præsenterer i denne dokumentarfilm sin analyse og forudsigelse af klimaforandringerne som følge af især den globale opvarmning. Udførlig omtale og diskussion af filmens argumenter kan bl.a. findes på disse links: Filmens officielle hjemmeside: http://www.climatecrisis.net/ Wikipedias engelske udgave: http://en.wikipedia.org/wiki/An_Inconvenient_Truth Miljøminister Connie Heedegaard (Konservative): http://www.mim.dk/Ministeren/Artikler+og+synspunkter/2006-09-19_Anmeldelse_af_En_ubekvem_sandhed.htm |
||
Energiforbrug og forurening | |||
Artiklens titel | Miljørapport 2007 for Energinet.dk | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://www.miljorapport2007.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.miljorapport2007.dk/media(728,1030)/Milj%C3%B8rapport_2007_-_bogtryksversion.pdf | ||
Udgiver/vært |
Energinet.dk
|
||
Manchet |
Selskabet Energinet.dk ejer de to store forsyningsnet i Danmark: Højspændingsnettet og naturgasnettet. Energinet.dk har ansvaret for, at den overordnede forsyning med elektricitet og gas er stabil og at den udbygges til at klare fremtidens behov. Hvert år udgiver Energinet.dk en miljørapport. Rapporten indeholder blandt andet forudsigelser af, hvor stort forbruget af gas og el vil være 8 år frem. Rapporten giver også en forudsigelser af miljøbelastningen. Baggrunden for analyserne i rapporten kan findes på http://www.energinet.dk/NR/rdonlyres/F53D95F7-36FF-477A-AD71-35C64DEDAFA4/0/Analyseforuds%C3%A6tninger20072016.pdf |
||
Global opvarmning som positiv udfordring | |||
Forfatteren | Schacht, Marianne Kristensen | ||
Artiklens titel | Global opvarmning skaber nye vindere | ||
Avisens navn | Ugebrevet Mandag Morgen | ||
Dato og årstal | Nr. 11, 19. marts 2007, side 11-15 | ||
URL/adresse | www.mm.dk>Log ind i artikelbasen (bruger-ID og password skifter hver måned, se i bunden af side 3 i det til enhver tid seneste nummer). I artikelbasen søger man på årgang og nummer. Artiklerne foreligger i pdf.
|
||
Manchet | Frygten for global opvarmning er ikke kun en negativ historie. Artiklen skildrer forskellige typer af nye behov, der appellerer til innovation, nye produkter og nye markeder. | ||
Læs artiklen her |
|||
Grænser for videnskab | |||
Forfatter | Nielsen, Aksel C. Wiin | ||
Bogens titel | Forudsigelighed om grænser for videnskab | ||
Forlag eller udgivelsessted | Nysyn. Munksgaard. | ||
Årstal |
1987
|
||
Manchet og citat |
Populærvidenskabelig bog om sommerfugleeffekten (det, at små forskelle kan vokse sig store). Uddrag fra bogen: ”Hvis man hæver sig over atomernes kvanteverden og holder sig til klassisk fysik, burde verden være til at forudsige. Der er gennemarbejdede regler for det hele. Alligevel går det ustandseligt galt med forudsigelserne. I praksis viser det sig, at den fysiske verden ikke er nogen velfungerende maskine.” … ”..udviklingen [har] i lang tid og med rette være præget af en optimisme, hvor videnskaben kunne skabe mere og mere realistiske modeller, hvis bare de store EDB-firmaer ville fremstille de maskiner, som man havde brug for, og det har de i det store og hele gjort. Men som altid er der en grænse, og vi har måttet lære, at forudsigelser nødvendigvis må have deres begrænsninger. I dette forholdsvis nye, men også meget vigtige område er det nyttigt at se på udviklingen fra et historisk synspunkt. Laplace (1749-1827), den franske matematiker og fysiker, repræsenterer her den udprægede optimisme. Hans synspunkt var, at man kunne forudsige hele universets fremtidige tilstand fra en kendt begyndelsestilstand. Den første, der tager afstand fra denne determinisme, er den franske matematiker H. Poincaré (1854-1912), som efter et studium af mange-legeme problemer, specielt det astronomiske tre-legeme problem, havde indset, at selv meget små usikkerheder i begyndelsestilstanden efter en tid kunne føre til store ændringer i problemets numeriske løsning. Poincaré advarede altså om, at ikke-lineære systemer er følsomme over for små ændringer i begyndelsestilstanden. Det er jo meget alarmerende, for det betyder principielt, at den fremtidige tilstand kan ændres betragteligt af en ubetydelig ændring her og nu, eller som en af mine kolleger, Joseph Smagorinsky (f. 1942) engang sagde, hvis det er sådan, så tør man jo knap nok nyse, for man kunne jo komme til at ændre klimaet”. |
||
Tilbage |
|||
Politik og værdier |
|||
Dr. Strangelove | |||
Instruktør | Kubrick, Stanley | ||
Bogens titel | Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb | ||
Forlag eller udgivelsessted | England | ||
Årstal |
1964
|
||
Manchet |
I denne film om den kolde krig og atomkapløbet mellem USA og Sovjetunionen gives der i satirisk og komisk form en kritik af de mulige katastrofale konsekvenser af atomoprustningen. Ikke mindst sætter filmen fokus på de politiske vanskeligheder ved at forudsige fjendens reaktioner og kontrollere begivenhedernes gang, når først de militære systemer er sat i bevægelse. |
||
En ubekvem sandhed Al Gore | |||
Forfatter/instruktør | Gore, Al og Davis Guggenheim | ||
Filmens titel | En ubekvem sandhed (eng.: An Inconvenient Truth) | ||
Forlag eller udgivelsessted | USA | ||
Åstal |
2006
|
||
Manchet |
Den tidligere amerikanske præsidentkandidat for det demokratiske parti, Al Gore, præsenterer i denne dokumentarfilm sin analyse og forudsigelse af klimaforandringerne som følge af især den globale opvarmning. Udførlig omtale og diskussion af filmens argumenter kan bl.a. findes på disse links: Filmens officielle hjemmeside: http://www.climatecrisis.net/ Wikipedias engelske udgave: http://en.wikipedia.org/wiki/An_Inconvenient_Truth Miljøminister Connie Heedegaard (Konservative): http://www.mim.dk/Ministeren/Artikler+og+synspunkter/2006-09-19_Anmeldelse_af_En_ubekvem_sandhed.htm |
||
Robotter og Etisk Råd | |||
Artiklens titel | Etisk Råd om robotter og cyborgs radioindslag i Harddisken den 23. august 2007 | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.dr.dk/P1/harddisken | ||
Sti til det dybe link | http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2007/08/ 23235101.htm |
||
Udgiver/vært |
Danmarks Radio
|
||
Manchet |
Klaus Birkholm fra Etisk Råd interviewes om robotter og cyborgs i anledning af Etisk Råds website www.homoartefakt.dk
Indslaget er produceret af Henrik Føhns |
||
Politik og (we)blogs | |||
Forfatter | Klastrup, Lisbeth og Pedersen, Pia Svejgaard | ||
Artiklens titel | Walgblog | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://www.klastrup.dk/ | ||
Sti til det dybe link | http://www.klastrup.dk/walgblog/ | ||
Udgiver/vært |
Lisbeth Klastrup
|
||
Manchet |
På dette website har lektor Lisbeth Klastrup og kommunikationsmedarbejder Pia Svejgaard Pedersen samlet en lang række oplysninger og links vedrørende den øgede brug af internettet og blogs i politisk kommunikation og valgkampe. Vigtige spørgsmål er blandt andet, om og hvordan blogs vil ændre karakteren af vælgernes kontakt med politikerne. |
||
Politik og spin | |||
Forfatter | Højsgaard, Lasse | ||
Artiklens titel | De ringer vi spinner | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.journalisten.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.journalisten.dk/de-ringer-vi-spinner | ||
Udgiver/vært |
Dansk Journalistforbund, Journalisten nr. 13, 29 august, 2007
|
||
Manchet |
Moderne politisk journalistik er præget af et stærkt fokus på spin, og den politiske substans kan have svært ved at få plads. I denne artikel giver politiske redaktører ved aviser og tv deres bud på, hvordan den fremtidige dækning af politiske valg vil blive. |
||
Demokrati og netværkssamfund | |||
Forfatter | John Durham Peters, Roger Silverstone, Peter Dahlgren, Henrik Bødker, Henrik Søndergaard og Lars Torpe. Redaktion Klaus Bruhn Jensen og Jens Hoff | ||
Artiklens titel | Media Convergence, Mediated Communication and the Transformation of the Public Sphere | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.modinet.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.modinet.dk/pdf/WorkingPapers/No8_Theme_issue_ Media_Convergence,_Mediated _Communication,_and_the_ Transformation_of_the_Public_Sphere.PDF |
||
Udgiver/vært |
Modinet.dk
|
||
Manchet |
I en række artikler analyserer og diskuterer en række forskere medieudviklingens
konsekvenser for demokratiet og den politiske kommunikation. Teksterne rummer spændende perspektiver, men er i flere tilfælde teoretisk tunge. Næsten alle artikler er på engelsk. |
||
Demokrati og informationsteknologi | |||
Evt. forfatter: efternavn, fornavn | Hoff , Jens og Storgaard, Kresten (red.) | ||
Bogens titel | Informationsteknologi og demokratisk innovation - borgerdeltagelse, politisk kommunikation og offentlig styring | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.modinet.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.modinet.dk/pdf/antologier/indledning _informationstekn.pdf |
||
Udgiver/vært | Modinet og forlaget Samfundslitteratur | ||
Dato, du sidst har besøgt siden |
25.9.07
|
||
Manchet |
I denne bog diskuteres, hvordan nye informationsteknologier herunder internettet kan skabe nye betingelser og muligheder for demokratiet. Borgerne har fået nye muligheder for at komme til orde, og politikere og administration kan på en mere direkte måde komme i kontakt med borgerne. I bogen gennemgås blandt andet erfaringerne med en række forsøg med lokaldemokrati og informationsteknologi i en række kommuner. Linket giver adgang til indledningskapitlet, der sammenfatter en række af bogens analyser og pointer. |
||
Social udstødning og folkevandring | |||
Forfatter | Bauman, Zygmunt | ||
Bogens titel | Forspildte liv: Moderniteten og dens udstødte. | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Hans Reitzels Forlag | ||
Udgave eller oplag | 1.udgave | ||
Årstal |
2005
|
||
Manchet |
I denne kritiske analyse af globaliseringens udviklingslogik sætter sociologen Zygmunt Bauman fokus på den massive sociale udstødning, der finder sted både lokalt og globalt. I flygtningelejre og storbyghettoer lever udstødte som fattige, kriminelle og arbejdsløse en udsigtsløs tilværelse, hvor de ikke har mange chancer for at blive koblet på den samfundsøkonomiske udvikling. |
||
Nelson Mandelas taler | |||
Forfatter | Mandela, Nelson | ||
Artiklens titel | Taler af Nelson Mandela | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.anc.org.za | ||
Sti til det dybe link | http://www.anc.org.za/ancdocs/history/mandela/ | ||
Udgiver/vært |
African National Congress
|
||
Manchet og citat | På dette website er en samling af Nelson Mandelas taler, herunder hans tale ”I am prepared to die” ved Pretorias højesteret den 20. April 1964 og hans tale i Cape Town ved frigivelsen den 11. februar 1990, hvor han bl.a. siger ” Our struggle has reached a decisive moment. We call on our people to seize this moment so that the process towards democracy is rapid and uninterrupted. We have waited too long for our freedom. We can no longer wait. Now is the time to intensify the struggle on all fronts.” |
||
Globaliseringens konsekvenser | |||
Forfatter | Giddens, Anthony | ||
Bogens titel | En løbsk verden. Hvordan globalisering forandrer vores tilværelse
Oversat fra engelsk efter: Runaway World. How Globalisation is Reshaping our Lives. 1999. Kapitlerne i den engelske udgave har været holdt som radioforedrag; disse kan findes her:
http://news.bbc.co.uk/hi/english/static/events/reith_99/default.htm (lyd og video kan være vanskelig at hente pga. gamle formater, men foredrag findes i tekst på engelsk) |
||
Forlag | Hans Reitzel Forlag | ||
Udgave | 5. udgave | ||
Årstal |
2005
|
||
Manchet og citat | I indledningen i bogen ”En løbsk verden” tager Anthony Giddens udgangspunkt i tidligere tiders forudsigelser og kommer selv med en række forudsigelser om samfundsudviklingen globalt og kulturelt: Globaliseringen vil omstrukturere vores liv fundamentalt, nye risici og usikkerhedsmomenter vil påvirke os, traditioner i familie, kultur og religion vil forandre sig grundlæggende, og kampen vil komme til at stå mellem fundamentalisme og kosmopolitisk tolerance. Den traditionelle familie er truet, under forandring og vil forandre sig endnu mere. Andre traditioner, som dem der har med religion at gøre, er ligeledes genstand for omfattende ændringer. Fundamentalisme stammer fra en verden af smuldrende traditioner. I det enogtyvende århundred vil kampen komme til at stå mellem fundamentalisme og kosmopolitisk tolerance. I en globaliseret verden hvor information og billeder rutinemæssigt transmitteres over hele kloden, er vi alle regelmæssigt i kontakt med folk der tænker og lever anderledes end os selv. Kosmopolitterne tager imod denne kulturelle kompleksitet med åbne arme. Fundamentalisterne finder den urovækkende og farlig. Hvad enten det handler om religion, etnisk identitet eller nationalisme, søger de tilflugt i en fornyet og renset tradition og ofte i vold.” (side 11) |
||
Danmark år 2020 | |||
Forfatter | Heick, Alex (red.) | ||
Bogens titel | Danmark på vej mod år 2020 | ||
Forlag eller udgivelsessted | Tiderne Skifter | ||
Årstal |
2004
|
||
Manchet og citat |
Indhold: Bertel Haarder: Fremtidens pris. Erling Bjøl: Verden år 2020. Jens Maigård: Den Europæiske Union i år 2020. Per Stig Møller: Dansk udenrigspolitik mod år 2020. Peter Jon Larsen: Norden i tiden og verden. Tom Høyem: Rigsfællesskabet år 2020. Lars R. Møller: Danmarks sikkerhed år 2020. Morten J. Lintrup: Danmarks demografi frem mod år 2020. A.O. Andersen: Tro, identitet og kultur på vej mod år 2020. Lone Kühlmann: Kønsroller i dag og år 2020. Hans Løkke: Miljø og natur år 2020. Jon Sundbo: Erhverv og arbejde år 2020. Ebbe Carlsen: Velfærdssamfundets finansiering. Dorthe Jørgensen: På vej mod en ny oplysning? Lars B. Jørgensen: København i globaliseringens tid. Georg Metz: Det elektroniske mediebillede år 2020. Hans Engell: Aviserne, pengene og journalistikken. Klaus Bustrup: Dansk landbrug og fødevareindustri frem mod år 2020. Alex Heick: Sundhed og sundhedsvæsen år 2020. Ian Semey: IT-udviklingen frem mod år 2020. Eva Steiness: Bioteknologi i fremtiden. Klaus Bonde Larsen: Fremtidens håndværk. Rolf Jensen: Danmark på vej mod år 2020. Bogen indeholder forudsigelser om fremtiden om identitet, udenrigspolitik, befolkningens sammensætning, kønsroller, miljø, arbejdsmarked, velfærdssamfund, medier, bioteknologi og andre områder, som det ses af kapitlernes titler. Forfatterne er blevet bedt om at tage udgangspunkt i fortid og nutid for at kunne give deres bud på forventninger til fremtiden. Eksempelvis gør Bertel Haarder sig overvejelser, hvorfor fundamentalisme og nationalisme efter hans vurdering vil være vedvarende tendenser. Om nationalisme skriver han; ”NATIONALISMEN Er fundamentalismen kommet for at blive, så er nationalismen det ikke mindre…… Nationalismen udfylder ligesom fundamentalismen det tomrum, der opstod, efter at ideologierne mistede deres tiltrækningskraft…… Hvad var det de sloges om på Balkan i 1990’erne? Hvad er det, de slås om i Palæstina? Hvad er det, israelerne har kæmpet for i mere end et halvt århundrede, og hvad er det, palæstinenserne nu også vil have og får inden længe? Hvad sloges de om - og fik i Østtimor, der var en del af Indonesien? Svaret er det det samme: Folkene vil have deres eget hjemland, hvor de selv bestemmer og udøver fælles ansvarlighed gennem demokratiske institutioner. Det er, hvad de vil have, og det er, hvad de vil får. Det vil ske med en naturlovs kraft. Det er fremtidens vigtigste drivkraft i verdenspolitikken.” (side 17-18) |
||
Arbejdsstyrken, middellevetid og offentlige udgifter | |||
Artiklens titel | Fremtidens velfærd vores valg. Januar 2006. | ||
Hjemmesidens navn og adresse | Velfærdskommissionen www.velfaerd.dk | ||
Udgiver/vært |
Velfærdskommissionen er nedsat af VK-regeringen
|
||
Manchet og citat |
Rapporten indeholder dels en lang række forslag til reform af velfærdssamfundet og dels en række analyser med forudsigelser om fremtidens velfærd hvis vi havde fortsat uden reformer, og hvis vi indfører Velfærdskommissionens forslag. I tilknytning til rapporten er der række selvstændige analyser udgivet i 2004 og 2005.
Forudsigelser om personer i og uden for arbejdsstyrken
Velfærdskommissionen forudser et fald i arbejdsstyrken med 350.000 og en stigning i personer udenfor arbejdsstyrken frem til 2040, således at personer udenfor arbejdsstyrken overstiger personer i arbejdsstyrken. Det vil give en ubalance i offentlige indtægter og udgifter.
![]() Forudsigelser om de offentlige udgifter Velfærdskommissionen forudsagde udviklingen i de offentlige udgifter hvis vi fortsætter udviklingen med de gældende regler for offentlige ydelser. Det medfører et stigende underskud ifølge nedenstående figur. Derfor opstiller Velfærdskommissionen en række forslag til at bringe balance på det offentlige budget. ![]() Forudsigelser om middellevetid I forudsigelser af udgifterne til fremtidens velfærd har det stor betydning, hvilke forudsigelser man gør om hvor lang tid vi lever. Jo længere middellevetiden, jo flere personer udenfor arbejdsstyrken og jo større offentlige udgifter. Den længere middellevetid bruges samtidig som begrundelse for at forhøje pensionsalderen. Hvis vi lever længere, bør vi kunne holde længere på arbejdsmarkedet og ikke belaste de offentlige udgifter. Derfor indgår matematiske prognoser om middellevetiden i den politiske diskussion af fremtiden velfærd. Velfærdskommissionen byggede på følgende delrapport: Niels Haldrup: Estimation af middellevetider for mænd og kvinder i Danmark 2002-2100 baseret på Lee-Carter metoden. Institut for Økonomi. Afdeling for Nationaløkonomi. Aarhus Universitet. 15. Maj, 2004. Findes på www.velfaerd.dk > Udgivelser > Arbejdsrapporter ”Under forudsætning af at de historiske tendenser fortsætter viser beregningerne bl.a., at middellevetiden i Danmark de næste 50 år vil vokse med cirka 4-4.5 år for såvel mænd som kvinder med en 95% usikkerhedsmargin på ca. +/- 1.5 år.” ![]() |
||
Velfærdsreformens konsekvenser | |||
Forfatter | DREAM-gruppen | ||
Artiklens titel | Analyser og forudsigelser med brug af DREAM-modellen | ||
Hjemmesidens navn og adresse | DREAM www.dreammodel.dk | ||
Udgiver/vært |
DREAM-gruppen er en uafhængig institution finansieres af Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet
|
||
Manchet og citat |
DREAM-modellen (Danish Rational Economic Agents Model) adskiller sig fra ADAM og SMEC ved at have større fokus på beskrivelsen af incitamentsvirkninger, dvs. at forbrugere, virksomheder og andre økonomiske agenter antages at handle økonomisk rationelt. DREAM har bl.a. udgivet følgende rapporter: Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen. November 2006 Efter Velfærdskommissionens rapport og forslag vedtog Folketinget en velfærdsreform bl.a. med gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen. Virkningerne af velfærdsreformen er her vurderet af DREAM-gruppen. Uddrag af hovedkonklusioner: ”Befolkningsfremskrivningen indebærer, at middellevetiden vokser med henholdsvis 4,5 år for mænd og 2,9 år for kvinder frem til 2025. I forhold til forventningerne bag Velfærdskommissionens fremskrivning er der tale om en meget betydelig stigning i den forventede middellevetid. Hertil kommer, at det særligt er væksten i restlevetiden for 60-årige og ældre, som forventes at stige hurtigere end forudsat af Velfærdskommissionen. Den aldring af befolkningen, som Danmark står overfor i de kommende år, er derfor betydeligt større i denne analyse end i Velfærdskommissionens. ….. Målt ved den finanspolitiske holdbarhed er udfordringerne for det danske velfærdssamfund ca. 30 pct. større end i Velfærdkommissionens fremskrivning for sammenlignelige antagelser. […] Velfærdsreformen løser problemet med faldende arbejdsstyrke frem mod 2040 og sikrer, at arbejdsstyrken fastholdes stort set på det nuværende niveau. Frem mod 2020 er der dog kun meget begrænsede effekter af reformen.” I afsnit 4.2 defineres finanspolitisk holdbarhed matematisk. ![]() ![]() Der er dog en række usikkerheder knyttet til forudsigelserne om udviklingen i de offentlige udgifter, især om udgifter til sundhedssektoren. DREAM-gruppen giver et skøn over usikkerheden i såkaldte ”følsomhedsanalyser”. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen: Danmarks fremtidige befolkning. Befolkningsfremskrivning 2006 Her anvendes en befolkningsfremskrivningsmodel, der består af differensligninger. Til beregning af dødelighed og forventet levetid anvendes Lee-Carter metoden |
||
Kritik af Velfærdskommissionen | |||
Forfatter | Christen Sørensen Jesper Jespersen | ||
Artiklens titel | Velfærdskommissionens rapport Velfærdskommissionen på vildspor | ||
Hjemmesidens navn og adresse | DJØF www.djoef.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.djoef.dk/online/view_Folder?ID=8622&&attr_folder=F | ||
Udgiver/vært |
DJØF
|
||
Manchet og citat |
Kritik af Velfærdskommissionen Samfundsøkonomen nr. 3, juni 2006: Tidsskriftet indeholder en række artikler med debat om Velfærdskommissionens forudsigelser. De økonomiske professorer Christen Sørensen og Jesper Jespersen kritiserer Velfærdskommissionen, som svarer på kritikken. Christen Sørensen: ”Velfærdskommissionens slutrapport er helt klart ufærdig både i form og indhold, og det finanspolitiske holdbarhedsproblem er overkommeligt.” Jesper Jespersen kritiserer også Velfærdskommissionen for at overdrive behovet for reformer og kritiserer DREAM-modellen for at være ”neo-klassisk” (ny-liberalistisk). De to professorer har også formuleret deres kritik lettere tilgængeligt i avisartikler. Se fx: Jesper Jespersen: Velfærdskommissionen i drømmeland. Kronik i Information 11.12.2004. ”I år 2021 er der overskud på de offentlige finanser, står der i rapporten om velfærdsstaten. Hvad er så egentlig problemet? Og hvordan kan man beregne de endnu ikke fødte årganges størrelse?” Henrik Herløv Lund, Jesper Jespersen og Per Schultz-Jørgensen, Den Alternative Velfærdskommission: Nytårsstatus over Velfærdskommissionen. Information 04.01.2006 ”Velfærdskommissionens reformforslag blev en fuser. Der er flere gode grunde til, at politikerne skal lægge kommissionens reformforslag i syltekrukken: De skaber ikke øget beskæftigelse, men sender kun flere over i arbejdsløshedskøen, og de vil over en bred bank øge uligheden i samfundet. Velfærdskommissionens beskæftigelsesforslag sigter primært mod at øge arbejdsudbudet, især ved at forlænge arbejdslivet gennem udfasning af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen. Men kommissionen har ingen bud på det vigtigste: nemlig at skabe arbejdspladser. Og uden flere arbejdspladser, ingen øget beskæftigelse. Dermed vil Velfærdskommissionens tilbagetrækningsforslag blot virke som en omvendt efterlønsreform: Ved at lukke for muligheden for tidlig tilbagetrækning sendes folk bare over i arbejdsløshedskøen.” |
||
Kommunisme det klasseløse samfund | |||
Forfatter | Karl Marx og Friedrich Engels | ||
Artiklens titel | Det kommunistiske Partis Manifest | ||
Hjemmesidens navn og adresse | http://da.wikisource.org/wiki og www.marxisme.dk | ||
Sti til det dybe link | http://da.wikisource.org/wiki/Det_kommunistiske_manifest og http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/index.htm |
||
Udgiver/vært |
Wikipedia og Internationale Socialister
|
||
Manchet |
Karl Marx og Friderich Engels: Det kommunistiske Partis Manifest. 1848. Kan lånes på biblioteket i forskellige udgaver eller kan læses på http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/index.htm Her omtales indholdet i de enkelte kapitler således: ”Det kommunistiske Partis Manifest eller blot Manifestet er uden tvivl det mest berømte og mest læste stykke socialistisk litteratur i historien... Hvad er så hovedindholdet i dette ekstraordinære værk? Den første og vigtigste del, "Bourgeoisi og proletariat", forholder sig til vor tids centrale spørgsmål, kampen mellem kapitalistklassen og arbejderklassen. Den beskriver kapitalismens opstart og analyserer de indbyggede modsætninger, der vil føre til at systemet vil blive omstyrtet af sin egen banemand den moderne arbejderklasse eller proletariatet. Den anden del, "Proletarer og kommunister", forholder sig til de centrale strategiske problemer, som bevidste socialister står overfor deres forhold til resten af arbejderklassen, og deres rolle i klassekampen. Den tager fat på at besvare de principielle borgerlige indvendinger imod socialismen, påpege de vigtigste sider i den socialistiske revolution og de fundamentale træk ved fremtidens klasseløse samfund. Den tredje del er en kritisk gennemgang af de før-marxistiske socialistiske teorier, som for eksempel Robert Owen, der håbede på at overtale den herskende klasse frem for at omstyrte den. Manifestets fjerde del er en kort notits, om den taktik der skulle tilstræbes i de kommende revolutionære opstande i 1848.” |
||
Etisk råd | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | Etisk Råd: http://www.etiskraad.dk/sw147.asp | ||
Sti til det dybe link | På hjemmesiden kan du under ”udgivelser og bestilling” finde materiale om fx kunstig befrugtning, forskning på stamceller, genteknologi og kloning og meget andet. Der er også adgang til debatfora og du kan læses rådets indstillinger. |
||
Manchet og citat |
Det Etiske Råd rådgiver Folketing og sundhedsmyndigheder og medvirker til at skabe debat om etiske spørgsmål på det medicinske område. Fra hjemmesiden: ”Det mener rådet om… PATENT PÅ MENNESKELIGE GENER Spørgsmålet om at tage patent på menneskers gener er stadig kontroversielt her 5 år efter, at EU's patentdirektiv blev vedtaget i 1998. Det Etiske Råd har flere gange udtalt sig kritisk om udformningen af direktivet, som blev implementeret i dansk lov i 2000. Nu vil rådet tage den principielle debat om, hvorvidt gener skal kunne patenteres, op.” |
||
Civilisationernes sammenstød | |||
Forfatter | Huntington, Samuel | ||
Bogens titel | Civilisationernes sammenstød? | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Informations forlag | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Årstal |
2006
|
||
Manchet |
Da Huntingtons artikel The Clash of Civilizations? blev trykt i tidsskriftet Foreign Affairs årg. 72, nr. 3, Summer 1993, side 22-49, skabte den international opsigt. Den danske oversættelse kan suppleres med den fuldstændige engelske original på det tyrkiske universitets Fatih Üniversitesis hjemmeside (http://history.club.fatih.edu.tr > Arşiv > S. Huntington: Clash of Civilizations). Et uddrag af den danske oversættelse er trykt i tidsskriftet Lettres internationale nr. 10, 2006. side 5 og 8-9. Huntington forsøgte at forudsige, hvilke typer konflikter der ville blive afgørende for krig og fred i fremtidens globale samfund. Hverken økonomi eller ideologi vil blive afgørende, mener han, men kulturelle særpræg og alle de værdisystemer, herunder religiøse, som forskellige kulturer bygger på. Midlerne til at undgå konflikter skal derfor, ifølge Huntington, være anderledes end de traditionelle militære eller økonomiske. Huntington samlede sine synspunkter i bogen The Clash of Civilizations i 1996 (dansk oversættelse Civilisationernes sammenstød mod en ny verdensorden, København: People’s Press, 2006, 504 sider). Synspunktet har siden 1993 været genstand for en løbende debat verden over og er omstridt. Men Huntington har med sin titel skabt et begreb, der er indgået i sproget, når vi taler om jordens kulturelle og politiske fremtid. En oversigt over debatten med links og litteraturliste kan findes på http://en.wikipedia.org/wiki/Clash_of_Civilizations |
||
Tilgivelse som fremtidsudfordring | |||
Forfatter | Tutu, Desmond | ||
Bogens titel | Ingen fremtid uden tilgivelse | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Rosinante | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Årstal |
2000
|
||
Manchet og citat |
Efter apartheidstyrets fald i Sydafrika og det første parlamentsvalg blev ærkebiskop Desmond Tutu i 1994 udpeget af præsident Nelson Mandela til at lede Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission, The Truth and Reconciliation Committee. Grundideen var, at landets sociale og kulturelle fremtid afhang af, at fortidens grusomheder kom frem i lyset, og at ofrene derigennem blev forsonet med deres fjender. Projektet var at skabe fremtidssikring gennem en kollektiv terapi i stedet for krigsret og domfældelse, eventuelt dødsdomme. Bogen redegør for komiteens arbejdsgrundlag i en humanistisk grundholdning og en blanding af kristen etik og sydafrikanske etiske og religiøse traditioner. Bogens vigtigste dele gennemgår forløbet af den lange proces, dens fremskridt og tilbageslag, med citater fra dokumenter og vurdering af holdbarheden og mulighederne for at gennemføre lignende processer i andre af verdens brændpunkter. ”Når deres konflikter er kæmpet til ende, kommer de stridende parter i Nordirland, Balkan, Mellemøsten, Sri Lanka, Burma, Afghanistan, Angola, Sudan, de to Congoer og andre steder til at sætte sig ned og beslutte hvordan de vil leve fredeligt sammen, hvordan det kan lade sig gøre at skabe en fælles fremtid uden stridigheder, trods den blodige fortid. De ser mere end blot et spinkelt håb i det vi har forsøgt os med i Sydafrika.” (side 249) |
||
Kronikserie om fremskridtet | |||
Tidsskriftets/avisens /bogens navn | Politiken | ||
Årstal, årgang, nummer, sidetal | Marts-april 1997 | ||
URL-adresser | www.infomedia.dk |
||
Manchet |
I løbet af marts-april bragte Politiken en kronikserie på 10 kronikker om fremtid, fremskridt og forudsigelser, primært inden for politik, kultur og litteratur. Serien begyndte den 9. marts (Klaus Rifbjerg: ”Fremskridtet går stadig fremad”) og fortsatte 12. marts (Søren Mørch: ”Før sultede vi, nu er vi bange”), 15. marts (Per Stig Møller: ”Fremskridt på fornuftens vilkår”), 19. marts (Thorkild Kjærgaard: ”Fremskridtet skal ikke på pension”), 22. marts (Hanne Marie Svendsen: ”Kundskaben opblæser”), 29. marts (Claes Kastholm Hansen: ”Rådvild optimisme”), 11. april (Jesper Hoffmeyer: ”Flugten fremad”), 19. april (Peter Madsen: ”Fremskridtets rum”), 22. april (Hans Skifter Andersen, Knud Erik Hansen og Thorkild Ærø: ”Ny by”) og 30. april (Mikkel Bruun Zangenberg: ”Sideskridt”). |
||
I Have a Dream | |||
Forfatter | King, Martin Luther | ||
Artiklens titel |
I Have a Dream
|
||
Manchet | Den sorte amerikanske borgerretsforkæmper Martin Luther King holdt i Washington sin nok mest berømte tale ved den såkaldte ”Civil Rights March” 28. august 1963. I talen fremmaner han et billede af et fremtidigt USA med lige rettigheder for alle, ligeværd og en ny dynamik i samfundet tilsammen elementer i en højere civilisation. En gennemgang af talens retorik findes på http://en.wikipedia.org/wiki/I_Have_a_Dream. Hør talen www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htm |
||
Læs talen her |
|||
Den sidste luksusgeneration. | |||
Forfatter | Niels I. Meyer | ||
Artiklens titel | Kronik: Den sidste luksusgeneration | ||
Avisens navn | www.infomedia.dk | ||
Dato og årstal |
10.08.2007
|
||
Manchet og citat |
Kronik: Den sidste luksusgeneration
Politiken 10. august 2007, 2 . sektion side 7
Af NIELS I. MEYER Meget tyder på, at de nulevende generationer i de rige lande bliver de sidste med en luksustilværelse. De sidste, som kan flyve verden rundt i jetfly for at gå på safari i Kenya og vinsmagning i Sydafrika, bade fra små øer i Thailand, tilbringe et par uger i sommerhuset i Sydfrankrig flere gange om året og flyve fra Europa til New York for at gå på powershopping. Selv en tur i bilen til sommerhuset i Spanien eller Portugal og noget så jordnært som den daglige middagsbøf kan komme i farezonen. Dette er desværre ikke en løsagtig skrækvision. |
||
Hent kronikken her |
|||
Visioner for det gode samfund og dets realisering | |||
Forfatter | Rasmussen, Erik | ||
Bogens titel | Det gode samfund | ||
Forlag og år |
Gyldendal ,1975
Historiske kilder 2. oplag
|
||
Manchet |
Gandhi: Frihed gennem ikke-vold. S. 68-72. I teksten findes Gandhis argumenter for ikke-voldsfilosofiens betydning for det enkelte menneskes frigørelse og selvstyre og samfundets frigørelse og selvstyre. Det åndelige versus det materielle. Bogen indeholder en række tekster fra antikken til i dag, som alle beskæftiger sig med det gode samfund og dets realisering. |
||
Imperialisme som kapitalismens højeste stadie. | |||
Forfatteren | Lenin/Bender og Gade | ||
Bogens titel | Imperialisme og 1. verdenskrig 1870-1914 | ||
Artiklens navn | Lenin: imperialismen som kapitalismens højeste stadium, 1917 | ||
Forlag | Munksgaard | ||
Årstal |
1986
|
||
Manchet og citat |
I et værk fra 1917 fremsætter Lenin sin imperialisme-teori, som forudsiger at imperialismen uundgåeligt vil følge af kapitalismen. ”Imperialismen er vokset frem som en videreudvikling og direkte fortsættelse af kapitalismens grundegenskaber. Men kapitalismen blev først på et bestemt, meget højt udviklingstrin til kapitalistisk imperialisme, da nogle af den grundtræk begyndte at forvandle sig til deres modsætning, og da der over hele linien dannedes og fremtrådte træk af en overgangsperiode fra kapitalisme til en højere økonomisk samfundsordning.” s.61 |
||
En forudsigelse om det 20. århundrede | |||
Forfatter | Lenin/Bender og Gade | ||
Bogens titel | Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1914 | ||
Forlag eller udgivelsessted | Munksgaard 1986 | ||
Udgave eller oplag | 1. udgave , 1. oplag | ||
Artikel |
Georg Brandes: Tanker ved århundredskiftet.
|
||
Manchet og citat |
Georg Brandes, dansk kritiker og forfatter, sætter i artiklen ord på sine tanker om hvad man kunne vente sig af det 20.århundrede. ”I det ny århundrede vil der være indtrådt en ny forskel mellem Europas stater. Den gamle inddeling i stormagter og magter af anden rang vil afløses af den mellem de europæiske (og måske de asiatiske) verdensmagter(Japan) og så de blotte lokalstater i Europa, der vil have tabt enhver politisk indflydelse, ethvert håb om at udvide sig og vokse. Jo mindre de er, des sørgeligere synes deres politiske udsigter.”s.146 Bogen indeholder andre af datidens holdninger til samtid og fremtid. |
||
Fremtidens Danmark et landbrugsland eller et industriland? | |||
Forfatter | Hyldtoft, Ole m.fl. | ||
Bogens titel | Det industrielle Danmark 1840-1914 | ||
Forlag og årstal |
Systime, 1983, 3.oplag
|
||
Manchet |
3 artikler skrevet i 1912 og 1914, som omhandler forudsigelser for fremtidens Danmark. I artiklerne diskuteres landbrugets og industriens rolle i fremtidens Danmark. Den 1. artikel er af Alex Foss og er en klar fortale for industriens udvikling i Danmark. Den 2. artikel er et modsvar fra en af datidens førende inden for landbruget, Christian Sonne. Den 3. artikel er et bidrag fra den socialistiske presse skrevet af Gustav Bang. Gustav Bang er fortaler for, at der skabes en sammenhæng mellem landbrug og industri til gavn for samfundsøkonomien og landets udvikling. s.335-345 |
||
Fremtidens udenrigspolitik | |||
Forfatter | Sperling, Vibeke | ||
Artiklens titel | Interview i Politiken: Ole Wæver (Danmark ud af Irak: Vi har vænnet os til krig) | ||
Avisens navn | www.infomedia.dk | ||
Dato og årstal |
29.07.2007
|
||
Manchet og citat |
”Danske soldater lusker nu ud af Irak med halen mellem benene og kuglerne fygende om ørerne” siger professor i samtidshistorie Poul Villaume. Dette ser han som en direkte konsekvens af den militarisering, som dansk udenrigspolitik har gennemgået. Ole Wævers (professor i international politik) og Poul Villaumes synspunkter på dansk udenrigspolitik kommer til udtryk i artiklen og sættes op mod hinanden. Artiklen sætter således fokus på omdefineringen af dansk udenrigspolitik efter den kolde krig og dens betydning for dansk selvforståelse. |
||
Visioner om styreformer. | |||
Forfatter | Mørch, Arne | ||
Bogens titel | Vejen til demokrati | ||
Forlag eller udgivelsessted | Gyldendal, København | ||
Udgave eller oplag | 1.udgave, 1. oplag , | ||
Årstal |
2005
|
||
Manchet |
Bogen indeholder et omfattende materiale om tænkere og filosoffer før som nu. En bog der samler visioner og forudsigelser for menneske, samfund og styreformer. Bogen indledes med Hesiod, en græsk digter fra ca. 700 f.v.t., som beskriver menneskets frigørelse fra autoriteterne og forestillingen om, hvordan mennesket selv kan råde over livet. I dette digt er det Prometheus der udfordrer guden og betaler så grueligt derfor. s.34-36 John Locke, engelsk politiker og filosof, 1632-1704. Locke argumenterer i uddraget for, at der i denne verden ikke kun findes en sandhed, som er grundlaget for det autoritære system. Mennesket kan generindre viden og al viden er relativ. Bogen indeholder en lang række nedslag i demokratiets historie. |
||
Fremtidens Danmark. En socialdemokratisk fremtidsvision. | |||
Forfatter | Friisberg, Claus | ||
Bbogens titel | Kilder til det ny Danmark 1914-1992. Lange linjer (s.105) | ||
Udgave, oplag | 2. udgave, 1.oplag | ||
Forlag og år |
Munksgaard, 1992
|
||
Manchet |
Fremtidens Danmark. Uddrag af Socialdemokratiets arbejdsprogram. 1945 Frygten for en efterkrigsdepression og de uoverskuelige følger af en sådan var baggrunden for Socialdemokratiets arbejdsprogram. Programmet pegede på korte såvel som langsigtede mål for fremtidens Danmark. Nye krav til eksempelvis beskæftigelses- og skattepolitikken skulle afhjælpe den ventede krise. Bogen indeholder flere synspunkter og holdninger til det moderne Danmark. |
||
Forudsigelser om Islams rolle i fremtiden | |||
Forfatter | Seeberg, Peter | ||
Bogens titel | Det moderne mellemøsten | ||
Udgave, oplag | 1. udgave, 1. oplag | ||
Forlag og år |
Gyldendal, 2005
|
||
Manchet og citat | Tekst 16 og 17 s. 95-98. To bud på de udfordringer, som muslimerne står overfor i fremtidens Europa og Mellemøsten. I Tariq Ramadan: Islam, Vesten og modernitetens udfordring 2001, lyder budskabet således: ”Vi må adskille de islamiske principper fra deres kulturelle oprindelse og i stedet forankre dem i Vesteuropas kulturelle realitet.” Sassam Tibi: Islam mellem kultur og politik, 2001, ”…anbefaler den politiske integration af muslimske indvandrere på den måde, at man tildeler dem statsborgerskab, rettigheder og pligter samtidig med, at man afkræver dem loyalitet mod den eksisterende politik ved accept af alle europæiske love og vigtigst, af den sekulære(lov) der adskiller religion fra politik.” Bogen indeholder mange synspunkter på fremtidens Mellemøsten, herunder landenes samspil og samspillet med omverdenen. |
||
Fremtiden af Bjørn Nørgaard | |||
Forfatter | 17 gobeliner til Dronning Margrethe II. | ||
Undertitel | Bjørn Nørgaards Danmarkshistorie på Christiansborg vævet i Manufactures nationales des Gobelins de Beauvais. | ||
Forlag | Hofmarskallatet | ||
Årstal og sidetal | 2000 s. 105-106 | ||
Hjemmeside | www.bjoernnoergaard.dk/gobeliner/index.html |
||
Manchet |
Bjørn Nørgaards gobelin ”Fremtiden” illustrerer fremtiden, repræsenteret ved kronprins Frederik og prins Joachim. En billedgørelse af fremtid som refererer til videnskab, symboler, ideernes verden, konflikter og kaos. |
||
Det internationale samfunds rolle | |||
Forfatter | Haakansson, Malene | ||
Bogens titel |
Det værste er at dø i stilhed |
||
Forlag eller udgivelsessted | Informations Forlag, København | ||
Årstal |
2007
|
||
Manchet |
”Det værste er at spå om Darfurs fremtid. Men den ser ikke lys ud.” Hvad er det internationale samfunds rolle i og ansvar for at beskytte civile mod krig, vold og alle former for forbrydelser mod menneskeheden? Haakanssons bog handler om menneskeskæbner i Dafurkonflikten. Gennem interviews og beretninger sættes læseren ind i den krig og konflikt i Darfur, som har medført overgreb og flugt for millioner af mennesker. Formålet med bogen er, at alle indser deres ansvar for at stoppe en sådan konflikt. Men hvordan? ”Men indtil verdens ledere tager deres moralske ansvar alvorligt og gør noget for at beskytte de civile i Darfur, må vi, græsrødderne, og den enkelte dansker vise, at vi ikke accepterer, hvad der sker lige for øjnene af os.” s.133 |
||
Migrationsproblematikken i den internationale verden. | |||
Forfatter | Seeberg, Peter | ||
Bogens titel | Migration og det moderne Mellemøsten | ||
Forlag eller udgivelsessted | Odense Universitetsforlag | ||
Årstal | 2000 | ||
Sidetal |
201-222
|
||
Manchet og citat |
Bogen skildrer befolkningsbevægelser fra Mellemøsten til Europa, deres omfang og betydning i den moderne verden. I bogen er baggrunden for migrationsbevægelserne nærmere belyst. I de sidste to afsnit behandles migrationens konsekvenser for EU, og hvad det nødvendigvis må betyde for en fremtidige udenrigspolitik i EU: ”…en samlet europæisk migrationspolitik bliver stadig mere påtrængende i takt med at migrationspresset på Europa forøges. En europæisk migrationspolitik er ikke bare vigtig for at løse Europas egne problemer. Det handler også om de problemer, som de omfattende migrationsbevægelser uden for Europas grænser giver anledning til dér. Befolkningsproblemerne og den omfattende migration i Mellemøsten er som nævnt i indledningen del af en ny global virkelighed, som grundlæggende kræver nye globale løsninger.” (239-240) |
||
Tilbage |
|||
Religion og folketro |
|||
Efter kristendommen? | |||
Forfatter | Yeats, William Butler | ||
Bogens titel | Norton Anthology of English Literature | ||
Forlag eller udgivelsessted | Norton, London | ||
Årstal | Fx 1986 |
||
Manchet og citat | Yeats har i flere digte søgt en ny verdensorden, baseret på en ny religiøsitet. Ud fra en ide, om at verden bevæger sig i en cyklus på 2000 måtte noget nyt være under opsejling efter kristendommen. ”Second Coming” (1918) Turning and turning in the widening gyre The falcon cannot hear the falconer; Things fall apart; the centre cannot hold; Mere anarchy is loosed upon the world, The blood-dimmed tide is loosed, and everywhere The ceremony of innocence is drowned; The best lack all conviction, while the worst Are full of passionate intensity. Surely some revelation is at hand; Surely the Second Coming is at hand. The Second Coming! Hardly are those words out When a vast image out of Spiritus Mundi Troubles my sight: somewhere in sands of the desert A shape with lion body and the head of a man, A gaze blank and pitiless as the sun, Is moving its slow thighs, while all about it Reel shadows of the indignant desert birds. The darkness drops again; but now I know That twenty centuries of stony sleep Were vexed to nightmare by a rocking cradle, And what rough beast, its hour come round at last Slouches towards Bethlehem to be born?” Se Norton for forklaringer. Lyt desuden til Joni Mitchell parafrase herover på CD’en “Night Ride Home” (1991). Se også Per Olsens artikel om utopi og litteratur: utopi tur/retur. Her |
||
Religion i det 21. århundrede | |||
Forfatter | Højsgaard, Morten Thomsen | ||
Artiklens titel | Forskere hylder tro og viden | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.infomedia.dk | ||
Udgiver/vært |
Kristeligt Dagblad
|
||
Manchet og citat |
”Religion i det 21. århundrede” (Satsningsområde ved Københavns Universitet) KD den 20. sept. 2007: ”Verdens problemer med nationalisme, folkemord og klimaforandringer er så store, at de ikke kan løses med enkle midler. Videnskab alene kan ikke gøre det. Ej heller tro. Men hvis videnskabsfolk og troende mennesker arbejder sammen i gensidig respekt for hinanden, så er det håb. Den internationalt anerkendte professor og ekspert i tro og viden, Philip Clayton (Harvard, USA), var klar i mælet, da han i går som første hovedtaler åbnede den hidtil største danske konference om religion i det 21. århundrede. Københavns Universitet står bag konferencen, der samler 250 eliteforskere og internationale gæster til fem dages intensive studier af religionens udvikling og betydning i dag. Verdens problemer er i dag så dybe, at vi desperat behøver hjælp, sagde Philip Clayton og appellerede med et citat fra Albert Einstein til, at videnskabsfolk og troende med et åbent sind finder sammen om at finde fælles løsninger ’Videnskab uden religion er lam; men religion uden videnskab er blind.’ Menneskeheden i dagens etisk komplekse samfund kan ikke klare sig uden råd og visdom fra religionernes gamle traditioner. Men samtidig kan ingen religiøs visdom fungere længere uden respekt for videnskab, teknologi og data. Tro og viden hænger sammen. De har fælles udfordringer og bør have fælles mål. Ellers går det galt, sagde han og advarede mod især antireligiøse ateister som Richard Dawkins og visse amerikanske bibeltroendes alt for enkle verdenssyn. Opfordringen til at få tro og viden til at hænge bedre sammen rammer præcist grundtanken bag hele konferencen. I over fire år har forskere fra såvel naturvidenskab som jura og teologi på Københavns Universitet arbejdet på at finde den komplekse formel for religionernes udvikling i dag. Flere end 100 tværfaglige projekter og 40 bogmanuskripter er det blevet til”. http://www.ku.dk/satsning/Religion/ |
||
Forudsigelser om Islams rolle i fremtiden. | |||
Forfatter | Seeberg, Peter | ||
Bogens titel | Det moderne mellemøsten | ||
Udgave, oplag | 1. udgave, 1. oplag | ||
Forlag og år |
Gyldendal, 2005
|
||
Manchet og citat | Tekst 16 og 17 s. 95-98. To bud på de udfordringer, som muslimerne står overfor i fremtidens Europa og Mellemøsten. I Tariq Ramadan: Islam, Vesten og modernitetens udfordring, 2001, lyder budskabet således: ”Vi må adskille de islamiske principper fra deres kulturelle oprindelse og i stedet forankre dem i Vesteuropas kulturelle realitet.” Sassam Tibi: Islam mellem kultur og politik, 2001, ”…anbefaler den politiske integration af muslimske indvandrere på den måde, at man tildeler dem statsborgerskab, rettigheder og pligter samtidig med, at man afkræver dem loyalitet mod den eksisterende politik ved accept af alle europæiske love og vigtigst, af den sekulære(lov) der adskiller religion fra politik.” Bogen indeholder mange synspunkter på fremtidens Mellemøsten, herunder landenes samspil og samspillet med omverdenen. |
||
Vølvens spådom | |||
Forfatter | Grønbech, Vilhelm | ||
Bogens titel | ”Nordiske myter og sagn” | ||
Forlag eller udgivelsessted | 1927 | ||
Evt. udgave eller oplag | Gyldendal | ||
Årstal |
2002
|
||
Manchet |
I Vølvens Spådom (fra Edda-digtningen) udfoldes den endelige kamp mellem guder og jætter, Ragnarok, som skildrer jordens endeligt og en ny jords tilblivelse. Om de sidste tider kan der fx læses i ”Nordiske myter og sagn”, kapitlet ”Ragnarok”. I bogen ”Ragnarok en gudefortælling” (Centrum 1982) gendigter digteren og filosoffen Villy Sørensen myten om Ragnarok, men uden den optimistiske slutning om verdens genkomst. Susanne Brøgger har lavet en omdiskuteret oversættelse (Brøndum 1994). |
||
Dommedagsbevægelser | |||
Forfatteren | Geertz. Armin W. & Ole Riis | ||
Bogens titel | Gennem regnbuefarvede briller Studiet af nye religiøse bevægelser | ||
Forlag eller udgivelsessted | Gyldendal | ||
Årstal |
1999
|
||
Manchet |
Ikke mindst nye religiøse bevægelser, på randen af eller helt uden for main stream-religionen, er ofte meget optaget af de sidste tider, endetiden, eskatologien som man med en teknisk betegnelse kalder læren om de ”sidste tider”. Et eksempel er ”Familien”, tidligere kaldet ”Guds Børn”, en minoritetsbevægelse, der ser sig selv som kristen. Sekten eller bevægelsen kan også studeres ”indefra”, f.eks. gennem hjemmesiden www.thefamily.org/endtime/. I bogen Gennem regnbuefarvede briller behandles ”Familien” ud far en religionshisgtorisk, religionssociologisk og teologisk tilgang. |
||
Det evige liv | |||
Forfatter | Steens, Jørgen | ||
Artiklens titel | Præster har svært ved at tale om det evige liv | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.infomedia.dk | ||
Udgiver/vært |
Kristeligt Dagblad
|
||
Manchet |
Artikel fra KD den 27.7.2007 i anledning af en ny bogudgivelse om begravelsestaler: ”I skal leve 19 begravelsestaler”. I nyere tid har der fra main stream-kristendom været en tendens til at neddrosle talen om det evige liv som noget futurisk. Berømt er foredraget ”Det evige liv” fra 1952, hvor man populært sagde, at kirkehistorikeren, professor P.G. Lindhardt ”afskaffede” det evige liv”, med en storm af protester til følge. |
||
Døden i islam | |||
Forfatter | Wahid Pedersen, Abdul | ||
Artiklens titel | Tanker om døden, holdt den 18. juli 2003 | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.islam.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.islam.dk/khutba/khutba18jul03.wvx | ||
Udgiver/vært | |||
Manchet | Islam forholder sig traditionelt ret konkret til den dobbelte udgang: enten himmel eller helvede. I denne fredagsprædiken af den danske imam Abdul Wahid Pedersen udfoldes emnet nærmere, herunder menneskets mulighed for selv at handle ret i tide. |
||
Romersk drømmetydning | |||
Forfatter | Cicero | ||
Bogens titel | Scipios Drøm (ved Ivar Gjørup m.fl.) | ||
Forlag eller udgivelsessted | Munksgaard | ||
Årstal |
1982
|
||
Manchet |
Ciceros store værk ”Om Staten” afsluttes med en drøm: Statsmanden Scipio befinder sig i drømmen i himmelen, hvor han møder sin far og bedstefar. De viser ham, at han fra udsigtspunktet i himmelen kan se, hvordan den fysiske verden med sine sfærer danner universets store harmoni med jorden i centrum. Samtidig udvikler de for ham, hvad store statsmænd skal stræbe efter i livet for at få en plads i himmelen efter døden. |
||
Romerske varsler og spådomme | |||
Forfatter | Cicero | ||
Bogens titel | Om spådomskunsten (ved Franz Blatt m.fl.) Ciceros filosofiske skrifter 3 | ||
Forlag eller udgivelsessted | Gad | ||
Årstal |
1970
|
||
Manchet | Ciceros værk om spådomskunsten gennemgår i dialogform antikkens syn på muligheden for forudsigelser om fremtiden. Et synspunkt (stoisk filosofi) er, at alt sker efter en overordnet fornuftig plan, og at denne kan gøres tilgængelig for menneskene ved spådomskunst og forudsigelser. En anden filosofisk retning, akademikerne (Platons Akademi), derimod er kritisk over for det stoiske synspunkt og betragter det som uvidenskabeligt. Cicero selv er som akademikerne kritisk. |
||
Civilisationernes sammenstød | |||
Forfatteren | Huntington, Samuel | ||
Bogens titel | Civilisationernes sammenstød? | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Informations forlag | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Årstal |
2006
|
||
Manchet |
Da Huntingtons artikel The Clash of Civilizations? blev trykt i tidsskriftet Foreign Affairs årg. 72, nr. 3, Summer 1993, side 22-49, skabte den international opsigt. Den danske oversættelse kan suppleres med den fuldstændige engelske original på det tyrkiske universitets Fatih Üniversitesis hjemmeside (http://history.club.fatih.edu.tr > Arşiv > S. Huntington: Clash of Civilizations), besøgt 21.08.2007). Et uddrag af den danske oversættelse er trykt i tidsskriftet Lettres internationale nr. 10, 2006. side 5 og 8-9. Huntington forsøgte at forudsige, hvilke typer konflikter der ville blive afgørende for krig og fred i fremtidens globale samfund. Hverken økonomi eller ideologi vil blive afgørende, mener han, men kulturelle særpræg og alle de værdisystemer, herunder religiøse, som forskellige kulturer bygger på. Midlerne til at undgå konflikter skal derfor, ifølge Huntington, være anderledes end de traditionelle militære eller økonomiske. Huntington samlede sine synspunkter i bogen The Clash of Civilizations i 1996 (dansk oversættelse Civilisationernes sammenstød mod en ny verdensorden, København: People’s Press, 2006, 504 sider). Synspunktet har siden 1993 været genstand for en løbende debat verden over og er omstridt. Men Huntington har med sin titel skabt et begreb, der er indgået i sproget, når vi taler om jordens kulturelle og politiske fremtid. En oversigt over debatten med links og litteraturliste kan findes på http://en.wikipedia.org/wiki/Clash_of_Civilizations |
||
Tilgivelse som fremtidsudfordring | |||
Forfatter | Tutu, Desmond | ||
Bogens titel | Ingen fremtid uden tilgivelse | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Rosinante | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Årstal |
2000
|
||
Manchet og citat |
Efter apartheidstyrets fald i Sydafrika og det første parlamentsvalg blev ærkebiskop Desmond Tutu i 1994 udpeget af præsident Nelson Mandela til at lede Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission, The Truth and Reconciliation Committee. Grundideen var, at landets sociale og kulturelle fremtid afhang af, at fortidens grusomheder kom frem i lyset, og at ofrene derigennem blev forsonet med deres fjender. Projektet var at skabe fremtidssikring gennem en kollektiv terapi i stedet for krigsret og domfældelse, eventuelt dødsdomme. Bogen redegør for komiteens arbejdsgrundlag i en humanistisk grundholdning og en blanding af kristen etik og sydafrikanske etiske og religiøse traditioner. Bogens vigtigste dele gennemgår forløbet af den lange proces, dens fremskridt og tilbageslag, med citater fra dokumenter og vurdering af holdbarheden og mulighederne for at gennemføre lignende processer i andre af verdens brændpunkter. ”Når deres konflikter er kæmpet til ende, kommer de stridende parter i Nordirland, Balkan, Mellemøsten, Sri Lanka, Burma, Afghanistan, Angola, Sudan, de to Congoer og andre steder til at sætte sig ned og beslutte hvordan de vil leve fredeligt sammen, hvordan det kan lade sig gøre at skabe en fælles fremtid uden stridigheder, trods den blodige fortid. De ser mere end blot et spinkelt håb i det vi har forsøgt os med i Sydafrika.” (side 249) |
||
Overtro og profetier | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse |
www.skeptica.dk
www.mystik.dk |
||
Manchet og citat |
Der er masser af forudsigelser og spådomme, som ikke bygger på systematiske erfaringer eller videnskabelige lovmæssigheder. Man kan så diskutere, om der i virkeligheden er tale om, at man bare påstår, at et eller andet vil ske i fremtiden. Altså om de såkaldte forudsigelser overhovedet har noget på sig. Måske er der bare tale om overtro. En del af denne type ”forudsigelser” behandles på de to hjemmesider. Citat fra skeptica: ”Lad mig begynde med slutningen: Den 27. marts 1997 blev der i en luksusvilla nær San Diego i USA fundet 39 lig. Det var alle medlemmer af kulten Heavens Gate, og de havde begået kollektivt selvmord. Her er så beretningen om, hvordan det kom så vidt. ”Vi ønsker, forventer og ser frem til, at gå ombord i et rumskib fra Næste Niveau meget snart (i vores fysiske kroppe). Der er ingen tvivl i vort sind om, at vi helt sikkert vil blive ”hentet op” i den nærmeste fremtid. Men hvad der sker mellem i dag og det tidspunkt, er det store spørgsmål. Vi er særdeles opmærksomme på flere muligheder. Det kunne ske, før rumskibet kommer, at en eller flere af os kunne miste vort fysiske ”fartøj” (krop) på grund af ”hjemkaldelse”, ulykke eller som offer for en vred person. Det er ikke noget, vi forventer, men det er muligt. En anden mulighed er, at vi - på grund af den holdning vi indtager i vore informationer -, vil kunne blive udsat for så megen misbilligelse fra de kræfter der kontrollerer verden, at der vil være forsøg på at inkarnere os eller gøre os til genstand for en form for psykologisk eller psykisk tortur (som det skete ved både Ruby Ridge og Waco).” |
||
Tilbage |
|||
Risiko og usikkerhed |
|||
Skrækkampagner og adfærd (sundhed) | |||
Forfatter | Olesen, Birgitte Ravn, Tine Mark Jensen og Nina Bloom Andersen | ||
Artiklens titel | Skræk som virkemiddel i sundhedsfremmende kampagner | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.sst.dk | ||
Sti til det dybe link |
http://www.sst.dk/publ/div/Metodekataloget/skraek _som_virkemiddel.pdf |
||
Udgiver/vært |
Sundhedsstyrelsen
|
||
Manchet | Når man i offentlige kampagner gerne vil have folk til at ændre holdning og adfærd, f.eks. spise sundere eller holde op med at ryge, anvender man ofte skræmmeeksempler. Spørgsmålet er imidlertid, om man kan opnå disse ændringer ved at vise skrækindjagende eksempler på, hvordan det vil gå, hvis man ikke tager budskaberne alvorligt. Denne rapport belyser den tilgængelige viden om emnet og viser, under hvilke omstændigheder skrækkampagner har vist sig at virke. |
||
Skrækkampagner og adfærd (trafik) | |||
Forfatter | Madsen, Jeanette Grøn | ||
Artiklens titel | Sele-skræk | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.kommunikationsforum.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=5502 | ||
Udgiver/vært |
Kommunikationsforum
|
||
Manchet |
Jeannette Grøn Madsen giver et historisk rids over offentlige trafiksikkerhedskampagner og vurderer, at skræk kan være et vigtigt redskab til at skabe holdnings- og adfærdsændringer. |
||
Statistik og usikkerhed i medierne | |||
Forfatter | Sepstrup, Preben | ||
Bogens titel | En undersøgelse viser. Om at bruge kvantitative undersøgelser uden at snyde sig selv eller andre | ||
Forlag eller udgivelsessted | Systime, Århus | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Åstal |
2002
|
||
Manchet |
Meningsmålinger, prognoser og anden statistik er hyppigt anvendt i medierne, ikke mindst i nyhedsjournalistikken. I denne bog gennemgås en lang række eksempler på, hvordan statistik bruges og misbruges i medierne og den offentlige debat. Bogen redegør for, hvilke statistiske overvejelser man bør gøre sig både som formidler af statistik og som læser af mediernes brug af statistik. |
||
Statistik og journalister | |||
Forfatter | Mesterston. Kim | ||
Artiklens titel | Talkrige er svært stof for journalister | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://www.dst.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.dst.dk/OmDS/BagTal/Arkiv/29-11-06-journalister-har-svaert-ved-talkrige.aspx | ||
Udgiver/vært |
Danmarks Statistik udgivet den 29. november 2006
|
||
Manchet |
En række eksperter giver vurderinger af, hvorfor journalister ofte har svært ved at forstå og vurdere statistik; pressede deadlines giver ikke altid tid til at saglig vurdering af talmateriale, og journalisters uddannelse og karrierevej rummer sjældent indblik i statistik. |
||
Statistik i avisen | |||
Forfatter | Pedersen, Poul Erik | ||
Artiklens titel | Meningsmålinger på farlig kurs | ||
Tidsskriftets/avisens /bogens navn | Ugebrevet Mandag Morgen www.mm.dk> log ind i artikelbasen (bruger-ID og password skifter hver måned, se i bunden af side 3 i det til enhver tid seneste nummer f.eks. på biblioteket. I artikelbasen søger man på årgang og nummer. Artiklerne foreligger i pdf). | ||
Årstal, årgang, nummer, sidetal |
2007, nr. 14, side 18-22.
|
||
Manchet |
Udgangspunktet for artiklen er en betydelig stigning i antallet af avisartikler, der skrives på baggrund af befolkningsundersøgelser. Poul Anders Pedersen viser og diskuterer, hvordan historier baseret på meningsmålinger ikke sjældent er præget af mange fejl. |
||
Globaliseringens konsekvenser | |||
Forfatter | Giddens, Anthony | ||
Bogens titel |
En løbsk verden. Hvordan globalisering forandrer vores tilværelse Oversat fra engelsk efter: Runaway World. How Globalisation is Reshaping our Lives. 1999. Kapitlerne i den engelske udgave har været holdt som radioforedrag; disse kan findes her: http://news.bbc.co.uk/hi/english/static/events/reith_99/default.htm (lyd og video kan være vanskelig at hente pga. gamle formater, men foredrag findes i tekst på engelsk) |
||
Forlag | Hans Reitzel Forlag | ||
Udgave | 5. udgave | ||
Årstal |
2005
|
||
Manchet og citat | I indledningen i bogen ”En løbsk verden” tager Anthony Giddens udgangspunkt i tidligere tiders forudsigelser og kommer selv med en række forudsigelser om samfundsudviklingen globalt og kulturelt: Globaliseringen vil omstrukturere vores liv fundamentalt, nye risici og usikkerhedsmomenter vil påvirke os, traditioner i familie, kultur og religion vil forandre sig grundlæggende, og kampen vil komme til at stå mellem fundamentalisme og kosmopolitisk tolerance. ”Den traditionelle familie er truet, under forandring og vil forandre sig endnu mere. Andre traditioner, som dem der har med religion at gøre, er ligeledes genstand for omfattende ændringer. Fundamentalisme stammer fra en verden af smuldrende traditioner. I det enogtyvende århundred vil kampen komme til at stå mellem fundamentalisme og kosmopolitisk tolerance. I en globaliseret verden hvor information og billeder rutinemæssigt transmitteres over hele kloden, er vi alle regelmæssigt i kontakt med folk der tænker og lever anderledes end os selv. Kosmopolitterne tager imod denne kulturelle kompleksitet med åbne arme. Fundamentalisterne finder den urovækkende og farlig. Hvad enten det handler om religion, etnisk identitet eller nationalisme, søger de tilflugt i en fornyet og renset tradition og ofte i vold.” (side 11) |
||
Virksomheders strategi | |||
Forfatteren | Andersen, Michael | ||
Bogens titel | Erhvervsøkonomi i videnssamfundet | ||
Forlag eller udgivelsessted | Columbus | ||
Årstal |
2007
|
||
Manchet |
En virksomheds strategi indeholder ”de tanker man gør sig i forhold til at nå bestemte mål der ligger ude i fremtiden” (side 80). Virksomheden må analysere fremtidens muligheder og trusler og her kan den fx anvende SWOT-modellen, der indebærer en analyse af Strengthes, Weaknesses, Opportunities og Threats. SWOT-modellen forklares generelt og anvendes på et supermarked. |
||
Risikovurdering i Novo Nordisk | |||
Artiklens titel | Novo Nordisk årsrapport 2006 | ||
Hjemmesidens navn og adresse | Novo Nordisk www.novonordisk.com | ||
Sti til det dybe link |
http://annualreport.novonordisk.com/images/2006/PDFs/ Rapport%202006%20DK.pdf |
||
Udgiver/vært |
Novo Nordisk
|
||
Manchet og citat |
Forudsigelser, usikkerhedsfaktorer og risikostyring. www.novonordisk.com Novo Nordisk årsrapport 2006 indeholder et afsnit om risikostyring. Her gennemgås 7 faktorer, som udgør de væsentligste risici for Novo Nordisk, og hvilke initiativer koncernen tager for at nedbringe de forskellige risici. Risikoanalysen viser, hvordan en virksomhed forsøger at forudsige, hvad der kan true virksomhedens indtjening, og hvad virksomheden kan gøre for at nedbringe truslerne. Novo Nordisk definerer og anvender begreberne sandsynlighed, virkning og brutto- og nettorisiko. ”Risikovurdering Ved al vurdering af risici ses der på to dimensioner: Sandsynligheden for, at en begivenhed indtræffer, og den mulige betydning for forretningen. Betydningen kvantificeres og vurderes med hensyn til potentielt finansielt tab og skade på virksomhedens omdømme. Risici vurderes på brutto- og nettoniveau. På bruttoniveau vurderes risikoen ud fra den forudsætning, at der ikke er iværksat risikobegrænsende tiltag. Nettorisikoen er den resterende risiko, efter at der er taget højde for risikobegrænsende tiltag og deres forventede effekt.” |
||
![]() |
|||
http://annualreport.novonordisk.com/images/2006/PDFs/ Rapport%202006%20DK.pdf side 110 Novo Nordisk gør sig i deres medlemsblad til aktionærerne SHARE generelle overvejelser om udsagn om fremtiden, usikkerhedsfaktorer og risici: Se: http://www.novonordisk.com/investors/download-centre/default.asp > Shareholder magasin. SHARE Q1 g7 |
|||
Social udstødning og folkevandring | |||
Forfatter | Bauman, Zygmunt | ||
Bogens titel | Forspildte liv: Moderniteten og dens udstødte. | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Hans Reitzels Forlag | ||
Evt. udgave eller oplag | 1.udgave | ||
Årstal |
2005
|
||
Manchet |
I denne kritiske analyse af globaliseringens udviklingslogik sætter sociologen Zygmunt Bauman fokus på den massive sociale udstødning, der finder sted både lokalt og globalt. I flygtningelejre og storbyghettoer lever udstødte som fattige, kriminelle og arbejdsløse en udsigtsløs tilværelse, hvor de ikke har mange chancer for at blive koblet på den samfundsøkonomiske udvikling. |
||
Forudsigelse af alder forsikringsberegninger | |||
Forfatteren: efternavn, fornavn | Fruensgaard, Nils | ||
Bogens titel | Hvor gammel bliver jeg? om Excelberegninger på en levealdermodel. | ||
Forlag eller udgivelsessted | Matematiklærerforeningen. | ||
Årstal |
2004
|
||
Manchet og citat |
I hæftet gennemgås det, hvordan man vha. Excel-regneark kan konstruere levetidstabeller. Bogen er velegnet til selvstudium (niveau: matematik c). I tilknytning til hæftet (som er på 24 sider) er der oprettet et hjemmesidelink, hvor man kan finde yderligere materiale: www.lmfk.dk (og videre under bøger og katalog). Arbejdet med hæftet kræver, at man har regneark-programmet Excel til rådighed. Uddrag fra hæftet: ”Hvis man starter med 100.000 nyfødte, så fortæller Gompertz-Makeham fordelingen, hvor mange der er levende efter hvert år. Denne fordeling er tabellagt, og man kan gå ind og aflæse i tabellen hvor mange, der fx er levende efter 80 år ud af de 100.000. G-M fordelingen kan også skrives som en matematisk funktion L(x) = 100.000*exp(-a.x-(b.(cx-1))/log(c))). L(x) er antallet af levende efter x år ud af 100.000 nyfødte. De andre variable i udtrykket beskrives herunder. d = a + b.cx. Her er d en talværdi for dødeligheden for en person med alder x år. Dødeligheden er bl.a. sammensat af en dødelighed a som er konstant hele livet igennem. Det kan være trafikdrab eller sygdomme som ikke er aldersbetingede. Det andet led i dødelighedsfunktionen beskriver en dødelighed som vokser eksponentielt med alderen x. Tallet c er stigningstallet for denne aldersbetingede dødelighed. Hvis en befolkningsgruppe har en kraftig stigning i dødeligheden med alderen, er konstanten c stor, hvorimod en gruppe som har et langt liv har en lille c-værdi. Konstanten b angiver vægtningen mellem de to dødsårsager nemlig den konstante og den aldersbetingede. Hvis b er stor betyder det, at den aldersbetingede dødelighed er stor. |
||
Oplevelse af risiko | |||
Forfatter | Christensen, Brian Krog | ||
Artiklens titel | Risiko og sandsynlighed | ||
Bogens navn | Medicinsk fysik om stråling og kræft | ||
Forlag | Fysikforlaget | ||
Årstal | 2005 | ||
Kommentar |
Bogen er en lærebog i fysik beregnet til c-niveau og b-niveau.
|
||
Manchet og citat |
Uddrag fra kapitel 7: ”I forbindelse med mange af hverdagens aktiviteter kender vi ikke den risiko, som vi udsætter os for. Vi vurderer selv, om en given aktivitet er sikker. Forskning viser imidlertid, at vi ikke er særlig gode til at vurdere risici ud fra egne erfaringer. Man overvurderer i almindelighed risikoen for sjældne og ukendte hændelser. Det kan f.eks. være risikoen for at styrte ned med et fly eller risikoen for at få kræft af at arbejde med en radioaktiv kilde i et laboratorium på et gymnasium. Ligeledes har medieomtale betydning for tilbøjeligheden til at overvurdere risikoen for en bestemt hændelse for eksempel et terrorangreb.” I kapitlet gennemgås de 14 faktorer, der er afgørende, når almindelige mennesker skal vurdere en risiko: - tillid - afvejning af risiko og fordele - kontrol - frivillighed - naturlig eller menneskeskabt - rædsel - manglende overblik - katastrofe eller vedvarende - kan det ske for mig? - kendt eller ny fare - børn - personifikation - rimelighed |
||
Global opvarmning som positiv udfordring | |||
Forfatteren: efternavn, fornavn | Schacht, Marianne Kristensen | ||
Artiklens titel | Global opvarmning skaber nye vindere | ||
Avisens navn | Ugebrevet Mandag Morgen | ||
Dato og årstal | Nr. 11, 19. marts 2007, side 11-15 | ||
URL/adresse | www.mm.dk>Log ind i artikelbasen (bruger-ID og password skifter hver måned, se i bunden af side 3 i det til enhver tid seneste nummer). I artikelbasen søger man på årgang og nummer. Artiklerne foreligger i pdf. |
||
Manchet | Frygten for global opvarmning er ikke kun en negativ historie. Artiklen skildrer forskellige typer af nye behov, der appellerer til innovation, nye produkter og nye markeder. | ||
Læs artiklen her |
|||
Vi er alle globalister | |||
Forfatteren: efternavn, fornavn | Mehlsen, Camilla og Filip Lau | ||
Bogens titel | Globalisterne. De gør din verden mindre | ||
Forlag ellerudgivelsessted | København: Gyldendal | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Sidetal | 2007 | ||
Sidetal |
7-10
|
||
Manchet | Bogen består af kommenterede interviews med danskere, der arbejder over hele verden inden for mode, it, containertransport, film, medicin og andre områder. Vi hører om deres hverdag, familielivet med teenagerbørn, globaliserede erfaringer og deres forhold til Danmark. Afslutningen drager nogle generelle konklusioner ud fra interviewene. | ||
Læs indledningen her |
|||
Risikosamfundets grundbog | |||
Forfatter | Beck, Ulrich | ||
Bogens titel | Risikosamfundet: på vej mod en ny modernitet | ||
Forlag eller udgivelsessted | København: Hans Reitzel | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave | ||
Årstal |
2004
|
||
Manchet |
Det er i denne bog, begrebet ’risikosamfund’ blev præsenteret første gang, men det gled hurtigt ind i mange sprog verden over. Bogen betragter risikosamfundet som en udvikling af det moderne industrisamfund. I risikosamfundet skaber vi ikke risici som en utilsigtet bivirkning af produktion og livsformer. Beck mener, vi ikke kan producere noget, uden at menneskeskabte risici bliver skabt samtidigt, som fx global opvarmning. Bogen udkom på tysk i 1986 under titlen Risikogesellschaft: Auf dem Weg in eine andere Moderne og skabte hurtigt en debat, der stadig fortsætter. Man kan finde materiale herom på http://de.wikipedia.org/wiki/Ulrich_Beck (besøgt 31.08.07). Mere kortfattet på dansk er opslaget på http://www.leksikon.org, hvis man bruger søgeordet ’risikosamfund.’ Becks synspunkter er senest præsenteret på dansk i Mads P. Sørensen og Allan Christiansen: Ulrich Beck risikosamfundet og det andet moderne (Århus Universitetsforlag 2006). Desuden findes der en samtale med Ulrich Beck i DR2’s ”Deadline” fra 14. janaur 2007: http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2007/01/10123841.htm |
||
Tilbage |
|||
Science Fiction |
|||
Cyberpunk | |||
Forfatter | Gibson, William | ||
Bogens titel | Neuromancer | ||
Forlag eller udgivelsessted | Ace Trade | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udg. | ||
Årstal |
1984
|
||
Manchet |
Denne bog indfører fænomenet cyberpunk. Den foregår i et hæsblæsende storbymiljø med Los Angeles som ramme. Kommunikationen mellem personernes bevidsthed foregår gennem en avanceret fremtidsteknologi. William Gibsons hjemmeside er www.williamgibsonbooks.com, og om romanen og cyberpunk kan gå til hjemmesiden http://project.cyberpunk.ru/idb/neuromancer.html |
||
Forudsigelser i science fiction - holder de? | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | Viden om: http://dr.dk/DR2/VidenOm/index.htm | ||
Sti til det dybe link | På hjemmesiden: http://dr.dk/DR2/VidenOm/index.htm gør du følgende: I venstre søjle klikker du på ”Videnskabstemaer →Science Fiction→ Korrekte forudsigelser om fremtiden. Her finder du en liste over korrekte forudsigelser, som du kan arbejde videre med, f.eks.: |
||
Manchet og citat | "Korrekte forudsigelser i science fiction"
1865: Rejse til Månen. I Rejsen til Månen af Jules Verne. Endda med den rigtige undvigelseshastighed for at undslippe Jordens tyngdefelt 11.2 km/s. I871 forudser oberst George Tamkyn Chesney frygtelige krige i fremtiden i The Battle of Dorkin. 1874 supercomputeren i Edward Page Mitchells The Tachypomp. 1895: Superby i Herbert George Wells Propellor Island. 1905: Big business styrer verden i Rudyard Kiplings With the Night Mail (Med Natteposten). 1908: Ambrose Pierce grundlægger begrebet kunstig intelligens i Moxon's Masterpiece. 1911: Fluorescerende lys, mikrofilm, radar, båndoptager og TV. Det forudser Hugo Gernsback i en 12 dele lang føljeton Ralph 124C41+: A Romance of the Year 2660 i hans eget blad Modern Electrics.” |
||
Minority Report | |||
Instruktør | Spielberg, Steven | ||
Filmens title | Minority Report | ||
Forlag eller udgivelsessted | USA | ||
Årstal |
2002
|
||
Manchet |
Science fiction film der diskuterer de mulige konsekvenser af et politi- og retssystem, der baserer sig på forudsigelser om borgernes fremtidige forbrydelser. |
||
Matrix | |||
Instruktør | Wachowski Brothers | ||
Filmens titel | The Matrix | ||
Forlag eller udgivelsessted | USA | ||
Evt. udgave eller oplag | (efterfulgt af The Matrix Reloaded og The Matrix Revolutions, begge i 2003) | ||
Årstal |
1999
|
||
Manchet |
Science fiction film der udspiller sig i et futuristisk Los Angeles, hvor kunstigt skabte mennesker har nået en perfektion, der gør dem til en trussel mod menneskets overherredømme. Ikke mindst berømt og stilskabende som følge af sin scenografi. En dystopi om et fremtidigt samfund, der viser sig at være en illusion skabt af computernetværk. Blandt andet præget af religiøs metaforik, hvor hovedpersonen er forudbestemt til at gennemføre oprøret mod det autoritære styre på menneskehedens vegne. |
||
Rumrejsen år 2001 | |||
Instruktør | Kubrick, Stanley | ||
Filmens titel | Rumrejsen år 2001 / 2001. A Space Odyssey | ||
Forlag eller udgivelsessted | England | ||
Evt. udgave eller oplag | Arthur C. Clarke, der skrev filmens manuskript sammen med Stanley Kubrick, har efterfølgende udgivet en bog baseret på filmen og med samme navn. | ||
Årstal |
1968
|
||
Manchet |
Filmen behandler forskellige fortidige og fremtidige kontakter mellem menneskeheden og fremmede væsener. Desuden problematiseres menneskets kontrol over maskinerne, hvor rumskibets computer HAL tiltager sig stadig større indflydelse. Filmen har haft stor indflydelse på science fiction genren som helhed. |
||
Blade Runner | |||
Instruktør | Scott, Ridley | ||
Filmens titel | Blade Runner | ||
Forlag eller udgivelsessted | USA | ||
Evt. udgave eller oplag | Delvist baseret på Philip K. Dicks roman ”Do Androids Dream of Electric Sheeps?” I 1993 udgives en særlig “Director’s cut” udgave. | ||
Årstal | 1982 |
||
Dr. Strangelove | |||
Instruktør | Kubrick, Stanley | ||
Bogens titel | Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb | ||
Forlag eller udgivelsessted | England | ||
Evt. udgave eller oplag | |||
Årstal |
1964
|
||
Manchet |
I denne film om den kolde krig og atomkapløbet mellem USA og Sovjetunionen gives der i satirisk og komisk form en kritik af de mulige katastrofale konsekvenser af atomoprustningen. Ikke mindst sætter filmen fokus på de politiske vanskeligheder ved at forudsige fjendens reaktioner og kontrollere begivenhedernes gang, når først de militære systemer er sat i bevægelse. |
||
Den usynlige mand | |||
Forfatter | Wells, H. G. | ||
Bogens titel | Den usynlige mand | ||
Forlag eller udgivelsessted | Høst & Søn | ||
Evt. udgave eller oplag | Oprindeligt på engelsk i 1897; på dansk i 1915. Findes i fuldtekst på engelsk hos Project Gutenberg: http://www.gutenberg.org/files/5230/5230.txt | ||
Årstal |
1999
|
||
Manchet | Klassisk science fiction roman der på en gang er fascineret af den nye videnskabs teknologiske muligheder og skræmt af dens mulige sociale og psykologiske følger. Gennem en række kemiske eksperimenter lykkes det hovedpersonen at gøre sig usynlig, hvorved han håber at opnå anerkendelse og rigdom; men da han ikke kan genvinde sin synlighed, går hans liv gradvist i opløsning. |
||
Rejsen til månen | |||
Forfatter | Verne, Jules | ||
Bogens titel | Rejsen til Månen | ||
Forlag eller udgivelsessted |
Oprindeligt udgivet i 1865 på fransk med titlen: ”De la Terre à la Lune”. På dansk i 1876 og siden flere danske oversættelser og udgaver. Er filmatiseret i flere omgange. Dannede baggrund for den første science fiction film, Le Voyage dans la Lune, i 1902 instrueret af Georges Méliès |
||
Evt. udgave eller oplag | Findes i fuldtekst på engelsk hos Project Gutenberg: http://www.gutenberg.org/dirs/etext93/moon10a.txt (25.09.07) |
||
Årstal |
1865
|
||
Manchet | Klassisk science fiction roman der som flere andre af Jules Vernes romaner konkretiserer drømmen om at bruge teknikken til at udforske verden med. Udspiller sig i USA efter borgerkrigens afslutning, hvor medlemmer af en våbenklub sætter sig for at sende et projek til med 3 personer ombord mod månen. I efterfølgeren ”Rundt om månen” følges rumrejsens videre færd. |
||
Kan vi rejse i tiden? | |||
Forfatter | Uggerhøj, Ulrik | ||
Bogens titel | Tid den relative virkelighed | ||
Forlag eller udgivelsessted | Univers, Århus Universitet | ||
Årstal |
2006
|
||
Manchet og citat |
Tidsmaskiner danner grundlaget for mange store biografsucceser: Stargate, Tilbage til fremtiden og Terminator, for blot at nævne nogle få. Er det muligt at rejse i tiden? På baggrund af Einsteins relativitetsteori og eksperimentalfysikkens nyeste resultater gennemgår bogen mulighederne for tidsrejser både frem og tilbage i tiden. Bogen behandler også en række kontroversielle og filosofiske spørgsmål, som f.eks.: Kan vi påvirke vores egen fortid? Kan vi ligefrem undgå, at vi selv bliver født? Kommer årsag altid før virkning? Bogen er skrevet af Ulrik Uggerhøj, som er lektor i relativitetsteori ved Institut for fysik og Astronomi, Univers-serien. Aarhus Universitetsforlag. Han viser, at tidsrejser er ikke bare mulige de er uundgåelige, for faktisk rejser vi en lille smule i tiden, hver gang vi bevæger os. Bogen er skrevet så naturvidenskabeligt interesserede gymnasieelever kan følge med. Uddrag fra bogen: ”Det er klart for enhver, at tiden ikke er symmetrisk: Vi husker fortiden, men kender ikke fremtiden. Og alligevel er næsten alle de fysiske love symmetriske i tid, dvs. de beskrevne processer kan lige så vel forgå baglæns som forlæns. Men er det tiden i sig selv, der er asymmetrisk, eller er det begivenhederne? For at forklare det, er jeg nødt til at indføre begrebet entropi….Lad os begynde med et simpelt eksempel. Vi kan tage en sten op fra jorden og slippe den. Den vil så ramme jorden med en bestemt fart, der afhænger af højden, vi slap den fra. Omvendt kunne stenen med den samme fart men med modsat retning bevæge sig fra jorden præcis op til hånden. Nu vil du måske indvende, at det har man da aldrig set, og her er du inde på det helt rigtige: Den bevægelsesenergi, stenen har, umiddelbart før den rammer jorden, bliver ved sammenstødet omsat til varme, dvs. bevægelse i molekylerne. Vi observerer aldrig, at molekylernes bevægelse i jorden pludseligt konspirerer til at tildele en sten den nødvendige bevægelsesenergi, for at den kan komme op i vores hånd. Tilsvarende observerer vi aldrig, at luftmolekylerne i lokalet pludselig samler sig i det ene hjørne, hvorved vi kvæles (det er måske ikke så godt et eksempel, da man i så fald ikke kunne ”meddele andre, hvad vi har gjort, og hvad vi har lært”, men du ser nok pointen). Det er i korte træk, hvad fysikere kalder ”Termodynamikkens anden hovedsætning”; at komplekse isolerede systemer aldrig af sig selv bliver enkle eller, med andre ord, at graden af uorden i naturen altid stiger, efterhånden som tiden går.” ( s. 179). |
||
Tilbage |
|||
Utopi og dystopi |
|||
Platons idealstat | |||
Forfatter | Platon | ||
Bogens titel | Staten (oversat af Hans Ræder) | ||
Forlag eller udgivelsessted | Hans Reitzel | ||
Evt. udgave eller oplag | |||
Årstal |
1975
|
||
Manchet |
Platon, Staten, 10. bog side 391-399.
I dialogen Staten lader Platon Sokrates beskrive den ideelle stat, hvis forudsætning er retfærdighed, og hvor filosofferne styrer. Dialogen slutter med en beretning om en mand, der som død havde tilbragt nogle dage i himmelen, men i sidste øjeblik, inden der blev sat ild til ligbålet, vågnede op igen i live og kunne berette om, hvad han havde set i himmelen. Han beretter om, hvordan universet er indrettet, om himmelsfærerne og planeternes placering, om menneskenes udødelige sjæle, der her skal vælge nye liv som dødelige på jorden. |
||
Spansk science fiction tegneserie | |||
Forfatter | Azpiri, Alfonso (med Carlos Giménez) | ||
Bogens titel | Cementerio Estelar (Stjernekirkegården) | ||
Forlag eller udgivelsessted | Barcelona: Norma | ||
Årstal |
2005
|
||
Manchet |
Den spanske tegneserieforfatter Alfonso Azpiri er blevet kendt over hele verden, siden han begyndte for ca. 30 år siden. Han arbejder især inden for science fiction og fantasy med dystopiske fortællinger, og også med erotiske genrer (se hans franske hjemmeside http://azpiri.free.fr). Han arbejder endvidere med videospil og animation, og hans kvindefigur Lorna indgik i nogle af de første computerspil. Kollegaen Carlos Giménez er en mere traditionel historiefortæller, men har også arbejdet med science fiction og fantasy (se hans spanske hjemmeside www.carlosgimenez.com/menu.htm). Både Azpiri og Giménez er oversat til dansk, dog ikke denne tegneserie (se oversættelsesoversigten på www.lib.msu.edu/comics/rri/srri/spandat.htm) |
||
Fransk science fiction tegneserie | |||
Forfatter | Bollée og Aymond | ||
Bogens titel | Apocalypse Mania | ||
Forlag eller udgivelsessted | Paris: Dargaud | ||
Årstal |
2001-2006
|
||
Manchet |
De franske tegneserieforfattere Bollée (Laurent-Frédéric eller bare LFB) og Aymond (Philippe) har tegnet serien Apocalypse Mania for det store franske tegneserieforlag Dargaud. Der er kommet fem bind fra 2001 i denne BD (= bande dessinée eller bare bédé), samlet i ét bind Le cycle des lumières, og en ny serie Apocalypse Mania Cycle 2 er begyndt i 2006. Serien har sin egen hjemmeside med materialer til de enkelte bind: www.geocities.com/lfbollee/apocalypsemania . Hovedpersonen er den geniale Jacob Kandahar, der afværger angreb med lysstråler i den nære fremtid. Brugbare oversigter over franske tegneserier er www.bande-dessinee.org og www.bdparadisio.com, men der udkommer ca. 10 BD om dagen på fransk. Aymonds hjemmeside er http://lambiek.net/fr/aymond_philippe.html og Bollées er www.geocities.com/lfbollee . Serien er ikke oversat til dansk. |
||
Shangri-La | |||
Forfatter | Hilton, James | ||
Bogens titel | Shangri-La | ||
Forlag eller udgivelsessted | Oprindeligt på engelsk i 1933. På dansk første gang i 1937 under titlen ”Den blå månes dal”. | ||
Evt. udgave eller oplag | Findes i fuldtekst på engelsk hos Project Gutenberg: http://gutenberg.net.au/ebooks05/0500141h.html Filmatiseret i 1937 og 1973. |
||
Årstal |
1933
|
||
Manchet |
Utopi om et fredfyldt samfund med evigt liv i et utilgængeligt lama-kloster i Tibet. Er skrevet under 1930’ernes økonomiske depression og militaristisk-autoritære tendenser. Afspejler det moderne, vestlige samfunds romantisering af orienten og et eskapistisk ønske om at vende den vestlige civilisations plager ryggen. |
||
Kommunisme det klasseløse samfund | |||
Forfatter | Marx, Karl og Engels, Friedrich | ||
Artiklens titel | Det kommunistiske Partis Manifest | ||
Hjemmesidens navn og adresse | http://da.wikisource.org/wiki og www.marxisme.dk | ||
Sti til det dybe link |
http://da.wikisource.org/wiki/Det_kommunistiske_manifest og http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/index.htm |
||
Udgiver/vært |
Wikipedia og Internationale Socialister
|
||
Manchet |
Karl Marx og Friderich Engels: Det kommunistiske Partis Manifest. 1848. Kan lånes på biblioteket i forskellige udgaver eller kan læses på http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/index.htm Her omtales indholdet i de enkelte kapitler således: ”Det kommunistiske Partis Manifest eller blot Manifestet er uden tvivl det mest berømte og mest læste stykke socialistisk litteratur i historien... Hvad er så hovedindholdet i dette ekstraordinære værk? Den første og vigtigste del, "Bourgeoisi og proletariat" (www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/manif1.htm), forholder sig til vor tids centrale spørgsmål, kampen mellem kapitalistklassen og arbejderklassen. Den beskriver kapitalismens opstart og analyserer de indbyggede modsætninger, der vil føre til at systemet vil blive omstyrtet af sin egen banemand den moderne arbejderklasse eller proletariatet. Den anden del, "Proletarer og kommunister" (www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/manif2.htm), forholder sig til de centrale strategiske problemer, som bevidste socialister står overfor deres forhold til resten af arbejderklassen, og deres rolle i klassekampen. Den tager fat på at besvare de principielle borgerlige indvendinger imod socialismen, påpege de vigtigste sider i den socialistiske revolution og de fundamentale træk ved fremtidens klasseløse samfund. Den tredje del (www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/manif3.htm) er en kritisk gennemgang af de før-marxistiske socialistiske teorier, som for eksempel Robert Owen, der håbede på at overtale den herskende klasse frem for at omstyrte den. Manifestets fjerde del (www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/manif4.htm) er en kort notits, om den taktik der skulle tilstræbes i de kommende revolutionære opstande i 1848.” |
||
Mores klassiske utopi | |||
Forfatter | More, Thomas | ||
Bogens titel | Utopia | ||
Forlag | Gyldendal | ||
Udgave | 2.udgave | ||
Årstal | 1969 | ||
Sidetal |
118-121
|
||
Manchet og citat |
Thomas More: Utopia.1516.: På en af sine rejser er den portugisiske opdagelsesrejsende, Hytlodæus kommet til idealstaten Utopia, der er karakteriseret ved fred, forståelse, fællesskab og tolerance en slags kristen kommunisme: En kvinde må ikke gifte sig, før hun er fyldt 18 år. En mand må være |fire år ældre, før han kan gifte sig. Hvis enten en mand eller en kvinde |har indladt sig i kønslig forbindelse før ægteskab, bliver de skyldige strengt straffet. Begge parter får forbud mod nogen sinde at gifte sig, medmindre fejltrinet bliver eftergivet ved fyrstens nåde. Både husfaderen og husmoderen i det hjem, hvor forseelsen er begået, kan befrygte hård påtale og vanære, fordi de har været slappe og ligegyldige i deres omsorg for dem, de har i deres varetægt. Denne forseelse straffes så strengt, fordi de frygter, at løsagtige sæder vil føre til, at færre vil forenes i ægteskabet, hvor hele livet må leves med en og samme, og hvor derfor al sorg og modgang tålmodigt må bæres i fællesskab. Læs mere… Læs udsnittet her |
||
Kommentar |
Ambrosius Holbein, Giovanni Bellini, Samuel Butler lavede illustrationer til bogen. Disse og andre relevante billederne kan findes på web gallery of art. |
||
Holbergs vision om et bedre samfund | |||
Forfatter | Holberg, Ludvig | ||
Bogens titel | Niels Klims underjordiske rejse | ||
Forlag | Gyldendal | ||
Udgave | Jens Baggesens oversættelse fra latin 1789 | ||
Årstal | Udgivet 1741.Denne udgave 1968 | ||
Sidetal |
Side 77-82
|
||
Manchet og citat |
Niels Klim er en utopisk rejseroman, hvor fortælleren, en ung student Niels Klim, falder ned i jordens indre og kommer til en idealstat, Potu. Indbyggerne er kloge træer, som lever i et økologisk ligevægtssamfund med social og kønslig ligestilling.
Potuanernes Statsforfatning: I Fyrstendømmet Potu er Regieringen arvelig i lige Linie. Saaledes har den været i heele tusinde Aar, og endnu afviger man ikke derfra. Ikkun eengang finder man i Årbøgerne, at Potuanerne have forandret denne Orden i Arvefølgen; thi da den sunde Fornuft synes at fordre, at Regenten skulde overgaae sine Undersaatter i Forstand og Naturgaver, meente nogle, at man maatte see meere paa Sjælens Egenskaber, end paa Fodselens Fortrin, og vælge den til Regent, som fortiente dette Fortrin. De ophævede derfor den gamle Arvefølge, og udnævnede ved eenstemmigt Valg Philosophen Rabaku til deres Fyrste. Han regierede i Begyndelsen med saa megen Klogskab og Mildhed, at han kunde været et Monster for alle Regentere. Men det varede ikke længe, og for sildig indsaae Potuanerne, hvor ugrundet det Ordsprog er, at det Rige er lyksaligt, hvor Philosopher sidde ved Roret. Thi da den nye Fyrste var af ringe Herkomst, kunde hans Dyder og Regieringskonst ikke forskaffe ham den Agtelse og Ærbødighed, der er Staternes Styrke. De, som nylig havde været hans Lige eller Overmænd, ansaae ham endnu derfor, da han var kommet paa Tronen, og kunde ikke finde sig i at adlyde ham som deres Fyrste. De knurrede over hans Forordninger, saasnart disse mishagede dem, eller faldt dem for vanskelige, og tænkde kun paa hvad han havde været, og ikke hvad han var. Nu maatte han ved Bønner og Smigrerier søge at forskaffe sig Lydighed; men ogsaa derved udrettede han intet. Man blev ved at ringeagte hans Befalinger, fordi man ikke agtede ham selv. Rabaku saae, at der maatte anvendes andre Midler, og begyndte at blive stræng. Ved denne anden Yderlighed udbrød den Gnist, som havde ulmet under Asken, til en aabenbar Ild: Undersaatterne satte sig offentlig op imod ham, og paa eet ilde stillet Opror fulgde et andet. Omsider mærkte han, at Staten ikke kunne bestaae, uden den bestyredes af en Regent, som var af stor Familie, hvis Ahner kunde indprænte Folket Ærbødighed: han nedlagde Regieringen og overdrog den til en Fyrste, som ved Fødselen havde Ret dertil. Roligheden vendte tilbage med den gamle Kongefamilie, og det Uveir lagde sig, der saa længe havde forvirret Staten. Derpaa blev det forbudt under Livs Straf for Eftertiden at giore ringeste Forandring i Arvefølgen. Læs mere…. |
||
Læs udsnittet her |
|||
Scherfigs kritik af samtiden | |||
Forfatter | Scherfig, Hans | ||
Bogens titel | Butleren og andre historier | ||
Forlag | Vintens forlag | ||
Udgave | 1. | ||
Årstal | 1973 | ||
Sidetal |
Side 19-29, 31-35
|
||
Manchet og citat |
År 2061. Novellen skildrer et utopisk samfund set i lyset af vor tid, hvis modsætninger og konflikter skildres som et overvundet stadium. Fra det gamle ansete tidsskrift, „Literatur-Gazetten", har jeg nu i foråret 2061 fået en ærefuld opfordring til at fortælle lidt om mit liv og min mening om livet før og nu. Jeg forstår heraf, at jeg er ved at blive gammel. Jeg er så at sige kommet i memoirealderen. Og selv om jeg med mine 159 år endnu ikke er nogen olding, mener man vel, at det er på tide, at jeg begynder at nedskrive mine erindringer, som går tilbage til de tider, da livet var uroligt, og mennesker var opsatte på at samle unyttige ting og slå hinanden ihjel. Når man ser på sine børn, mærker man, at man er blevet ældre. Min lille datter Stine er nu en voksen kone på 117 år. Hun blev født i 1944, da der var fremmede soldater i landet, og da der blev skudt i gaderne. Hendes børnebørns børn kommer på besøg hos mig i Fredensborg og siger: - Tipoldefar, har du virkelig set en soldat? Er det sandt, at de havde våben? Og hvad brugte de våben til? - Og jeg svarer dem: - I ved jo godt, hvad våben er. I har jo set dem på museet. I har jo set en bajonet, som blev brugt til at stikke folk i maven, og I har set pistoler, som skød bly ind i folks indvolde, så de døde af det. - Sådan er børn nemlig. De ved besked, men de spørger alligevel og vil gerne have, at man skal fortælle om gamle dage og bekræfte, at det virkelig er sandt, hvad der står i bøgerne. Læs mere … |
||
Læs udsnittet her |
|||
Huxleys skrækscenario for en kontrolleret fremtid | |||
Forfatter | Huxley, Aldous | ||
Bogens titel | Fagre ny verden | ||
Forlag | Aschehoug | ||
Udgave | Dansk udgave 8.oplag. Eng. 1.udg.1932 | ||
Årstal | 1961 | ||
Sidetal |
Side 171-177
|
||
Manchet og citat |
Efter den store krig findes der kun én stat, verdensstaten, hvor alt menneskeliv er styret, reguleret og planlagt fra arveanlæg, fosterudvikling, opdragelse, arbejde og socialt liv. Kan et menneske være tilfreds i et sådant perfekt samfund? Dette sættes der spørgsmålstegn ved i denne klassiske dystopiske roman: Mustapha Mond lukkede bogen og lænede sig tilbage i sin stol. „En af de talrige ting i himlen og på jorden, som disse filosoffer ikke drømte om, var dette" - han slog ud med hånden - „os, den moderne verden -". „I kan kun føle jer uafhængig af Gud, så længe I er unge, og det går jer godt. Uafhængighed kan man ikke leve på i det lange løb og ikke dø på." - „Men nu er vi unge, og det går os godt, lige til vi dør- Hvad er følgen? Den er tydelig nok: vi kan ikke være afhængige af Gud." - „Den religiøse følelse vil erstatte jer alle jeres tab." - „Men vi trænger ikke til at få noget tab erstattet. Den religiøse følelse er overflødig. Og hvorfor skulle vi give os til at jage efter et surrogat for ungdommens lyst, når ungdommens lyst faktisk varer os ud? Et surrogat for fornøjelse, når vi forlyster os med alle de gamle tossestreger lige til enden? Behøver vi måske hvile, når vor ånd og vort legeme bliver ved at være lige aktive? Behøver vi trøst, når vi har soma? Behøver vi noget fast og ubevægeligt, når vi har den sociale orden og ligevægt og harmoni, som vi har?" „De tror altså ikke, at der er nogen Gud?" „Tværtimod, jeg anser det for sandsynligt, at Gud er til." „Men så forstår jeg ikke ...?" Mustapha Mond afbrød ham. „Men han åbenbarer sig på forskellige måder for forskellige mennesker. I førmoderne tider åbenbarede han sig, som det er beskrevet i disse bøger. „Hvorledes åbenbarer han sig nu?" spurgte den vilde. „Han åbenbarer sig som fraværelse, ved sin fraværelse; som om han overhovedet ikke var til." „Det er jeres egen skyld." „Kald det civilisationens skyld. Gud kan ikke eksistere sammen med teknik, videnskabelig medicin og universel lykke. Læs mere … |
||
Læs udsnittet her |
|||
Tiden efter en atomkatastrofe? | |||
Forfatter | Jersild, P.C. | ||
Bogens titel | Efter floden | ||
Forlag | Samlerens forlag | ||
Udgave | 1. | ||
Årstal | 1982 | ||
Sidetal |
36-239
|
||
Manchet og citat | Jersilds dystopiske roman foregår i et fremtidigt Europa. Efter en atomkrig har de få overlevende samlet sig i Nordskandinavien, hvor de afventer en usikker skæbne: I marts begyndte skindbådsfolket igen at bevæge sig for at finde græsning til deres rener. Nu fandtes der ikke længere nogen spedalske mellem dem og Klosteret. De gik ud fra at klosterfolket var dyr, som kunne få lov til at holde sig i sine underjordiske gange så længe de ikke gjorde fortræd eller gav sig i lag med de hellige rener. Menneskene i Klosteret, nu ikke flere end en halv snes, så nye vilde komme nordfra. De var ikke ydmyge og lemlæstede ikke sig selv som de spedalske - men de var mørke i løden. De nye ansigter gik mere over i det røde end det lerbrune, men der kunne nu ikke herske nogen som helst tvivl om hvad det var for slags mennesker; Djævelens udsendte. Kampen blev trods klosterfolkets automatvåben kort. De blev spærret inde i gangene med røg og ild. De det lykkedes for at slippe ud blev jaget af hundene. Senere samme forår nåede nomaderne Henrys hytte mod syd. De betragtede skjulet som en dyrebolig som de indtil videre gik i en stor bue udenom. Men på det tidspunkt havde Petsamo allerede selv gjort en ende på sit liv. Læs mere … |
||
Læs udsnittet her |
|||
Tilbage |
|||
Videnskab og teknologi |
|||
Transhumanisme fremtidens menneske? | |||
Forfatter | Aarhus Universitet | ||
Artiklens titel |
Artiklerne findes i Augustus nr. 3, september 2007 1) Transhumanisme: Det nye menneske (intro) 2) Interview med hjerneforsker Lone Frank: Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre? 3) Supermennesker og det gode liv 4) Cyborger i litteratur, film og sport 5) Menneskets metamorfoser (interview med kunsthistoriker Jacob Wamberg) 6) Det skabte er godt nok (en teologisk vinkel) 7) Transhumanisme i et naturvidenskabeligt perspektiv |
||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.au.dk | ||
Sti til det dybe link | www.au.dk/augustus | ||
Udgiver/vært |
Aarhus Universitet
|
||
Manchet |
Temaet for hæftet er: Transhumanisme det nye menneske. Hvordan vil det påvirke vores selvforståelse og vores samfund generelt, hvis vi ikke alene bruger den moderne medicin og teknologi til at forebygge sygdomme, men også til at forbedre normalmenneskets egenskaber? De nye teknologier har sat gang i diskussionen og forskningen. Vil transhumanismens første offer være ligheden? Temaet transhumanisme belyses ud fra naturvidenskabelige, teologiske , humanistiske og kunstneriske fag. |
||
Kunstig befrugtning | |||
Forfatter | Fedder, Jens | ||
Bogens titel | Forplantning. Biologi, medicinsk teknologi og barnløshed | ||
Forlag eller udgivelsessted | Nucleus ISBN 87-90363-21-3 |
||
Årstal |
2002
|
||
Hjemmesidens navn og URL/adresse |
Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/.
|
||
Manchet | Bogen er en almindelig lærebog til gymnasiet. Den indeholder blandt andet et kapitel om moderne forplantningsteknologier (kunstig befrugtning, ægtransplantation) og også et kapitel, hvor forskellige fremtidsperspektiver er belyst På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du under ”udgivelser” i den øverste bjælke søge på regler og vejledninger inden for blandt andet IVF (kunstig befrugtning) eller organdonation. Du kan også anvende ”sundhed a-å” til at finde materiale om dit emne. |
||
Fremtidsforskning | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse |
Instituttet for fremtidsforskning: http://www.cifs.dk/ |
||
Sti til det dybe link |
På hjemmesiden kan man under ”publikationer” finde artikler og bøger som beskæftiger sig med fremtidsforskning meget bredt. Det kræver medlemskab for at få adgang til de fleste af artiklerne, men der er også enkelte der er frit tilgængelige. |
||
Etisk råd | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | Etisk Råd: http://www.etiskraad.dk/sw147.asp | ||
Sti til det dybe link | På hjemmesiden kan du under ”udgivelser og bestilling” finde materiale om fx kunstig befrugtning, forskning på stamceller, genteknologi og kloning og meget andet. Der er også adgang til debatfora, og du kan læses rådets indstillinger. |
||
manchet og citat |
Det Etiske Råd rådgiver Folketing og sundhedsmyndigheder og medvirker til at skabe debat om etiske spørgsmål på det medicinske område. Fra hjemmesiden: Det mener rådet om… PATENT PÅ MENNESKELIGE GENER Spørgsmålet om at tage patent på menneskers gener er stadig kontroversielt her 5 år efter, at EU's patentdirektiv blev vedtaget i 1998. Det Etiske Råd har flere gange udtalt sig kritisk om udformningen af direktivet, som blev implementeret i dansk lov i 2000. Nu vil rådet tage den principielle debat om, hvorvidt gener skal kunne patenteres, op.” |
||
Stamcelleforskning | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | Trygfonden: http://www.trygfonden.dk/ | ||
Sti til det dybe link | Gå ind på hjemmesiden. I søgekassen i øverste højre hjørne skriver du ”stamceller”. Du kommer så frem til en side, hvor du dels kan se, hvad der er udgivet af materiale om stamceller, dels kan du læse de rapporter, der jævnligt udkommer på nettet. |
||
manchet og citat |
På trygfondens hjemmeside kan du finde en masse materiale om stamceller. Fra hjemmesiden: ”Stamceller har du lyst til at blive 120 år? Lægevidenskaben har over årene udviklet stadig flere metoder til behandling af forskellige sygdomme, men der er hele tiden en grænse: Sygdomme, som selv de dygtigste læger og forskere ikke kan gøre noget ved. Og det vil altid være svært at forstå og acceptere for det menneske og de pårørende, som bliver ramt. Fra lindring til helbredelse Stamcelleforskningen kan ikke love evigt liv, men perspektivet i forskningen er epokegørende: Mens stort set al behandling af alvorlige og livstruende sygdomme i dag er rettet mod lindring af symptomerne, så giver stamcelleforskningen håb om det ultimative mål helbredelse. En delt befolkning Dette perspektiv formår som få andre emner at dele den danske befolkning: De, der ser brug af stamceller, som et fantastisk værktøj, der både kan forlænge og forbedre livet. Og de, der ser udviklingen som endnu et skridt i jagten på det perfekte menneske med alt, hvad det fører med sig af frasortering af uønskede individer.” |
||
Genmodificerede organismer (GMO) | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | NCBE, National Centre for Biotecnology Education: http://www.ncbe.reading.ac.uk/ | ||
Sti til det dybe link | Nederst på deres hjemmeside kan du klikke på ”GMO food” eller ”DNA 50”. Du vil så komme ind på sider, hvor du kan finde materiale om henholdsvis gensplejset mad og DNA forskning. På hjemmesiden kan man også se, hvilke kit der kan købes til forskellige bioteknologiske eksperimenter. |
||
Manchet |
NCBE er et center i Reading, England, som beskæftiger sig med udvikling af undervisningsmateriale og forsøg indenfor bioteknologi. |
||
Forplantningsteknologier | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/. | ||
Sti til det dybe link | På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du under ”udgivelser” i den øverste bjælke søge på regler og vejledninger inden for blandt andet IVF (kunstig befrugtning) eller organdonation. Du kan også anvende ”sundhed a-å” til at finde materiale om dit emne. |
||
Det humane genomprojekt (HUGO) | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | Det humane genom projekt (HUGO). Genomics. Energy: http://genomics.energy.gov/ |
||
Sti til det dybe link |
På Hjemmesiden Genomics. Energy: http://genomics.energy.gov/ kan du klikke dig videre til ”Human Genome Project Information” og kommer derved frem til en side, hvor du kan hente information om forskning, etik, medicin mm. Der ligger en masse information afhængigt af, hvad du søger, men du må bruge lidt tid på at finde det rette. Alt er på engelsk. |
||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | Det humane genom projekt. National Human Genome Recearch Institute: http://www.genome.gov/ |
||
Sti til det dybe link |
På hjemmesiden for National Human Genome Recearch Institute: http://www.genome.gov/ Kan du ved at klikke ind på ”The Human Genome Project i øverste højre hjørne på tilsvarende måde finde materiale om HUGO |
||
Forudsigelser i science fiction - holder de? | |||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | Viden om: http://dr.dk/DR2/VidenOm/index.htm | ||
Sti til det dybe link |
På hjemmesiden: http://dr.dk/DR2/VidenOm/index.htm gør du følgende: I venstre søjle klikker du på ”Videnskabstemaer →Science Fiction→ Korrekte forudsigelser om fremtiden. Her finder du en liste over korrekte forudsigelser, som du evt kan arbejde videre med, f.eks: |
||
manchet og citat | ”Korrekte forudsigelser i science fiction" 1865: Rejse til Månen. I Rejsen til Månen af Jules Verne. Endda med den rigtige undvigelseshastighed for at undslippe Jordens tyngdefelt 11.2 km/s. 1871 forudser oberst George Tamkyn Chesney frygtelige krige i fremtiden i The Battle of Dorkin. 1874 supercomputeren i Edward Page Mitchells The Tachypomp. 1895: Superby i Herbert George Wells Propellor Island. 1905: Big business styrer verden i Rudyard Kiplings With the Night Mail (Med Natteposten). 1908: Ambrose Pierce grundlægger begrebet kunstig intelligens i Moxon's Masterpiece. 1911: Fluorescerende lys, mikrofilm, radar, båndoptager og TV. Det forudser Hugo Gernsback i en 12 dele lang føljeton Ralph 124C41+: A Romance of the Year 2660 i hans eget blad Modern Electrics.” |
||
Nanoteknologi | |||
Forfatter | Petersen, Anne-Louise m.fl. | ||
Bogens titel | Nanoteknologi -12 historier om den nyeste danske nanoforskning. | ||
Forlag eller udgivelsessted | Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade 177 8200 Århus N ISBN 978-87-7934-351-1 |
||
Årstal |
2007
|
||
Manchet | Bogen er fremstillet til undervisningsbrug (kan hentes som pdf-fil på http://www.inano.dk/sw9805.asp) og yderligere undervisningsmateriale kan hentes på www.inano.dk/gymnasieinfo Bogen indeholder 12 artikler om nateknologi som dækker bredt naturvidenskabeligt. Ex. ”solens energi kan tæmmes med nanoteknologi”, ”Nanoteknologi speeder kemien op” og ” Virus er naturens selviske nanorobotter”. |
||
Fremtidens kemi | |||
Forfatter | Red: Christensen, Claus Hvid, m. fl. | ||
Bogens titel | Kemiske Horisonter | ||
Forlag eller udgivelsessted | DTU ISBN 87-91233-07-0 |
||
Årstal |
2007
|
||
Manchet | Bogen udsendes gratis til alle skoler i klassesæt. Den indeholder en række kapitler om kemi og de perspektiver, der er i fremtidens kemi ex. ”Kemisk design af lægemidler”, ”Brint og brændselsceller”. Kapitlerne er skrevet af forskellige forfattere. Den seneste version kan findes på www.kemi.dtu.dk |
||
Forfatter | Red: Christensen, Claus Hvid, m. fl. | ||
Bogens titel | Nye Kemiske Horisonter | ||
Forlag eller udgivelsessted | DTU ISBN 87-91233-13-5 |
||
Årstal |
2007
|
||
Manchet |
Bogen udsendes gratis til alle skoler i klassesæt. Den indeholder en række kapitler om kemi og de perspektiver der er i fremtidens kemi ex. ”Ioniske væsker-fremtidens designeropløsningsmidler”, ”Ledende polymerer som kunstige muskler”. Kapitlerne er skrevet af forskellige forfattere. |
||
Bioteknologi | |||
Forfatter | Mikkelsen, Thomas R. | ||
Bogens titel | Bioteknologi | ||
Forlag eller udgivelsessted | Nucleus ISBN 87-90363-15-9 |
||
Årstal |
2001
|
||
manchet og citat |
Lærebog til biologi i gymnasiet, der indeholder afsnit om transgene planter, transgene dyr, det humane genomprojekt og bioteknologi og kræft. |
||
Hjemmesidens navn og URL/adresse |
Biotik: http://www.biotik.dk/ Hjemmesiden stammer fra år 2004 BioTIK-portalen opdateres pt. ikke! |
||
Sti til det dybe link |
På Portalen kan man under fanen ”viden” finde en lang række artikler vedrørende bioteknologi.
|
||
manchet og citat | Fynske læger vil tjene penge på stamceller Fynske læger opretter firma for udnytte knowhow fra universitet og sygehus kommercielt og samtidig skaffe flere penge til forskning. Diabetesprofessoren Henning Beck-Nielsen og stamcelleprofessoren Moustapha Kassem, begge fra Odense Universiteteshospital, har været med til at etablere firmaet Danish Drug Discovery A/S. Det har de blandt andet gjort for at udnytte den opnåede viden inden for emnet rent forretningsmæssigt. Indtil videre er det Fyns Amt og Odense Universitetshospital, der ejer de patenter, der er udtaget i selskabet, men til gengæld får Danish Drug Discovery A/S mulighed for at udnytte licenserne mod afregning til deres arbejdsgivere. Henning Beck-Nielsen fortæller, at der kun er få steder i verden, hvor man har stamceller med eksempelvis sukkersyge og knogleskørhed liggende i fryseren, som kan anvendes til videre dyrkning og afprøvning af lægemidler. Ifølge diabetesprofessoren er hovedsigtet med det nye firma at gøre forskningen mere synlig, så man kan udnytte knowhow fra universitetet og sygehuset kommercielt og dermed skaffe flere penge til forskning. |
||
Bekymrede videnskabsmænd | |||
Forfatter | Union of Concerned Scientists | ||
Hjemmesidens navn og adresse | www.ucsusa.org/ | ||
Udgiver/vært |
Union of Concerned Scientists
|
||
Manchet |
Hjemmesiden indeholder en række temaer især kan nævnes: - global opvarmning - energi - sikkerhed - fødevarer - videnskabelig integritet Rapporter med fremskrivninger af udviklingen inden for de nævnte temaer findes her, ligesom hjemmesiden forholder sig kritisk til officielle rapporter. |
||
Kunstig intelligens og følelser | |||
Forfatter | Hans Hesseldahl | ||
Artiklens titel | Hans Moravec; robotforsker, syrehoved | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.nynatur.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.nynatur.dk/artikler/artikel_tekster/moravec_98.html | ||
Udgiver/vært |
Journalist Peter Hesseldahl og Danfoss Univers
|
||
manchet og citat |
Artiklen præsenterer den amerikanske robotforsker Hans Moravec og hans fremtidsvision om tænkende og følende robotter. ”Når vi kommer henad år 2030 vil computerne være så udviklede at robotten kan begynde at tænke igennem hvad den har planlagt, inden den faktisk udfører det. Robotten opfatter verden som en model af data, og derfor kan den også lave simulationer, så den på forhånd kan afprøve og forudse den bedste måde at løse et problem på. Moravec forudser også, at robotten til den tid vil være forsynet med en basal psykologisk sans. Ved at iagttage de mennesker den betjener, vil den kunne afløse, om det den gør, gør dem glade eller sure - og så kan den tilpasse sine handlinger og sin måde at tiltale folk på derefter.” (…) ” Der er ikke noget mystisk i begreber som liv, intelligens eller bevidsthed - det er simpelthen et spørgsmål om at de maskiner man har med at gøre er tilstrækkeligt kraftige eller smart skruet sammen. Ergo vil computere kunne tænke, føle og leve ligesom vi - hvis det altså er det, de har lyst til. Rent videnskabeligt er det svært at modsige Moravec. Hans syn på verden er baseret på facts og forskning, og de konklusioner han drager og de visioner han har om hvad udviklingen vil føre til, kan være lige så sandsynlige som andre forskeres mere moderate ideer.” |
||
Kunstig hjerne | |||
Forfatter | Diderichsen, Philip | ||
Artiklens titel | Enden er nær! | ||
Avisens navn | Weekendavisen | ||
Årstal, årgang, nummer, sidetal |
11.05.06
|
||
Manchet | I artiklen redegør Philip Diderichsen, der er phd-studerende i kognitionsforskning, for den amerikanske fremtidsforsker Ray Kurzweils forudsigelser om den nærmeste teknologiske fremtid. Her et uddrag: ”Kurzweils vigtigste pointe er, at der ikke er nogen grund til at tro at den nuværende teknologiske udvikling vil aftage foreløbig. Tværtimod. Ifølge Kurzweil vil den teknologiske udvikling blive ved med at accelerere eksponentielt, indtil vi når den Teknologiske Singularitet omkring midten af dette århundrede. Det springende punkt i denne forudsigelse er, om det rent faktisk vil lykkes menneskeheden at skabe kunstig intelligens, der overgår den biologisk baserede, menneskelige intelligens. Altså den der findes i den menneskelige hjerne, møjsommeligt fremavlet gennem millioner af års evolution. ... Ikke desto mindre er Kurzweil enig i, at det næppe bliver rene maskiner, der overgår mennesket, hvad intelligens angår, men derimod mennesket selv. At opfinde en maskine, der er mere intelligent end et menneske, vil i sig selv kræve overmenneskelig intelligens. Løsningen på dette paradoks udgør Kurzweils mest interessante vision. Før den kunstige intelligens vil der blive udviklet nano- og bioteknologiske hjælpemidler, der vil forstærke den eksisterende menneskelige intelligens. Således vil naturlig og kunstig intelligens i realiteten smelte sammen, før den rene kunstige intelligens kan opstå og måske aldrig blive skilt ad igen.” |
||
Kan vi rejse i tiden? | |||
Forfatter | Uggerhøj, Ulrik | ||
Bogens titel | Tid den relative virkelighed | ||
Forlag eller udgivelsessted | Univers-serien. Aarhus Universitetsforlag | ||
Årstal |
2006
|
||
manchet og citat |
Tidsmaskiner danner grundlaget for mange store biografsucceser: Stargate, Tilbage til fremtiden og Terminator, for blot at nævne nogle få. Er det muligt at rejse i tiden? På baggrund af Einsteins relativitetsteori og eksperimentalfysikkens nyeste resultater gennemgår bogen mulighederne for tidsrejser både frem og tilbage i tiden. Bogen behandler også en række kontroversielle og filosofiske spørgsmål, som f.eks.: Kan vi påvirke vores egen fortid? Kan vi ligefrem undgå, at vi selv bliver født? Kommer årsag altid før virkning? Bogen skrevet af Ulrik Uggerhøj, som er lektor i relativitetsteori ved Institut for fysik og Astronomi, Århus Universitet. Han viser, at tidsrejser er ikke alene mulige de er uundgåelige, for faktisk rejser vi en lille smule i tiden, hver gang vi bevæger os. Bogen er skrevet så naturvidenskabeligt interesserede gymnasieelever kan følge med. Uddrag fra bogen: Det er klart for enhver, at tiden ikke er symmetrisk: Vi husker fortiden, men kender ikke fremtiden. Og alligevel er næsten alle de fysiske love symmetriske i tid, dvs. de beskrevne processer kan lige så vel forgå baglæns som forlæns. Men er det tiden i sig selv, der er asymmetrisk, eller er det begivenhederne? For at forklare det, er jeg nødt til at indføre begrebet entropi…. Lad os begynde med et simpelt eksempel. Vi kan tage en sten op fra jorden og slippe den. Den vil så ramme jorden med en bestemt fart, der afhænger af højden, vi slap den fra. Omvendt kunne stenen med den samme fart men med modsat retning bevæge sig fra jorden præcis op til hånden. Nu vil du måske indvende, at det har man da aldrig set, og her er du inde på det helt rigtige: Den bevægelsesenergi, stenen har, umiddelbart før den rammer jorden, bliver ved sammenstødet omsat til varme, dvs. bevægelse i molekylerne. Vi observerer aldrig, at molekylernes bevægelse i jorden pludseligt konspirerer til at tildele en sten den nødvendige bevægelsesenergi, for at den kan komme op i vores hånd. Tilsvarende observerer vi aldrig, at luftmolekylerne i lokalet pludselig samler sig i det ene hjørne, hvorved vi kvæles (det er måske ikke så godt et eksempel, da man i så fald ikke kunne ”meddele andre, hvad vi har gjort, og hvad vi har lært”, men du ser nok pointen). Det er i korte træk, hvad fysikere kalder ”Termodynamikkens anden hovedsætning”; at komplekse isolerede systemer aldrig af sig selv bliver enkle eller, med andre ord, at graden af uorden i naturen altid stiger, efterhånden som tiden går.” ( s. 179). |
||
Fremtidens energi brintsamfundet | |||
Forfatter | Ingeniørforeningen i Danmark | ||
Artiklens titel | Fremtidens energi - brintsamfundet | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.ida.dk | ||
Sti til det dybe link | søg: fremtidens energi | ||
Udgiver/vært | IDA | ||
Kommentar | Hele rapporten kan downloades på www.ida.dk |
||
manchet og citat |
Rapporten Fremtidens Energi er udarbejdet af Ingeniørforeningen i Danmark og udkom i februar 2003. Det skete som led i Teknologisk Fremsyn, som er et forsøg på at se ind i fremtiden gennem dialoger og analyser af udviklingsperspektiver inden for videnskab, teknologi, økonomi og samfund. Her et uddrag: Skift olien ud med brint. Brændselsceller og ny informationsteknologi åbner mulighed for et nyt miljøvenligt energisystem. Visionen er enkel: Skift olieøkonomien ud med en brintøkonomi. Samtidig får dansk erhvervsliv en chance for at gentage succeshistorien med vindmøllerne. Fremtidens bil er et lille kraftværk, der leverer transportydelser om dagen og strøm om natten. Den kører på brint, støjer ikke og udleder hverken CO2 eller svovlpartikler, da det eneste biprodukt ved forbrændingen er noget så uskadeligt som vand. Så fager en ny verden ser Ingeniørforeningen i Danmark for sig, hvis udviklingspotentialet i brændselsceller bliver udnyttet til fulde. Visionen står centralt i rapporten ”Fremtidens Energi”, der kommer med en række bud på, hvordan Danmark kan skabe en miljøvenlig, økonomisk bæredygtig og sikker forsyning af energi i fremtiden. Visionen er enkel: Skift olieøkonomien ud med en brintøkonomi. For ved at udnytte potentialet i informationsteknologien og brændselscelleteknologien til fulde, bliver det teknisk muligt at integrere hele energisystemet, så der ikke længere er tale om henholdsvis en el-, varme- og transportsektor, men én enkelt energisektor. Kernen i brintsamfundet, som fremtidsscenariet også er blevet døbt, er brændselsceller. Det er et slags kemisk batteri, der bruger brint, naturgas, biogas eller andet som brændsel. Den enkelte brændselscelle producerer el og varme ved, at brændselsgassen og ilt ledes gennem brændselscellen og forbi to elektroder en katode og en anode, der befinder sig på hver sin side af en membran. Benyttes der kun brint, er det eneste spildprodukt rent vand. |
||
Danmark år 2022 | |||
Forfatter | Lund, Henrik Hautop | ||
Artiklens titel | Er vores venner robotter? | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.destination-fremtiden.dk | ||
Sti til detdybe link | /robotart.asp | ||
Udgiver/vært |
Dansk Naturvidenskabsfestival i samarbejde med Morgenavisen Jyllandsposten
|
||
manchet og citat |
Hvordan er danskernes hverdag om 20 år? Findes der klonede mennesker? Flyver vi i biler eller tager vi luftscooteren? Hvor mange af vennerne er robotter? Spiser vi laboratorie-dyrkede burgere? Er Danmark et tropeparadis? Har vi fundet liv på andre planeter? I år 2002 gav forskere og meningsdannere deres bud på hverdagen i Danmark i 2022. Hvor har naturvidenskaben og teknikken ført os hen? Og hvad er vore egne ønsker og krav til fremtidens teknologi? Nedenfor bringes et udsnit af en af artiklerne: "Er vores venner robotter? Robotterne vil være vores venner i år 2022, men de vil ikke erstatte menneskelige relationer. Med moderne kunstig intelligens vil robotterne have fleksibilitet og blive mere menneskelignende i både udformning og materiale, og vi vil endda se robotter, der selv kan ændre deres fysiske udformning som en anden slags transformere. Men på trods af den øgede fleksibilitet, vil robotterne ikke erstatte vores menneskelige venner i år 2022. Vi har set filmene om transformere og Terminator II, hvor robotter kan ændre deres fysiske udformning, men også vidst at dette ikke er muligt i virkelighedens verden. Arnold Schwarzeneggers modstander i Terminator II kunne samle sig sammen igen efter at være blevet smeltet om til en lille pyt på gulvet. Denne form for selv-reparering og opvoksning af fysisk form er ikke mulig i dag, hvor robotter blot kan ændre deres egen kontrol. I dag har en robot en fast fysisk udformning, men i år 2022 vil det være muligt for robotter selv at ændre deres egen udseende fra f.eks. en kørende, rund robot til en robot gående på to ben. En robot vil således kunne ændre sig selv til at have forskellige udformninger ved at lade små dele af sig selv kravle rundt og sætte sig forskellige steder på robottens "krop". Robotten vil nemlig være opbygget af mange små enheder, som vi kender det fra biologiske organismer, der er opbygget af celler. Robottens celler vil kunne reagere individuelt og kommunikere med hinanden, således at de sammen kan danne en fleksibel robot. Fleksibiliteten opnås ved, at enkelte celler bestemmer, at de skal vandre andre steder hen på kroppen for at danne en ny fysisk udformning af den samlede robot. Den intensiverede forskning i moderne kunstig intelligens vil gøre denne udvikling mulig, idet der i denne forskning vil blive fokuseret på to emner, nemlig fleksibilitet og kroppens betydning for intelligens. Hvor den klassiske kunstig intelligens forskning ofte abstraherede kroppen væk og blot forskede i hjernens funktion, vil fremtidens kunstig intelligens forskning fokusere på samspillet mellem krop og hjerne, og dermed vil forskningen udvikle robotter, der er fleksible både i deres egen kontrol og deres fysiske udtryk. Fleksibiliteten i robotterne vil være det varme emne i årene frem til 2022. Forskningen vil føre til, at robotter vil få fleksibel fysisk form, og at vi på arbejdspladsen vil kunne opleve avancerede robotter med kunstig intelligens i en fleksibel produktion. Hvor industrien i år 2002 stadig lever i det forudgående årtusinde med en produktion, der er baseret på faste mønstre, vil forskningen i moderne kunstig intelligens medføre fleksible robotter til en fleksibel produktion, som hurtigt kan omstilles til kunders individuelle behov. ” |
||
Et optimistisk essay om fremtiden | |||
Forfatteren: | Nørretranders, Tor | ||
Bogens titel | Civilisation 2.0. Miljø, fællesskab, og verdensbillede i linkenes tidsalder | ||
Forlag | Thaning og Appel | ||
Udgave | 1. | ||
Årstal | 2007 | ||
sidetal |
266-270
|
||
manchet og citat |
I artiklen prøver Tor Nørretranders at give et bud på, hvordan teknologisk udvikling og verdensøkonomien kan frembringe produkter og livsformer, som giver mennesker større livsmuligheder.: DET GAMLE, DET NYE Det, der skal til, er på én gang meget nyt og meget gammeldags. Nyt, fordi det bygger på en ny teknologi, som ikke er opfundet endnu, så vi kan brødføde 10 milliarder mennesker. Gammelt er det, fordi det svarer til den måde, mennesker har levet i det meste af historien: Som jægere og samlere. Vi kan resumere hele historien ved at se på, hvad dette nye gamle går ud på: Ny, gammel økonomi: Gaveøkonomi, søge, dele, lang hale Ny, gammel føde: Mangfoldighed af vilde dyr og planter Ny, gammel energi: Vedvarende solenergi fra miljøet Ny, gammel organisation: Nedefra, uden hovedkvarter Ny, gammel boform: Spredt i landskabet, mobilt. Men kan det bare lige lade sig gøre? Ikke uden både teknologisk og social fornyelse. Men det er jo ikke nogen overraskelse. Den nye, gamle økonomi drives af en teknologisk fornyelse, der især kommer fra netværksteknologier, det vil sige informationsteknologi. Her er kravet til den teknologiske udvikling, at den netop fremmer muligheden for at dele, at søge og at finde de sjældne ring frem. Den vigtigste barriere er copyright-lovgivningen, patentlovgivningen og andre såkaldte intellektuelle rettigheder, som ikke kan siges at have en form, der er relevant i forhold til det eksisterende teknologiske stade. Der skal opfindes nye metoder til at sikre, at kunstnere og andre rettighedshavere får udbytte af deres værker, men uden at det behøver at forhindre kunderne i at få fat i dem. Der er masser af muligheder for at udvikle mikro-betalingssystemer, der gør, at kulturelle produkter kan lægges ud til folk, så de først betaler, når de bruger af dem. Omkostninger til distribution er reelt bortfaldet. Når den tredimensionale kopimaskine kommer på markedet, vil det ikke bare være dagens form for digitaliserede produkter, altså de informationstunge ting som musik og billeder, der falder ind under denne logik, men alle produkter overhovedet... |
||
Hent artiklen her |
|||
Naturen kan forklares uden myter | |||
Forfatter | Kragh, Helge | ||
Artiklens titel | Naturen kan forklares uden myter | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.aktuelnat.au.dk | ||
Sti til det dybe link | http://193.89.230.12/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8450.pdf | ||
Udgiver/vært |
Aktuel Naturvidenskab
|
||
Manchet |
Den mest fundamentale naturvidenskabelige erkendelse er den erkendelse eller påstand at naturen kan gøres til genstand for erkendelse baseret på observationer og rationel tænkning. Denne erkendelse er et vigtigt skridt på vejen til at indse, at naturens opførsel i mange tilfælde kan forudsiges - for eksempel gennem opstillingen af en matematisk model, som det historisk er sket i astronomien. |
||
Teknologiens udvikling Moores lov | |||
Forfatter | Kanellos, Michael | ||
Artiklens titel | FAQ: Forty years of Moore's Law | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://news.com.com | ||
Sti til det dybe link |
http://news.com.com/FAQ+Forty+years+of+Moores+ Law/2100-1006_3-5647824.html ) |
||
Udgiver/vært |
CNET
|
||
manchet og citat |
Moore’s lov er sandsynligvis det mest berømte og mest vellykkede forsøg på at forudsige en teknologisk udvikling. Loven blev formuleret i en artikel af Gordon Moore i 1965 i forbindelse med nogle overvejelser om, hvordan computere ville udvikle sig. Moore forudsagde, at den teknologiske udvikling ville gå så hurtigt, at antallet af transistorer på en chip i fremtiden ville fordobles på under 2 år, og at dette ville gælde et langt stykke ud i fremtiden. ”Loven” har foreløbigt holdt i fyrre år. Gordon Moore er kendt for sin lov, men måske mere kendt som grundlæggeren af virksomheden Intel. Citat: “When writing the article, Moore noted that the number of devices (which then included transistors and resistors) inside chips was doubling every year, largely because engineers could shrink the size of transistors. That meant that the performance and capabilities of semiconductors was growing exponentially and would continue to. In 1975, Moore amended the law to state that the number of transistors doubled about every 24 months. When the paper first came out, chips sported about 60 distinct devices. By contrast, Intel's latest Itanium chip comes with 1.7 billion silicon transistors. As monumental as the article has become, it wasn't a big deal then.” Andre links med oplysninger om Moores lov: http://www.intel.com/technology/mooreslaw/index.htm http://www.computerworld.dk/art/27824 http://www.phys.au.dk/spm/pdf/an3nano.pdf |
||
Nytten ved at kunne forudsige vejret | |||
Forfatter | Andersen, Pauli | ||
Artiklens titel | Udnyt vejrudsigten til at spare varmepenge | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http:/www.berlingske.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.berlingske.dk/viden/artikel:aid=897710 | ||
Udgiver/vært |
Berlingske Tidende
|
||
manchet og citat |
Vejrudsigterne bliver mere og mere præcise. Det skyldes de store datamængder, man har til rådighed, superhurtige computere og forbedrede matematiske modeller. Der er mange grunde til at ønske at forbedre præcisionen. En af de mere overraskende er, at hvis man kobler styringen af varmen i sit hus til forudsigelserne af vejret, kan man styre varmen i huset så meget bedre, at der er penge at spare ved det.
Citat: ”Varmeregningen bliver lavere og atmosfæren lidt mindre rig på det klimabelastende kuldioxid. Det er perspektivet ved en svensk udviklet teknologi, der kan styre varmen i bygninger efter lokale vejrudsigter. Eksperterne i Sveriges meteorologiske og hydrologiske institut (SMHI) anslår, at en almindelig familie kan spare 500 kroner om året, hvis varmen i huset reguleres automatisk efter lokale vejrudsigter. Samtidig vil teknologien på landsplan i bedste fald kunne spare så megen energi, at udslippet af kuldioxid til atmosfæren reduceres med 400.000 tons svarende til udslippet fra 160.000 biler.” |
||
Einstein forudsagde lysets afbøjning | |||
Forfatter | Nielsen, Louis | ||
Artiklens titel | Albert Einstein om hans liv og fysik-teorier | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | www.rostra.dk | ||
Sti til det dybe link | http://www.rostra.dk/louis/andreart/Einstein.html | ||
Udgiver/vært |
Rostras Forlag
|
||
En af de mere spektakulære episoder i fysikkens udvikling var målinger af nogle stjerners positioner i forbindelse med en solformørkelse i maj 1919. Nogle få år før havde Albert Einstein formuleret ”den generelle relativitetsteori”, hvor han på grundlag af sin teori udledte, at lys, som på sin vej gennem rummet passerer ET stort legeme for eksempel en stjerne vil blive tiltrukket af stjernens masse og derfor afbøjes. Afbøjningen er lille, men større end den afbøjning, der var forudsagt af Isaac Newton på et helt andet grundlag. Med den teknik, datidens astronomer havde til rådighed, kunne afbøjningen kun måles i forbindelse med en solformørkelse. Det blev gjort første gang i maj 1919 af engelske astronomer. Efter en intens diskussion af deres resultater, besluttede de i november 1919, at målingerne støttede Einsteins teori. |
|||
Energiforbrug og forurening | |||
Artiklens titel | Miljørapport 2007 for Energinet.dk | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://www.miljorapport2007.dk | ||
Sti til det dybe link |
http://www.miljorapport2007.dk/media(728,1030)/Milj%C3%B8 rapport_2007_-_bogtryksversion.pdf |
||
Udgiver/vært | www.energinet.dk |
||
Manchet | Selskabet Energinet.dk ejer de to store forsyningsnet i Danmark: højspændingsnettet og naturgasnettet. Energinet.dk har ansvaret for, at den overordnede forsyning med elektricitet og gas er stabil, og at den udbygges til at klare fremtidens behov. Hvert år udgiver Energinet.dk en miljørapport. Rapporten indeholder blandt andet forudsigelser af, hvor stort forbruget af gas og el vil være 8 år frem. Rapporten giver også en forudsigelser af miljøbelastningen. Baggrunden for analyserne i rapporten kan findes på http://www.energinet.dk/NR/rdonlyres/F53D95F7-36FF-477A-AD71-35C64DEDAFA4/0/Analyseforuds%C3%A6tninger20072016.pdf |
||
Galilei og det frie fald | |||
Forfatter | Galilei, Galileo | ||
Artiklens/bogens titel | “Dialogue Concerning two New Sciences”. 1638. Translated by Henry Crew and Alfonso de Salvio, 1914. | ||
Hjemmesidens navn og URL/adresse | http://galileoandeinstein.physics.virginia.edu | ||
Sti til det dybe link |
http://galileoandeinstein.physics.virginia.edu/tns_draft /tns_160to243.html |
||
Udgiver/vært |
Michale Fowler
|
||
Manchet | I fysikken er det ofte muligt at lave meget præcise forudsigelser, især hvis man kan lave en matematisk model, hvor tiden indgår som variabel. Et af de første og mest succesfulde eksempler på at opstille en matematisk model for et legemes bevægelse på her på jorden, er Galileis faldlov. Den blev formuleret i en bog, der udkom i 1638. Ikke alene løste Galilei et vigtigt fysisk problem ved at beskrive faldbevægelsen, hans metode med at opstille en generel, matematisk lov, blev også et forbillede for mange. I udledningen af loven brugte Galilei en række tankeeksperimenter i bogen “Dialogue Concerning two New Sciences”. Bogen er udformet som en samtale mellem tre personer: Simplicio, der holder sig til den gamle aristoteliske fysik, Salviati, som fremfører Galileis synspunkter og Sagredo, der har rollen som den skarpsindige lægmand. Især s. 160-180 om udledningen af loven for frit faldende legemer er relevante. |
||
Forventninger om år 2000 | |||
Forfatter | Olsen, Knud Ryg | ||
Bogens titel | Den industrielle revolution. Fremskridt eller blot forandring? | ||
Forlag | Gyldendal | ||
Årstal, sidetal |
1981, s. 119
|
||
Manchet | Billedet ”Fremtiden” er sammensat af franske billedkort; en litografi fra omkring 1900. ”Forventninger om år 2000.” Billederne er forskellige bud på fremtiden indenfor undervisning og teknologi. | ||
En fremtidsvision anno 1950 | |||
Forfatter | Hansen, Niels Erik | ||
Bogens titel | Når der kommer en båd med bananer | ||
Forlag eller udgivelsessted | Columbus, 2000 | ||
Evt. udgave eller oplag | 1. udgave . 1. oplag | ||
Årstal | 2000 | ||
Tekst 36 side 105-108 af: |
Kaempffert, Waldemar, Populær Mekanik, nr.6 New York Times, USA, 6.04.1950
En fremtidsvision anno 1950
|
||
manchet og citat | Månedsmagasinet Populær Mekanik udkom i Danmark fra 1949. Magasinet indeholdt artikler om fremtidens teknologi og bysamfund. ”Det er svært at være spåmand. Når man skal profetere om verdens udseende om 50 år, må man bygge på livet af i dag, og for ikke at gætte helt ud i det blå, må man se på, hvilke ting der er i støbeskeen i vore dage, hvilke muligheder der er ved at tage form - og så lægge den portion fantasi til, der er nødvendig, når man vil gabe over et svælg på 50 år.” s.106 Det gør redaktør Waldemar Kaempffert, og artiklen afspejler forfatterens holdning til fremtiden og til det bysamfund, som verdensborgeren skulle bo i år 2000. |
||
Tilbage |