DET GAMLE, DET NYE
Det, der skal til, er på én gang meget nyt og meget gammeldags. Nyt, fordi det bygger på en ny teknologi, som ikke er opfundet endnu, så vi kan brødføde 10 milliarder mennesker. Gammelt er det, fordi det svarer til den måde, mennesker har levet i det meste af historien: Som jægere og samlere.
Vi kan resumere hele historien ved at se på, hvad dette nye gamle går ud på: Ny, gammel økonomi: Gaveøkonomi, søge, dele, lang hale Ny, gammel føde: Mangfoldighed af vilde dyr og planter Ny, gammel energi: Vedvarende solenergi fra miljøet Ny, gammel organisation: Nedefra, uden hovedkvarter Ny, gammel boform: Spredt i landskabet, mobilt.
Men kan det bare lige lade sig gøre? Ikke uden både teknologisk og social fornyelse. Men det er jo ikke nogen overraskelse.
Den nye, gamle økonomi drives af en teknologisk fornyelse, der især kommer fra netværksteknologier, det vil sige informationsteknologi. Her er kravet til den teknologiske udvikling, at den netop fremmer muligheden for at dele, at søge og at finde de sjældne ring frem. Den vigtigste barriere er copyright-lovgivningen, patentlovgivningen og andre såkaldte intellektuelle rettigheder, som ikke kan siges at have en form, der er relevant i forhold til det eksisterende teknologiske stade. Der skal opfindes nye metoder til at sikre, at kunstnere og andre rettighedshavere får udbytte af deres værker, men uden at det behøver at forhindre kunderne i at få fat i dem. Der er masser af muligheder for at udvikle mikro-betalingssystemer, der gør, at kulturelle produkter kan lægges ud til folk, så de først betaler, når de bruger af dem. Omkostninger til distribution er reelt bortfaldet. Når den tredimensionale kopimaskine kommer på markedet, vil det ikke bare være dagens form for digitaliserede produkter, altså de informationstunge ting som musik og billeder, der falder ind under denne logik, men alle produkter overhovedet.
Artiklen er et debatindlæg, som tager udgangspunkt i, hvordan og i hvilket omfang antallet af fremmede i Danmark stiger. Med udgangspunkt i beregninger fra Danmarks Statistik udregnes og forudsiges antallet af fremmede i Danmark år 2021.
Den fredelige vej via konkurrenceøkonomien kræver en ny statsform. En sådan er allerede under opbygning her i Danmark.
Udviklingen af konkurrencestaten foregår derfor på mange planer. Først ved at der udvikles nye politikker, specielt inden for arbejdsmarkedspolitikken, da det er statens rolle at sørge for arbejdskraften. Måske endda at skabe en ny mennesketype?
”Analyse: Kapløb. Verdensmester i konkurrenceevne
Politiken 25. maj 2007, 2 . sektion side 8
Af Ove Kaj Pedersen
Globalisering udgør det farligste af alle politiske projekter. Inden for de seneste 150 år er projektet forsøgt gennemført to, eventuelt to og en halv gang. Første gang var fra 1880 til 1914, afsluttet af Første Verdenskrig. Den halve gang var fra 1920 til 1933 afsluttet af Anden Verdenskrig.
Den anden gang blev indledt med sammenbruddet i Bretton Woods-systemet 1971 og med udviklingen af en række fællesmarkeder som MERCOSUR i Latinamerika, NAFTA i Nordamerika, ASEAN i Asien og EU's Indre Marked. Hvad resultatet af globaliseringens andet forsøg bliver er uklart, men tre scenarier er mulige:
. Siden afslutningen af Anden Verdenskrig har USA været i stand til at bestemme betingelserne for det internationale samarbejde. Oprettelsen af NATO, Kul- og Stålunionen og senere af EF har alle været skridt på vejen til dette hegemoni. Det første scenario er derfor, at USA har magten til at garantere og videreudvikle det globale økonomiske system.
. I andet scenario er USA villig til at acceptere, at andre aktører (EU, Japan og Kina) får afgørende indflydelse. Et af de steder hvor balancen mellem fremtidens globale aktører afgøres, er Doha-forhandlingerne. Af samme grund har de længe balanceret på randen af sammenbrud.
I det tredje scenario vil eller kan USA ikke afgive sin hegemoniske status, og en stigende utilfredshed vil brede sig blandt aspirerende magter. Det kan føre til større konflikter.”
Uddrag fra bogen:
”Hvis man hæver sig over atomernes kvanteverden og holder sig til klassisk fysik, burde verden være til at forudsige. Der er gennemarbejdede regler for det hele. Alligevel går det ustandseligt galt med forudsigelserne. I praksis viser det sig, at den fysiske verden ikke er nogen velfungerende maskine.”
…
”..udviklingen [har] i lang tid og med rette være præget af en optimisme, hvor videnskaben kunne skabe mere og mere realistiske modeller, hvis bare de store EDB-firmaer ville fremstille de maskiner, som man havde brug for, og det har de i det store og hele gjort. Men som altid er der en grænse, og vi har måttet lære, at forudsigelser nødvendigvis må have deres begrænsninger. I dette forholdsvis nye, men også meget vigtige område er det nyttigt at se på udviklingen fra et historisk synspunkt. Laplace (1749-1827), den franske matematiker og fysiker, repræsenterer her den udprægede optimisme. Hans synspunkt var, at man kunne forudsige hele universets fremtidige tilstand fra en kendt begyndelsestilstand. Den første, der tager afstand fra denne determinisme, er den franske matematiker H. Poincaré (1854-1912), som efter et studium af mange-legeme problemer, specielt det astronomiske tre-legeme problem, havde indset, at selv meget små usikkerheder i begyndelsestilstanden efter en tid kunne føre til store ændringer i problemets numeriske løsning. Poincaré advarede altså om, at ikke-lineære systemer er følsomme over for små ændringer i begyndelsestilstanden.
Det er jo meget alarmerende, for det betyder principielt, at den fremtidige tilstand kan ændres betragteligt af en ubetydelig ændring her og nu, eller som en af mine kolleger, Joseph Smagorinsky (f. 1942) engang sagde, hvis det er sådan, så tør man jo knap nok nyse, for man kunne jo komme til at ændre klimaet”.
Uddrag fra bogen:
”Hvordan kan vi overskue komplekse systemer – det moderne samfund, vejret, en stresset arbejdsplads, miljøet eller sygdomsudviklingen? Og hvordan kan nogle se orden og system, hvor andre ser kaos? De seneste års kaos-forskning – mere præcist ikke-lineær dynamik – giver svaret. Dens resultater er ikke begrænset til forskerens univers, men rækker lang ind i vores daglige verden. Baggrunden er, at århundreders fokusering på det lineære har ført forskning og tænkemåde ind i en blindgyde. Omtrent som at begrænse faget biologi til elefanter og glemme resten, ikke-elefanterne. Skal vi ud af blindgyden, må vi slippe den lineære tankegang og vove os ud i den meget rigere ikke-lineære verden.” (bagsiden)
…
”En af de vigtigste og mest anvendte følger af princippet er, at påtrykkes et system en lille ændring, en perturbation, vil den nye tilstand ligge tæt ved den gamle, og forskellen kan blive så lille som ønsket, hvis blot ændringen er passende lille. Man har forestillet sig, at noget lignende måtte gælde for ikke-lineære systemer… For mange systemer er det også tilfældet, men det gælder ikke generelt. … som en gammel remse siger:
Der manglede et søm, og skoen gik tabt;
Der manglede en sko, og hesten gik tabt;
Der manglede en hest, og rytteren gik tabt;
Der manglede en rytter, og slaget gik tabt;
Det manglede et slag, og riget gik tabt!” (s. 15)
…
”Med sommerfugleeffekten er der tilsyneladende sat et spørgsmålstegn ved enhver form for planlægning og forudsigelse. Når Egon i Olsenbanden har timet og tilrettelagt et genialt kup, ser forløbet af kuppet helt tilforladeligt ud. Det kunne meget vel foregå i virkeligheden. Men der er mange steder, hvor helt uskyldige hændelser kan gribe ind og ødelægge planen. det er i reglen en sådan hændelse, der sender Egon i Vridsløselille statsfængsel til sidst. På mange måder gør Egon det rigtige. Hans planer bygger på et nøje kendskab til forholdene og til den menneskelige natur. Hertil kommer en snarrådighed, der tillader ham at variere planerne, hvis der kommer afvigelser. Hans akilleshæl er, at han aldrig forudser afvigelserne. Derfor bliver de før eller senere fatale for ham. Til god planlægning hører altså forudsigelser. Men også her kommer sommerfugleeffekten ind. Fremtiden er vanskelig at forudsige. Og dog, for i princippet begynder fremtiden lige nu. Inden for korte tidsrum er vi ofte ret gode til forudsigelser.” (s. 214)
Citat:
“When writing the article, Moore noted that the number of devices (which then included transistors and resistors) inside chips was doubling every year, largely because engineers could shrink the size of transistors. That meant that the performance and capabilities of semiconductors was growing exponentially and would continue to. In 1975, Moore amended the law to state that the number of transistors doubled about every 24 months.
When the paper first came out, chips sported about 60 distinct devices. By contrast, Intel's latest Itanium chip comes with 1.7 billion silicon transistors.
As monumental as the article has become, it wasn't a big deal then.”
Andre links med oplysninger om Moores lov:
http://www.intel.com/technology/mooreslaw/index.htm
http://www.computerworld.dk/art/27824
http://www.phys.au.dk/spm/pdf/an3nano.pdf
Citat:
”Varmeregningen bliver lavere og atmosfæren lidt mindre rig på det klimabelastende kuldioxid. Det er perspektivet ved en svensk udviklet teknologi, der kan styre varmen i bygninger efter lokale vejrudsigter. Eksperterne i Sveriges meteorologiske og hydrologiske institut (SMHI) anslår, at en almindelig familie kan spare 500 kroner om året, hvis varmen i huset reguleres automatisk efter lokale vejrudsigter. Samtidig vil teknologien på landsplan i bedste fald kunne spare så megen energi, at udslippet af kuldioxid til atmosfæren reduceres med 400.000 tons svarende til udslippet fra 160.000 biler.”
”…selv de mest omfattende og komplicerede matematiske modeller, man har konstrueret, adskiller sig i princippet ikke fra ovenstående. De beskriver også relationer mellem en række variable ud fra et system af antagelser, forenklinger og idealiseringer. Kun er antallet af variable større og relationerne mellem dem i hvert fald i visse tilfælde af mere indviklet eller ugennemskuelig karakter…. De samfundsøkonomiske modeller ADAM og SMEC sammenstiller på samme måde samfundsøkonomiske parametre som nationalprodukt, import, eksport, offentlig forbrug, lønninger, konkurrenceevne, beskæftigelse, varepriser, skatter, renteniveau og meget mere. Det er også en matematisk model inddragende et stort antal variable som lufttryk, vindhastigheder, temperaturer mm., der ligger bag meteorologernes vejrudsigter. Prognoser om den fremtidige trafiktæthed, af behovet for plejehjemspladser og tilgangen til arbejdsmarkedet er ligeledes baseret på matematiske modeller. I det hele taget bliver det mere og mere almindeligt at bruge matematiske modeler som grundlag for forudsigelser og beslutninger. Det er derfor yderst vigtigt, at det ikke skjules, hvad der er grundlaget for den matematiske model, og at dens pålidelighed vurderes i forhold til dens indhold af antagelser, forenklinger og idealiseringer.” (s. 78).
Uddrag fra hæftet:
”Hvis man starter med 100.000 nyfødte, så fortæller Gompertz-Makeham fordelingen, hvor mange der er levende efter hvert år. Denne fordeling er tabellagt, og man kan gå ind og aflæse i tabellen hvor mange, der fx er levende efter 80 år ud af de 100.000. G-M fordelingen kan også skrives som en matematisk funktion
L(x) = 100.000*exp(-a.x-(b.(cx-1))/log(c))).
L(x) er antallet af levende efter x år ud af 100.000 nyfødte. De andre variable i udtrykket beskrives herunder. Modellen benytter en såkaldt dødelighedsfunktion, som er:
d = a + b.cx.
Her er d en talværdi for dødeligheden for en person med alder x år. Dødeligheden er bl.a. sammensat af en dødelighed a som er konstant hele livet igennem. Det kan være trafikdrab eller sygdomme som ikke er aldersbetingede. Det andet led i dødelighedsfunktionen beskriver en dødelighed som vokser eksponentielt med alderen x. Tallet c er stigningstallet for denne aldersbetingede dødelighed. Hvis en befolkningsgruppe har en kraftig stigning i dødeligheden med alderen, er konstanten c stor, hvorimod en gruppe som har et langt liv har en lille c-værdi. Konstanten b angiver vægtningen mellem de to dødsårsager – nemlig den konstante og den aldersbetingede. Hvis b er stor betyder det, at den aldersbetingede dødelighed er stor.
For eksempel har danske mænd følgende værdier:
a = 0,0005
b = 0,000075858
c = 1,09144
Danske kvinder har en lavere aldersbetinget dødelighed, så her er b = 0,000053456.”
Forudsigelser om personer i og uden for arbejdsstyrken
Velfærdskommissionen forudser et fald i arbejdsstyrken med 350.000 og en stigning i personer udenfor arbejdsstyrken frem til 2040, således at personer udenfor arbejdsstyrken overstiger personer i arbejdsstyrken. Det vil give en ubalance i offentlige indtægter og udgifter.
Forudsigelser om de offentlige udgifter
Velfærdskommissionen forudsagde udviklingen i de offentlige udgifter hvis vi fortsætter udviklingen med de gældende regler for offentlige ydelser. Det medfører et stigende underskud ifølge nedenstående figur. Derfor opstiller Velfærdskommissionen en række forslag til at bringe balance på det offentlige budget.
I forudsigelser af udgifterne til fremtidens velfærd har det stor betydning, hvilke forudsigelser man gør om hvor lang tid vi lever. Jo længere middellevetiden, jo flere personer udenfor arbejdsstyrken og jo større offentlige udgifter. Den længere middellevetid bruges samtidig som begrundelse for at forhøje pensionsalderen. Hvis vi lever længere, bør vi kunne holde længere på arbejdsmarkedet og ikke belaste de offentlige udgifter.
Derfor indgår matematiske prognoser om middellevetiden i den politiske diskussion af fremtiden velfærd. Velfærdskommissionen byggede på følgende delrapport:
Niels Haldrup: Estimation af middellevetider for mænd og kvinder i Danmark 2002-2100 baseret på Lee-Carter metoden. Institut for Økonomi. Afdeling for Nationaløkonomi. Aarhus Universitet. 15. Maj, 2004. Findes på www.velfaerd.dk > Udgivelser > Arbejdsrapporter
”Under forudsætning af at de historiske tendenser fortsætter viser beregningerne bl.a., at middellevetiden i Danmark de næste 50 år vil vokse med cirka 4-4.5 år for såvel mænd som kvinder med en 95% usikkerhedsmargin på ca. +/- 1.5 år.”<
www.dreammodel.dk
DREAM har bl.a. udgivet følgende rapporter:
Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen. November 2006
www.dreammodel.dk/pdf/langsigtet_fremskrivning_dream.pdf
Efter Velfærdskommissionens rapport og forslag vedtog Folketinget en velfærdsreform bl.a. med gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen. Virkningerne af velfærdsreformen er her vurderet af DREAM-gruppen.
Uddrag af hovedkonklusioner:
”Befolkningsfremskrivningen indebærer, at middellevetiden vokser med henholdsvis 4,5 år for mænd og 2,9 år for kvinder frem til 2025.
I forhold til forventningerne bag Velfærdskommissionens fremskrivning er der tale om en meget betydelig stigning i den forventede middellevetid. Hertil kommer, at det særligt er væksten i restlevetiden for 60-årige og ældre, som forventes at stige hurtigere end forudsat af Velfærdskommissionen.
Den aldring af befolkningen, som Danmark står overfor i de kommende år, er derfor betydeligt større i denne analyse end i Velfærdskommissionens. …..
Målt ved den finanspolitiske holdbarhed er udfordringerne for det danske velfærdssamfund ca. 30 pct. større end i Velfærdkommissionens fremskrivning for sammenlignelige antagelser. […] Velfærdsreformen løser problemet med faldende arbejdsstyrke frem mod 2040 og sikrer, at arbejdsstyrken fastholdes stort set på det nuværende niveau. Frem mod 2020 er der dog kun meget begrænsede effekter af reformen.”
I afsnit 4.2 defineres finanspolitisk holdbarhed matematisk.
Der er dog en række usikkerheder knyttet til forudsigelserne om udviklingen i de offentlige udgifter, især om udgifter til sundhedssektoren. DREAM-gruppen giver et skøn over usikkerheden i såkaldte ”følsomhedsanalyser”.
Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen:
Danmarks fremtidige befolkning. Befolkningsfremskrivning 2006 www.dreammodel.dk/pdf/Befolkning2006.pdf
Her anvendes en befolkningsfremskrivningsmodel, der består af differensligninger. Til beregning af dødelighed og forventet levetid anvendes Lee-Carter metoden
www.djoef.dk
Samfundsøkonomen nr. 3, juni 2006:
Tidsskriftet indeholder en række artikler med debat om Velfærdskommissionens forudsigelser. De økonomiske professorer Christen Sørensen og Jesper Jespersen kritiserer Velfærdskommissionen, som svarer på kritikken.
Christen Sørensen: ”Velfærdskommissionens slutrapport er helt klart ufærdig både i form og indhold, og det finanspolitiske holdbarhedsproblem er overkommeligt.”
Jesper Jespersen kritiserer også Velfærdskommissionen for at overdrive behovet for reformer og kritiserer DREAM-modellen for at være ”neo-klassisk” (ny-liberalistisk).
De to professorer har også formuleret deres kritik lettere tilgængeligt i avisartikler. Se fx:
Jesper Jespersen: Velfærdskommissionen i drømmeland. Kronik i Information 11.12.2004.
”I år 2021 er der overskud på de offentlige finanser, står der i rapporten om velfærdsstaten. Hvad er så egentlig problemet? Og hvordan kan man beregne de endnu ikke fødte årganges størrelse?”
Henrik Herløv Lund, Jesper Jespersen og Per Schultz-Jørgensen, Den Alternative Velfærdskommission: Nytårsstatus over Velfærdskommissionen. Information 04.01.2006
”Velfærdskommissionens reformforslag blev en fuser. Der er flere gode grunde til, at politikerne skal lægge kommissionens reformforslag i syltekrukken: De skaber ikke øget beskæftigelse, men sender kun flere over i arbejdsløshedskøen, og de vil over en bred bank øge uligheden i samfundet.
Velfærdskommissionens beskæftigelsesforslag sigter primært mod at øge arbejdsudbudet, især ved at forlænge arbejdslivet gennem udfasning af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen. Men kommissionen har ingen bud på det vigtigste: nemlig at skabe arbejdspladser. Og uden flere arbejdspladser, ingen øget beskæftigelse. Dermed vil Velfærdskommissionens tilbagetrækningsforslag blot virke som en omvendt efterlønsreform: Ved at lukke for muligheden for tidlig tilbagetrækning sendes folk bare over i arbejdsløshedskøen.”
I den medfølgende mappe til spillet kan man læse nærmere om prognoser, konsekvensberegninger, modeller, og hvordan man sætter tal på en matematisk formel for økonomiske sammenhænge:
Formel for lønudviklingen: W = a*U + b*P + C
W = lønstigningstakten i et bestemt år
U = arbejdsløshedsprocenten i et bestemt år
P = forbrugerprisstigninger i året før i procent.
a, b og C er konstanter.
Det forklares, hvordan b bestemmes til 0,61 ud fra regressionsanalyse af samhørende værdier af lønstigningstakt og forbrugerpriser (året før) 1973-1998.
I Excel regneark kan man selv fremstille et XY-diagram med samhørende værdier af de nævnte værdier (hentes fx i Samfundsstatistik) og få beregnet ligning for tendenslinie, hvor hældningen angiver b. Desuden kan man få beregnet R2-værdi. Jo højere R2-værdi, jo mindre usikkerhed.
www.fm.dk
Prognoser for udviklingen i BNP-vækst, ledighed, forbrugerpriser, offentlig saldo og betalingsbalance i 2007 og 2008.
Finansministeriets prognoser sammenlignes med prognoser fra EU, OECD, Det Økonomiske Råd, LO, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og AE-Rådet. Finansministeriets prognoser udregnes ved hjælp af ADAM-modellen.
Økonomiske modeller består en lang række matematiske ligninger, der kvantificerer økonomiske sammenhænge. Forskellen i de økonomiske forudsigelser kan enten skyldes, at de matematiske ligninger i modellerne er forskellige, eller at de økonomiske vurderinger fx om rentens udvikling er forskellige i de forskellige institutioner.
www.economist.com
Brugen af hjemmesiden forudsætter abonnement.
www.ipcc.ch
IPCC’s forudsigelser om klimaet findes på www.ipcc.ch
IPCC er FN’s klimapanel ”Intergovernmental Panel on Climate Change” med verdens førende klimaeksperter. De udgiver 4 rapporter.
”Summary for Policymakers” er en kortere udgave af rapporterne og indeholder en række figurer.
1. rapport: Omfang og årsager til klimaforandring. IPCC opstiller en række scenarier for udviklingen i CO2, temperatur, vandstandsstigning mm.
1. rapport indeholder en forudsigelse om global opvarmning i en række forskellige scenarier. For hvert scenarie er angivet et usikkerhedsinterval.
2. rapport: Den globale opvarmnings konsekvenser på en række områder: Vandstand, kystnære områder, vandressourcer, økosystemer, landbrug, fødevarer, helbred og samfund.
3. rapport: Prognoser om mulighederne for at mindske temperaturstigningen. Rapporten undersøger forskellige tekniske muligheder på kort og på lang sigt og vurderer de økonomiske konsekvenser. 3. rapport forudser, at muligheden for at mindske udslip af CO2 frem til 2030 (estimated mitigation potential) afhænger stærkt af prisen for CO2-kvoter ($):
4. rapport udkommer november 2007.
Tilbage
1) Transhumanisme: Det nye menneske (intro)
2) Interview med hjerneforsker Lone Frank: Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?
3) Supermennesker og det gode liv
4) Cyborger i litteratur, film og sport
5) Menneskets metamorfoser (interview med kunsthistoriker Jacob Wamberg)
6) Det skabte er godt nok (en teologisk vinkel)
7) Transhumanisme i et naturvidenskabeligt perspektiv
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
skraek_som_virkemiddel.pdf
af TRINE LINDENCRONE:
Bølgerne går højt for at få hævet grænsen for den fri abort fra 12 til 18 uger. Hvorfor? Fordi videnskabelige landvindinger har gjort det muligt at skanne og screene fostre for såkaldte fejl – og det ville jo være forfærdeligt, hvis kommende forældre skulle underkastes en lægelig vurdering, før de kan kassere deres ufødte barn, hvis det ikke lever 100 procent op til forventningerne om det perfekte ønskebarn, kronen på deres perfekte liv.
Etisk Råd har drøftet det længe og er endt med at sige nej, fordi der stadig er mulighed for at få en provokeret abort senere end 12. uge, hvis der er medicinsk grundlag for at konkludere, at graviditeten er en belastning for enten moderens eller barnets helbred og trivsel. Mange unge kvinder siger ja til en højere grænse med den begrundelse, at de ikke kan (eller vil, burde man måske snarere sige) håndtere at få et handikappet barn. Præsterne har meldt sig på banen med argumenter om velsignelsen ved ethvert barn. Med få undtagelser er debatten heldigvis ikke nået dertil, hvor de med hånden på ’den hellige bog’ taler helt imod fri abort; men de modsætter sig en forhøjelse af grænsen for, hvornår der kan gennemføres en abort uden et individuelt skøn fra en læge.
Men hvad siger de forældre, der allerede har fået deres handikappede barn, som de måske kunne have fravalgt, hvis de havde stået med de muligheder, som vordende forældre har i dag?
Mød Jakob. Han er 18 år. Jakobs far har slips og jakkesæt på, taler fejlfrit dansk og har formentlig en solid uddannelse i rygsækken; han er chef hos Skat i Nordsjælland, og han elsker ikke sin søn…LÆS MERE
Er sportsfilosofien i strid med den danske demokratiske lighedstanke? Spørgsmål som disse rejses i Lotte Thorsens interview med Verner Møller.
(uddrag)
Interview: Professor, Verner Møller
Politiken 27. juli 2007, 2 . sektion side 1
Vi egner os ikke til sport i Danmark. Havde vi været en nation med en sportslig indstilling, ville en dansker have vundet Tour de France i år. Men i stedet slagtede vi Kyllingen, ligesom vi skød Ørnen. Og derfor burde Danmark måske helt lade være med at deltage i internationale sportskonkurrencer. Det mener professor i idrætsteori Verner Møller.
»Sporten i sin essens er en til ondskab grænsende vilje til sejr. Og det er det, der gør den spændende og fascinerende at se på«.
Derfor blev der også set på sporten med skepsis, da den kom fra England til resten af Europa. For sporten afspejler det engelske borgerskabs opkomst, der er baseret på konkurrence.
»Kulturministeren løber selv dagligt for at holde sig i form og gør meget for at leve sundt. Det er med den bevidsthed, han ser idræt som sundt. Men hvis den indstilling påtvinges sporten, vil det være ligesom at presse en plastikspand ned over et lys. Det vil kvæle sporten at tvinge den ind i en sund form«.
For hvis sporten blev ren, ville den blive komplet uinteressant.
»I sport gælder det simpelthen om at få rosset siet fra. Hvis du ikke er dygtig nok, så er du ikke med. Vi opdrager vores børn til, at vi skal have de sidste med. Og derfor må børnene ikke selv vælge hold til rundbold. For børnene ved jo godt, hvem der er bedst og stærkest, og at det gælder om at få Per og Lars med på holdet. Og som sidste valg står Michael med de tykke briller og bukserne op over navlen. Og det vil vi ikke se. Så læreren sætter hold. For hvis ungerne fik lov at følge sportens og deres egen logik ville de risikere at udvikle en usund tankegang i forhold til de demokratiske lighedsidealer«.
Her et uddrag:
”Kurzweils vigtigste pointe er, at der ikke er nogen grund til at tro at den nuværende teknologiske udvikling vil aftage foreløbig. Tværtimod. Ifølge Kurzweil vil den teknologiske udvikling blive ved med at accelerere eksponentielt, indtil vi når den Teknologiske Singularitet omkring midten af dette århundrede. Det springende punkt i denne forudsigelse er, om det rent faktisk vil lykkes menneskeheden at skabe kunstig intelligens, der overgår den biologisk baserede, menneskelige intelligens. Altså den der findes i den menneskelige hjerne, møjsommeligt fremavlet gennem millioner af års evolution.
…
Ikke desto mindre er Kurzweil enig i, at det næppe bliver rene maskiner, der overgår mennesket, hvad intelligens angår, men derimod mennesket selv. At opfinde en maskine, der er mere intelligent end et menneske, vil i sig selv kræve overmenneskelig intelligens. Løsningen på dette paradoks udgør Kurzweils mest interessante vision. Før den kunstige intelligens vil der blive udviklet nano- og bioteknologiske hjælpemidler, der vil forstærke den eksisterende menneskelige intelligens. Således vil naturlig og kunstig intelligens i realiteten smelte sammen, før den rene kunstige intelligens kan opstå – og måske aldrig blive skilt ad igen.”
ISBN 87-90363-21-3
Jørgen Madsen
Redaktion:
Marie Hemmingsen
At vi kan aflæse og påvirke vores hjerner og dermed også vores sind kan være skræmmende for én og vække dyb forundring og nysgerrighed hos en anden. Vi står over for nye muligheder, både når det gælder sygdomsbehandling og udvikling af såkaldte normale hjerner. Det kalder på stillingtagen og overvejelser af etisk og filosofisk karakter.
Fokus
Alt tyder på, at vores muligheder inden for kortlægning af hjernen og sindet i fremtiden vil nå langt ud over, hvad vi i dag synes er etisk forsvarligt. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvad de nye teknikker vil kunne bruges til i fremtiden, og allerede nu begynde at diskutere, hvad vi ønsker, og hvad vi absolut ikke ønsker, mener hjerneforskeren Hans Stødkilde-Jørgensen, dr. med. og lektor på MR-Centret, Skejby Sygehus.
Det er den eneste måde, vi kan sikre, at vi ikke bliver løbet over ende af teknikken, når det, vi i dag kategoriserer som værende fremtidsvisioner, pludselig er blevet en realitet. Hvis vi ikke forinden har taget stilling, risikerer vi, at vi søger de lette løsninger, advarer han.
”Om måske tyve år render vi rundt med en chip, der fortæller om vores sinds mørke og lyse sider. Alle mennesker har en ubevidst del af hjernen, som driver os - sult, yngelpleje, sex, aggressioner osv. Disse drifter banker på døren til vores bevidsthed og driver os frem. Det er individuelt, hvilke drifter vi styres af på samme måde, som det er individuelt, hvordan vi udnytter denne ”skubben-på”.
Tilbage
Futurismen er en dominerende europæisk litterær og kunstnerisk retning i begyndelsen af det 20. århundrede med udgangspunkt i Italien. Hjemmesiden giver links til tekster, billeder og artikler på engelsk eller i engelsk oversættelse.
Forfatteren, en ung italiensk digter, skriver i et sprog, der må karakteriseres som halvt digterisk og halvt dokumentarisk, om nødvendigheden af et ændret kunstsyn i fremtiden. Inspireret af tidens (1909) fremstormende teknologi, mener han og hans kunstnervenner, at samtiden er blevet museumsagtig i sin tilgang til kunst, og at ny sand kunst må udspringe af et ønske om at være for alle, i et nutidigt moderne sprog.
Hele bogen kan frit downloades:
http://www.kum.dk/graphics/kum/Netpub/
Hvem%20ejer%20musikken/kapitel5.htm
” Samtidig med at lovgivningen sætter grænser for omgangen med den digitale musik, udvikler musikbranchen metoder, som vidner om en mere åben omgang med de digitale filer. I lighed med softwareindustrien er musikindustrien begyndt på – i reklameøjemed – at sende musik ud på nettet til fri afbenyttelse.
Kunstnere som Prince, George Michael og Grateful Dead forærer deres musik væk via internettet for at øge fokus på livekoncerter, merchandise, andre udgivelser m.m.
Endnu har disse forretningsmetoder dog langtfra samme udbredelse inden for musikindustrien som inden for softwareindustrien.
Denne gratismusik på nettet behøver ikke kun at være en velsignelse. Efterhånden som flere og flere ønsker at gøre opmærksom på deres produkter på nettet, kan markedet i den grad blive oversvømmet af mængder af musik af tvivlsom kvalitet, og den enkelte forbruger kan føle sig meget alene med sine æstetiske overvejelser om de kolossale mængder af udgivet musik. Den kontrol og sortering, som ‘gatekeeperne’ – pladeselskaberne – tidligere foretog, er forsvundet. Og der vil sandsynligvis opstå et behov for nye medierende aktører eller ‘smagsdommere’, der i stigende grad stiller sig imellem nettet og forbrugerne. Det kunne fx være med en service, der består i at udvælge playlister, eller abonnementer på musikkataloger, der udvælger og sammensætter musik for forbrugerne. Vi ser allerede små tegn på, at internettet er ved at “finde sine ben” – at nettet er ved at udvikle sig til en ny markedsplads, hvor nye forretningsmodeller af sig selv regulerer adfærden.” (s.72)
Man at the Crossroad indeholder desuden en fremtidsvison for menneske og samfund.
Kunstværket (muren) blev nedrevet på grund af, at Lenin var afbildet derpå.
”Forventninger om år 2000.
” Billederne er forskellige bud på fremtiden indenfor undervisning og teknologi.
“So is it! We always look towards the Future with the eye of the Present, with the eye that can only measure all future generations by the standard it has borrowed from the Men of the Present, and sets up as the universal standard of mankind. If we have finally proved that the Folk must of necessity be the Artist of the future, we must be prepared to see the intellectual egoism of the artists of the Present break forth in contemptuous amazement at the discovery. They forget completely that in the days of national blood-brotherhood, which preceded the epoch when the absolute Egoism of the individual was elevated to a religion,—the days which our historians betoken as those of prehistoric myth and fable,—the Folk, in truth, was already the only poet, the only artist; that all their matter, and all their form—if it is to have any sound vitality—they can derive alone from the fancy of these art-inventive Peoples. On the contrary, they regard the Folk exclusively under the aspect lent it nowadays by their culture-spectacled eyes. From their lofty pedestal, they deem that only their direct antithesis, the raw uncultured masses, can mean for them "the Folk." As they look down upon the people, there rise but fumes of beer and spirits to their nostrils; they fumble for their perfumed handkerchiefs, and ask with civilised exasperation: "What! The rabble is in future to replace us in Art-making? The rabble, which does not so much as understand us, when we provide its art? Out of the reeking gin-shop, out of the smoking dung-heap, are we to see arise the mould of Beauty and of Art?"
”Second Coming” (1918)
Turning and turning in the widening gyre
The falcon cannot hear the falconer;
Things fall apart; the centre cannot hold;
Mere anarchy is loosed upon the world,
The blood-dimmed tide is loosed, and everywhere
The ceremony of innocence is drowned;
The best lack all conviction, while the worst
Are full of passionate intensity.
Surely some revelation is at hand;
Surely the Second Coming is at hand.
The Second Coming! Hardly are those words out
When a vast image out of Spiritus Mundi
Troubles my sight: somewhere in sands of the desert
A shape with lion body and the head of a man,
A gaze blank and pitiless as the sun,
Is moving its slow thighs, while all about it
Reel shadows of the indignant desert birds.
The darkness drops again; but now I know
That twenty centuries of stony sleep
Were vexed to nightmare by a rocking cradle,
And what rough beast, its hour come round at last
Slouches towards Bethlehem to be born?”
Se Norton for forklaringer.
Lyt desuden til Joni Mitchell parafrase herover på CD’en “Night Ride Home” (1991)
www.geocities.com/lfbollee/apocalypsemania . Hovedpersonen er den geniale Jacob Kandahar, der afværger angreb med lysstråler i den nære fremtid. Brugbare oversigter over franske tegneserier er www.bande-dessinee.org og www.bdparadisio.com , men der udkommer ca. 10 BD om dagen på fransk. Aymonds hjemmeside er http://lambiek.net/fr/aymond_philippe.html og Bollées er www.geocities.com/lfbollee . Serien er ikke oversat til dansk.
”Vi har kaldt bogen for Fremskridtet. Den handler om, i hvilken forstand den nye teknologi faktisk er udtryk for et fremskridt, og den vil gerne rejse en diskussion om, hvorvidt den kan blive det. For at kunne gøre det på en ordentlig måde kan det være rart at vide noget om, hvordan vi i Danmark tidligere har forholdt os til hastige teknologiske og samfundsmæssige forandringer. Det er jo ikke første gang, at ”ny teknologi” fuldstændig har ændret danskernes tilværelse. Derfor indeholder bogen tekster, hvor danske forfattere fra de sidste små 200 år forholder sig til forskellige aspekter af teknologisk udvikling i bredeste forstand.” (Indledningen, s. 5)
skraek_som_virkemiddel.pdf
Bogen redegør for, hvilke statistiske overvejelser man bør gøre sig både som formidler af statistik og som læser af mediernes brug af statistik.
Indslaget er produceret af Henrik Føhns.
Convergence,_Mediated_Communication,_and_the_
Transformation_of_the_Public_Sphere.PDF
Teksterne rummer spændende perspektiver, men er i flere tilfælde teoretisk tunge.
Næsten alle artikler er på engelsk
Linket giver adgang til indledningskapitlet, der sammenfatter en række af bogens analyser og pointer.
Tilbage
Afsnit om reserver og ressourcer indeholder forudsigelser om hvor mange år endnu vi har olie, gas, kul og andre råstoffer.
Anne-Lise Lykke-Andersen m.fl.: Naturgeografi. Jorden og mennesket. Geografforlaget 2006
Kapitel 5: Vejr, klima og klimaændringer
Afsnit om ”Scenarier for fremtidens klimaudvikling” om IPCC’s scenarier
Kapitel 8: Geologiske ressourcer
Kapitel 9: Energi, forbrug og produktion
Torben Andersen m.fl.: Geografihåndbogen. Systime 2005
Kapitel 5: Vejr, klima og klimaændringer – globalt og lokalt
Kapitel 7: Samfundets energiforsyning
Elsebeth Sanden m.fl.: Alverdens Geografi. Geografforlaget 2005
Kapitel: Vejr og klima
Kapitel: Energi
Summary for Policymakers
IPCC’s forudsigelser om klimaet findes på www.ipcc.ch
IPCC er FN’s klimapanel ”Intergovernmental Panel on Climate Change” med verdens førende klimaeksperter. De udgiver 4 rapporter.
”Summary for Policymakers” er en kortere udgave af rapporterne og indeholder en række figurer.
1. rapport: Omfang og årsager til klimaforandring. IPCC opstiller en række scenarier for udviklingen i CO2, temperatur, vandstandsstigning mm.
1. rapport indeholder en forudsigelse om global opvarmning i en række forskellige scenarier. For hvert scenarie er angivet et usikkerhedsinterval.
2. rapport: Den globale opvarmnings konsekvenser på en række områder: Vandstand, kystnære områder, vandressourcer, økosystemer, landbrug, fødevarer, helbred og samfund.
3. rapport: Prognoser om mulighederne for at mindske temperaturstigningen. Rapporten undersøger forskellige tekniske muligheder på kort og på lang sigt og vurderer de økonomiske konsekvenser.
3. rapport forudser, at muligheden for at mindske udslip af CO2 frem til 2030 (estimated mitigation potential) afhænger stærkt af prisen for CO2-kvoter ($):
4. rapport udkommer november 2007.
Udførlig omtale og diskussion af filmens argumenter kan bl.a. findes på disse links:
Filmens officielle hjemmeside:
http://www.climatecrisis.net/
Wikipedias engelske udgave:
http://en.wikipedia.org/wiki/An_Inconvenient_Truth
Miljøminister Connie Heedegaard (Konservative):
http://www.mim.dk/Ministeren/Artikler+og+synspunkter/2006-09-19_Anmeldelse_af_En_ubekvem_sandhed.htm
Baggrunden for analyserne i rapporten kan findes på
http://www.energinet.dk/NR/rdonlyres/F53D95F7-36FF-477A-AD71-35C64DEDAFA4/0/Analyseforuds%C3%A6tninger20072016.pdf
Uddrag fra bogen:
”Hvis man hæver sig over atomernes kvanteverden og holder sig til klassisk fysik, burde verden være til at forudsige. Der er gennemarbejdede regler for det hele. Alligevel går det ustandseligt galt med forudsigelserne. I praksis viser det sig, at den fysiske verden ikke er nogen velfungerende maskine.”
…
”..udviklingen [har] i lang tid og med rette være præget af en optimisme, hvor videnskaben kunne skabe mere og mere realistiske modeller, hvis bare de store EDB-firmaer ville fremstille de maskiner, som man havde brug for, og det har de i det store og hele gjort. Men som altid er der en grænse, og vi har måttet lære, at forudsigelser nødvendigvis må have deres begrænsninger. I dette forholdsvis nye, men også meget vigtige område er det nyttigt at se på udviklingen fra et historisk synspunkt. Laplace (1749-1827), den franske matematiker og fysiker, repræsenterer her den udprægede optimisme. Hans synspunkt var, at man kunne forudsige hele universets fremtidige tilstand fra en kendt begyndelsestilstand. Den første, der tager afstand fra denne determinisme, er den franske matematiker H. Poincaré (1854-1912), som efter et studium af mange-legeme problemer, specielt det astronomiske tre-legeme problem, havde indset, at selv meget små usikkerheder i begyndelsestilstanden efter en tid kunne føre til store ændringer i problemets numeriske løsning. Poincaré advarede altså om, at ikke-lineære systemer er følsomme over for små ændringer i begyndelsestilstanden.
Det er jo meget alarmerende, for det betyder principielt, at den fremtidige tilstand kan ændres betragteligt af en ubetydelig ændring her og nu, eller som en af mine kolleger, Joseph Smagorinsky (f. 1942) engang sagde, hvis det er sådan, så tør man jo knap nok nyse, for man kunne jo komme til at ændre klimaet”.
Tilbage
Udførlig omtale og diskussion af filmens argumenter kan bl.a. findes på disse links:
Filmens officielle hjemmeside:
http://www.climatecrisis.net/
Wikipedias engelske udgave:
http://en.wikipedia.org/wiki/An_Inconvenient_Truth
Miljøminister Connie Heedegaard (Konservative):
http://www.mim.dk/Ministeren/Artikler+og+synspunkter/2006-09-19_Anmeldelse_af_En_ubekvem_sandhed.htm
23235101.htm
Media_Convergence,_Mediated _Communication,_and_the_
Transformation_of_the_Public_Sphere.PDF
Teksterne rummer spændende perspektiver, men er i flere tilfælde teoretisk tunge.
Næsten alle artikler er på engelsk.
_informationstekn.pdf
Linket giver adgang til indledningskapitlet, der sammenfatter en række af bogens analyser og pointer.
(lyd og video kan være vanskelig at hente pga. gamle formater, men foredrag findes i tekst på engelsk)
Den traditionelle familie er truet, under forandring og vil forandre sig endnu mere. Andre traditioner, som dem der har med religion at gøre, er ligeledes genstand for omfattende ændringer. Fundamentalisme stammer fra en verden af smuldrende traditioner.
I det enogtyvende århundred vil kampen komme til at stå mellem fundamentalisme og kosmopolitisk tolerance. I en globaliseret verden hvor information og billeder rutinemæssigt transmitteres over hele kloden, er vi alle regelmæssigt i kontakt med folk der tænker og lever anderledes end os selv. Kosmopolitterne tager imod denne kulturelle kompleksitet med åbne arme. Fundamentalisterne finder den urovækkende og farlig. Hvad enten det handler om religion, etnisk identitet eller nationalisme, søger de tilflugt i en fornyet og renset tradition – og ofte i vold.” (side 11)
Ian Semey: IT-udviklingen frem mod år 2020. Eva Steiness: Bioteknologi i fremtiden. Klaus Bonde Larsen: Fremtidens håndværk. Rolf Jensen: Danmark på vej mod år 2020.
Bogen indeholder forudsigelser om fremtiden om identitet, udenrigspolitik, befolkningens sammensætning, kønsroller, miljø, arbejdsmarked, velfærdssamfund, medier, bioteknologi og andre områder, som det ses af kapitlernes titler.
Forfatterne er blevet bedt om at tage udgangspunkt i fortid og nutid for at kunne give deres bud på forventninger til fremtiden.
Eksempelvis gør Bertel Haarder sig overvejelser, hvorfor fundamentalisme og nationalisme efter hans vurdering vil være vedvarende tendenser. Om nationalisme skriver han;
”NATIONALISMEN
Er fundamentalismen kommet for at blive, så er nationalismen det ikke mindre……
Nationalismen udfylder ligesom fundamentalismen det tomrum, der opstod, efter at ideologierne mistede deres tiltrækningskraft……
Hvad var det de sloges om på Balkan i 1990’erne? Hvad er det, de slås om i Palæstina? Hvad er det, israelerne har kæmpet for i mere end et halvt århundrede, og hvad er det, palæstinenserne nu også vil have – og får inden længe? Hvad sloges de om - og fik – i Østtimor, der var en del af Indonesien?
Svaret er det det samme: Folkene vil have deres eget hjemland, hvor de selv bestemmer og udøver fælles ansvarlighed gennem demokratiske institutioner. Det er, hvad de vil have, og det er, hvad de vil får. Det vil ske med en naturlovs kraft. Det er fremtidens vigtigste drivkraft i verdenspolitikken.” (side 17-18)
Forudsigelser om de offentlige udgifter Velfærdskommissionen forudsagde udviklingen i de offentlige udgifter hvis vi fortsætter udviklingen med de gældende regler for offentlige ydelser. Det medfører et stigende underskud ifølge nedenstående figur. Derfor opstiller Velfærdskommissionen en række forslag til at bringe balance på det offentlige budget.
Forudsigelser om middellevetid
I forudsigelser af udgifterne til fremtidens velfærd har det stor betydning, hvilke forudsigelser man gør om hvor lang tid vi lever. Jo længere middellevetiden, jo flere personer udenfor arbejdsstyrken og jo større offentlige udgifter. Den længere middellevetid bruges samtidig som begrundelse for at forhøje pensionsalderen. Hvis vi lever længere, bør vi kunne holde længere på arbejdsmarkedet og ikke belaste de offentlige udgifter.
Derfor indgår matematiske prognoser om middellevetiden i den politiske diskussion af fremtiden velfærd. Velfærdskommissionen byggede på følgende delrapport:
Niels Haldrup: Estimation af middellevetider for mænd og kvinder i Danmark 2002-2100 baseret på Lee-Carter metoden. Institut for Økonomi. Afdeling for Nationaløkonomi. Aarhus Universitet. 15. Maj, 2004. Findes på www.velfaerd.dk > Udgivelser > Arbejdsrapporter
”Under forudsætning af at de historiske tendenser fortsætter viser beregningerne bl.a., at middellevetiden i Danmark de næste 50 år vil vokse med cirka 4-4.5 år for såvel mænd som kvinder med en 95% usikkerhedsmargin på ca. +/- 1.5 år.”
DREAM har bl.a. udgivet følgende rapporter:
Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen. November 2006
Efter Velfærdskommissionens rapport og forslag vedtog Folketinget en velfærdsreform bl.a. med gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen. Virkningerne af velfærdsreformen er her vurderet af DREAM-gruppen.
Uddrag af hovedkonklusioner:
”Befolkningsfremskrivningen indebærer, at middellevetiden vokser med henholdsvis 4,5 år for mænd og 2,9 år for kvinder frem til 2025.
I forhold til forventningerne bag Velfærdskommissionens fremskrivning er der tale om en meget betydelig stigning i den forventede middellevetid. Hertil kommer, at det særligt er væksten i restlevetiden for 60-årige og ældre, som forventes at stige hurtigere end forudsat af Velfærdskommissionen.
Den aldring af befolkningen, som Danmark står overfor i de kommende år, er derfor betydeligt større i denne analyse end i Velfærdskommissionens. …..
Målt ved den finanspolitiske holdbarhed er udfordringerne for det danske velfærdssamfund ca. 30 pct. større end i Velfærdkommissionens fremskrivning for sammenlignelige antagelser. […] Velfærdsreformen løser problemet med faldende arbejdsstyrke frem mod 2040 og sikrer, at arbejdsstyrken fastholdes stort set på det nuværende niveau. Frem mod 2020 er der dog kun meget begrænsede effekter af reformen.”
I afsnit 4.2 defineres finanspolitisk holdbarhed matematisk.
Der er dog en række usikkerheder knyttet til forudsigelserne om udviklingen i de offentlige udgifter, især om udgifter til sundhedssektoren. DREAM-gruppen giver et skøn over usikkerheden i såkaldte ”følsomhedsanalyser”.
Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen: Danmarks fremtidige befolkning. Befolkningsfremskrivning 2006 Her anvendes en befolkningsfremskrivningsmodel, der består af differensligninger. Til beregning af dødelighed og forventet levetid anvendes Lee-Carter metoden
Samfundsøkonomen nr. 3, juni 2006:
Tidsskriftet indeholder en række artikler med debat om Velfærdskommissionens forudsigelser. De økonomiske professorer Christen Sørensen og Jesper Jespersen kritiserer Velfærdskommissionen, som svarer på kritikken.
Christen Sørensen: ”Velfærdskommissionens slutrapport er helt klart ufærdig både i form og indhold, og det finanspolitiske holdbarhedsproblem er overkommeligt.”
Jesper Jespersen kritiserer også Velfærdskommissionen for at overdrive behovet for reformer og kritiserer DREAM-modellen for at være ”neo-klassisk” (ny-liberalistisk).
De to professorer har også formuleret deres kritik lettere tilgængeligt i avisartikler. Se fx:
Jesper Jespersen: Velfærdskommissionen i drømmeland. Kronik i Information 11.12.2004.
”I år 2021 er der overskud på de offentlige finanser, står der i rapporten om velfærdsstaten. Hvad er så egentlig problemet? Og hvordan kan man beregne de endnu ikke fødte årganges størrelse?”
Henrik Herløv Lund, Jesper Jespersen og Per Schultz-Jørgensen, Den Alternative Velfærdskommission: Nytårsstatus over Velfærdskommissionen. Information 04.01.2006
”Velfærdskommissionens reformforslag blev en fuser. Der er flere gode grunde til, at politikerne skal lægge kommissionens reformforslag i syltekrukken: De skaber ikke øget beskæftigelse, men sender kun flere over i arbejdsløshedskøen, og de vil over en bred bank øge uligheden i samfundet.
Velfærdskommissionens beskæftigelsesforslag sigter primært mod at øge arbejdsudbudet, især ved at forlænge arbejdslivet gennem udfasning af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen. Men kommissionen har ingen bud på det vigtigste: nemlig at skabe arbejdspladser. Og uden flere arbejdspladser, ingen øget beskæftigelse. Dermed vil Velfærdskommissionens tilbagetrækningsforslag blot virke som en omvendt efterlønsreform: Ved at lukke for muligheden for tidlig tilbagetrækning sendes folk bare over i arbejdsløshedskøen.”
og
http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/index.htm
Kan lånes på biblioteket i forskellige udgaver eller kan læses på http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/index.htm
Her omtales indholdet i de enkelte kapitler således:
”Det kommunistiske Partis Manifest – eller blot Manifestet – er uden tvivl det mest berømte og mest læste stykke socialistisk litteratur i historien...
Hvad er så hovedindholdet i dette ekstraordinære værk?
Den første og vigtigste del, "Bourgeoisi og proletariat", forholder sig til vor tids centrale spørgsmål, kampen mellem kapitalistklassen og arbejderklassen. Den beskriver kapitalismens opstart og analyserer de indbyggede modsætninger, der vil føre til at systemet vil blive omstyrtet af sin egen banemand – den moderne arbejderklasse eller proletariatet.
Den anden del, "Proletarer og kommunister", forholder sig til de centrale strategiske problemer, som bevidste socialister står overfor – deres forhold til resten af arbejderklassen, og deres rolle i klassekampen. Den tager fat på at besvare de principielle borgerlige indvendinger imod socialismen, påpege de vigtigste sider i den socialistiske revolution og de fundamentale træk ved fremtidens klasseløse samfund.
Den tredje del er en kritisk gennemgang af de før-marxistiske socialistiske teorier, som for eksempel Robert Owen, der håbede på at overtale den herskende klasse frem for at omstyrte den.
Manifestets fjerde del er en kort notits, om den taktik der skulle tilstræbes i de kommende revolutionære opstande i 1848.”
Fra hjemmesiden:
”Det mener rådet om… PATENT PÅ MENNESKELIGE GENER
Spørgsmålet om at tage patent på menneskers gener er stadig kontroversielt her 5 år efter, at EU's patentdirektiv blev vedtaget i 1998. Det Etiske Råd har flere gange udtalt sig kritisk om udformningen af direktivet, som blev implementeret i dansk lov i 2000. Nu vil rådet tage den principielle debat om, hvorvidt gener skal kunne patenteres, op.”
”Når deres konflikter er kæmpet til ende, kommer de stridende parter i Nordirland, Balkan, Mellemøsten, Sri Lanka, Burma, Afghanistan, Angola, Sudan, de to Congoer og andre steder til at sætte sig ned og beslutte hvordan de vil leve fredeligt sammen, hvordan det kan lade sig gøre at skabe en fælles fremtid uden stridigheder, trods den blodige fortid. De ser mere end blot et spinkelt håb i det vi har forsøgt os med i Sydafrika.” (side 249)
www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htm
Af NIELS I. MEYER
Meget tyder på, at de nulevende generationer i de rige lande bliver de sidste med en luksustilværelse. De sidste, som kan flyve verden rundt i jetfly for at gå på safari i Kenya og vinsmagning i Sydafrika, bade fra små øer i Thailand, tilbringe et par uger i sommerhuset i Sydfrankrig flere gange om året og flyve fra Europa til New York for at gå på powershopping. Selv en tur i bilen til sommerhuset i Spanien eller Portugal og noget så jordnært som den daglige middagsbøf kan komme i farezonen.
Dette er desværre ikke en løsagtig skrækvision.
I teksten findes Gandhis argumenter for ikke-voldsfilosofiens betydning for det enkelte menneskes frigørelse og selvstyre og samfundets frigørelse og selvstyre. Det åndelige versus det materielle.
Bogen indeholder en række tekster fra antikken til i dag, som alle beskæftiger sig med det gode samfund og dets realisering.
”Imperialismen er vokset frem som en videreudvikling og direkte fortsættelse af kapitalismens grundegenskaber. Men kapitalismen blev først på et bestemt, meget højt udviklingstrin til kapitalistisk imperialisme, da nogle af den grundtræk begyndte at forvandle sig til deres modsætning, og da der over hele linien dannedes og fremtrådte træk af en overgangsperiode fra kapitalisme til en højere økonomisk samfundsordning.” s.61
”I det ny århundrede vil der være indtrådt en ny forskel mellem Europas stater. Den gamle inddeling i stormagter og magter af anden rang vil afløses af den mellem de europæiske (og måske de asiatiske) verdensmagter(Japan) og så de blotte lokalstater i Europa, der vil have tabt enhver politisk indflydelse, ethvert håb om at udvide sig og vokse. Jo mindre de er, des sørgeligere synes deres politiske udsigter.”s.146
Bogen indeholder andre af datidens holdninger til samtid og fremtid.
I artiklerne diskuteres landbrugets og industriens rolle i fremtidens Danmark. Den 1. artikel er af Alex Foss og er en klar fortale for industriens udvikling i Danmark. Den 2. artikel er et modsvar fra en af datidens førende inden for landbruget, Christian Sonne. Den 3. artikel er et bidrag fra den socialistiske presse skrevet af Gustav Bang. Gustav Bang er fortaler for, at der skabes en sammenhæng mellem landbrug og industri til gavn for samfundsøkonomien og landets udvikling. s.335-345
Bogen indledes med Hesiod, en græsk digter fra ca.
700 f.v.t., som beskriver menneskets frigørelse fra autoriteterne og forestillingen om, hvordan mennesket selv kan råde over livet. I dette digt er det Prometheus der udfordrer guden og betaler så grueligt derfor. s.34-36
John Locke, engelsk politiker og filosof, 1632-1704. Locke argumenterer i uddraget for, at der i denne verden ikke kun findes en sandhed, som er grundlaget for det autoritære system. Mennesket kan generindre viden og al viden er relativ.
Bogen indeholder en lang række nedslag i demokratiets historie.
Uddrag af Socialdemokratiets arbejdsprogram. 1945
Frygten for en efterkrigsdepression og de uoverskuelige følger af en sådan var baggrunden for Socialdemokratiets arbejdsprogram. Programmet pegede på korte såvel som langsigtede mål for fremtidens Danmark. Nye krav til eksempelvis beskæftigelses- og skattepolitikken skulle afhjælpe den ventede krise.
Bogen indeholder flere synspunkter og holdninger til det moderne Danmark.
To bud på de udfordringer, som muslimerne står overfor i fremtidens Europa og Mellemøsten. I Tariq Ramadan: Islam, Vesten og modernitetens udfordring 2001, lyder budskabet således: ”Vi må adskille de islamiske principper fra deres kulturelle oprindelse og i stedet forankre dem i Vesteuropas kulturelle realitet.” Sassam Tibi: Islam mellem kultur og politik, 2001,
”…anbefaler den politiske integration af muslimske indvandrere på den måde, at man tildeler dem statsborgerskab, rettigheder og pligter samtidig med, at man afkræver dem loyalitet mod den eksisterende politik ved accept af alle europæiske love og vigtigst, af den sekulære(lov) der adskiller religion fra politik.”
Bogen indeholder mange synspunkter på fremtidens Mellemøsten, herunder landenes samspil og samspillet med omverdenen.
”Men indtil verdens ledere tager deres moralske ansvar alvorligt og gør noget for at beskytte de civile i Darfur, må vi, græsrødderne, og den enkelte dansker vise, at vi ikke accepterer, hvad der sker lige for øjnene af os.” s.133
I de sidste to afsnit behandles migrationens konsekvenser for EU, og hvad det nødvendigvis må betyde for en fremtidige udenrigspolitik i EU: ”…en samlet europæisk migrationspolitik bliver stadig mere påtrængende i takt med at migrationspresset på Europa forøges.
En europæisk migrationspolitik er ikke bare vigtig for at løse Europas egne problemer. Det handler også om de problemer, som de omfattende migrationsbevægelser uden for Europas grænser giver anledning til dér. Befolkningsproblemerne og den omfattende migration i Mellemøsten er som nævnt i indledningen del af en ny global virkelighed, som grundlæggende kræver nye globale løsninger.” (239-240)
Tilbage
”Second Coming” (1918)
Turning and turning in the widening gyre
The falcon cannot hear the falconer;
Things fall apart; the centre cannot hold;
Mere anarchy is loosed upon the world,
The blood-dimmed tide is loosed, and everywhere
The ceremony of innocence is drowned;
The best lack all conviction, while the worst
Are full of passionate intensity.
Surely some revelation is at hand;
Surely the Second Coming is at hand.
The Second Coming! Hardly are those words out
When a vast image out of Spiritus Mundi
Troubles my sight: somewhere in sands of the desert A shape with lion body and the head of a man,
A gaze blank and pitiless as the sun,
Is moving its slow thighs, while all about it Reel shadows of the indignant desert birds.
The darkness drops again; but now I know That twenty centuries of stony sleep
Were vexed to nightmare by a rocking cradle,
And what rough beast, its hour come round at last
Slouches towards Bethlehem to be born?”
Se Norton for forklaringer.
Lyt desuden til Joni Mitchell parafrase herover på CD’en “Night Ride Home” (1991). Se også Per Olsens artikel om utopi og litteratur: utopi tur/retur. Her
KD den 20. sept. 2007:
”Verdens problemer med nationalisme, folkemord og klimaforandringer er så store, at de ikke kan løses med enkle midler. Videnskab alene kan ikke gøre det. Ej heller tro. Men hvis videnskabsfolk og troende mennesker arbejder sammen i gensidig respekt for hinanden, så er det håb.
Den internationalt anerkendte professor og ekspert i tro og viden, Philip Clayton (Harvard, USA), var klar i mælet, da han i går som første hovedtaler åbnede den hidtil største danske konference om religion i det 21. århundrede. Københavns Universitet står bag konferencen, der samler 250 eliteforskere og internationale gæster til fem dages intensive studier af religionens udvikling og betydning i dag.
– Verdens problemer er i dag så dybe, at vi desperat behøver hjælp, sagde Philip Clayton og appellerede med et citat fra Albert Einstein til, at videnskabsfolk og troende med et åbent sind finder sammen om at finde fælles løsninger
– ’Videnskab uden religion er lam; men religion uden videnskab er blind.’ Menneskeheden i dagens etisk komplekse samfund kan ikke klare sig uden råd og visdom fra religionernes gamle traditioner. Men samtidig kan ingen religiøs visdom fungere længere uden respekt for videnskab, teknologi og data. Tro og viden hænger sammen. De har fælles udfordringer og bør have fælles mål. Ellers går det galt, sagde han og advarede mod især antireligiøse ateister som Richard Dawkins og visse amerikanske bibeltroendes alt for enkle verdenssyn. Opfordringen til at få tro og viden til at hænge bedre sammen rammer præcist grundtanken bag hele konferencen. I over fire år har forskere fra såvel naturvidenskab som jura og teologi på Københavns Universitet arbejdet på at finde den komplekse formel for religionernes udvikling i dag.
Flere end 100 tværfaglige projekter og 40 bogmanuskripter er det blevet til”.
– http://www.ku.dk/satsning/Religion/
To bud på de udfordringer, som muslimerne står overfor i fremtidens Europa og Mellemøsten. I Tariq Ramadan: Islam, Vesten og modernitetens udfordring, 2001, lyder budskabet således: ”Vi må adskille de islamiske principper fra deres kulturelle oprindelse og i stedet forankre dem i Vesteuropas kulturelle realitet.” Sassam Tibi: Islam mellem kultur og politik, 2001,
”…anbefaler den politiske integration af muslimske indvandrere på den måde, at man tildeler dem statsborgerskab, rettigheder og pligter samtidig med, at man afkræver dem loyalitet mod den eksisterende politik ved accept af alle europæiske love og vigtigst, af den sekulære(lov) der adskiller religion fra politik.”
Bogen indeholder mange synspunkter på fremtidens Mellemøsten, herunder landenes samspil og samspillet med omverdenen.
Om de sidste tider kan der fx læses i ”Nordiske myter og sagn”, kapitlet ”Ragnarok”.
I bogen ”Ragnarok – en gudefortælling” (Centrum 1982) gendigter digteren og filosoffen Villy Sørensen myten om Ragnarok, men uden den optimistiske slutning om verdens genkomst. Susanne Brøgger har lavet en omdiskuteret oversættelse (Brøndum 1994).
I nyere tid har der fra main stream-kristendom været en tendens til at neddrosle talen om det evige liv som noget futurisk. Berømt er foredraget ”Det evige liv” fra 1952, hvor man populært sagde, at kirkehistorikeren, professor P.G. Lindhardt ”afskaffede” det evige liv”, med en storm af protester til følge.
”Når deres konflikter er kæmpet til ende, kommer de stridende parter i Nordirland, Balkan, Mellemøsten, Sri Lanka, Burma, Afghanistan, Angola, Sudan, de to Congoer og andre steder til at sætte sig ned og beslutte hvordan de vil leve fredeligt sammen, hvordan det kan lade sig gøre at skabe en fælles fremtid uden stridigheder, trods den blodige fortid. De ser mere end blot et spinkelt håb i det vi har forsøgt os med i Sydafrika.” (side 249)
Citat fra skeptica:
”Lad mig begynde med slutningen: Den 27. marts 1997 blev der i en luksusvilla nær San Diego i USA fundet 39 lig. Det var alle medlemmer af kulten Heavens Gate, og de havde begået kollektivt selvmord. Her er så beretningen om, hvordan det kom så vidt.
”Vi ønsker, forventer og ser frem til, at gå ombord i et rumskib fra Næste Niveau meget snart (i vores fysiske kroppe). Der er ingen tvivl i vort sind om, at vi helt sikkert vil blive ”hentet op” i den nærmeste fremtid. Men hvad der sker mellem i dag og det tidspunkt, er det store spørgsmål. Vi er særdeles opmærksomme på flere muligheder.
Det kunne ske, før rumskibet kommer, at en eller flere af os kunne miste vort fysiske ”fartøj” (krop) på grund af ”hjemkaldelse”, ulykke eller som offer for en vred person. Det er ikke noget, vi forventer, men det er muligt. En anden mulighed er, at vi - på grund af den holdning vi indtager i vore informationer -, vil kunne blive udsat for så megen misbilligelse fra de kræfter der kontrollerer verden, at der vil være forsøg på at inkarnere os eller gøre os til genstand for en form for psykologisk eller psykisk tortur (som det skete ved både Ruby Ridge og Waco).”
Tilbage
_som_virkemiddel.pdf
Bogen redegør for, hvilke statistiske overvejelser man bør gøre sig både som formidler af statistik og som læser af mediernes brug af statistik.
Oversat fra engelsk efter: Runaway World. How Globalisation is Reshaping our Lives. 1999. Kapitlerne i den engelske udgave har været holdt som radioforedrag; disse kan findes her:
http://news.bbc.co.uk/hi/english/static/events/reith_99/default.htm
(lyd og video kan være vanskelig at hente pga. gamle formater, men foredrag findes i tekst på engelsk)
”Den traditionelle familie er truet, under forandring og vil forandre sig endnu mere. Andre traditioner, som dem der har med religion at gøre, er ligeledes genstand for omfattende ændringer. Fundamentalisme stammer fra en verden af smuldrende traditioner.
I det enogtyvende århundred vil kampen komme til at stå mellem fundamentalisme og kosmopolitisk tolerance. I en globaliseret verden hvor information og billeder rutinemæssigt transmitteres over hele kloden, er vi alle regelmæssigt i kontakt med folk der tænker og lever anderledes end os selv. Kosmopolitterne tager imod denne kulturelle kompleksitet med åbne arme. Fundamentalisterne finder den urovækkende og farlig. Hvad enten det handler om religion, etnisk identitet eller nationalisme, søger de tilflugt i en fornyet og renset tradition – og ofte i vold.” (side 11)
Rapport%202006%20DK.pdf
Novo Nordisk årsrapport 2006 indeholder et afsnit om risikostyring. Her gennemgås 7 faktorer, som udgør de væsentligste risici for Novo Nordisk, og hvilke initiativer koncernen tager for at nedbringe de forskellige risici.
Risikoanalysen viser, hvordan en virksomhed forsøger at forudsige, hvad der kan true virksomhedens indtjening, og hvad virksomheden kan gøre for at nedbringe truslerne.
Novo Nordisk definerer og anvender begreberne sandsynlighed, virkning og brutto- og nettorisiko.
”Risikovurdering
Ved al vurdering af risici ses der på to dimensioner: Sandsynligheden for, at en begivenhed indtræffer, og den mulige betydning for forretningen. Betydningen kvantificeres og vurderes med hensyn til potentielt finansielt tab og skade på virksomhedens omdømme. Risici vurderes på brutto- og nettoniveau. På bruttoniveau vurderes risikoen ud fra den forudsætning, at der ikke er iværksat risikobegrænsende tiltag. Nettorisikoen er den resterende risiko, efter at der er taget højde for risikobegrænsende tiltag og deres forventede effekt.”
Rapport%202006%20DK.pdf side 110
Novo Nordisk gør sig i deres medlemsblad til aktionærerne SHARE generelle overvejelser om udsagn om fremtiden, usikkerhedsfaktorer og risici: Se: http://www.novonordisk.com/investors/download-centre/default.asp > Shareholder magasin. SHARE Q1 g7
Uddrag fra hæftet:
”Hvis man starter med 100.000 nyfødte, så fortæller Gompertz-Makeham fordelingen, hvor mange der er levende efter hvert år. Denne fordeling er tabellagt, og man kan gå ind og aflæse i tabellen hvor mange, der fx er levende efter 80 år ud af de 100.000. G-M fordelingen kan også skrives som en matematisk funktion
L(x) = 100.000*exp(-a.x-(b.(cx-1))/log(c))).
L(x) er antallet af levende efter x år ud af 100.000 nyfødte. De andre variable i udtrykket beskrives herunder.
Modellen benytter en såkaldt dødelighedsfunktion, som er:
d = a + b.cx.
Her er d en talværdi for dødeligheden for en person med alder x år. Dødeligheden er bl.a. sammensat af en dødelighed a som er konstant hele livet igennem. Det kan være trafikdrab eller sygdomme som ikke er aldersbetingede. Det andet led i dødelighedsfunktionen beskriver en dødelighed som vokser eksponentielt med alderen x. Tallet c er stigningstallet for denne aldersbetingede dødelighed. Hvis en befolkningsgruppe har en kraftig stigning i dødeligheden med alderen, er konstanten c stor, hvorimod en gruppe som har et langt liv har en lille c-værdi. Konstanten b angiver vægtningen mellem de to dødsårsager – nemlig den konstante og den aldersbetingede. Hvis b er stor betyder det, at den aldersbetingede dødelighed er stor.
For eksempel har danske mænd følgende værdier:
a = 0,0005
b = 0,000075858
c = 1,09144
Danske kvinder har en lavere aldersbetinget dødelighed, så her er b = 0,000053456.”
”I forbindelse med mange af hverdagens aktiviteter kender vi ikke den risiko, som vi udsætter os for. Vi vurderer selv, om en given aktivitet er sikker. Forskning viser imidlertid, at vi ikke er særlig gode til at vurdere risici ud fra egne erfaringer. Man overvurderer i almindelighed risikoen for sjældne og ukendte hændelser. Det kan f.eks. være risikoen for at styrte ned med et fly eller risikoen for at få kræft af at arbejde med en radioaktiv kilde i et laboratorium på et gymnasium. Ligeledes har medieomtale betydning for tilbøjeligheden til at overvurdere risikoen for en bestemt hændelse – for eksempel et terrorangreb.”
I kapitlet gennemgås de 14 faktorer, der er afgørende, når almindelige mennesker skal vurdere en risiko:
- tillid
- afvejning af risiko og fordele
- kontrol
- frivillighed
- naturlig eller menneskeskabt
- rædsel
- manglende overblik
- katastrofe eller vedvarende
- kan det ske for mig?
- kendt eller ny fare
- børn
- personifikation
- rimelighed
Tilbage
http://project.cyberpunk.ru/idb/neuromancer.html
Rejse til Månen. I Rejsen til Månen af Jules Verne. Endda med den rigtige undvigelseshastighed for at undslippe Jordens tyngdefelt 11.2 km/s.
I871 forudser oberst George Tamkyn Chesney frygtelige krige i fremtiden i The Battle of Dorkin.
1874 supercomputeren i Edward Page Mitchells The Tachypomp.
1895: Superby i Herbert George Wells Propellor Island.
1905: Big business styrer verden i Rudyard Kiplings With the Night Mail (Med Natteposten).
1908: Ambrose Pierce grundlægger begrebet kunstig intelligens i Moxon's Masterpiece.
1911: Fluorescerende lys, mikrofilm, radar, båndoptager og TV. Det forudser Hugo Gernsback i en 12 dele lang føljeton Ralph 124C41+: A Romance of the Year 2660 i hans eget blad Modern Electrics.”
En dystopi om et fremtidigt samfund, der viser sig at være en illusion skabt af computernetværk. Blandt andet præget af religiøs metaforik, hvor hovedpersonen er forudbestemt til at gennemføre oprøret mod det autoritære styre på menneskehedens vegne.
Er filmatiseret i flere omgange. Dannede baggrund for den første science fiction film, Le Voyage dans la Lune, i 1902 instrueret af Georges Méliès
Gutenberg:
http://www.gutenberg.org/dirs/etext93/moon10a.txt (25.09.07)
På baggrund af Einsteins relativitetsteori og eksperimentalfysikkens nyeste resultater gennemgår bogen mulighederne for tidsrejser både frem og tilbage i tiden. Bogen behandler også en række kontroversielle og filosofiske spørgsmål, som f.eks.: Kan vi påvirke vores egen fortid? Kan vi ligefrem undgå, at vi selv bliver født? Kommer årsag altid før virkning?
Bogen er skrevet af Ulrik Uggerhøj, som er lektor i relativitetsteori ved Institut for fysik og Astronomi, Univers-serien. Aarhus Universitetsforlag. Han viser, at tidsrejser er ikke bare mulige – de er uundgåelige, for faktisk rejser vi en lille smule i tiden, hver gang vi bevæger os.
Bogen er skrevet så naturvidenskabeligt interesserede gymnasieelever kan følge med.
Uddrag fra bogen:
”Det er klart for enhver, at tiden ikke er symmetrisk: Vi husker fortiden, men kender ikke fremtiden. Og alligevel er næsten alle de fysiske love symmetriske i tid, dvs. de beskrevne processer kan lige så vel forgå baglæns som forlæns. Men er det tiden i sig selv, der er asymmetrisk, eller er det begivenhederne?
For at forklare det, er jeg nødt til at indføre begrebet entropi….Lad os begynde med et simpelt eksempel. Vi kan tage en sten op fra jorden og slippe den. Den vil så ramme jorden med en bestemt fart, der afhænger af højden, vi slap den fra. Omvendt kunne stenen med den samme fart – men med modsat retning – bevæge sig fra jorden præcis op til hånden. Nu vil du måske indvende, at det har man da aldrig set, og her er du inde på det helt rigtige: Den bevægelsesenergi, stenen har, umiddelbart før den rammer jorden, bliver ved sammenstødet omsat til varme, dvs. bevægelse i molekylerne. Vi observerer aldrig, at molekylernes bevægelse i jorden pludseligt konspirerer til at tildele en sten den nødvendige bevægelsesenergi, for at den kan komme op i vores hånd. Tilsvarende observerer vi aldrig, at luftmolekylerne i lokalet pludselig samler sig i det ene hjørne, hvorved vi kvæles (det er måske ikke så godt et eksempel, da man i så fald ikke kunne ”meddele andre, hvad vi har gjort, og hvad vi har lært”, men du ser nok pointen).
Det er i korte træk, hvad fysikere kalder ”Termodynamikkens anden hovedsætning”; at komplekse isolerede systemer aldrig af sig selv bliver enkle eller, med andre ord, at graden af uorden i naturen altid stiger, efterhånden som tiden går.” ( s. 179).
Tilbage
http://azpiri.free.fr). Han arbejder endvidere med videospil og animation, og hans kvindefigur Lorna indgik i nogle af de første computerspil. Kollegaen Carlos Giménez er en mere traditionel historiefortæller, men har også arbejdet med science fiction og fantasy (se hans spanske hjemmeside
www.carlosgimenez.com/menu.htm). Både Azpiri og Giménez er oversat til dansk, dog ikke denne tegneserie (se oversættelsesoversigten på
www.lib.msu.edu/comics/rri/srri/spandat.htm)
www.geocities.com/lfbollee/apocalypsemania . Hovedpersonen er den geniale Jacob Kandahar, der afværger angreb med lysstråler i den nære fremtid. Brugbare oversigter over franske tegneserier er
www.bande-dessinee.org og www.bdparadisio.com, men der udkommer ca. 10 BD om dagen på fransk. Aymonds hjemmeside er http://lambiek.net/fr/aymond_philippe.html og Bollées er
www.geocities.com/lfbollee . Serien er ikke oversat til dansk.
http://gutenberg.net.au/ebooks05/0500141h.html Filmatiseret i 1937 og 1973.
og
http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/index.htm
Kan lånes på biblioteket i forskellige udgaver eller kan læses på
http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/index.htm
Her omtales indholdet i de enkelte kapitler således:
”Det kommunistiske Partis Manifest – eller blot Manifestet – er uden tvivl det mest berømte og mest læste stykke socialistisk litteratur i historien...
Hvad er så hovedindholdet i dette ekstraordinære værk?
Den første og vigtigste del, "Bourgeoisi og proletariat" (www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/manif1.htm), forholder sig til vor tids centrale spørgsmål, kampen mellem kapitalistklassen og arbejderklassen. Den beskriver kapitalismens opstart og analyserer de indbyggede modsætninger, der vil føre til at systemet vil blive omstyrtet af sin egen banemand – den moderne arbejderklasse eller proletariatet.
Den anden del, "Proletarer og kommunister" (www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/manif2.htm), forholder sig til de centrale strategiske problemer, som bevidste socialister står overfor – deres forhold til resten af arbejderklassen, og deres rolle i klassekampen. Den tager fat på at besvare de principielle borgerlige indvendinger imod socialismen, påpege de vigtigste sider i den socialistiske revolution og de fundamentale træk ved fremtidens klasseløse samfund.
Den tredje del (www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/manif3.htm) er en kritisk gennemgang af de før-marxistiske socialistiske teorier, som for eksempel Robert Owen, der håbede på at overtale den herskende klasse frem for at omstyrte den.
Manifestets fjerde del (www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/manif4.htm) er en kort notits, om den taktik der skulle tilstræbes i de kommende revolutionære opstande i 1848.”
En kvinde må ikke gifte sig, før hun er fyldt 18 år. En mand må være |fire år ældre, før han kan gifte sig. Hvis enten en mand eller en kvinde |har indladt sig i kønslig forbindelse før ægteskab, bliver de skyldige strengt straffet. Begge parter får forbud mod nogen sinde at gifte sig, medmindre fejltrinet bliver eftergivet ved fyrstens nåde. Både husfaderen og husmoderen i det hjem, hvor forseelsen er begået, kan befrygte hård påtale og vanære, fordi de har været slappe og ligegyldige i deres omsorg for dem, de har i deres varetægt. Denne forseelse straffes så strengt, fordi de frygter, at løsagtige sæder vil føre til, at færre vil forenes i ægteskabet, hvor hele livet må leves med en og samme, og hvor derfor al sorg og modgang tålmodigt må bæres i fællesskab. Læs mere…
Læs udsnittet her
Potuanernes Statsforfatning:
I Fyrstendømmet Potu er Regieringen arvelig i lige Linie. Saaledes har den været i heele tusinde Aar, og endnu afviger man ikke derfra. Ikkun eengang finder man i Årbøgerne, at Potuanerne have forandret denne Orden i Arvefølgen; thi da den sunde Fornuft synes at fordre, at Regenten skulde overgaae sine Undersaatter i Forstand og Naturgaver, meente nogle, at man maatte see meere paa Sjælens Egenskaber, end paa Fodselens Fortrin, og vælge den til Regent, som fortiente dette Fortrin. De ophævede derfor den gamle Arvefølge, og udnævnede ved eenstemmigt Valg Philosophen Rabaku til deres Fyrste. Han regierede i Begyndelsen med saa megen Klogskab og Mildhed, at han kunde været et Monster for alle Regentere. Men det varede ikke længe, og for sildig indsaae Potuanerne, hvor ugrundet det Ordsprog er, at det Rige er lyksaligt, hvor Philosopher sidde ved Roret. Thi da den nye Fyrste var af ringe Herkomst, kunde hans Dyder og Regieringskonst ikke forskaffe ham den Agtelse og Ærbødighed, der er Staternes Styrke. De, som nylig havde været hans Lige eller Overmænd, ansaae ham endnu derfor, da han var kommet paa Tronen, og kunde ikke finde sig i at adlyde ham som deres Fyrste. De knurrede over hans Forordninger, saasnart disse mishagede dem, eller faldt dem for vanskelige, og tænkde kun paa hvad han havde været, og ikke hvad han var. Nu maatte han ved Bønner og Smigrerier søge at forskaffe sig Lydighed; men ogsaa derved udrettede han intet. Man blev ved at ringeagte hans Befalinger, fordi man ikke agtede ham selv. Rabaku saae, at der maatte anvendes andre Midler, og begyndte at blive stræng. Ved denne anden Yderlighed udbrød den Gnist, som havde ulmet under Asken, til en aabenbar Ild: Undersaatterne satte sig offentlig op imod ham, og paa eet ilde stillet Opror fulgde et andet. Omsider mærkte han, at Staten ikke kunne bestaae, uden den bestyredes af en Regent, som var af stor Familie, hvis Ahner kunde indprænte Folket Ærbødighed: han nedlagde Regieringen og overdrog den til en Fyrste, som ved Fødselen havde Ret dertil. Roligheden vendte tilbage med den gamle Kongefamilie, og det Uveir lagde sig, der saa længe havde forvirret Staten. Derpaa blev det forbudt under Livs Straf for Eftertiden at giore ringeste Forandring i Arvefølgen. Læs mere….
Fra det gamle ansete tidsskrift, „Literatur-Gazetten", har jeg nu i foråret 2061 fået en ærefuld opfordring til at fortælle lidt om mit liv og min mening om livet før og nu.
Jeg forstår heraf, at jeg er ved at blive gammel. Jeg er så at sige kommet i memoirealderen. Og selv om jeg med mine 159 år endnu ikke er nogen olding, mener man vel, at det er på tide, at jeg begynder at nedskrive mine erindringer, som går tilbage til de tider, da livet var uroligt, og mennesker var opsatte på at samle unyttige ting og slå hinanden ihjel.
Når man ser på sine børn, mærker man, at man er blevet ældre. Min lille datter Stine er nu en voksen kone på 117 år. Hun blev født i 1944, da der var fremmede soldater i landet, og da der blev skudt i gaderne. Hendes børnebørns børn kommer på besøg hos mig i Fredensborg og siger: - Tipoldefar, har du virkelig set en soldat? Er det sandt, at de havde våben? Og hvad brugte de våben til? -
Og jeg svarer dem: - I ved jo godt, hvad våben er. I har jo set dem på museet. I har jo set en bajonet, som blev brugt til at stikke folk i maven, og I har set pistoler, som skød bly ind i folks indvolde, så de døde af det. -
Sådan er børn nemlig. De ved besked, men de spørger alligevel og vil gerne have, at man skal fortælle om gamle dage og bekræfte, at det virkelig er sandt, hvad der står i bøgerne. Læs mere …
Mustapha Mond lukkede bogen og lænede sig tilbage i sin stol. „En af de talrige ting i himlen og på jorden, som disse filosoffer ikke drømte om, var dette" - han slog ud med hånden - „os, den moderne verden -". „I kan kun føle jer uafhængig af Gud, så længe I er unge, og det går jer godt. Uafhængighed kan man ikke leve på i det lange løb og ikke dø på." - „Men nu er vi unge, og det går os godt, lige til vi dør- Hvad er følgen? Den er tydelig nok: vi kan ikke være afhængige af Gud." - „Den religiøse følelse vil erstatte jer alle jeres tab." - „Men vi trænger ikke til at få noget tab erstattet. Den religiøse følelse er overflødig. Og hvorfor skulle vi give os til at jage efter et surrogat for ungdommens lyst, når ungdommens lyst faktisk varer os ud? Et surrogat for fornøjelse, når vi forlyster os med alle de gamle tossestreger lige til enden? Behøver vi måske hvile, når vor ånd og vort legeme bliver ved at være lige aktive? Behøver vi trøst, når vi har soma? Behøver vi noget fast og ubevægeligt, når vi har den sociale orden og ligevægt og harmoni, som vi har?"
„De tror altså ikke, at der er nogen Gud?"
„Tværtimod, jeg anser det for sandsynligt, at Gud er til."
„Men så forstår jeg ikke ...?"
Mustapha Mond afbrød ham. „Men han åbenbarer sig på forskellige måder for forskellige mennesker. I førmoderne tider åbenbarede han sig, som det er beskrevet i disse bøger.
„Hvorledes åbenbarer han sig nu?" spurgte den vilde.
„Han åbenbarer sig som fraværelse, ved sin fraværelse; som om han overhovedet ikke var til."
„Det er jeres egen skyld."
„Kald det civilisationens skyld. Gud kan ikke eksistere sammen med teknik, videnskabelig medicin og universel lykke. Læs mere …
I marts begyndte skindbådsfolket igen at bevæge sig for at finde græsning til deres rener. Nu fandtes der ikke længere nogen spedalske mellem dem og Klosteret. De gik ud fra at klosterfolket var dyr, som kunne få lov til at holde sig i sine underjordiske gange så længe de ikke gjorde fortræd eller gav sig i lag med de hellige rener. Menneskene i Klosteret, nu ikke flere end en halv snes, så nye vilde komme nordfra. De var ikke ydmyge og lemlæstede ikke sig selv som de spedalske - men de var mørke i løden. De nye ansigter gik mere over i det røde end det lerbrune, men der kunne nu ikke herske nogen som helst tvivl om hvad det var for slags mennesker; Djævelens udsendte. Kampen blev trods klosterfolkets automatvåben kort. De blev spærret inde i gangene med røg og ild. De det lykkedes for at slippe ud blev jaget af hundene. Senere samme forår nåede nomaderne Henrys hytte mod syd. De betragtede skjulet som en dyrebolig som de indtil videre gik i en stor bue udenom. Men på det tidspunkt havde Petsamo allerede selv gjort en ende på sit liv. Læs mere …
Tilbage
1) Transhumanisme: Det nye menneske (intro)
2) Interview med hjerneforsker Lone Frank:
Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?
3) Supermennesker og det gode liv
4) Cyborger i litteratur, film og sport
5) Menneskets metamorfoser (interview med kunsthistoriker Jacob Wamberg)
6) Det skabte er godt nok (en teologisk vinkel)
7) Transhumanisme i et naturvidenskabeligt perspektiv
ISBN 87-90363-21-3
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du under ”udgivelser” i den øverste bjælke søge på regler og vejledninger inden for blandt andet IVF (kunstig befrugtning) eller organdonation. Du kan også anvende ”sundhed a-å” til at finde materiale om dit emne.
http://www.cifs.dk/
Fra hjemmesiden:
Det mener rådet om… PATENT PÅ MENNESKELIGE GENER
Spørgsmålet om at tage patent på menneskers gener er stadig kontroversielt her 5 år efter, at EU's patentdirektiv blev vedtaget i 1998. Det Etiske Råd har flere gange udtalt sig kritisk om udformningen af direktivet, som blev implementeret i dansk lov i 2000. Nu vil rådet tage den principielle debat om, hvorvidt gener skal kunne patenteres, op.”
Fra hjemmesiden:
”Stamceller – har du lyst til at blive 120 år?
Lægevidenskaben har over årene udviklet stadig flere metoder til behandling af forskellige sygdomme, men der er hele tiden en grænse: Sygdomme, som selv de dygtigste læger og forskere ikke kan gøre noget ved. Og det vil altid være svært at forstå og acceptere for det menneske og de pårørende, som bliver ramt.
Fra lindring til helbredelse
Stamcelleforskningen kan ikke love evigt liv, men perspektivet i forskningen er epokegørende: Mens stort set al behandling af alvorlige og livstruende sygdomme i dag er rettet mod lindring af symptomerne, så giver stamcelleforskningen håb om det ultimative mål – helbredelse.
En delt befolkning
Dette perspektiv formår som få andre emner at dele den danske befolkning: De, der ser brug af stamceller, som et fantastisk værktøj, der både kan forlænge og forbedre livet. Og de, der ser udviklingen som endnu et skridt i jagten på det perfekte menneske med alt, hvad det fører med sig af frasortering af uønskede individer.”
Energy: http://genomics.energy.gov/
http://genomics.energy.gov/ kan du klikke dig videre til ”Human Genome Project Information” og kommer derved frem til en side, hvor du kan hente information om forskning, etik, medicin mm. Der ligger en masse information afhængigt af, hvad du søger, men du må bruge lidt tid på at finde det rette. Alt er på engelsk.
http://www.genome.gov/
1865: Rejse til Månen. I Rejsen til Månen af Jules Verne. Endda med den rigtige undvigelseshastighed for at undslippe Jordens tyngdefelt 11.2 km/s.
1871 forudser oberst George Tamkyn Chesney frygtelige krige i fremtiden i The Battle of Dorkin.
1874 supercomputeren i Edward Page Mitchells The Tachypomp.
1895: Superby i Herbert George Wells Propellor Island.
1905: Big business styrer verden i Rudyard Kiplings With the Night Mail (Med Natteposten).
1908: Ambrose Pierce grundlægger begrebet kunstig intelligens i Moxon's Masterpiece.
1911: Fluorescerende lys, mikrofilm, radar, båndoptager og TV. Det forudser Hugo Gernsback i en 12 dele lang føljeton Ralph 124C41+: A Romance of the Year 2660 i hans eget blad Modern Electrics.”
Langelandsgade 177
8200 Århus N
ISBN 978-87-7934-351-1
http://www.inano.dk/sw9805.asp) og yderligere undervisningsmateriale kan hentes på
www.inano.dk/gymnasieinfo Bogen indeholder 12 artikler om nateknologi som dækker bredt naturvidenskabeligt. Ex. ”solens energi kan tæmmes med nanoteknologi”, ”Nanoteknologi speeder kemien op” og ” Virus er naturens selviske nanorobotter”.
ISBN 87-91233-07-0
Den seneste version kan findes på
www.kemi.dtu.dk
ISBN 87-91233-13-5
ISBN 87-90363-15-9
Hjemmesiden stammer fra år 2004
BioTIK-portalen opdateres pt. ikke!
Fynske læger opretter firma for udnytte knowhow fra universitet og sygehus kommercielt og samtidig skaffe flere penge til forskning.
Diabetesprofessoren Henning Beck-Nielsen og stamcelleprofessoren Moustapha Kassem, begge fra Odense Universiteteshospital, har været med til at etablere firmaet Danish Drug Discovery A/S. Det har de blandt andet gjort for at udnytte den opnåede viden inden for emnet rent forretningsmæssigt. Indtil videre er det Fyns Amt og Odense Universitetshospital, der ejer de patenter, der er udtaget i selskabet, men til gengæld får Danish Drug Discovery A/S mulighed for at udnytte licenserne mod afregning til deres arbejdsgivere. Henning Beck-Nielsen fortæller, at der kun er få steder i verden, hvor man har stamceller med eksempelvis sukkersyge og knogleskørhed liggende i fryseren, som kan anvendes til videre dyrkning og afprøvning af lægemidler. Ifølge diabetesprofessoren er hovedsigtet med det nye firma at gøre forskningen mere synlig, så man kan udnytte knowhow fra universitetet og sygehuset kommercielt og dermed skaffe flere penge til forskning.
- global opvarmning
- energi
- sikkerhed
- fødevarer
- videnskabelig integritet
Rapporter med fremskrivninger af udviklingen inden for de nævnte temaer findes her, ligesom hjemmesiden forholder sig kritisk til officielle rapporter.
”Når vi kommer henad år 2030 vil computerne være så udviklede at robotten kan begynde at tænke igennem hvad den har planlagt, inden den faktisk udfører det. Robotten opfatter verden som en model af data, og derfor kan den også lave simulationer, så den på forhånd kan afprøve og forudse den bedste måde at løse et problem på. Moravec forudser også, at robotten til den tid vil være forsynet med en basal psykologisk sans. Ved at iagttage de mennesker den betjener, vil den kunne afløse, om det den gør, gør dem glade eller sure - og så kan den tilpasse sine handlinger og sin måde at tiltale folk på derefter.” (…)
” Der er ikke noget mystisk i begreber som liv, intelligens eller bevidsthed - det er simpelthen et spørgsmål om at de maskiner man har med at gøre er tilstrækkeligt kraftige eller smart skruet sammen. Ergo vil computere kunne tænke, føle og leve ligesom vi - hvis det altså er det, de har lyst til.
Rent videnskabeligt er det svært at modsige Moravec. Hans syn på verden er baseret på facts og forskning, og de konklusioner han drager og de visioner han har om hvad udviklingen vil føre til, kan være lige så sandsynlige som andre forskeres mere moderate ideer.”
Her et uddrag:
”Kurzweils vigtigste pointe er, at der ikke er nogen grund til at tro at den nuværende teknologiske udvikling vil aftage foreløbig. Tværtimod. Ifølge Kurzweil vil den teknologiske udvikling blive ved med at accelerere eksponentielt, indtil vi når den Teknologiske Singularitet omkring midten af dette århundrede. Det springende punkt i denne forudsigelse er, om det rent faktisk vil lykkes menneskeheden at skabe kunstig intelligens, der overgår den biologisk baserede, menneskelige intelligens. Altså den der findes i den menneskelige hjerne, møjsommeligt fremavlet gennem millioner af års evolution.
...
Ikke desto mindre er Kurzweil enig i, at det næppe bliver rene maskiner, der overgår mennesket, hvad intelligens angår, men derimod mennesket selv. At opfinde en maskine, der er mere intelligent end et menneske, vil i sig selv kræve overmenneskelig intelligens. Løsningen på dette paradoks udgør Kurzweils mest interessante vision. Før den kunstige intelligens vil der blive udviklet nano- og bioteknologiske hjælpemidler, der vil forstærke den eksisterende menneskelige intelligens. Således vil naturlig og kunstig intelligens i realiteten smelte sammen, før den rene kunstige intelligens kan opstå – og måske aldrig blive skilt ad igen.”
På baggrund af Einsteins relativitetsteori og eksperimentalfysikkens nyeste resultater gennemgår bogen mulighederne for tidsrejser både frem og tilbage i tiden. Bogen behandler også en række kontroversielle og filosofiske spørgsmål, som f.eks.: Kan vi påvirke vores egen fortid? Kan vi ligefrem undgå, at vi selv bliver født? Kommer årsag altid før virkning?
Bogen skrevet af Ulrik Uggerhøj, som er lektor i relativitetsteori ved Institut for fysik og Astronomi, Århus Universitet. Han viser, at tidsrejser er ikke alene mulige – de er uundgåelige, for faktisk rejser vi en lille smule i tiden, hver gang vi bevæger os.
Bogen er skrevet så naturvidenskabeligt interesserede gymnasieelever kan følge med.
Uddrag fra bogen:
Det er klart for enhver, at tiden ikke er symmetrisk: Vi husker fortiden, men kender ikke fremtiden. Og alligevel er næsten alle de fysiske love symmetriske i tid, dvs. de beskrevne processer kan lige så vel forgå baglæns som forlæns. Men er det tiden i sig selv, der er asymmetrisk, eller er det begivenhederne? For at forklare det, er jeg nødt til at indføre begrebet entropi…. Lad os begynde med et simpelt eksempel. Vi kan tage en sten op fra jorden og slippe den. Den vil så ramme jorden med en bestemt fart, der afhænger af højden, vi slap den fra. Omvendt kunne stenen med den samme fart – men med modsat retning – bevæge sig fra jorden præcis op til hånden. Nu vil du måske indvende, at det har man da aldrig set, og her er du inde på det helt rigtige: Den bevægelsesenergi, stenen har, umiddelbart før den rammer jorden, bliver ved sammenstødet omsat til varme, dvs. bevægelse i molekylerne. Vi observerer aldrig, at molekylernes bevægelse i jorden pludseligt konspirerer til at tildele en sten den nødvendige bevægelsesenergi, for at den kan komme op i vores hånd. Tilsvarende observerer vi aldrig, at luftmolekylerne i lokalet pludselig samler sig i det ene hjørne, hvorved vi kvæles (det er måske ikke så godt et eksempel, da man i så fald ikke kunne ”meddele andre, hvad vi har gjort, og hvad vi har lært”, men du ser nok pointen). Det er i korte træk, hvad fysikere kalder ”Termodynamikkens anden hovedsætning”; at komplekse isolerede systemer aldrig af sig selv bliver enkle eller, med andre ord, at graden af uorden i naturen altid stiger, efterhånden som tiden går.” ( s. 179).
Skift olien ud med brint. Brændselsceller og ny informationsteknologi åbner mulighed for et nyt miljøvenligt energisystem. Visionen er enkel: Skift olieøkonomien ud med en brintøkonomi. Samtidig får dansk erhvervsliv en chance for at gentage succeshistorien med vindmøllerne.
Fremtidens bil er et lille kraftværk, der leverer transportydelser om dagen og strøm om natten. Den kører på brint, støjer ikke og udleder hverken CO2 eller svovlpartikler, da det eneste biprodukt ved forbrændingen er noget så uskadeligt som vand. Så fager en ny verden ser Ingeniørforeningen i Danmark for sig, hvis udviklingspotentialet i brændselsceller bliver udnyttet til fulde. Visionen står centralt i rapporten ”Fremtidens Energi”, der kommer med en række bud på, hvordan Danmark kan skabe en miljøvenlig, økonomisk bæredygtig og sikker forsyning af energi i fremtiden. Visionen er enkel: Skift olieøkonomien ud med en brintøkonomi. For ved at udnytte potentialet i informationsteknologien og brændselscelleteknologien til fulde, bliver det teknisk muligt at integrere hele energisystemet, så der ikke længere er tale om henholdsvis en el-, varme- og transportsektor, men én enkelt energisektor.
Kernen i brintsamfundet, som fremtidsscenariet også er blevet døbt, er brændselsceller. Det er et slags kemisk batteri, der bruger brint, naturgas, biogas eller andet som brændsel. Den enkelte brændselscelle producerer el og varme ved, at brændselsgassen og ilt ledes gennem brændselscellen og forbi to elektroder – en katode og en anode, der befinder sig på hver sin side af en membran. Benyttes der kun brint, er det eneste spildprodukt rent vand.
I år 2002 gav forskere og meningsdannere deres bud på hverdagen i Danmark i 2022. Hvor har naturvidenskaben og teknikken ført os hen? Og hvad er vore egne ønsker og krav til fremtidens teknologi?
Nedenfor bringes et udsnit af en af artiklerne:
"Er vores venner robotter?
Robotterne vil være vores venner i år 2022, men de vil ikke erstatte menneskelige relationer. Med moderne kunstig intelligens vil robotterne have fleksibilitet og blive mere menneskelignende i både udformning og materiale, og vi vil endda se robotter, der selv kan ændre deres fysiske udformning som en anden slags transformere. Men på trods af den øgede fleksibilitet, vil robotterne ikke erstatte vores menneskelige venner i år 2022.
Vi har set filmene om transformere og Terminator II, hvor robotter kan ændre deres fysiske udformning, men også vidst at dette ikke er muligt i virkelighedens verden. Arnold Schwarzeneggers modstander i Terminator II kunne samle sig sammen igen efter at være blevet smeltet om til en lille pyt på gulvet. Denne form for selv-reparering og opvoksning af fysisk form er ikke mulig i dag, hvor robotter blot kan ændre deres egen kontrol. I dag har en robot en fast fysisk udformning, men i år 2022 vil det være muligt for robotter selv at ændre deres egen udseende fra f.eks. en kørende, rund robot til en robot gående på to ben. En robot vil således kunne ændre sig selv til at have forskellige udformninger ved at lade små dele af sig selv kravle rundt og sætte sig forskellige steder på robottens "krop".
Robotten vil nemlig være opbygget af mange små enheder, som vi kender det fra biologiske organismer, der er opbygget af celler. Robottens celler vil kunne reagere individuelt og kommunikere med hinanden, således at de sammen kan danne en fleksibel robot.
Fleksibiliteten opnås ved, at enkelte celler bestemmer, at de skal vandre andre steder hen på kroppen for at danne en ny fysisk udformning af den samlede robot.
Den intensiverede forskning i moderne kunstig intelligens vil gøre denne udvikling mulig, idet der i denne forskning vil blive fokuseret på to emner, nemlig fleksibilitet og kroppens betydning for intelligens. Hvor den klassiske kunstig intelligens forskning ofte abstraherede kroppen væk og blot forskede i hjernens funktion, vil fremtidens kunstig intelligens forskning fokusere på samspillet mellem krop og hjerne, og dermed vil forskningen udvikle robotter, der er fleksible både i deres egen kontrol og deres fysiske udtryk. Fleksibiliteten i robotterne vil være det varme emne i årene frem til 2022. Forskningen vil føre til, at robotter vil få fleksibel fysisk form, og at vi på arbejdspladsen vil kunne opleve avancerede robotter med kunstig intelligens i en fleksibel produktion. Hvor industrien i år 2002 stadig lever i det forudgående årtusinde med en produktion, der er baseret på faste mønstre, vil forskningen i moderne kunstig intelligens medføre fleksible robotter til en fleksibel produktion, som hurtigt kan omstilles til kunders individuelle behov. ”
DET GAMLE, DET NYE
Det, der skal til, er på én gang meget nyt og meget gammeldags. Nyt, fordi det bygger på en ny teknologi, som ikke er opfundet endnu, så vi kan brødføde 10 milliarder mennesker. Gammelt er det, fordi det svarer til den måde, mennesker har levet i det meste af historien: Som jægere og samlere.
Vi kan resumere hele historien ved at se på, hvad dette nye gamle går ud på: Ny, gammel økonomi: Gaveøkonomi, søge, dele, lang hale Ny, gammel føde: Mangfoldighed af vilde dyr og planter Ny, gammel energi: Vedvarende solenergi fra miljøet Ny, gammel organisation: Nedefra, uden hovedkvarter Ny, gammel boform: Spredt i landskabet, mobilt.
Men kan det bare lige lade sig gøre? Ikke uden både teknologisk og social fornyelse. Men det er jo ikke nogen overraskelse. Den nye, gamle økonomi drives af en teknologisk fornyelse, der især kommer fra netværksteknologier, det vil sige informationsteknologi. Her er kravet til den teknologiske udvikling, at den netop fremmer muligheden for at dele, at søge og at finde de sjældne ring frem. Den vigtigste barriere er copyright-lovgivningen, patentlovgivningen og andre såkaldte intellektuelle rettigheder, som ikke kan siges at have en form, der er relevant i forhold til det eksisterende teknologiske stade. Der skal opfindes nye metoder til at sikre, at kunstnere og andre rettighedshavere får udbytte af deres værker, men uden at det behøver at forhindre kunderne i at få fat i dem. Der er masser af muligheder for at udvikle mikro-betalingssystemer, der gør, at kulturelle produkter kan lægges ud til folk, så de først betaler, når de bruger af dem. Omkostninger til distribution er reelt bortfaldet. Når den tredimensionale kopimaskine kommer på markedet, vil det ikke bare være dagens form for digitaliserede produkter, altså de informationstunge ting som musik og billeder, der falder ind under denne logik, men alle produkter overhovedet...
Law/2100-1006_3-5647824.html )
Citat:
“When writing the article, Moore noted that the number of devices (which then included transistors and resistors) inside chips was doubling every year, largely because engineers could shrink the size of transistors. That meant that the performance and capabilities of semiconductors was growing exponentially and would continue to. In 1975, Moore amended the law to state that the number of transistors doubled about every 24 months.
When the paper first came out, chips sported about 60 distinct devices. By contrast, Intel's latest Itanium chip comes with 1.7 billion silicon transistors.
As monumental as the article has become, it wasn't a big deal then.”
Andre links med oplysninger om Moores lov:
http://www.intel.com/technology/mooreslaw/index.htm
http://www.computerworld.dk/art/27824 http://www.phys.au.dk/spm/pdf/an3nano.pdf
Citat:
”Varmeregningen bliver lavere og atmosfæren lidt mindre rig på det klimabelastende kuldioxid. Det er perspektivet ved en svensk udviklet teknologi, der kan styre varmen i bygninger efter lokale vejrudsigter. Eksperterne i Sveriges meteorologiske og hydrologiske institut (SMHI) anslår, at en almindelig familie kan spare 500 kroner om året, hvis varmen i huset reguleres automatisk efter lokale vejrudsigter. Samtidig vil teknologien på landsplan i bedste fald kunne spare så megen energi, at udslippet af kuldioxid til atmosfæren reduceres med 400.000 tons svarende til udslippet fra 160.000 biler.”
rapport_2007_-_bogtryksversion.pdf
Baggrunden for analyserne i rapporten kan findes på
http://www.energinet.dk/NR/rdonlyres/F53D95F7-36FF-477A-AD71-35C64DEDAFA4/0/Analyseforuds%C3%A6tninger20072016.pdf
/tns_160to243.html
I udledningen af loven brugte Galilei en række tankeeksperimenter i bogen “Dialogue Concerning two New Sciences”. Bogen er udformet som en samtale mellem tre personer: Simplicio, der holder sig til den gamle aristoteliske fysik, Salviati, som fremfører Galileis synspunkter og Sagredo, der har rollen som den skarpsindige lægmand.
Især s. 160-180 om udledningen af loven for frit faldende legemer er relevante.
Tilbage